Læsetid: 4 min.

Højreorienterede For Frihed hylder burkaforbud: »Vi kæmper de undertrykte muslimers kamp«

For Frihed, den højreorienterede organisation, der tidligere hed Pegida, demonstrerede onsdag til fordel for tildækningsforbuddet, der netop er trådt i kraft. »Forbuddet er en pris, nogle må betale, for at andre kan få deres frihed,« siger foreningens talsmand
Dansk Folkepartis Martin Henriksen talte ved For Friheds fejring af ’burkaforbuddet’, og DF’eren fik tildelt en erkendtlighed for »sit store arbejde for forbuddet«.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen talte ved For Friheds fejring af ’burkaforbuddet’, og DF’eren fik tildelt en erkendtlighed for »sit store arbejde for forbuddet«.

Anders Rye Skjoldjensen

2. august 2018

»TAK for Burkaforbuddet«, var parolen for en demonstration, der onsdag fandt sted på Israels Plads i det centrale København. Demonstrationen var arrangeret af den omstridte organisation For Frihed, tidligere Pegida, der af mange betegnes som højreradikal.

»For os er det en stor dag, hvor vi hylder demokratiet,« siger foreningens talsmand, Freddie Larsen, da Information taler med ham forud for demonstrationen.

Han var blandt de omkring 40 tilmeldte på Facebook til demonstrationen, der var arrangeret i anledning af, at det omdiskuterede tildækningsforbud trådte i kraft onsdag.

En sluttet skare hyldede tildækningsforbuddet med en demonstration i København

Anders Rye Skjoldjensen

Tildækningsforbuddet gør det ulovligt at tildække ansigtet, hvis det ikke tjener »et anerkendelsesværdigt formål«, og gør det blandt andet ulovligt for muslimske kvinder at bære burka eller niqab på offentlige steder. En overtrædelse af forbuddet vil udløse en bøde på mellem 1.000 kroner og 10.000 kroner.

Selv om også andre beklædningsgenstande end burka og niqab kan falde ind under forbuddet, har flere af politikerne bag forslaget ikke lagt skjul på, at hensigten er at forhindre muslimske kvinder i at bære burka og niqab i det offentlige rum.

Loven er af mange blevet kritiseret for at være symbolpolitik, der knægter grundlæggende frihedsrettigheder og for at skade integrationen. Organisationerne Socialistisk Ungdomsfront (SUF) og Party Rebels markerede onsdag i en fælles demonstrationsmarch deres utilfredshed mod forbuddet, som de kalder et »værktøj til at undergrave religiøse minoriteter«.

Men der var altså også nogle, der gik på gaden for at fejre, at forbuddet er trådt i kraft.

»Vi ser islam som en trussel mod den frihed, vi selv går så hårdt ind for,« forklarer Freddie Larsen fra For Frihed.

– Er det ikke uforeneligt at være »for frihed« og samtidig gå ind for, at staten skal sætte rammerne for, hvad folk må have på af tøj?

»Der er allerede nogle regler for påklædning, så jeg kan ikke se, det bryder det helt store med det. Jeg kan jo ikke gå rundt nøgen eller møde op i penisfutteral og påstå, at jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet.«

– Det er da en mærkelig sammenligning?

»Jeg sætter det selvfølgelig lidt på spidsen. Men frihed er ikke frihed til hvad som helst. Jeg har også begrænsninger i min frihed. Det er til gavn for andre, at jeg ikke kan køre 100 kilometer i timen forbi en børnehave. Vi ofrer jo alle sammen noget til gavn for andre.«

– Men du bliver jo ikke udsat for fare ved, at en kvinde går forbi dig iklædt burka?

»Både og. Man har i visse lande fået forbudt burkaen, efter der har været terrorangreb begået af kvinder i burka. Så det kan man godt diskutere,« siger Freddie Larsen.

Anders Rye Skjoldjensen

Til kamp for muslimske kvinder

I et facebookopslag fra tidligere på måneden, der henviser til onsdagens demonstration, skriver For Frihed, at det er vigtigt  at »sikre indvandrerkvinder med muslimsk baggrund de samme frihedsrettigheder og den samme grad af ligestilling som danske kvinder«. Freddie Larsen understreger, at For Frihed er på de »undertrykte muslimske kvinders side«.

– Så mener du i virkeligheden, at dagens demonstration er til støtte for de muslimske kvinder mere end det er en demonstration mod islam?

»Det er begge dele. Det er en udstrakt hånd til de undertrykte muslimske kvinder, men samtidig et udtryk for vores modstand mod islamisterne,« siger Freddie Larsen.

Han anerkender, at der er nogle »privilegerede« muslimske kvinder, der bærer burka og niqab af egen fri vilje, men han mener, det er en gruppe, som må give afkald på deres rettigheder for fællesskabets bedste.

»Forbuddet har en pris, nogle må betale for, at andre kan få deres frihed,« mener Freddie Larsen.

– Kommer der nogle muslimske kvinder med til jeres demonstration for at kæmpe for deres frihed?

»Det tror jeg ikke. De kvinder, der er undertrykt og har forbud mod at vise sig i det offentlige, kommer ikke. Dem hører du slet ikke i debatten.«

– Men vi ser jo også demonstrationer, hvor muslimske kvinder uden burka og niqab demonstrerer mod tildækningsforbuddet?

»Det er jo islamisterne, og jeg ser det ikke som min opgave at skulle forsvare deres position. Hvis ikke de ønsker at være en del af vores samfund og deltage med åbent ansigt, er det ikke nogle, jeg har sympati for,« siger Freddie Larsen.

Anders Rye Skjoldjensen

»Et principielt problem«

Den seneste opgørelse over antallet af muslimske kvinder, der bærer niqab eller burka, blev lavet i forbindelse med regeringens omdiskuterede ’Burkarapport’ fra 2010. Den blev udarbejdet af en forskergruppe fra Københavns Universitet og viste, at tre kvinder »med jævne mellemrum« iførte sig burka, mens mellem 150 og 200 kvinder gik med den muslimske klædedragt niqab. Heraf  60-80 danske kvinder, der var konverteret til islam.

Problemets omfang kan derfor forekomme begrænset, men Freddie Nielsen mener, der er tale om »et principielt problem«.

»Man kan jo se, at Frankrig er gået samme vej, fordi problemet er voksende. Og det kommer til at blive større herhjemme.«

– Hvor ved du det fra?

»Det ved jeg heller ikke med sikkerhed. Men både antallet af muslimer og moskeer stiger, og så går jeg ud fra, at antallet af folk, der kommer i islamistiske miljøer, også vokser i fremtiden,« siger Freddie Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen:
Bestemt også en af mine kæpheste og indrømmet, de samme følelser møder jeg i sådanne situationer.
Det virker især urimeligt at børn/piger skal følge de normer med mindre det er naturligt for dem. De har det vel som andre børn: forældre kan sige et og vise noget andet og det er nok det sidste som børn især tager til sig. I min pædagogtid havde vi en forældre der mente at hans kone og veninder burde holde sig væk fra stranden, hvis de fastholdt deres "dresskodeks" men uanset tror jeg at han alligevel kørte dem derned.

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Heldigvis ser vi også muslimer der griber det langt friere an og lader piger som drenge boltre sig som alle andre.

Men ikke desto mindre, så ser det skrup-forkert ud når nogle må mens andre ikke må.
Og jeg tror ganske enkelt ikke at disse sorte heldragter er et individuelt valg hos de mindste piger.

Nå; det var Of-Topic.

Touhami Bennour

Nu er det Ok men Burka. Jeg har ikke set problemer men Frankrig, der har forbudt burka for længe siden. Macron har mødt de arabiske leder mange gange.
Men det den støder mest og tit er tatueringen
, Det ser man hverdag og er meget ulækkert. Det virker chokerende når man se det i Danmark, der hævder sig civiliseret. Jeg kender min oldemor (arabisk) med tatuage men det er for længe siden. Nu er tatuering helt væk i de arabisk lande. Det første fornemmelse man få er: nu er det deres tur at være et uland. men i realiteten er mennesker det samme over alt.

Ib Gram-Jensen

Bortset fra alt det andet man kan indvende mod det stykke tåbelig symbolpolitik, der er tale om, bør det også vække til eftertanke, hvordan man, uden at skjule det for de danske vælgere, forsøger at dække over den overtrædelse af menneskerettighederne, og vel også grundloven, der er tale om, ved at kalde det et maskeringsforbud i stedet for det, der er meningen, nemlig et burka- og niqabforbud. Således skriver Politken 3. 10. 2017: "Formelt er ordlyden i forslaget et forbud mod 'maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum', men udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) lægger ikke skjul på formålet." Hvorefter Martin Henriksen citeres for følgende: "Det primære formål er, at Folketinget og dermed det officielle Danmark klart og tydeligt siger, at der går nogle grænser for, hvad man kan tillade sig med henvisning til, at det er ens religion. Der er det utroligt vigtigt at trække en streg i sandet."
Samme dag, 25. 1. 2018, citere DR.Nyheder Naser Khader for at opfordre politiet til at gå målrettet efter folk i burka og niqab, og på spørgsmålet: Men politiet skal vel gå efter alt det, som lovgivningen dækker? svarer han: "Men ikke hvis folk bærer det med henblik på andre formål. Vi ved allesammen, hvad vi ønsker. Vi ønsker at forbyde burka og niqab. Men vi kan ikke gøre det eksplicit. Derfor er vi nødt til at gøre det via andre veje. Jeg synes, det er besværligt."
Ren tilståelsessag: det drejer sig ikke om maskering og tildækning som sådan, man ønsker at diskriminere en bestemt gruppe og dens religionsudøvelse, men søger at dække over det ved formelt at forbyde maskering og tildækning og heldækkende beklædning i det offentlige rum i det hele taget, og giver så politiet et vink med en vognstang om, hvordan loven skal praktiseres - nemlig ved at diskriminere. Det er ikke at gå til kanten af konventionerne (og grundloven), men over dem, uden at skjule det indadtil. Hvad er konventioners og grundlovs garantier for rettigheder så værd?

Sider