Læsetid: 9 min.

Hvordan redder vi folkets skole?

Folkeskolen er i krise. Sådan lyder diagnosen fra den verserende debat efter årets skolestart om den 200 år gamle samfundsbærende institution. Information har afprøvet påstanden hos syv forskellige danskere, der hver især har deres daglige gang med folkeskolen – og spurgt dem, hvordan vi redder den
Det har netop været første skoledag på rundt i landet. Og en række nyheder har været fremme om færre elever og lærere. Vi har talt med en række kendere af skolen om, hvordan den kommer ud af sin krise – hvis den da er i krise.

Det har netop været første skoledag på rundt i landet. Og en række nyheder har været fremme om færre elever og lærere. Vi har talt med en række kendere af skolen om, hvordan den kommer ud af sin krise – hvis den da er i krise.

Joachim Adrian

20. august 2018

Der har netop været skolestart for folkeskolens elever, og institutionen har trukket mange overskrifter – særligt om den krise, den tilsyneladende befinder sig i. Det handler om overforbrug af vikarer, om stigende elevflugt og om lavt fagligt niveau blandt lærerne. 

Men hvor slemt står det egentlig til? Information har bedt et folkeskolepanel bestående af lærere, forskere, en studerende og en skoleleder om at stille en diagnose for vores alle sammens skole. Og hvis institutionen er syg, hvad skal der så til i den redningsplan, der skal gøre den rask igen?

Skoleforsker: Lad os pille ved skemastrukturen

»Folkeskolen er jo en 200 år gammel institution, hvor visse rigide rammer stadigvæk lever,« lyder meldingen fra Louise Klinge, der er skoleforsker. Hun er adjunkt og ph.d. fra Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

– Er folkeskolen da i krise?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Reinholdt

Ingen nævner de lange skoledage som årsag til at stadig flere vælger folkeskolen fra. Det er fuldkommen forrykt, at børn allerede fra 6-7-års alderen skal tilbringe 30 timer om ugen i skole - og blot et par år senere 34 timer om ugen. Det er tæt på at være et overgreb mod børnene, at så stor del af deres tid er skemalagt og voksenstyret. Mange af dem jeg kender, der har valgt folkeskolen fra, har gjort det netop på grund af de lange skoledage.

Erik Pedersen, Steen K Petersen, Josephine Kaldan, Roselille Pedersen, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Nette Skov, Henning-Buerup Jørgensen, Rune Stilling, Jacob Schmidt, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Verner Nielsen, Bettina Jensen, Torben Bruhn Andersen, Hans Houmøller, Ulla Søgaard, Henrik Rasmussen, lars søgaard-jensen, Jette Steensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Folkeskolereformens børne - og læringsfjendske indhold er en væsentlig årsag til forældres, elevers - og lærers flugt fra folkeskolen. Heldigvis har flere og flere kommuner forsøgt at afbøde de værste og dummeste reformtanker, ved at justere både skoledagens indhold og længde tilbage til forholdene før overgrebet.
Der er derfor begrundet håb for, at vi på sigt kan genskabe trivsel, initiativ og arbejdsglæde i folkeskolen. Efterhånden som man lytter til dem med fingrene i dejen, kan såret langsomt læges.

Doktrinet om centralisering over alt i samfundet, er uden tvivl til den vigtigste årsag til fremgangen for friskoler. Små velfungerende folkeskoler er slagtet i effektiviseringens hellige navn. I stedet tilbydes bustransport til centrale mastodont læringsfabrikker. I forlængelse af lukningerne, genopstået de forladte bygninger som privatskoler, der drives af lokalsamfundet.

I virkeligheden er det disse små privatskoler, der er på vej til at blive folkets skoler. I virkeligheden er de udtryk for et oprør mod centraliseringstanken, som har raseret i et halvt århundrede. I virkeligheden skal vi derfor se mere nuanceret på tallene, og ikke bare tolke dem i retning, at der er tale om en flugt fra folkeskolen. I virkeligheden er der nemlig tale om at politikerne stjæler lokalsamfundenes skoler, og dermed tvinger dem til at oprette friskoler. I virkeligheden kan man få den mistanke, at der en en skjult politisk dagsorden, der af bagvejen ønsker at styrke privatisering...

Josephine Kaldan, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Henning-Buerup Jørgensen, Flemming Berger, Rune Stilling, Jacob Schmidt, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Hvad laver systemets mand, Claus Hjortdal, i den artikel? Han ved (og det gør journalisten forhåbentlig også), at man kan bruge statistik, som det passe en, og han gør det, ligesom reformtilhængerne blandt politikere og embedsfolk, manipulerende. Den statistik, han henviser til, er ikke positiv over for reformen, og det er kun en meget, meget lille del, han nævner.

Prøv at lade en journalist grave i de trivselsundersøgelser, der er kommet siden reformen.

For øvrigt gælder det også her, at som man spørger, får man svar. Nogle spørgsmål lader sig stort set ikke besvare engativt, men det passer fint i tilhængernes kram.

Jeg har arbejdet med statusrapporter om folkeskolen, siden reformen trådte i kraft fra 2014 og fire år frem i et politisk udvalg, og det var beskæmmende, hvordan der blev forsøgt manipuleret med statistikkerne ved at tage tal til indtægt for noget, de reelt ikke kunne sige det om.

Dertil vil jeg godt høre, hvilke skolekompetencer tænketanksdirektøren har, siden hun skal udtale sig om noget så komplekst og mangesidet som folkeskolen.

Josephine Kaldan, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Nette Skov, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Helt enkelt.
Privatskoler er ok, men forældrene skal da betale for undervisningen - altså hele omkostningen.
Det er jo derfor de kaldes privat - skoler.
Når den fulde betaling overgår til forældrene skal folkeskolen nok få tilstrømning.

Erik Pedersen, Henning-Buerup Jørgensen, Mogens Holme, Verner Nielsen, Bettina Jensen og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar

Folkeskolerne er blevet systematisk udsultet i mange år efter en liberal agenda, og nu begynder det at lykkes.

Roselille Pedersen, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Henning-Buerup Jørgensen, Jacob Schmidt, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kristen Carsten Munk, Verner Nielsen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

@Jørgen Wind-Willassen, sådan at det sikres, at fri- og privatskoler kun er for de rigtig rige?

@Søren Bro, næh, folkeskolen har været udsat for en ødelæggende "skolereform" opfundet af en socialdemokratisk undervisningsminister, Christine Antorini!

Flemming Berger, Jørn Andersen, Hans Aagaard, Verner Nielsen, Thomas Andersen, Leo Nygaard og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

Folkets skole skal tilbage, eller måske rettere frem til at være folkets skole. Dvs. for alle vores børn, for folkeoplysning, der sikrer fremtiden for alle vores børn, for alle og hele klodens natur. ;o)
Så hvar er formålet og hvordan når vi det? Det hele skal gentænkes og her skal lærernes viden NATURLIGVIS bruges!!!!!

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Nette Skov og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Anna Sørensen

De lange skoledage ER overgreb mod børnene!!! Spørg børnene selv. ;o)

Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Nette Skov, Henning-Buerup Jørgensen, Jacob Schmidt, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Verner Nielsen, Anders Reinholdt, Bettina Jensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Kærnen er den skadelige topstyring.
Svaret er at gøre alle skoler til "privatskoler" - forstået som ens økonomi for alle pr elev.
Privat, tvungen betaling forbydes, medmindre den dækker hele økonomien.
Alle skoler styres lokalt og der skal være frit skolevalg.
Frihed fra statens klamme, bedrevidende Antorini-hånd.

Bjarne Bisgaard Jensen

Det er betænkeligt, farligt og i min optik uforståeligt, at de faggrupper der sørger for undervisning, pleje af syge, handicappede og gamle hele tiden skal beklikkes på deres faglighed og indats og udsættes for alskens "reformer" uden indflydelse. Lærerne kunne ikke opnå en arbejdstidsaftale, jamen det er da ikke vejen

Steen K Petersen, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Søren Thuesen, Nette Skov, Henning-Buerup Jørgensen, Flemming Berger, Jacob Schmidt, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Bettina Jensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

På landsbasis går over 80% i folkeskolen. 75% går dereftet i gymnasiet. Da jeg gik i folkeskolen var det vist 95% der gik i folkeskolen og 10% i gymnasiet. Hvad er det folkeskolen skal reddes fra? Den snakkes ned hele tiden. Hvad er det man vil have? Indfør nu en varieret 12 års undervisningspligt .

Thomas Andersen

- Sæt skolen fri, gør alle skoler til friskoler.

- Alle skoler skal fuldt ud finansieres af staten. Alle børn (og deres forældre) skal have lige adgang til alle skoler uanset økonomisk formåen.

- Forbyd forældrebetaling til friskoler (som jo ikke længere er nødvendigt i dette setup).

- Stop centralstyringen (som jo ikke længere er mulig når alle skoler er friskoler). Staten og kommunerne skal alene sætter rammer og mål og varetage tilsynspligten.

- Skoler som ikke tiltrækker nok elever og/eller som ikke lever op til krav og mål må lukke.

Dette ville give en blomstrende skole betalt af folket, men der er jo ingen politikere som vil slippe deres mulighed for ødelæggende detailstyring...

Folkets skole trænger i den grad til fysisk modernisering. Adskillige skoler ligner intet mindre end en katastrofe. Dårligt - eller manglende klimaanlæg, klasseværelser oa. er præget af total nedslidning med møbler, som ødelægger børnenes krop. Og ikke mindst de ufatteligt oldnordiske toilet forhold, som kan skræmme et hvert barn til ikke at benytte toilet, før de kommer hjem fra skolen. Med efterfølgende maveproblemer.

Hvis forældre skulle arbejde i disse fysiske rammer, ville der lyde et ramaskrig ! Ingen - lige bortset fra de pædagoger, som passer på og underviser børn bliver budt den slags usle arbejdsforhold.

Kan det ikke tænkes at børnene ville forblive i Folkets Skole, hvis vi voksne ville stå op som "advokater" for bedre moderne skoler til vores børn ?!! Mon ikke børnene både ville yde mere og glæde sig til en indlærings dag i inspirerende/rene/smukke omgivelser ? Det er, som om logikken udebliver i dialogen omkring, hvorfor folk flygter fra Folkets Skole. Misligeholdelse kan være en`af grundende!

Når vi ser på de byfornyelser som blomstrer op rundt om, i stort set alle større byer, kan man undre sig over, at alt kun handler om det, kommunerne kan fremvise udenfor. Logikken udebliver !

Anne Eriksen, Henning-Buerup Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Kristen Carsten Munk, Jørn Andersen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Fra hoften nogle enkle bud;
1) Investér i folkeskolen og bring den tilbage på et decentralt spor. Mindre skoler, lave klassekoefficienter.
2) Lad underviserne, altså de didaktisk fagkyndige, få kraftig indflydelse på organiseringen og ledelsen af folkeskolen. Reducér høvdingeledelsen og udvikl samledelseformer.
3) Reducér på IT-udgifterne - nedlæg intranettene og lad fagfolkene, men især skolebørnene, informere og drøfte relevante forhold direkte med deres forældre. Genindfør gerne simple elementer som lektiebog, papir og blyant. Bliv klar i spyttet på at det først og fremmest er skolen og eleverne, som har et (samarbejds)forhold og at kvaliteten af dette skal i fokus.
4) Reducér væsentligt på tilskud til privat- og friskoler.

Folkeskolens hovedproblem er formentligt at dens dannelseskraft er voldsomt udtyndet, fordi den politiske (neoliberale) styring af den har bevirket et positionsskifte; fra at være konsolideret i den (politisk repræsenterede) folkelige vilje og historisk udviklede kulturforståelse, og i dén forstand være en samfundsinstitutionel magtfaktor, er folkeskolen blevet en leverandør på et privat skolemarked, hvor den konkurrenceudsættes og dermed tvinges til at fokusere på nogle få præstationsparametre, hvilket hæmmer det (samfundsmæssige) helhedssyn, som folkeskolen i sig selv skulle være katalysator for. Magtforholdet vendes så at sige (mentalt/kognitivt) på hovedet; befolkningen bliver kunder på skolemarkedet, hvor de før var medejere af et skolevæsen.

Ovenstående paradigmeskifte er sket i konsekvens af ønsket om høj/stærk politisk styring af samfundsudviklingen, som af ideologiske årsager ønskes drevet af markedsdynamikker - og hvis man ønsker en ændring, så starter det med en tilbagerulning/erstatning af de neoliberale styringsmekanismer (NPM-kalibreringen/mekaniseringen), hvilket er gamle nyheder ... og her vil 1, 2 og 3 som pejlepunkter/sigtelinjer nok kunne bidrage.

Men allerførst så skal der jo skabes nuancerede, offentlige debatter, hvor det politiske niveau bringes i et retvisende, demokratisk forhold til befolkningen og dermed bliver dets repræsentative tjenere; ikke dets ledere. Den demokrati-inkriminerende forestilling om at politikere er ledere for deres befolkning - og at Danmark er en konkurrencestat/virksomhed, udgør (endnu) en neoliberal diskurs, som hindrer at både befolkning og fagligheder (dvs. videnskaben) får muligheder for, og forpligtes på, at bidrage afgørende til samfundsudviklingen og de politiske beslutninger m.m.

David Joelsen, Anne Eriksen, Henning-Buerup Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og så kan alle centralt ansatte fyres , tage en læreruddannelse. Der er mangel på lærere, som bl.a skyldes de centralt ansattes emsighed. Ringen er sluttet.

Dette princip kan bruges indenfor mange af statens områder, der præges af NPM-styret.
Så kan det være, at landets befolkning kan klare sig uden at være på støtten fra udlandet.

Lektor: Giv lærerne skolen tilbage
Bettina Buch, lektor på en læreruddannelse, underviser i dansk og på bachelorprojektet og forsker i didaktik. Hun mener, folkeskolen ikke er mere i krise end det, politikerne selv har skabt med alt for meget indgriben og detailstyring.
- Er folkeskolen i krise?
Den er i krise på den måde, at alt for mange lærere føler sig pressede af krav, der er helt urimelige. De skal både holde et meget højt, fagligt niveau, inkludere selv meget krævende børn, forberede en differentieret undervisning i mange fag og med absurde krav om målstyring og dokumentation og forholde sig til en reform, der kræver mange nye ting som åben skole og bevægelse i undervisningen og i øvrigt gøre det hele med meget lidt forberedelsestid. Man kan næsten sige sig selv, at det må føre til stress. Samtidig skal de høre på, at deres arbejde kritiseres af de selvsamme politikere, der har vedtaget reformen og har ansvar for deres arbejdsvilkår. Den megen negative omtale af folkeskolen betyder også, at de unge ikke ser læreruddannelsen som en spændende uddannelse, der fører til et godt job, og det er synd, for det mener de fleste lærere jo faktisk. De er glade for deres arbejde med at undervise og være sammen med elever, og jeg tror, at de skal have fred til netop det. Der er mange, meget dygtige lærere, og det må være hårdt for dem hele tiden at høre på, at de ikke er dygtige nok, for det er de jo. Men deres vilkår er for ringe.
- Hvordan redder vi så folkeskolen?
Jeg mener, man skal give skolen tilbage til lærerne forstået på den måde, at man skal overlade indhold, undervisning, valg af læremidler, metoder osv. til dem, der rent faktisk er uddannede til det og som står i de enkelte klasser med konkrete børn. Det er jo her, man ved, hvad der skal til, for at det enkelte barn kan lære så godt som muligt. Og så skal lærerne have mere tid til at forberede deres undervisning og ret til efteruddannelse i de ting, de selv synes, de har brug for. Oven i det mener jeg også, at politikerne skal lade læreruddannelsen få fred. Vi fik en gennemgribende reform for bare fem år siden, og allerede for et år siden begyndte man at tale om nye reformer. Det giver uro omkring uddannelsen, og dermed også omkring skolen, fordi mange kobler de to ting sammen. Når skolen er i krise, så ændrer man på læreruddannelsen, i stedet for at se på, hvad det er, der er problemet i skolen. Og selv nok så mange ændringer af læreruddannelsen giver ikke mere forberedelse, mindre detailstyring og regulering. mindre inklusion osv. i skolen. Så efter min mening skal der først og fremmest bedre vilkår for lærerne i skolen, og så ro. Masser af ro!

Erik Pedersen

Det er rigtigt, at skolereformens implementering - herunder især de mange timer med traditionel undervisning og de mange læringsmål - har været med til at gøre folkeskolen upopulær, både hos forældre og lærere. Det er godt, at man er begyndt at reparere på det.
Men det er helt forkert at tro, at alle lærere bare skal "have ro", altså undervise som de synes med den forberedelse de nu har brug for. Ingen andre samfundsområder tillader sig den luksus, at brugerne og samfundet ikke kan stille krav.
Og forældrene (de stærke af dem) skal i øvrigt heller ikke styre skolen alene. Derfor skal tilskuddet til private skoler ned.