Læsetid: 8 min.

Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten?

Velfærdsstat eller konkurrencestat? Debatten har raset på venstrefløjen, siden professor emeritus Ove K. Pedersen præsenterede sin samtidsdiagnose tilbage i 2011. Men hvordan forholder centrumvenstre sig til professorens seneste bogudgivelse, hvor han erkender dens fejl, men også samtidigt efterlyser, at politikerne tør formulere dens ideologi? Information har spurgt ordførere fra Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Alternativet
Ove Kaj Pedersen savner, at den danske venstrefløj samler sig om at formulere konkurrencestatens ideologi.

Ove Kaj Pedersen savner, at den danske venstrefløj samler sig om at formulere konkurrencestatens ideologi.

Ernst van Norde

29. august 2018

Professor Ove K. Pedersen har med ny bog genstartet diskussionen af konkurrencestaten. Et af hans nyeste argumenter er, at konkurrencestaten blot er en naturlig forlængelse af velfærdsstaten. Og at politikerne derfor burde omfavne konkurrencestaten og formulere dens ideologi snarere end at kritisere den til døde.

Som professoren sagde i et interview i avisen for nylig:

»Kritikken af konkurrencestaten er også en trussel mod det succesfulde danske velfærdsprojekt. De regeringsbærende partier på midten af dansk politik har ikke formået at formulere konkurrencestatens værdier og ideologi. I stedet kritiserer de den med udgangspunkt i velfærdssamfundets idealer om det dydige menneske, der gør alt i fællesskabets interesse. Idealer, som reelt for længst er forladt.«

Information tager udfordringen videre og taler med ordførere fra fire partier fra centrum-venstre. 

Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Alternativet: Borgeren er blevet for passiv

Ove K. Pedersen har med sin nyeste bog argumenteret for, at konkurrencestaten er en videreførelse af velfærdsstaten. Hvad tænker du om det?

 »I konkurrencestaten er det jo økonomien, der determinerer de valg, man træffer. Økonomien bliver altså sat over den sociale bundlinje, men også over mennesket og klimaet. F.eks. når man afskaffer PSO-afgiften, så sker det i lyset af, at man skal være konkurrencedygtig med udlandet. Men med konkurrencestaten gør man jo også de menneskelige kundskaber konkurrencedygtige. Det menneskesyn er jeg ikke særlig stor tilhænger af,« lyder det fra Alternativets politiske ordfører Carolina Magdalene Maier.

– Ifølge Ove K. Pedersen har konkurrencestaten ikke brudt med velfærdsstatens evne til at kombinere høj vækst med stigende velfærd, men generelt leveret sammenlignelig vækst med bedre velfærd. Hvad mener du om det?

 »Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man forstår velfærdsstaten. Den oprindelige tanke bag velfærdsstaten er, at alle har et socialt sikkerhedsnet. Men hvis vi ser på, hvordan velfærdsstaten er skruet sammen i dag, er det i langt højere grad ud fra en neoliberal logik. Det vigtigste spørgsmål synes at være, hvordan vi holder væksthjulene i gang. Der er jo ikke nogen, der tør gå ud og spørge, om vi egentlig ikke skal have minusvækst. For konkurrencestatens værktøj handler om, at det skal være mere effektivt, men for færre penge.«

Alternativets politiske ordfører mener, at konkurrencestaten har skabt et klientsystem, hvor »engagementet ikke er naturligt, men kommer med tvang«. Derfor ender det ifølge hende med, at borgeren bliver passiv.

»Man laver altså et system, hvor du har en masse afkrydsningsmuligheder. Men der er aldrig rigtig nogen, der kigger på borgeren og spørger: Hvordan har du det egentlig, eller hvad kunne du egentlig godt tænke dig? Og det er så her, at vores balancesamfund skal være et direkte modstykke til konkurrencestaten. Med balancesamfundet skal trivsel medregnes som dynamiske effekter. Der skal være balance i klasseværelset, hvor læreren har mere tid sammen med børnene. Vi skal arbejde mindre, så presset slækkes, og vi får færre sygedage med stress. Med balance får vi netop økonomisk opsving.«

Dan Jørgensen, Socialdemokratiet.

Mikkel Meister

S: Sats på de traditionelle værdier i den danske velfærdsstat

– Ove K. Pedersen har med sin nyeste bog argumenteret for, at konkurrencestaten er en videreførelse af velfærdsstaten. Hvad tænker du om det?

 »Det kommer jo meget an på, hvilken definition af konkurrencestaten man bruger. Er det en nøgtern beskrivelse af vilkårene for en stat i en globaliseret verden, altså en analytisk kategori, så har det nok en del sandhedsværdi. Er det derimod et normativt ideal, som tilsiger, at en stat skal agere på markedets præmisser, så er jeg uenig. Jeg mener, at vi skal styre markedet og ikke lade os styre af markedet,« siger næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe Dan Jørgensen.

– Men det er jo heller ikke så lang tid siden, at socialdemokraten Bjarne Corydon udtalte, at han troede på konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat. Så kommer konkurrencestaten ikke som en naturlig forlængelse af velfærdsstaten?

»Jeg vil ikke forholde mig til, hvad Bjarne Corydon mon mente. Det må du tale med ham selv om. Men jeg kan sige, at vi i Socialdemokratiet i dag mener, at den måde vi skal imødegå fremtidens udfordringer på er ved at satse på de traditionelle værdier i den danske velfærdsstat: lighed, tillid, samhørighed og et højt uddannelsesniveau. Vi skal ikke – som mange borgerlige – argumentere for ensidigt at satse på at udvide arbejdsudbuddet ved at gennemføre skattelettelser, lave senere tilbagetrækningsalder, skære i SU’en osv.«

– Men du sad i en regering, der vedtog mange reformer, som var med til at forme konkurrencestaten. 

»Vi socialdemokrater er jo ikke imod reformer. Se på vores historie. Den slags har vi lavet siden Stauning. Vi siger heller ikke, at vi ikke skal tænke over, hvordan vi klarer os i den internationale konkurrence. Vi siger bare, at vi skal konkurrere på de parametre, vi er gode til. I stedet for at lade markedets logikker undergrave vores velfærdssamfund.«

Debatten om konkurrencestaten

  • Begrebet konkurrencestaten har i det meste af et årti været et meget omdiskuteret begreb. I sin nye bog Reaktionens tid? – Konkurrencestaten mellem reform og reaktion, forklarer professor emeritus Ove K. Pedersen, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten.
  • Professorens nye bog er også en indrømmelse til alle de kritikere, der anser ham for at være fortaler for et neoliberalt projekt, der ødelægger velfærdsstaten, som følge af hans omdiskuterede bog Konkurrencestaten fra 2011.
  • I konkurrencestaten er det offentliges opgave at fremme virksomhedernes konkurrenceevne på det internationale marked. Og i den nye bog redegør Ove K. Pedersen både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, der er fulgt i kølvandet på dens mange reformer.
  • Konkurrencestaten har været udsat for massiv kritik til trods for, at den er en verdenssucces, som bliver fremhævet af politikere som Emmanuel Macron i Frankrig og Bernie Sanders i USA. Faktum er, at den har fastholdt og videreudviklet Danmark som et af de rigeste og mest lige lande i verden. Hvis konkurrencestatens værdikrise ikke løses, kan det skade videreudviklingen af velfærd og velstand, mener Ove K. Pedersen.

Karsten Hønge, SF.

Sara Gangsted

SF: Konkurrencestaten vidner mere om en akademiker-debat

– Ove K. Pedersen har med sin nyeste bog argumenteret for, at konkurrencestaten er en videreførelse af velfærdsstaten. Hvad tænker du om det?

»Jeg køber ikke konkurrencestatens præmis i det hele taget, for hvem er ophavsmand til begrebet? Det er Ove K. Pedersen selv. Jeg synes, at professoren sommetider er mere optaget af at skabe debat, og at konkurrencestaten vidner mere om en akademiker-debat,« lyder det fra Karsten Hønge, der er politisk ordfører for SF.

»Den velfærdsstat, som vi hos SF værner om, går ikke ud på, at de studerende skal piskes og føle sig stressede, samtidigt med at der spares på uddannelsesområdet. Konkurrencestaten går ind for, at vores velfærd skal effektiveres, men det sker jo på bekostning af f.eks. vores unge. Og den videreførelse går jeg ikke ind for.«

– Ifølge Ove K. Pedersen har konkurrencestaten ikke brudt med velfærdsstatens evne til at kombinere høj vækst med stigende velfærd, men generelt leveret sammenlignelig vækst med bedre velfærd. Hvad mener du om det?

»Konkurrencestaten skaber måske sammenlignelig vækst, men der er blevet indført en række reformer, der har nedslidt vores velfærd. Så graden af velfærden tager han ikke med i ligningen. Konkurrencestatens hurtighed rammer børnene, der bliver sat i skole alt for tidligt, og de unge, der ikke må holde mere end to års sabbatår og tilmed skal igennem en fremdriftsreform, så de skal stresse sig igennem studiet. Det er ikke en optimal måde at konkurrere på. Konkurrenceevnen skal skabe profit på det internationale marked, med den konsekvens, at vi sabler vores egen velfærd i den offentlige sektor ned. Tag for eksempel NPM (New Public Management, red.), der har gjort, at alt sygehuspersonale skal løbe hurtigere. Hos SF vil vi gerne gøre op med NPM-styringen.«

SF’eren har helt grundliggende svært ved at se, hvordan man kan være »varm fortaler for konkurrencestaten«. Økonomisk vækst fører ifølge ham nemlig ikke nødvendigvis til et bedre samfund.

»Hos SF vil vi gerne tage det ideologiske opgør ved hjælp af en ro-på-reform. Det gælder både børn, unge, arbejdsløse og mange med et stresset arbejdsliv. Børn har mindre tid til at være børn, og de unge bliver konstant pisket med, hvad de vil med deres liv. Og så er der familierne, som ikke kan få familielivet til at hænge sammen. Vi skal gå væk fra præstationsræset, væk fra konkurrencestaten.«

Rune Lund, Enhedslisten.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

EL: Konkurrencestaten består af flere byggeklodser 

– Ove K. Pedersen har med sin nyeste bog argumenteret for, at konkurrencestaten er en videreførelse af velfærdsstaten. Hvad tænker du om det?

 »Konkurrencestaten i dag er ikke nødvendigvis et udtryk for økonomisk og konkurrencemæssig logik og fornuft, men derimod helt traditionel klassekamp fra oven, når der laves skattenedsættelser for de rigeste, og når dele af DONG sælges for en slik til finansspekulanter i Goldman Sachs, samtidigt med at regningen bliver sendt videre til dem, der har mindst,« siger Rune Lund, der er finans- og skatteordfører for Enhedslisten.

Ifølge Ove K. Pedersen har konkurrencestaten ikke brudt med velfærdsstatens evne til at kombinere høj vækst med stigende velfærd, men generelt leveret sammenlignelig vækst med bedre velfærd. Hvad mener du om det?

»At man driver velfærdsstaten mere effektivt, er der ikke noget galt i. Tværtimod. I dag har sygehusvæsenet jo optimeret deres behandling, så man som patient kan blive opereret ambulant for et knæ eller en hofte, i stedet for at man ligger flere dage på sygehuset. Men konkurrencestaten består jo af flere byggeklodser. En af dem, der har haft direkte skadelige følgevirkninger på vores samfund, er New Public Management og den øgede bureaukratisering. Det har medført, at de offentligt ansatte nærmest bliver kvalt i overbureaukratisering og kontrolstyring.«

Derfor mener Rune Lund, at samfundet har brug for at tage et opgør med konkurrencestaten. Og hans parti har allerede skitseret modellen for, hvordan det skal ske:

»Vores bud på det opgør kan man læse i Enhedslistens 100-dagesplan, som for eksempel forsøger sig med 30-timers arbejdsuge, bedre orlovsmulighed for forældre og 30 procent billigere kollektiv trafik. For vi har brug for en ny og bedre vej for vores velfærdssamfund end den, som konkurrencestaten kan tilbyde. Jeg synes, at mange af konkurrencestatens elementer decideret har modarbejdet velfærdsstaten og en effektiv drift af vores velfærdssamfund.«

Serie

Er der håb for konkurrencestaten?

Konkurrencestaten har fejl, der skal rettes op på, indrømmer professor emeritus Ove Kaj Pedersen i ny bog.

Men der er håb for fremtiden, hvis den politiske midte i dansk politik tager sig sammen og formulerer den ideologi for konkurrencestaten, som altid har manglet, lyder det. I stedet har den årelange kritik af den succesrige konkurrencestat været med til at true velfærdsprojektet og næret populismen, mener han.

I denne serie taler vi med kritikere og politikere om, hvorvidt der endnu er håb for konkurrencestaten, som Ove Kaj Pedersen påstår.

Seneste artikler

  • Det engelske ord for konkurrencestat er: Denmark

    15. september 2018
    Hvorfor er det, at vi er stolte over den danske model i verden, men skammer os over ordet for det politiske projekt: Konkurrencestaten
  • Der findes ikke en nødvendig politik

    13. september 2018
    Ja, velfærdsstaten er presset af en global konkurrence, og der er nødvendige økonomiske mål, der må forfølges. Men det er ikke det samme som, at der eksisterer ét nødvendigt politisk svar på de udfordringer
  • »Hvis regelregimet løsnede lidt op, ville det give plads til faglighed og nye ideer«

    12. september 2018
    Som hospitalssygeplejerske er Marie Møllenborg førstehåndsvidne til, hvordan konkurrencestaten, som professor Ove K. Pedersen er aktuel med en ny bog om, ændrer den offentlige sektor. Men målstyringen og sparekravene viser manglende forståelse for hendes faglighed, mener hun
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Torben K L Jensen
Morten Lind og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

I enhver konkurrence er der een vinder og en masse tabere.
Hvordan kan konkurrencen nogensinde være mål for et humant samfund??

Maria Jensen, odd bjertnes, Michael Waterstradt, Torben Pedersen, Søs Dalgaard Jensen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Thomas Frisendal, Flemming Berger, Lillian Larsen, Anne Schøtt, Elsebeth Christiansen, Christian Mondrup, Vibeke Hansen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Holger Madsen, Benny Larsen, Dorte Sørensen, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Maria Francisca Torrezão, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Randi Christiansen, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, velfærdsstaten bygger ikke på 'det dydige menneske', men på simpel menneskelig emancipation - og at man gør, hvad man skal, men i øvrigt i høj grad har friheden til indenfor samfundet at diktere, hvad man har af særlige evner, interesser og færdigheder at bidrage med.
Velfærdssamfundet beskytter borgeren imod udbytning, det er dens første forpligtelse, hvor konkurrencesamfundet udleverer borgeren til kommerciel udbytning.

Maria Jensen, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Søs Dalgaard Jensen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Thomas Frisendal, Flemming Berger, Anne Schøtt, Jakob Trägårdh, Dorte Sørensen, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Randi Christiansen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Eliten på Slotsholmen
(En ny og sørgelig remake af 'Sangen om Larsen' fra 1935)

"De kom på 'UNI' og lærte at fedte
for dem, der' store, og se ned på dem, der' små.
De lærte også at la' vær' med at spørge
og at tro på det, de ikke ku' forstå."

Maria Jensen, Tommy Clausen, Bjørn Pedersen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Anne Schøtt, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Herdis Weins, Bjarne Andersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Jørgensen

Hvad hjælper det at diskutere velfærdssamfund kontra konkurrencesamfund, når det altafgørende for individers udfoldelse er det overalt udbredte privilegiesamfund. Ja, nogle mennesker er privilegerede via en stor familieformue, mens andre blot håber, at der falder nogle krummer af.

Steffen Gliese

Fordi, Bjarne Jørgensen, velfærdssamfundet går ud på at neutralisere privilegierne ved at udbrede dem til alle.

Mogens Holme, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Bettina Jensen, Jakob Trägårdh, Benny Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Privilegium :
"Efter indførelsen af Junigrundloven har man i Danmark så vidt muligt afskaffet den del af privilegievæsenet, der fremtrådte som vilkårlig begunstigelse og ikke kunne begrundes ud fra almene hensyn. Grundloven af 1849 bestemmer således i sin §97, at "enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet."
(Wikipedia)

Maria Jensen, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Jakob Trägårdh, Bjarne Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Allerede i Grundloven har man således forsøgt at afskaffe privilegier.

I velfærdssamfundet indførtes tillige en fordelingsmodel, der ud fra Grundtvigs bud om "få der har for meget, og færre for lidt", søgte at udjævne de stadigt store forskelle på rig og fattig, og for at give alle de samme forudsætninger for uddannelse og arbejde.

Det var især en drivkraft for Socialdemokratiet, at mange fattige blev uværdigt behandlet af det daværende "fattigvæsen", at børn døde af mangelsygdomme, at kvinder blev behandlet med foragt og social stigma hvis de fik børn udenfor ægteskabet, at forældreløse børn udnyttedes af de daværende sogne til tvangsarbejde i landbruget, hvor de levede kummerlige tilværelser i stalde og fik tæsk, at børn udnyttedes i mørke og forurenede fabrikker, at boligerne var kummerlige, etc, etc.

Socialdemokratiet var ganske enkelt svaret på alle fattiges bønner om udfrielse fra åget.
Sådan er det ikke længere.

Michael Waterstradt, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Per Holmberg, Anne Eriksen, Thomas Frisendal, Flemming Berger, Morten Hjerl-Hansen, Ebbe Overbye, Jakob Trägårdh, Jan Jensen, Trond Meiring og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Fordi, Bjarne Jørgensen, velfærdssamfundet går ud på at neutralisere privilegierne ved at udbrede dem til alle."

Og problemet, eller det ikonisk paradoksale, er at velfærdssamfundets historiske klassekompromis strukturelt giver mulighed for at privilegierne (forstået som bl.a. kapitalakkumulering og privatforbrug) udvides, hvormed almengørelsen af dem kommer under et kontinuerligt vækstpres - foruden at naturens grænser åbenlyst overudfordres. Velfærdssamfundet, eller velfærdsstaten, kan vel bedst ses i et bæredygtigt lys, hvis det/den iagttages som et transformationspunkt i udviklingen af sociale småstater, eller socialistiske samfund med et noget anderledes ejerskabs- og forbrugsmønster, og en noget mere solidarisk relation til den internationale omverden, end den lange række af klassekompromisser har resulteret i, ikke blot for Danmarks vedkommende.

Tommy Clausen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Casper Kølbæk, Jakob Trägårdh, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjarne Andersen

taler med ordførere fra fire partier fra centrum-venstre.
Hvad laver S her, det mange år siden S har været i nærheden af centrum-venstre.

Mogens Holme, Torben Pedersen, Tommy Clausen, Flemming Berger, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Socialdemokratiet indskrev sig som nyttige lakajer for neoliberalistiske tendenser, da Poul Nyrup Rasmussen-regeringen indførte den såkaldt "aktive beskæftigelsespolitik", der blandt andet indebar en udnyttelse af arbejdsløse ved at indføre 'nyttejobs' uden løn, og tvangsaktivering.
Dog var der stadig en del af sociallovgivningen der fungerede efter hensigten.

Især blev mange unge, der var blevet ramt af den store arbejdsløshed i firserne nu understøttet af omfattende revalidering, hvor de fik en uddannelse sent i livet.

Men bruddet med velfærd for alle var en realitet, og blev gjort grydeklar af Løkke Rasmussen efter Anders Fogh Rasmussen smuttede lige inden finanskrisen ramte Danmark for alvor.

Lige siden er der blevet skåret i skiver i alle ender.
Mens kanterne har vokset sig uoverskueligt enorme.

Mogens Holme, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Martin Rønnow Klarlund, Anne Eriksen, Ivan Breinholt Leth, Morten Hjerl-Hansen, Torben K L Jensen, Anne Schøtt, Lars Løfgren, Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Jakob Trägårdh, Bettina Jensen, Jan Jensen, Trond Meiring og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Hvis man iagttager Socialdemokratiets historiske principprogrammer og holder dem op mod partiets praksispolitiske ageren gennem de sidste godt 150 år, kan man se at striberne af klassekompromisser har affødt en meget skiftende betoning (med den stærkeste i programmet fra 1876) af fælleseje som bærende samfundsorganisering - som, jvf. Eva Schwanenflügels kommentar ovenfor, efter Nyrups tilkomst forsvinder helt til fordel for ret praksisnære erklæringer om det nødvendige samspil mellem stat/det offentlige og erhvervslivet mp. at akkumulere og 'rimeligt fordele' velstand. Knæsætningen af neoliberalismen.

På den anden side skal man også være opmærksom på at Stauning i 1934 offentliggjorde programmet 'Danmark for folket', som understregede at arbejderklassen ikke længere alene var Socialdemokratiets repræsentationsopgave, men at også småborgerskabet og mellemlagene skulle udgøre vælgergrundlaget. Fra at være et klasseparti skulle Socialdemokratiet være et folkeparti; et forhold som ikke ændrede sig siden.

Michael Waterstradt, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Torben Skov, Morten Hjerl-Hansen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bettina Jensen
29. august, 2018 - 14:05 :

"Fra at være et klasseparti skulle Socialdemokratiet være et folkeparti; et forhold som ikke ændrede sig siden."

Bettina, som det første; Socialdemokratiet var helt klart rettet mod at lave de fleste i arbejderklassen om til middelklassen. Det blev deres projekt.
Ingen skulle længere vansmægte.

Men hvorfor var der så stadig en underklasse?

Selvom mange påstår det, mener jeg ikke at invandrerne trak det danske samfund ned, tværtimod.
Men.. Så opstod Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup, på et tidspunkt hvor bureaukratiet og magtfuldkommenheden hos "skrankepaverne" antog latterlige former.
Og Centrumdemokraterne med Erhard Jacobsen i spidsen begyndte at spille ofre med "Aktiv Lytter og Seer forening".
Jordskredsvalget.

Her startede al tankegang om censur af medier, hadefulde ytringer overfor udlændinge, rindalisme, osv.

Hvorfor er danskerne så naive?

Tommy Clausen, Anne Eriksen, Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Vibeke Hansen, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- man skal huske, at forbruget netop blev holdt i ave af velfærdssamfundet, fordi folk klogt kunne kalkulere med omkostningen ved at arbejde og det, som arbejdet gav mulighed for. Derfor var det danske privatforbrug indtil omkring årtusindskiftet aldrig så umådeligt, som det sås andre steder. Vi gjorde faktisk grin med amerikanernes umådeholdne forbrug; men det kan vi så ikke gøre mere.

Christian Nymark, Søs Dalgaard Jensen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Anne Schøtt, Morten Hjerl-Hansen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Derfor neutraliserer velfærdssamfundet også overforbruget, der jo i sin kerne går ud på at tjene mange penge, så man kan få råd til at demonstrere overfor andre, at man tjener mange penge.

Tommy Clausen, Anne Eriksen, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese
29. august, 2018 - 14:45

Steffen, man skal huske at det var en efterkrigstidens generation.
De havde lært at spare på alt.
En ordentlig fest kunne indeholde et begrænset antal flasker og chips.
At grille var noget man kun gjorde i sommerhus, langt væk fra ens eget kvarter.

Børnene kunne lege som de ville, med diverse knubs og knæskraberier.
Skjul på vejen, eller dåseleg..
Ingen overvågning.

Har vi fået et bedre samfund?
Jeg mener nej.

Trond Meiring, Steen K Petersen, Søs Dalgaard Jensen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Ib Christensen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Vibeke Hansen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Grethe - Kjeld Abell´s "Melodien der blev væk" fra 1935 er fremragende valgt til nutidens problemer.
Din tekst er fremragende.

Trond Meiring, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Morten Hjerl-Hansen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Eva Schwanenflügel, sådan var min barndom i 70erne også. Og min ungdom i 80erne.

Eva. "Har vi fået et bedre samfund?" Jeg mener også nej. Ja, meget er sket siden mine bedsteforældres tid, hvor man sparede, hvor man kunne. Siden har især borgerlige politikere som Løkke talt om produktion og vækst. Som om der siden efterkrigstiden er sket et skred, groft sagt;
-først brugte, sparede man og reparerede
-så brugte man og smed ud
-nu bruger man, men også overproducerer man (det de kalder vækst) og smider væk (vist over 700.000 ton fødevarer årligt). Madspild bliver heldigvis mere italesat.

Tommy Clausen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Hvorfor formulerer venstrefløjen ikke en ideologi for konkurrencestaten?"

Det er fordi store dele af venstrefløjen er de mest konservative og berøringsangste overfor forandringer.

Ib Christensen

Hvorfor formulerer højrefløjen ikke en ideologi for samarbejdstaten?

Mogens Holme, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Søs Dalgaard Jensen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg tænker SKAT.
Her har man bygget formidable byggerier, og indholdet er skidt væk.
Super-sygehusene mangler læger og sygeplejersker. De kan ikke overskue patienter i weekenden
Børnehaverne mangler 4400 pædagoger.
Folkeskolen er betalt med lærernes timetal, og børnene lider. De får hverken undervisning eller inklusion.
Der er flere og flere børn der oplever, at de ikke får hjælp.
Indberetninger forsvinder. Også i børnehaverne og vuggestuerne.

Steen K Petersen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Jeg mener, at vi skal styre markedet og ikke lade os styre af markedet ” Siger Dan Jørgensen.

Da Helle Thorning Schmidt havde skrevet under på Danmarks tilslutning til EU's finanspagt sagde hun: ”Danmark sender et klokkeklart signal til finansmarkederne om, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik ved at tiltræde EU's finanspagt.” Altså skulle politikken indrettes efter finansmarkederne. Hvis Socialdemokratiet nu har en plan for, hvordan vi styrer en finanskapital, som er gået helt grassat både med hensyn til skattely, finansiel spekulation og direkte kriminelle aktiviteter, burde de offentliggøre den.

I går kunne vi læse i Information, at ”i 1991 blev halvdelen af overskuddene investeret i virksomhederne, altså i morgendagens arbejdspladser. I 2015 var det ca. fire procent. I dag flyder overskuddene ud på finansmarkederne eller går til konsum i familierne bag virksomhederne.”

En økonomis funktionsduelighed bør udelukkende måles på, hvorvidt den er i stand til at tilfredsstille menneskelige behov så bredt og bæredygtigt som muligt. Væk med modeller, som fører til årelange diskussioner om dynamiske effekter, og som påstår, at man ikke kan beregne omkostningerne af miljøødelæggelser på et forsvarligt fagligt grundlag. En økonomi, som er indrettet efter menneskelige behov, forudsætter, at den kapital, som er til rådighed, investeres i produktion, som er rettet mod tilfredsstillelse af disse behov. Det, der er uhyre enkelt, er åbenbart vanskeligt – eller umuligt – hvis man har taget en uddannelse i økonomi.

Hvis Socialdemokratiet nu har afsluttet deres kapløb med neoliberalismen om at gøre finanskapitalejerne så glade som muligt, så tror jeg at vi er mange, som ser frem til at få indsigt i nogle helt konkrete socialdemokratiske tiltag. Især på venstrefløjen mangler vi nogle meget konkrete grunde til, at venstrefløjen skal pege på Mette Frederiksen efter næste Folketingsvalg.

Anne Schøtt, Morten Hjerl-Hansen, Mogens Holme, Michael Waterstradt, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Thomas Frisendal, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Altså Ove Kaj... Du er vist en spasmager. Hvorfor i alverden skulle venstrefløjen dog gøre dig tilpas ved at formulere en kapitalistisk-liberalistisk ideologi? Det har Marx,Lenin, Luxemburg mfl. jo gjort for længst.

Trond Meiring, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Torben Skov

:-) Hvorfor formulerer højrefløjen ikke en strategi for vejen til økonomisk demokrati - en ophævelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne?

Steffen Gliese, Bettina Jensen, Ib Christensen, Trond Meiring, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"en ophævelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne?"

Så fællesskabet skal eje alle computere, kameraer, telefoner og blyanter? Det bliver besværligt

Jeg synes, at vi ser kedelige eksempler på, hvordan det vil gå med en embedsmandsstyret produktion - det vil jeg af samme grund altid være modstander af: embedsmændene skal tjene borgerne, de skal beskytte den enkelte imod udnyttelse på arbejdspladsen og iøvrigt, og til det har vi brug for en stat, der ikke har materielle interesser at varetage først.