Læsetid: 5 min.

Islandsk forfatter: Sagens kerne er, at Folketinget har hædret en person, der ligesom Trump og Le Pen har excelleret i menneskefjendtlige udtalelser

Debatten om Pia Kjærsgaards tale til fejringen af 100-året for Island fortsætter. Grunden til den voldsomme islandske reaktion er, at islændingene ikke har kunnet forestille sig en person med hendes synspunkter som Folketingets formand, skriver den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson
Debatten om Pia Kjærsgaards tale til fejringen af 100-året for Island fortsætter. Grunden til den voldsomme islandske reaktion er, at islændingene ikke har kunnet forestille sig en person med hendes synspunkter som Folketingets formand, skriver den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson

Nils Meilvang

6. august 2018

Uden for den islandske hovedstad Reykjavik ligger det naturskønne Thingvellir, hvor samlingerne i det islandske parlament Altinget blev afholdt frem til slutningen af 1700-tallet. Det var her, at islændingene den 18. juli i år fejrede 100-året som suveræn stat, og i sin egenskab af formand for Folketinget var Pia Kjærsgaard inviteret til at holde tale.

Det har affødt heftig debat. Senest bidrager den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson i dagens avis med et indlæg, hvor han skriver, at »i en knap så vanvittig verden burde det ikke skabe uro eller debat at invitere formanden for Folketinget til at holde tale i Island (…) Men vi lever ikke længere i en knap så vanvittig verden. Vi lever i en tid, hvor en person som Pia Kjærsgaard er formand for Folketinget.«

Jón Kalman Stefánsson konstaterer, at Pia Kjærsgaards besøg i Island måske ikke virker væsentligt i en dansk kontekst. »Men sagens kerne er, at Folketinget har hædret en person, der ligesom Trump og Marine Le Pen har excelleret i menneskefjendtlige udtalelser,« skriver forfatteren.

Allerede inden Pia Kjærsgaard kom til Island herskede imidlertid furore. 

På forhånd havde det tredjestørste parti på Island, Piratpartiet, meddelt, at de ville udeblive fra arrangementet, og under talen udvandrede socialdemokraten Helga Vala Helgadóttir, mens socialdemokratiets formand ærgrede sig over, at Kjærsgaard kom på talerstolen.

Årsagen til protesterne var ikke indholdet i Kjærsgaards tale, men derimod den simple kendsgerning, at netop hun skulle tale.

»For mig har det ikke noget at gøre med det danske parlament. Min aktion var kun rettet mod Pia Kjærsgaards måde at tale og handle på, hendes hadtale og hendes arbejde for diskrimination mellem mennesker. Hun kan ikke bare gemme sig bag sin status som formand for det danske folketing,« sagde Helga Vala Helgadóttir til Politiken.

Personligt belastet

Pia Kjærsgaard havde i første omgang ikke taget notits af den islandske kritik, men da hun blev opmærksom på den, kaldte hun de protesterende politikere uopdragne og deres opførsel for udemokratisk. Her i avisen skrev hun blandt andet i et debatindlæg:

»Det er mangel på demokratisk forståelse, at de islandske politikere fra Piratpartiet og en socialdemokrat er ude af stand til at skelne mellem selve politikeren og formanden for et parlament.«

Og netop det skel er et omdrejningspunkt i den verserende debat, hvor det centrale spørgsmål blev, om man kan have en så farverig fortid, at ens person overskygger embedet og forhindrer en i at agere statsmand.

Informations Georg Metz skrev her i avisen, at selvom danskerne måtte have vænnet sig til Pia Kjærsgaard som parlamentarismens førstedame, var den islandske demonstration et bifald værd, fordi aktionen udstillede absurditeten i, at det netop er hende, der repræsenterer Danmark udadtil. 

»At islændingene også skulle forfalde til glemsomhed og acceptere Kjærsgaard som en respekteret politiker, det er sgu en tand for meget forlangt og har ikke noget med opdragelse af gøre. Tværtimod. Demonstrationen var guld værd. Danskerne blev et øjeblik tvunget af støjen, som mestendels og vanligt kom fra Kjærsgaard selv, til at standse op og erkende, hvad der til stadighed overgår nationen,« skrev Georg Metz.

Metz bemærkede desuden modsætningen i, at Kjærsgaard klandrede andre for at være udemokratiske, mens hun i selv samme åndedrag kritiserede de demokratiske politiske instrumenter udvandring og boykot.

Han sammenlignede i øvrigt Folketingets formand med en perlerække af hendes forgængere – fra Julius Bomholt til Mogens Lykketoft – og konkluderede, at »ikke én i denne eksklusive forsamling ville have kunnet sende islændinge på vild flugt ud af Altinget. Ikke én af de pågældende vakte nævneværdig modvilje, men var af gode grunde alment respekterede. Også uden for landets grænser«.

Statsmandskab er således ikke noget, der kommer med titlen. Det kan kun opnås på anden vis – og måske findes der personer så belastede, at de slet ikke kan opnå det. I hvert fald er det i Georg Metz’ optik tydeligvis ikke en egenskab, Pia Kjærsgaard besidder.

Statsmandens karakter

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg kom med en beslægtet pointe i en leder. Denne gang ikke møntet på det overordnede faktum, at Pia Kjærsgaard er Folketingets formand, men derimod på hendes konkrete håndtering af den islandske protest.

Lykkeberg kritiserede Pia Kjærsgaard for ikke at opføre sig som en autoritet hævet over situationen, og at hun i stedet »rasende« farede i flæsket på de udeblevne islandske politikere.

»Hun sagde ikke, at de naturligvis havde ret til deres holdninger, og at det ikke tilkom hende som dansker at diktere, hvad man måtte tænke og sige i Island (…) Folketingets formand opførte sig som et pubertetsbarn, der stamper i jorden og råber og skriger: Kan I ikke se, jeg er blevet voksen?« skrev Rune Lykkeberg.

Til det spurgte Pia Kjærsgaard i et debatindlæg: »Er det så ikke kun logisk, at jeg forholder mig til det? Skulle jeg bare trække på skuldrene?«

Her stod debatten så med spørgsmålet om, hvilken opførsel der er en statsmand værdig.

I et senere indlæg rettet mod den islandske socialdemokrat Guðmundur Andri Thorsson skrev Pia Kjærsgaard imidlertid: »Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i islandsk politik.«

Det må være op til fortolkning, om Kjærsgaards udfald mod hendes kritikere tæller som indblanding i politiske forhold på Island.

Mindreværdskomplekser

Guðmundur Andri Thorsson tilføjede et lag yderligere til debatten, da han inddrog Islands fortid som dansk koloni. Han skrev her i avisen, at man skulle se Pia Kjærsgaards reaktion – og især hendes udtalelse om, at de islandske politikere var »uopdragne« – i en kontekst, hvor »Danmark og Islands fælles erindringer rækker langt tilbage til en tid, hvor forholdet ikke byggede på ligeværdighed«.

»Pia Kjærsgaards reaktion på de beherskede protester var interessant. Hun, af alle mennesker, begyndte at belære andre om pli. De parlamentarikere, som havde udtrykt deres holdninger, beskrev hun som ’uopdragne’ børn. På islandsk har vi et ord for en hoven dansker: en stórdani,« skrev Guðmundur Andri Thorsson.

Pia Kjærsgaard meldte hus forbi.

»Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal forholde mig til dem, da jeg endnu ikke var født, mens Island var en dansk koloni. Men jeg synes, at argumenterne lugter langt væk af ikke særlig klædelige mindreværdskomplekser,« skrev Pia Kjærsgaard.

Hun skrev desuden, at Thorssons fokus på kolonihistorien ikke bidrog til andet end »yderligere splittelse«.

Senest har den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson som nævnt bidraget til debatten, hvor han drejer diskussionen væk fra Kjærsgaards håndtering af de protesterende politikere og tilbage til udgangspunktet: Hvorfor demonstrerede politikerne i første omgang mod, at Pia Kjærsgaard skulle tale?

Stefánssons svar lyder som et ekko af Metz’ udgangspunkt:

»Jeg tror, at islændingenes voldsomme reaktion på Pia Kjærsgaards besøg til dels skyldes, at vi helt enkelt ikke har kunnet forestille os, at en politiker med hendes synspunkter kan være Folketingets ansigt udadtil.«

Serie

Pia Kjærsgaard i Island

Fejden mellem DF-formanden for Folketinget og aktivistiske islandske politikere fortsætter. 

Det begyndte med, at en række islandske politikere udvandrede, da Pia Kjærsgaard skulle holde tale i anledningen af 100-året for Islands selvstændighed. Kjærsgaard sagde efterfølgende, at islændinge ikke opførte sig demokratisk – og så er vi i gang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Malan Helge
  • Elisa Bonnicksen
  • Ole Falstoft
  • Trond Meiring
  • Olav Storm Jensen
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • Carsten Munk
  • Frede Jørgensen
  • Bjarne Andersen
  • David Zennaro
  • Poul Anker Sørensen
  • Hans Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
Eva Schwanenflügel, Malan Helge, Elisa Bonnicksen, Ole Falstoft, Trond Meiring, Olav Storm Jensen, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Carsten Munk, Frede Jørgensen, Bjarne Andersen, David Zennaro, Poul Anker Sørensen, Hans Larsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Jeg kan ikke se, at det rager islændingene, hvem vi vælger ind i Folketinget -
og hvem Folketingsmedlemmerne herefter vælger til Formand.

Maria Jensen, Bo Carlsen, Peter Hansen, Hans Aagaard, Erik Jakobsen og Georg Kallehauge anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Er vi ikke snart færdige dette skænderi mellem racisten Pia K. og nogle Islændinge der ikke rigtigt gider Danmark. I morgen skal vi så læse svaret fra Pia, DF nyder at kunne påtage sig offerrollen, hvilket vi også vil se når Messerschmidt vil beskylde OLAF for at trække tiden, så han ikke er "frikendt" inden valget.
Jeg er også lidt irriteret over den studehandel, der bragte Kjærsgaard i formandsstolen. Har vi virkelig ikke nogen bedre?

Steen K Petersen, Morten Wieth, Lars Jørgensen, Anne Mette Jørgensen, Malan Helge, Tino Rozzo, Steffen Gliese, Michael Christensen, Jørgen Kærbro Jensen og Kim Bang Sørensen anbefalede denne kommentar

Det rager os alle, det er vedkommende og af betydning, hvorledes verdens ledere agerer. Det repræsentative demokrati har et problem, nemlig at det underrepræsenterer befolkningen bredt og overrepræsenterer et vellønnet, højtuddannet by-segmet. Det giver en utilfredshed i den ikke magtbærende befolkning. I stedet for at løse problemet, hvilket er svært, fristes med en offergave løsning. Der skal findes syndebukke og de skal være nemme at pege ud. De skal så ofres for at få en god fremtid. Det er et uhyggeligt virkelighedssyn, og når det først er etableret, kan det tage generationer at fjerne det igen.
Steffanson gør ret i at frabede sig den slags i sit land, og som en god nabo, bør han påpege det hos sine venner.

Henning-Buerup Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Lars Jørgensen, Malan Helge, Werner Gass, Elisa Bonnicksen, John Andersen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

"Grunden til den voldsomme islandske reaktion er, at islændingene ikke har kunnet forestille sig en person med hendes synspunkter som Folketingets formand" ... islændingene var ikke de eneste der ikke kunne forestille sig en så absurd realitet - mange af os andre var (og er) dybt rystede og alvorligt foruroliget! Det synes at kun tiden vil afhjælpe dette åbenlyse problem ... alle storme driver heldigvis over ...

Henning-Buerup Jørgensen, Eva Schwanenflügel, hannah bro, Steen K Petersen, Flemming Berger, Sonja Rosdahl, Olav Bo Hessellund, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Claus Poulsen, Malan Helge, Vibeke Hansen, Werner Gass, Elisa Bonnicksen, John Andersen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Alvin Jensen, Peter Knap, P.G. Olsen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Ja, det er meget svært at forstå - begribe - hvordan er det kommet så vidt?
at Pia Kjærsgaard er det danske Folketings ansigt udadtil.

Eva Schwanenflügel, Jan August, Morten Wieth, Anne Mette Jørgensen, Vibeke Hansen, Elisa Bonnicksen, Tino Rozzo, John Andersen, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Når man forholder sig kritisk til mange danskeres "menneskefjendlige holdninger", må man også forholde sig til kritisk årsagerne.

I mine øjne er den islandske reaktion en velkommen og sund reaktion. Det er kun positivt, at der er venligtsindede naboer, der sætter pris på de værdier, som Danmark var kendt for. Det er blandt andet tolerance og åbenhed - værdier som den nuværende formand for Folketinget ikke repræsenterer.

Eva Schwanenflügel, Anker Nielsen, Flemming Berger, Sonja Rosdahl, Olav Bo Hessellund, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Steen Bahnsen, Finn Egelund, Carsten Munk, Vibeke Hansen, Werner Gass, Elisa Bonnicksen, Peter Andersen, John Andersen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Jens J. Pedersen, Peter Knap og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Frede - Åbenlyst er her tale om lukkede eller åbne grænser.
Sagt på en anden måde : Opretholdelse af Danmark, som det land vi kender - eller kraftig forandring over kort tid.

Jens J. Pedersen

@ Leo Nygaard
Årsagen til problemerne er, at der er en del politikere, der taler noget op til store problemer, der faktisk ikke er problemer. Meget kunne vendes ti Danmarks fordel, men nu koster det kassen. Pia Kjærsgaard er en stor del af problemet og hun lever af det. Samtidig ødelægger hun Danmarks omdømme.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, hannah bro, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Mogens Holme, Steen Bahnsen, Frede Jørgensen, Anders Reinholdt, Vibeke Hansen, Werner Gass, Peter Andersen, Hans Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det eneste, der forandrer Danmark, er den forfærdelige leflen for USA, vi har været vidne til i en 30 års tid.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Steen Bahnsen, Frede Jørgensen, Elisa Bonnicksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ligesom nogle her på siden er meget indsnævrede i deres opfattelse af demokrati, virkelighedsopfattelse, problemstillinger med videre, så er Island også en meget ensomt beliggende og isoleret ø ude midt i havet, langt væk fra alfavej og dermed mange af verdens alvorlige problemstillinger, og så er det nemt at skyde på andre, når man selv ikke står med samme udfordringer og ansvar overfor eget land og befolkning.

Efter dette er Island jo nærmeste at betragte som et mini Sverige i deres egen bedrevidenhed, disrespekt og arrogance.

Jens J. Pedersen

@ Steffen Gliese
Problemet er det danske Folketing. USA hjalp Europa under og efter II Verdenskrig. Problemet er så, at Europa lader USA dominere. A.F.R. har gjort sit til at bibeholde indflydelsen. Nu ser det ud til, Trump melder Europa og resten af Verden ud af fællesskabet. USA bliver isoleret.
Det er godt for Danmark, at Island melder klart fra overfor populisme og racisme.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Peter Hansen
Ja, der er underligt, at 17 % af danske vælgere er så snæversynede, at de tror, at de repræsenterer hele Danmark og handler som så. Her er problemet, at nogle jounalister, aviser og politikere fra ellers fornuftige partier mister overblikket og lader sig blænde af noget, der kunne have været til Danmarks fordel.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme, Frede Jørgensen, Anders Reinholdt, Ole Falstoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Lyset er ikke slukket, så længe der stadigvæk er håb højt mod nord, og det skal vi påskønne. Når vi om nogle år kommer igennem denne mørke højrebølge, vil Island danne inspiration til en genoprejsning af lande som vil bygge på mangfoldighed, empati og medfølelse, samt indsigt og forståelse for andre kulturer.

Vi må indtil da bevare vores stolthed, integritet og selvtillid, samt værne om evnen til at forstå og dele andres følelser. Her en liste over hvad vi allerede har mistet her i Danmark: Social retfærdighed, ydmyghed og sandfærdighed, solidaritet, samvittighedsfuld moralske principier og menneskerettigheder.

Vi må ikke miste vores troværdighed og anstændighed. Vi skal der imod tale åbent, ærligt, ligetil, alvorlig, oprigtig og sandt.

Højrefløjen kan være charmerende og charismatiske, men de bruger deres talentfulde sociale færdigheder på manipulative og selvcentrerede måder. Det yderste højre har ringe hensyn eller respekt for andres rettigheder og følelser.

Medierne flyder over med fordomme og utilfredshed, selvretfærdighed og egotisme, arrogance og aggression, utålmodighed og ondskabsfuldheder. Det ville være nemmere for dem at skildre sandheden; det er bedrag der er det hårde arbejde. Derfor pumpes der hundrede af milloner ind i tænketanke, spindoktorer og lobbyfirmaer som forskruer den virkelighed vi lever i.

Eva Schwanenflügel, Martin E. Haastrup, Flemming Berger, Steen Bahnsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Jens J. Pedersen

Jeg ved ikke hvilke 17% du taler om, men jeg konstatere bare, at det Folketingets formand kritiseres for, støtterover ca. 70% af befolkningen, og det er trods alt “ lidt” mere en 17%.

Peter Hansen: Det er i denne sag helt ligegyldigt om Pia Kærsgårds synspunkter støttes af 70% (eller 100% for den sags skyld) af befolkningen. Det gør da bare synspunktet endnu mere relevant, end hvis der kun er tale om 17%

Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Michael Kamp og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

At højrefløjen gennem skræmmekampagner, propaganda og løgne har fået X% af befolkningen med på racisme/xenofobi/massehysteri vognen, gør absolut ikke synspunktet mere valid, men bekræfter blot at ekstremister kan manipulere befolkningen i en bestemt retning. Dette er der mange eksempler på historisk.
Island har i den grad ret.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Frede Jørgensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

Citat: "At højrefløjen gennem skræmmekampagner, propaganda og løgne har fået X% af befolkningen med på racisme/xenofobi/massehysteri vognen, gør absolut ikke synspunktet mere valid, men bekræfter blot at ekstremister kan manipulere befolkningen i en bestemt retning."

Og skal vi kigge efter årsager, som én ovenfor forslår, hvad er så årsagen til denne massesuggetion? Hvad er det der, så at sige, tryllebinder mennesket i denne søvngængerlignende tilstand, hvor alt det der burde være godt, berigende og udviklende for det sunde og åbne menneske, end ikke mærkes og derfor slet ikke tages med i betragtning? Hvor kommer denne tilsyneladende mangel på sensitivitet fra - hvad lammer mennesket, hvad er det der i mennesket tillader at det forblindes, uden selv det svageste tegn på modstand - og uden selv den svageste deltagelse af dets samvittighed? Kig dybt, med oprigtighed og tålmodighed...årsagerne KAN findes...men nok ikke uden en vis smerte til følge...

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Steen: Jeg gætter på at det er frygt. Frygt for det ukendte. Når vi beherskes af frygt kan vi ikke tænke rationelt.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steen Bahnsen

Ole: Men hvor kommer den irrationelle, på indbildning funderede, frygt fra (for vi taler jo ikke om livstruende organisk frygt, vel?)? Giv det tid - der er så mange lag i et (tårefremkaldende) løg...men bliv ved - det betaler sig. Og er, i sidste ende, en ubetinget nødvendighed for et oprigtigt liv og en tilsvarende "afslutning"... Uden ny viden og indsigt kører vi blot i ring, måske endda i en nedadgående spiral...og ovenstående "debatter" vil fortsætte uendeligt, uden nogensinde at finde en fremadgående, udvidende og opløftende retning...nøjagtigt som på den øjeblikkelige politiske scene (og næsten alle andre steder, for den sags skyld).

Igen: Hvad er det der binder mennesket i sin nuværende tilstand?

Steen: Fremmedfrygt ligger dybt i menneskepsyken.
Vi kan alle gribes af den i bestemte situationer. Måske stammer den fra den tid da vi levede i små grupper og fremmede der dukkede op kunne betyde fare. Mistænksomhed og afvisning var den sikreste reaktion. I dag er dette reaktionsmønster ikke så hensigtsmæssigt da vi kontant konfronteres med det fremmedartede. Vi kan da heldigvis gøre noget ved det bl.a. Ved bevidst at bearbejde vores frygt og gennem erfaringen af at de fremmede grundlæggende er som os selv

Frede Jørgensen, Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

De mest naive humanister mener sikkert, at verdens befolkning kan blive en stor tolerant familie.
De kan vi ikke. Som følge heraf er nationalisme nødvendig - forstået således, at det er gavnligt,at alle respektere andres territorium og levevis.

Steen Bahnsen

Ole: Jo, det kan være rigtigt nok, men det er måske ikke dét der gør mennesket så tilsyneladende villig til at tage alting til sig, bare fordi nogen siger noget ... uden egen direkte erfaring - roden til massesuggetionen, dét at større grupper af mennesker følger trop på noget der øjensynligt er ubalanceret og usundt for "sjælen" og mulighederne for et meningsfyldt liv - ikke kun for mig selv, men også for "naboen". Frygt i den forstand du nævner er måske blot overflade ... den kan hurtigt vendes ... omend den leder mange mennesker i deres hverdag ... og der kommer vi måske nærmere noget...
Enhver der har levet med blot lidt åbne øjne igennem livet, har set at alting ikke blot hænger sammen, men også har niveauer der trinvis forbinder - eller adskiller - således også bevistheden ... hvad rolle spiller forskellige niveauer af bevidsthed i menneskets liv, i dets orientering i livet - findes spørgsmålet overhovedet blandt os? Hvor meget fylder det? I hvilken grad lever vi i overensstemmelse med disse niveauer og kan vi frit vælge at gå fra et lavere trin til et højere - og måske omvendt, vælge at sove når vi vil - eller er vi fanget på et vist (lavt?) niveau? Forråder indbildningens/drømmens kraft os i virkeligheden? Og deles dette af mange - måske af de fleste? Kan dette, ved den rette indstilling, ses i mig selv? Eller tager apatien over..? Hvorfor? Hvad binder mig?

Hmm...det er vist nok for nu....

Steen Bahnsen

Ole: Ja, men det kræver en vis grad af tilstedeværelse/væren at være humanist (det er et større ord end som så)....og den skal opbygges, gødes og raffineres. Det kræver et vist arbejde - og hjælp - intet virkeligt godt kommer af sig selv - alting skal fortjenes, på den ene eller den anden måde. Det stiller en række nye spørgsmål...indtil da, lad os se og undersøge, upartisk...det kan kun blive bedre - apropos artiklen der udledte denne dialog. Tak.

Og da denne respekt ikke udøves overalt, er der kun én vej - at adskille parterne.
Forsøg på at blande olie og vand klares ikke med god vilje.

Ja, Ole - kvantitativt. Betyder min støtte til regeringens politik.
Men ikke her i landet af dem der allerede bor her som danske borgere - tværtimod går jeg ind for integration for dem, der vil integreres.
Jeg er imod det indførte forbud mod forklædning. Det er en forkert metode.

Sagt på en anden måde : Nationalstaternes skal have ret til "apartheit" i forhold til andre stater. . Staternes suverænitet og nationalfølelse skal respekteres.
Men internt er apartheit ikke noget, jeg går ind for
I kolonitiden bredte europæerne sig uretmæssigt og plyndrede lande for deres fødselsret. Tilmed missionerede de hellige for at omvende hedningerne.
Vi har intet lært.