Uden for den islandske hovedstad Reykjavik ligger det naturskønne Thingvellir, hvor samlingerne i det islandske parlament Altinget blev afholdt frem til slutningen af 1700-tallet. Det var her, at islændingene den 18. juli i år fejrede 100-året som suveræn stat, og i sin egenskab af formand for Folketinget var Pia Kjærsgaard inviteret til at holde tale.
Det har affødt heftig debat. Senest bidrager den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson i dagens avis med et indlæg, hvor han skriver, at »i en knap så vanvittig verden burde det ikke skabe uro eller debat at invitere formanden for Folketinget til at holde tale i Island (…) Men vi lever ikke længere i en knap så vanvittig verden. Vi lever i en tid, hvor en person som Pia Kjærsgaard er formand for Folketinget.«
Jón Kalman Stefánsson konstaterer, at Pia Kjærsgaards besøg i Island måske ikke virker væsentligt i en dansk kontekst. »Men sagens kerne er, at Folketinget har hædret en person, der ligesom Trump og Marine Le Pen har excelleret i menneskefjendtlige udtalelser,« skriver forfatteren.
Allerede inden Pia Kjærsgaard kom til Island herskede imidlertid furore.
På forhånd havde det tredjestørste parti på Island, Piratpartiet, meddelt, at de ville udeblive fra arrangementet, og under talen udvandrede socialdemokraten Helga Vala Helgadóttir, mens socialdemokratiets formand ærgrede sig over, at Kjærsgaard kom på talerstolen.
Årsagen til protesterne var ikke indholdet i Kjærsgaards tale, men derimod den simple kendsgerning, at netop hun skulle tale.
»For mig har det ikke noget at gøre med det danske parlament. Min aktion var kun rettet mod Pia Kjærsgaards måde at tale og handle på, hendes hadtale og hendes arbejde for diskrimination mellem mennesker. Hun kan ikke bare gemme sig bag sin status som formand for det danske folketing,« sagde Helga Vala Helgadóttir til Politiken.
Personligt belastet
Pia Kjærsgaard havde i første omgang ikke taget notits af den islandske kritik, men da hun blev opmærksom på den, kaldte hun de protesterende politikere uopdragne og deres opførsel for udemokratisk. Her i avisen skrev hun blandt andet i et debatindlæg:
»Det er mangel på demokratisk forståelse, at de islandske politikere fra Piratpartiet og en socialdemokrat er ude af stand til at skelne mellem selve politikeren og formanden for et parlament.«
Og netop det skel er et omdrejningspunkt i den verserende debat, hvor det centrale spørgsmål blev, om man kan have en så farverig fortid, at ens person overskygger embedet og forhindrer en i at agere statsmand.
Informations Georg Metz skrev her i avisen, at selvom danskerne måtte have vænnet sig til Pia Kjærsgaard som parlamentarismens førstedame, var den islandske demonstration et bifald værd, fordi aktionen udstillede absurditeten i, at det netop er hende, der repræsenterer Danmark udadtil.
»At islændingene også skulle forfalde til glemsomhed og acceptere Kjærsgaard som en respekteret politiker, det er sgu en tand for meget forlangt og har ikke noget med opdragelse af gøre. Tværtimod. Demonstrationen var guld værd. Danskerne blev et øjeblik tvunget af støjen, som mestendels og vanligt kom fra Kjærsgaard selv, til at standse op og erkende, hvad der til stadighed overgår nationen,« skrev Georg Metz.
Metz bemærkede desuden modsætningen i, at Kjærsgaard klandrede andre for at være udemokratiske, mens hun i selv samme åndedrag kritiserede de demokratiske politiske instrumenter udvandring og boykot.
Han sammenlignede i øvrigt Folketingets formand med en perlerække af hendes forgængere – fra Julius Bomholt til Mogens Lykketoft – og konkluderede, at »ikke én i denne eksklusive forsamling ville have kunnet sende islændinge på vild flugt ud af Altinget. Ikke én af de pågældende vakte nævneværdig modvilje, men var af gode grunde alment respekterede. Også uden for landets grænser«.
Statsmandskab er således ikke noget, der kommer med titlen. Det kan kun opnås på anden vis – og måske findes der personer så belastede, at de slet ikke kan opnå det. I hvert fald er det i Georg Metz’ optik tydeligvis ikke en egenskab, Pia Kjærsgaard besidder.
Statsmandens karakter
Informations chefredaktør Rune Lykkeberg kom med en beslægtet pointe i en leder. Denne gang ikke møntet på det overordnede faktum, at Pia Kjærsgaard er Folketingets formand, men derimod på hendes konkrete håndtering af den islandske protest.
Lykkeberg kritiserede Pia Kjærsgaard for ikke at opføre sig som en autoritet hævet over situationen, og at hun i stedet »rasende« farede i flæsket på de udeblevne islandske politikere.
»Hun sagde ikke, at de naturligvis havde ret til deres holdninger, og at det ikke tilkom hende som dansker at diktere, hvad man måtte tænke og sige i Island (…) Folketingets formand opførte sig som et pubertetsbarn, der stamper i jorden og råber og skriger: Kan I ikke se, jeg er blevet voksen?« skrev Rune Lykkeberg.
Til det spurgte Pia Kjærsgaard i et debatindlæg: »Er det så ikke kun logisk, at jeg forholder mig til det? Skulle jeg bare trække på skuldrene?«
Her stod debatten så med spørgsmålet om, hvilken opførsel der er en statsmand værdig.
I et senere indlæg rettet mod den islandske socialdemokrat Guðmundur Andri Thorsson skrev Pia Kjærsgaard imidlertid: »Jeg kunne ikke drømme om at blande mig i islandsk politik.«
Det må være op til fortolkning, om Kjærsgaards udfald mod hendes kritikere tæller som indblanding i politiske forhold på Island.
Mindreværdskomplekser
Guðmundur Andri Thorsson tilføjede et lag yderligere til debatten, da han inddrog Islands fortid som dansk koloni. Han skrev her i avisen, at man skulle se Pia Kjærsgaards reaktion – og især hendes udtalelse om, at de islandske politikere var »uopdragne« – i en kontekst, hvor »Danmark og Islands fælles erindringer rækker langt tilbage til en tid, hvor forholdet ikke byggede på ligeværdighed«.
»Pia Kjærsgaards reaktion på de beherskede protester var interessant. Hun, af alle mennesker, begyndte at belære andre om pli. De parlamentarikere, som havde udtrykt deres holdninger, beskrev hun som ’uopdragne’ børn. På islandsk har vi et ord for en hoven dansker: en stórdani,« skrev Guðmundur Andri Thorsson.
Pia Kjærsgaard meldte hus forbi.
»Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal forholde mig til dem, da jeg endnu ikke var født, mens Island var en dansk koloni. Men jeg synes, at argumenterne lugter langt væk af ikke særlig klædelige mindreværdskomplekser,« skrev Pia Kjærsgaard.
Hun skrev desuden, at Thorssons fokus på kolonihistorien ikke bidrog til andet end »yderligere splittelse«.
Senest har den islandske forfatter Jón Kalman Stefánsson som nævnt bidraget til debatten, hvor han drejer diskussionen væk fra Kjærsgaards håndtering af de protesterende politikere og tilbage til udgangspunktet: Hvorfor demonstrerede politikerne i første omgang mod, at Pia Kjærsgaard skulle tale?
Stefánssons svar lyder som et ekko af Metz’ udgangspunkt:
»Jeg tror, at islændingenes voldsomme reaktion på Pia Kjærsgaards besøg til dels skyldes, at vi helt enkelt ikke har kunnet forestille os, at en politiker med hendes synspunkter kan være Folketingets ansigt udadtil.«
Pia Kjærsgaard i Island
Fejden mellem DF-formanden for Folketinget og aktivistiske islandske politikere fortsætter.
Det begyndte med, at en række islandske politikere udvandrede, da Pia Kjærsgaard skulle holde tale i anledningen af 100-året for Islands selvstændighed. Kjærsgaard sagde efterfølgende, at islændinge ikke opførte sig demokratisk – og så er vi i gang.
Seneste artikler
Pia Kjærsgaard bragte et tydeligt billede af Europas højredrejning med sig til Island
6. august 2018Vi islændinge er så få, så pæne og så langt væk, at vi tror, vi ikke behøver tage stilling til verdens store spørgsmål. Når islændingene har reageret så voldsomt på Pia Kjærsgaards besøg, skyldes det, at hun konfronterer os med den kendsgerning, at vi ikke bare kan se den anden vej, mens fascismen sniger sig ind i EuropaPia Kjærsgaard: Det lugter af islandske mindreværdskomplekser, når Thorsson anklager mig for fortidens koloniale synder
31. juli 2018Jeg var endnu ikke født, da Island var en dansk koloni. Alligevel anklager Guðmundur Andri Thorsson mig for at opføre mig som en hoven, dansk koloniherre. Dermed kaster han sig ud i den velkendte fortælling om, at nulevende generationer bærer et ansvar for alle fortidens koloniale synder. Det bidrager ikke til andet end yderligere splittelseI Island har vi et ord for en, der som Pia Kjærsgaard opfører sig som en hoven, dansk koloniherre: En ’stórdani’
28. juli 2018Tænk sig, at Pia Kjærsgaard af alle mennesker skal belære islandske socialdemokrater om pli, skriver Guðmundur Andri Thorsson, medlem af Altinget for Socialdemokraterne
Jeg kan ikke se, at det rager islændingene, hvem vi vælger ind i Folketinget -
og hvem Folketingsmedlemmerne herefter vælger til Formand.
Er vi ikke snart færdige dette skænderi mellem racisten Pia K. og nogle Islændinge der ikke rigtigt gider Danmark. I morgen skal vi så læse svaret fra Pia, DF nyder at kunne påtage sig offerrollen, hvilket vi også vil se når Messerschmidt vil beskylde OLAF for at trække tiden, så han ikke er "frikendt" inden valget.
Jeg er også lidt irriteret over den studehandel, der bragte Kjærsgaard i formandsstolen. Har vi virkelig ikke nogen bedre?
Det rager os alle, det er vedkommende og af betydning, hvorledes verdens ledere agerer. Det repræsentative demokrati har et problem, nemlig at det underrepræsenterer befolkningen bredt og overrepræsenterer et vellønnet, højtuddannet by-segmet. Det giver en utilfredshed i den ikke magtbærende befolkning. I stedet for at løse problemet, hvilket er svært, fristes med en offergave løsning. Der skal findes syndebukke og de skal være nemme at pege ud. De skal så ofres for at få en god fremtid. Det er et uhyggeligt virkelighedssyn, og når det først er etableret, kan det tage generationer at fjerne det igen.
Steffanson gør ret i at frabede sig den slags i sit land, og som en god nabo, bør han påpege det hos sine venner.
"Grunden til den voldsomme islandske reaktion er, at islændingene ikke har kunnet forestille sig en person med hendes synspunkter som Folketingets formand" ... islændingene var ikke de eneste der ikke kunne forestille sig en så absurd realitet - mange af os andre var (og er) dybt rystede og alvorligt foruroliget! Det synes at kun tiden vil afhjælpe dette åbenlyse problem ... alle storme driver heldigvis over ...
Ja, det er meget svært at forstå - begribe - hvordan er det kommet så vidt?
at Pia Kjærsgaard er det danske Folketings ansigt udadtil.
@ Leo
Og hvad er årsagerne?
I mine øjne er den islandske reaktion en velkommen og sund reaktion. Det er kun positivt, at der er venligtsindede naboer, der sætter pris på de værdier, som Danmark var kendt for. Det er blandt andet tolerance og åbenhed - værdier som den nuværende formand for Folketinget ikke repræsenterer.
@ Leo Nygaard
Årsagen til problemerne er, at der er en del politikere, der taler noget op til store problemer, der faktisk ikke er problemer. Meget kunne vendes ti Danmarks fordel, men nu koster det kassen. Pia Kjærsgaard er en stor del af problemet og hun lever af det. Samtidig ødelægger hun Danmarks omdømme.
Det eneste, der forandrer Danmark, er den forfærdelige leflen for USA, vi har været vidne til i en 30 års tid.
Ligesom nogle her på siden er meget indsnævrede i deres opfattelse af demokrati, virkelighedsopfattelse, problemstillinger med videre, så er Island også en meget ensomt beliggende og isoleret ø ude midt i havet, langt væk fra alfavej og dermed mange af verdens alvorlige problemstillinger, og så er det nemt at skyde på andre, når man selv ikke står med samme udfordringer og ansvar overfor eget land og befolkning.
Efter dette er Island jo nærmeste at betragte som et mini Sverige i deres egen bedrevidenhed, disrespekt og arrogance.
@ Steffen Gliese
Problemet er det danske Folketing. USA hjalp Europa under og efter II Verdenskrig. Problemet er så, at Europa lader USA dominere. A.F.R. har gjort sit til at bibeholde indflydelsen. Nu ser det ud til, Trump melder Europa og resten af Verden ud af fællesskabet. USA bliver isoleret.
Det er godt for Danmark, at Island melder klart fra overfor populisme og racisme.
@ Peter Hansen
Ja, der er underligt, at 17 % af danske vælgere er så snæversynede, at de tror, at de repræsenterer hele Danmark og handler som så. Her er problemet, at nogle jounalister, aviser og politikere fra ellers fornuftige partier mister overblikket og lader sig blænde af noget, der kunne have været til Danmarks fordel.
Lyset er ikke slukket, så længe der stadigvæk er håb højt mod nord, og det skal vi påskønne. Når vi om nogle år kommer igennem denne mørke højrebølge, vil Island danne inspiration til en genoprejsning af lande som vil bygge på mangfoldighed, empati og medfølelse, samt indsigt og forståelse for andre kulturer.
Vi må indtil da bevare vores stolthed, integritet og selvtillid, samt værne om evnen til at forstå og dele andres følelser. Her en liste over hvad vi allerede har mistet her i Danmark: Social retfærdighed, ydmyghed og sandfærdighed, solidaritet, samvittighedsfuld moralske principier og menneskerettigheder.
Vi må ikke miste vores troværdighed og anstændighed. Vi skal der imod tale åbent, ærligt, ligetil, alvorlig, oprigtig og sandt.
Højrefløjen kan være charmerende og charismatiske, men de bruger deres talentfulde sociale færdigheder på manipulative og selvcentrerede måder. Det yderste højre har ringe hensyn eller respekt for andres rettigheder og følelser.
Medierne flyder over med fordomme og utilfredshed, selvretfærdighed og egotisme, arrogance og aggression, utålmodighed og ondskabsfuldheder. Det ville være nemmere for dem at skildre sandheden; det er bedrag der er det hårde arbejde. Derfor pumpes der hundrede af milloner ind i tænketanke, spindoktorer og lobbyfirmaer som forskruer den virkelighed vi lever i.
@Jens J. Pedersen
Jeg ved ikke hvilke 17% du taler om, men jeg konstatere bare, at det Folketingets formand kritiseres for, støtterover ca. 70% af befolkningen, og det er trods alt “ lidt” mere en 17%.
Peter Hansen: Det er i denne sag helt ligegyldigt om Pia Kærsgårds synspunkter støttes af 70% (eller 100% for den sags skyld) af befolkningen. Det gør da bare synspunktet endnu mere relevant, end hvis der kun er tale om 17%
At højrefløjen gennem skræmmekampagner, propaganda og løgne har fået X% af befolkningen med på racisme/xenofobi/massehysteri vognen, gør absolut ikke synspunktet mere valid, men bekræfter blot at ekstremister kan manipulere befolkningen i en bestemt retning. Dette er der mange eksempler på historisk.
Island har i den grad ret.
Stilllingsbeskrivelsen for Folketingets formand fortjener at blive omskrevet.
Citat: "At højrefløjen gennem skræmmekampagner, propaganda og løgne har fået X% af befolkningen med på racisme/xenofobi/massehysteri vognen, gør absolut ikke synspunktet mere valid, men bekræfter blot at ekstremister kan manipulere befolkningen i en bestemt retning."
Og skal vi kigge efter årsager, som én ovenfor forslår, hvad er så årsagen til denne massesuggetion? Hvad er det der, så at sige, tryllebinder mennesket i denne søvngængerlignende tilstand, hvor alt det der burde være godt, berigende og udviklende for det sunde og åbne menneske, end ikke mærkes og derfor slet ikke tages med i betragtning? Hvor kommer denne tilsyneladende mangel på sensitivitet fra - hvad lammer mennesket, hvad er det der i mennesket tillader at det forblindes, uden selv det svageste tegn på modstand - og uden selv den svageste deltagelse af dets samvittighed? Kig dybt, med oprigtighed og tålmodighed...årsagerne KAN findes...men nok ikke uden en vis smerte til følge...
Steen: Jeg gætter på at det er frygt. Frygt for det ukendte. Når vi beherskes af frygt kan vi ikke tænke rationelt.
Ole: Men hvor kommer den irrationelle, på indbildning funderede, frygt fra (for vi taler jo ikke om livstruende organisk frygt, vel?)? Giv det tid - der er så mange lag i et (tårefremkaldende) løg...men bliv ved - det betaler sig. Og er, i sidste ende, en ubetinget nødvendighed for et oprigtigt liv og en tilsvarende "afslutning"... Uden ny viden og indsigt kører vi blot i ring, måske endda i en nedadgående spiral...og ovenstående "debatter" vil fortsætte uendeligt, uden nogensinde at finde en fremadgående, udvidende og opløftende retning...nøjagtigt som på den øjeblikkelige politiske scene (og næsten alle andre steder, for den sags skyld).
Igen: Hvad er det der binder mennesket i sin nuværende tilstand?
Steen: Fremmedfrygt ligger dybt i menneskepsyken.
Vi kan alle gribes af den i bestemte situationer. Måske stammer den fra den tid da vi levede i små grupper og fremmede der dukkede op kunne betyde fare. Mistænksomhed og afvisning var den sikreste reaktion. I dag er dette reaktionsmønster ikke så hensigtsmæssigt da vi kontant konfronteres med det fremmedartede. Vi kan da heldigvis gøre noget ved det bl.a. Ved bevidst at bearbejde vores frygt og gennem erfaringen af at de fremmede grundlæggende er som os selv
Ole: Jo, det kan være rigtigt nok, men det er måske ikke dét der gør mennesket så tilsyneladende villig til at tage alting til sig, bare fordi nogen siger noget ... uden egen direkte erfaring - roden til massesuggetionen, dét at større grupper af mennesker følger trop på noget der øjensynligt er ubalanceret og usundt for "sjælen" og mulighederne for et meningsfyldt liv - ikke kun for mig selv, men også for "naboen". Frygt i den forstand du nævner er måske blot overflade ... den kan hurtigt vendes ... omend den leder mange mennesker i deres hverdag ... og der kommer vi måske nærmere noget...
Enhver der har levet med blot lidt åbne øjne igennem livet, har set at alting ikke blot hænger sammen, men også har niveauer der trinvis forbinder - eller adskiller - således også bevistheden ... hvad rolle spiller forskellige niveauer af bevidsthed i menneskets liv, i dets orientering i livet - findes spørgsmålet overhovedet blandt os? Hvor meget fylder det? I hvilken grad lever vi i overensstemmelse med disse niveauer og kan vi frit vælge at gå fra et lavere trin til et højere - og måske omvendt, vælge at sove når vi vil - eller er vi fanget på et vist (lavt?) niveau? Forråder indbildningens/drømmens kraft os i virkeligheden? Og deles dette af mange - måske af de fleste? Kan dette, ved den rette indstilling, ses i mig selv? Eller tager apatien over..? Hvorfor? Hvad binder mig?
Hmm...det er vist nok for nu....
Den ikke-naive humanist ved at den eneste vej ud af xenofobi og chauvenisme er respekten af menneskers ligeværd
Ole: Ja, men det kræver en vis grad af tilstedeværelse/væren at være humanist (det er et større ord end som så)....og den skal opbygges, gødes og raffineres. Det kræver et vist arbejde - og hjælp - intet virkeligt godt kommer af sig selv - alting skal fortjenes, på den ene eller den anden måde. Det stiller en række nye spørgsmål...indtil da, lad os se og undersøge, upartisk...det kan kun blive bedre - apropos artiklen der udledte denne dialog. Tak.
Leo: Du går ind for apartheid?