Jacob Klivager, 27-årig landsformand for SF’s Ungdom, præsenterer det ungdomsoprør, han ønsker her og nu – som et nutidigt gensvar på det ungdomsoprør, der brød ud for 50 år siden:
»Vi skal sørge for grøn omstilling og nej til præstation. Vi skal af med karakterræs og den tankegang, at alle skal være perfekte – hele tiden. En form for ’Generation Grøn’ kunne jeg godt tænke mig.
Jacob Klivager har også et klart bud på, hvem der skal iværksætte det oprør:
»Det skal vi da selv. Ungdommen. Det er den progressive venstrefløj, der skal lave forandring. Hvis vi skal kunne leve på denne her klode i fremtiden, er vi nødt til at tage fat.«
– Hvem vil et sådant oprør gå ud over?
»Det rammer den etablerede ældre generation i dag, vel. Der er nogle store virksomheder, der er nødt til at være med til at betale regningen for det svineri, som de har lavet.«
– Men det er jo ikke bare industrien, der står for forureningen. Der er også et andet erhverv, der står for svineri – bogstaveligt talt. Hvad med landbruget?
»De skal bestemt også være med til at betale regningen. Vi har haft en curlingminister, Esben Lunde Larsen (V), der har fejet foran landbruget. Der skal være mere natur ude i landbrugslandet. Danmark er et af de mest overdyrkede lande.
Og så vil nogle sige – i hvert fald i erhvervet – at det er typisk SF-nostalgi at forestille sig, at vi kan vende tilbage til det gammeldags landbrug? Hertil svarer Jacob Klivager:
»Næh, det synes jeg ikke. Det har jeg aldrig hørt. Jeg vil bare gerne have noget natur.«
– Du har ikke nævnt et internationalt perspektiv?
»Det er jo hele kernen i den grønne omstilling, at alle lande er med, og alle lande tager et ansvar.«
Hvem internationalt?
Men hvem skal være drivende international kraft? Det er et spørgsmål, som deler den danske venstrefløj. Jakob Klivager ser EU i »en meget markant rolle«:
»Hvis vi for eksempel omlægger landbrugsstøtten til at favorisere naturindhold, så har EU en væsentlig rolle at spille. Og EU skal være forrest, når der skal kæmpes mod lande som Kina og USA om at være klar til fremtiden, den grønne omstilling.«
– Men i dine svar om grøn omstilling nævnte du først en mere snæver, national ramme?
»Det er nationalt, jeg synes, det er lettest at lave forandring. Hvis du kigger kommunalt, er det lettere at påvirke politikerne dér, og på landsplan er det lidt sværere – og på internationalt plan er det en meget stor udfordring. Men det er vigtigt, at Danmark viser, at det faktisk kan lade sig gøre.«
Der er jo et parti, almindeligvis til venstre for SF, der mener, at EU kan bruges til at forbedre miljøet. Kan Jakob Klivager forstå, at Enhedslisten på forhånd opgiver at påvirke EU?
»Nej, det gør jeg ikke. Ja, det vil sige, jeg kan nok forstå deres tankegang, men jeg synes det er helt vildt vigtigt, at vi er i et forpligtende samarbejde for at kunne løse klimakrisen.«
Det, at Jacob Klivager giver EU en fremtrædende, positiv rolle er en markant ændring i forhold til tidligere generationer af SFU-formænd. Jacob Klivager bekræfter skiftet:
»Ja, der er sket en markant ændring. Men det er mange år siden. Vi skal 20 år tilbage.«
– Har det ungdomsoprør, du beskriver, udsigt til at lykkes?
»Ja. Det tror jeg. Jeg synes, der bliver sat mere fokus på, at vi står midt i en klimakrise. Når partier som Venstre begynder at lave grønne logoer, så må alle – et eller andet sted – være med.«
Selv ramt
Men oprør har det med at komme fra uventede kanter. Information spørger Jacob Klivager:
– Kan du ikke være bange for, at næste oprør kan ramme dig selv og det, du står for?
»Ikke i Danmark. Jeg er ret sikker på, at vi kører i den retning, jeg skitserer. Men noget af det, jeg frygter, er, at vi fortsætter ad samme spor. Det sidste stykke tid har vi været en ’Generation Mig’. Jeg kunne tænke mig, at vi bliver en ’Generation Os’.«
– Er du ikke bekymret, når du kigger ud i verden og ser, hvem det er, der driver oprør rundt omkring?
Lang pause, inden Jacob Klivager nærmest lidt forknyt svarer:
»Joh. Jeg er bekymret, når det bliver Trump, Erdogan, Orban, Putin, der kommer til at stå for en reaktionær tilbageskuen.«
– Men hvad er modgiften mod højrepopulismen?
»Det er et godt spørgsmål. Vi skal levere nogle bedre svar. Vi skal have beslutningerne ud til borgerne. Man skal have magt over eget liv. Det har vi ikke leveret de seneste 20 år. Vi skal have beslutningerne ud af virksomhedernes bestyrelseslokaler. Og så skal vi have demokratiet til at bevise, at vi magter de store udfordringer, vi står i.«
Hvor skal oprøret komme fra?
Det er i år 50-året for 1968 – og hvad retter næste oprør sig imod?
Information taler i denne serie med ledere fra ungdomsorganisationer med et rebelsk udgangspunkt. Vi spørger: Hvad må et nutidigt oprør rette sig imod? Hvem iværksætter det? Hvem rammer det? Har det udsigt til at lykkes?
Information spørger også, om de unge ledere er bekymrede ved tanken om, at næste oprør kan ramme dem selv og det, de står for.
Seneste artikler
»Vores oprør vil mase dem, der sidder på al magten og alle pengene«
14. august 2018Ina Degn Woods fra Socialistisk Ungdomsfront mener, at det er en demokratisk udfordring, at vi har skabt en hverdag, hvor hverken unge eller nogen andre har tid til at sætte sig ned og reflektere over det samfund, vi er en del afFormand i DF Ungdom: »Vi skal genopbygge den autoritet, som 1968 nedbrød«
10. august 2018Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, vil lave næste ungdomsoprør mod de kulturradikale, de gamle 1968’ere og EU»Vores oprør skal ramme dem, der tror, at unge menneskers værdi kan gøres op efter regnearksmetoder«
6. august 2018For Radikal Ungdoms landsformand, Sigrid Friis Proschowsky handler et ungdomsoprør ikke nødvendigvis om at rive noget ned, men om at bygge større, at turde sigte højere
27 år og ikke klogere ? Du er SF´er - så tænk for fanden revolutionært - feks. at revolutionere det underdemokratiske,ultra-reaktionære EU og den neoliberale stopklods for investeringer der hedder kommisionen.
En 70 årig SF´er.
Torben K L Jensen, jeg var aktiv i SFU i årene 1987-1991 - og på daværende tidspunkt var der fløjoptegning mellem hhv. reformister og revolutionære. Tilmed var der ved flere landsmødefester et reformistisk og et revolutionært hjørne, bl.a. fordi både SFU (og SF) lagde vægt på rummelighed, så det lå helt på den flade at store (og siden større og større) dele af SFU (og SF) havde en rent reformistisk arbejdsperspektiv, og allerede dengang et relativt rummeligt forhold til EU. EU, som det er langt mere realistisk at forlade end at forsøge forandret indefra; al progressiv bestræbelse vil pr. definition lide fra stor til overvældende skade når det skal gennem kontrol- og administrationsexcesserne.
Helt enig,Bettina - En anden ting jeg har tænkt på er Brexit. En hård brexit er ingen af parterne tjent med og een af kommisonens fire søjler (arbejdskraftens frie bevægelighed) er ved at vakle for tiden - så en blød brexit vil være det strå der vælter læsset for EU og kommisionen.