Læsetid: 8 min.

Klimaforandringerne truer dansk landbrug. Medmindre man er vinbonde

Den varme sommer har ført til fejlslået høst, døde fisk og fatale skovbrande. Og god, dansk vin. Information har besøgt det danske svar på vindistriktet Mosel
Line Barfoed fjerner de lavthængende blade, så hendes druer kan få mest mulig sol og undgå fugt fra blade tæt på druerne.

Line Barfoed fjerner de lavthængende blade, så hendes druer kan få mest mulig sol og undgå fugt fra blade tæt på druerne.

Sigrid Nygaard

15. august 2018

Fra landevejen på Røsnæs kan man se ud over de grønne vinmarker, der bugter sig over istidslandskabet. Vinstokkene står på bakkeskråninger som lange korridorer, der fører ned ad skrænten og ud i Kalundborg Fjord.

Mellem rækkerne af vinstokke, der danner grønne vægge af blade og fyldige drueklaser, står Betina Newberry foroverbøjet under den varme sol og piller små stilke af planterne med sine fingre.

Hun er vinbonde på Dyrehøj Vingård, der ligger på Sjællands vestligste punkt, Røsnæs, små ti kilometer fra Kalundborg. Et område, der af magasinet Vinbladet omtales som Danmarks svar på det tyske vindistrikt Mosel.

Sammen med fire ansatte går hun vinstok for vinstok igennem for at fjerne de lavthængende blade på hver enkelt plante. Der er i alt 30 kilometer vinstokke, og på hver plante skal drueklaserne have de bedste betingelser for at suge sollys til sig.

Hver gang Betina Newberry tager et skridt, knaser jorden og de indtørrede blade under hendes fødder. Den korthårede kvinde med solrynker i ansigtet misser mod solen. Det er over 25 grader denne torsdag formiddag, og vinbonden kan ikke huske, hvornår hendes planter sidst fik regn.

Den tørre, varme og solrige sommer har voldt store problemer for de fleste landmænd. Men den sol, der har ødelagt landmændenes høst, har fået Betina Newberrys vinplanter til at vokse, »som var de på epo«, siger hun.

»I år er vi forud for planen. Vi har haft masser af solskin og ingen forårsfrost. Vi har ikke haft nogen beskadigelser af planteskuddene, og vinblomsterne fik en god bestøvning. Derfor har vi fået masser af druer i klaserne,« siger Betina Newberry.

Sommeren har været tæt på perfekt for de danske vinbønder. Hos Dyrehøj Vingård, der er Danmarks største af sin slags, forudser Betina Newberry, at de i år kan høste druerne allerede i midten af september – en måned tidligere, end de plejer. Og høsten bliver stor.

Sidste år høstede de lidt over 20 ton druer. I år forventer vingården at kunne pille op mod 30 ton druer af stilkene. Årets høst kan blive en »luksus«.

»I år håber vi på at kunne følge den ønskeliste, vi har. Vi vil gerne lave rødvin, og så vil vi gerne lave fadgærede hvidvin og dessertvin og selvfølgelig nogle mousserende vine,« siger Betina Newberry.

Danmark som vinland

Det altoverskyggende samtaleemne i sommeren 2018 har været vejret. Det er sommeren, hvor landmændene har tabt milliarder på en fejlslagen høst, hvor fiskene er døde i søer og åer, og hvor skovbrande verden over har krævet menneskeliv.

Som man for nylig kunne læse, har et hold internationale topforskere fra blandt andet Oxford University slået fast, at den varme sommer er forbundet med den globale opvarmning. Klimaforandringerne bringer død og ødelæggelse med sig. Og god, dansk vin.

Gennemsnitstemperaturen i Danmark er steget omkring én grad de seneste 30-40 år. Den globale opvarmning medfører, at vejret bliver mere ekstremt end førhen. Derfor er det danske klima nu blevet så varmt, at Danmark er blevet et vinland, forklarer Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

»Der bliver relativt flere år, hvor det er meget varmt. Og dermed også flere rigtig gode somre for druehøsten. Der vil stadig være år, hvor sommeren og høsten er dårlig. Men selv om der var udsving før i tiden, kunne man ikke nå en god druehøst, fordi temperaturen var lavere,« siger Jørgen E. Olesen, der forsker i klimaet og fødevarer.

Faktisk er somrene 2017 og 2018 oplagte eksempler på udsvingene i vejret. Sommeren 2017 var ifølge DMI den solfattigste sommer siden årtusindskiftet, mens dette års juli måned var den mest solrige juli målt nogensinde.

Udsvingene i sommervejret bevirker, at vinhøsten generelt i 2018 bliver markant bedre end sidste år. Derfor vil man i fremtiden kunne kategorisere dansk vin i gode og dårlige årgange.

»Det vil være sådan, at det år, hvor vi har det varmt, tørt og solrigt som i år, kan man få rigtig meget sukker i druerne og flere af klaserne, der udvikler sig til druer. Så vinplanterne vil give et højt udbytte og god kvalitet. Og det giver muligheden for at lave en god vin,« siger Jørgen E. Olesen.

En af grundene til, at vinplanterne kan klare det varme, tørre og solrige vejr, som ellers er gift for korn og majs, er vinplanternes dybe rødder. De kan finde vand og næring langt dybere, end de traditionelle danske afgrøder.

Den tørre og varme sommer har fået Betina Newberrys druer til at vokse »som om de var på epo«. Til gengæld kan hun ikke huske, hvornår hendes druer sidst fik regn.

Sigrid Nygaard

Champagnen flytter nordpå

Gode somre som den i år vil betyde, at vinbønderne kan høste flere sunde, fyldige druer til både de røde og lyse vine, end de plejer. Produktionen bliver derfor langt mere stabil og kvalitetstung, forklarer Hans Münter, næstformanden i brancheforeningen Dansk Vin, der repræsenterer de danske vinavlere.

Det er de glade for i brancheforeningen. Af de cirka 1.100 danske vinavlere er kun omkring 100 af dem kommercielle erhvervsavlere. Resten dyrker vin på hobbyplan, men Hans Münter øjner et fremtidigt forretningseventyr for foreningens medlemmer.

»Hvis klimaforandringerne fortsætter den her vej – og det er jo set ud fra et vinavlerperspektiv, for varmen skader jo andre – så vil udlandet få øjnene op og tænke, at man kan investere i Danmark. For en hektar jord i Danmark koster cirka en tiendedel af, hvad den koster i Frankrig, så man kan købe meget mere jord her,« siger næstformanden i Foreningen Dansk Vin, Hans Münter, som selv er erhvervsavler.

Hans Münster forklarer, at flere franske champagneproducenter flytter nordpå, fordi det er blevet for varmt i hjemlandet. I stedet er klimaet i England, Belgien og Danmark blevet mere attraktivt for vinbønder. Det vækker ikke de store etiske dilemmaer i ham, at hans branche er en af de få, der vinder på global opvarmning.

»Det har jeg som sådan ikke de helt store følelser i. Det er bare en konstatering, at sådan er det, og jeg tilpasser mig såmænd bare virkeligheden. Lidt i spøg siger jeg, at jeg ofte lader min bil stå i tomgang, fordi det øger CO2-udledningen og hjælper min branche,« griner han.

Men han tilføjer, at han også ser risici og farer i det store billede. Og ikke kun klapper enfoldigt i hænderne over, at vinen står flot på marken i år. Hvis Hans Münter selv kunne bestemme vejret, ville det være meget mere konsistent og have færre af de ekstreme udsving, som somrene 2017 og 2018 er udtryk for.

Alting med måde, som han siger.

De skeptiske landmænd

Da en stor gletscher for 18.000 år siden formede Røsnæs’ bakker af sandet jord, gav den også grobund for nogle af de bedste betingelser for vindyrkning i Danmark.

Vinplanter gror godt i sand, hvor de lange rødder kan grave sig dybt ned. Næssets sydvendte bakkeskråninger sørger for, at planterne får sol dagen lang, og med vand på begge sider af det slanke næs kan vinmarken undgå den forårsfrost, der kan være så fatal for planternes blomstring.

Betina Newberry er fjerde generation af en landmandsfamilie. Hendes bror, Tom Christensen, tjente i 2007 et større beløb på at sælge sin svineproduktion og købte i stedet gården Dyrehøj på Røsnæs. Den nye nabo fortalte Tom Christensen om grundens gunstige forhold for vindyrkning. Og så gik søskendeparret til druerne.

Som Betina Newberry går gennem de vinplanter, hun plantede for ti år siden, vil hun hellere give omgivelserne og forskningen på området æren for de danske vinbønders nye muligheder end den globale opvarmning. Selv om hun nok ikke var fortsat som vinbonde, hvis klimaforandringerne sænkede temperaturen.

»Men klimaet er ikke hele historien. Det, der virkelig har rykket, er, at man fra de traditionelle vinlande har valgt at lave hybrider af planter, vi kan bruge. Man har lavet planter, der ikke er kuldskære, og som er sygdomsresistente, så vi ikke behøver sprøjte med noget som helst. Så det er ligeså meget et ønske fra den internationale branche om at udvide vinproduktionen til hele verden,« siger hun og fortsætter:

»Men så er det også klart, at med klimaforandringerne får vi noget mere varme heroppe. Det er rigtig dejligt.«

Betina Newberry smager på en hedvin ved en af sine vintønder. Solrige somre som den i år betyder, at vinplanterne vil give et højt udbytte og en god kvalitet.

Sigrid Nygaard

Lyset på Røsnæs

Det landskab, folkene på Dyrehøj Vingård sætter så stor pris på, har lokket flere vinbønder til området. Længere ude på næsset blandt gule kornmarker, som netop er høstet, dukker en ny, grøn vinmark op. Barfods vinmark.

Arkitektægteparret Povl og Lise Barfod plantede deres første vinstokke i 2015 og blev den tredje ud af fire vingårde på egnen. Dengang skrev Politiken i en artikel om de nye vinbønder, at de ønskede sig mere sol og mindre regn. Det må man sige, de har fået i år.

Men selv om parrets blot anden høst tegner til at blive en succes i forhold til sidste år, hvor en del af druerne blev ramt af gråskimmel på grund af det våde vejr, tør Povl Barfod ikke love gyldne dråber, før druerne er plukket. Med en landmands skepsis holder han stadig mulighederne for dårligt vejr åbne, mens han henter et glas hvidvin lavet på egnens favoritdrue, Solaris.

»Den smager af lyset på Røsnæs,« forklarer han.

Og lys har deres vinstokke fået masser af. Men også så lidt regn, at de jævnligt må vande deres stadig unge planter. Parret har baseret deres vinmarker på de hvide druer, der kan klare sig med svingende vejr, og som ikke er afhængige af, at hver sommer er som denne.

Men når sommerens høst er plukket, vil lyset på Røsnæs være til at smage i Barfods Vin. Solen har sørget for, at årets druer »får en høj kvalitet modenhedsmæssigt og sukkerindholdsmæssigt,« fortæller Lise Barfod.

Nok er sommeren god for deres vinproduktion. Men det ekstreme vejr har sat sig i parrets bevidsthed.

Klimaforandringerne har fået Lise Barfod til at reflektere over, hvordan hendes vinproduktion vil blive påvirket. Og hvordan det er på bekostning af hele landbrugssektoren og naturen. Derfor har ægteparret omlagt deres vinproduktion i en mere biodynamisk retning.

»Alle afgrøder er glade for sol og varme, men også regn i passende mængder. Klimaforandringerne markedsføres som vinbranchens gyldne mulighed. Men vi har ikke armene oppe over klimaforandringerne. Det er på bekostning af alt for meget andet. Vi mangler jo insekter, vi mangler fugle, jeg har ikke set en humlebi siden maj. Vi plejer at have jordbier og stære, og hvad ved jeg, men de er væk. Og hvis de ikke er der, så er der en masse opgaver i naturen, der ikke bliver løst. Og så falder det hele lige så langsomt fra hinanden.«

Global opvarmning klimaforandringer tørke sommer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer