Læsetid: 3 min.

Klimavismand: Regeringens grønne milliard i finansloven slår ikke til

Det kan lyde flot, når regeringen afsætter 250 millioner kroner årligt over de næste fire år til grønne tiltag. Men de penge rækker langt fra, vurderer klimavismand
Alene udfordringen med at få 500.000 elbiler på vejene i 2030 vil ifølge Klimarådets beregninger koste 250 millioner kroner om året i en ti-årig periode, forklarer Peter Birch Sørensen. Derfor rækker det beløb, regeringen har afsat på finanslovsudspillet, langt fra. Det her kan højst være starthjælp, lyder det fra Concito.

Alene udfordringen med at få 500.000 elbiler på vejene i 2030 vil ifølge Klimarådets beregninger koste 250 millioner kroner om året i en ti-årig periode, forklarer Peter Birch Sørensen. Derfor rækker det beløb, regeringen har afsat på finanslovsudspillet, langt fra. Det her kan højst være starthjælp, lyder det fra Concito.

Sigrid Nygaard

31. august 2018

Den grønne milliard, som regeringen nu vil afsætte på finansloven, rækker langt fra til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser.

Det vurderer blandt andre formanden for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet, der har til opgave at rådgive regeringen om, hvordan den grønne omstilling bedst sikres.

»Set i lyset af, hvor meget vi skal omstille os frem mod 2030, skal staten formentlig være villig til at bruge et noget større årligt beløb end det, man her har afsat,« siger Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns Universitet.

I sit finanslovudspil, som blev fremlagt torsdag, lægger regeringen op til at afsætte 250 millioner kroner årligt i de kommende fire år til bedre miljø, klima og fødevarer. De 50 millioner er øremærket naturtiltag såsom bedre beskyttelse af enge og overdrev, mens de resterende 200 millioner skal bruges på klima og bekæmpelse af luftforurening.

Pengene kommer oven i de 100 millioner til grøn transport, som et samlet Folketing blev enige om at afsætte i forbindelse med energiforliget før sommerferien. Men selv hvis regeringen prioriterer at bruge alle de penge på klimatiltag, vil det langt fra være nok til at sikre den nødvendige omstilling, vurderer Peter Birch Sørensen.

Højst en starthjælp

I det klimaudspil, der ventes i løbet af efteråret, skal regeringen komme med løsninger på, hvordan man opfylder Danmarks målsætning for CO2-reduktioner i de sektorer, der ikke er omfattet af EU’s kvotesystem – hvilket primært vil sige transport, landbrug og boliger.

Men bare det at få 500.000 elbiler på vejene i 2030 – hvilket ifølge Klimarådet er en minimumsmålsætning – vil ifølge rådets beregninger koste 250 millioner kroner om året i en tiårig periode, forklarer Peter Birch Sørensen.

»Så 200 millioner vil altså ikke være nok til at give det boost til elbiler, vi gerne skulle have,« siger han.

»Og derudover skal der jo også foretages noget i forhold til landbrug og boliger.«

Hvis regeringen ikke er villig til at bruge flere penge, må den ty til andre midler for at nå klimamålene, forklarer Peter Birch Sørensen. Det kunne eksempelvis være en afgift på eller direkte regulering af landbrugets drivhusgasudledning eller et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler fra et bestemt fremtidigt år. Men det er ikke den slags toner, der hidtil er kommet fra regeringen, påpeger han.

I den grønne tænketank Concito er man enige i, at der må flere penge til for at nå reduktionsmålene.

»Man skal huske på, at vi skal i gang med en helt strukturel omstilling af vores transport og landbrug,« siger Concito-direktør Christian Ibsen.

»Det her kan højst være en slags starthjælp. Mere kan det ikke dække.«

Klimaminister Lars Christian Lilleholt kan ikke svare på, om der vil komme flere penge på bordet i forbindelse med det kommende klimaudspil. Det har regeringen endnu ikke besluttet, siger han.

»Lige nu er vi i maskinrummet og kigger på en masse forskellige muligheder i forhold til den klimaplan, vi kommer med senere på året,« siger han.

»Der er ikke taget endelig stilling til, hvad det skal koste, eller hvordan det skal finansieres. Men det er jo altid rigtig fornuftigt at lægge nogle penge til side til nogle omkostninger, vi ved, der kommer.«

– Jeg synes, jeg kan fornemme, at du åbner lidt op for, at der kan komme flere penge?

»Nej, jeg konstaterer, at der er afsat de her penge, og at vi kommer med en plan senere på året.«

DF: Velfærd over klima

Forelagt kritikken af, at pengene ikke rækker, siger ministeren:

»Jeg synes, en milliard over fire år er rigtig, rigtig mange penge.«

– Men ifølge Klimarådet vil det koste 250 millioner om året bare at få en halv million elbiler på vejene. Så er pengene vel hurtigt brugt?

»Nu tror jeg ikke, en reduktion i registreringsafgiften på den lange bane er den måde, vi får mest mulig reduktion for pengene. Men det her handler også om mange andre ting end penge. Jeg synes, det er kedeligt, hvis det begynder at blive en konkurrence om, hvem der vil lægge flest penge på bordet.«

I finanslovudspillet har regeringen afsat 1,35 milliarder kroner til en såkaldt forhandlingsreserve, som endnu ikke er øremærket. Afhængig af forhandlingerne med andre partier kan en del af de penge i teorien ende med at blive afsat til klima. Det er dog ikke noget, der står højt på støttepartiet Dansk Folkepartis prioriteringsliste.

»Det er ikke, fordi klimaet er ligegyldigt, og vi er ikke imod at afsætte de 250 millioner årligt, som regeringen gør,« siger finansordfører René Christensen (DF).

»Men vi har nogle andre prioriteter i forhold til velfærdsområdet, som, vi synes, er rigtig vigtigt.«

Regeringen har ønsket at fremme integrationen ved at få indvandrere til at vælge efterskoleophold. Men nu lægger regeringen op til helt at afskaffe den særlige tillægstakst til indvandrere på efterskole.
Læs også
Læs også
Finansminister Kristian Jensen præsenterede torsdag regeringens forslag til finanslov for det kommende år. Han lovede blandt andet, at regeringen vil lave »offensive prioriteringer«, og at kernevelfærden« vil blive løftet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Christian Skoubye
  • Dorte Sørensen
  • Trond Meiring
Ejvind Larsen, Christian Skoubye, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi er kommet så langt ud i hampen, at det parti, som vil sende flest milliarder op i den varme luft, har store chancer for at skore gode populistiske point ved næste valg.

Nu har vi også en klimavismand ! Er han habil, eller er han inhabil i kraft af sit udkomme ?

Peder Bahne,
du skriver om klimapopulisme? Jeg tror næsten ikke mine egne øjne!

Hvis tiden nu virkelig er moden til, at der kan skores populistiske point på klimatiltag, må det vel nærmest betragtes som det sensationelle og med længsel ventede vendepunkt i en hidtil ret ørkesløs og elitær klimadebat.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Regeringen slår generelt ikke til. Men Løkkes »grønns realisme« er en skamplet. Der findes ingen grøn realisme i dansk politik, med mindre man er villig til at gå så langt, som Alternativet er.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Een mia over fire år er 'rigtig mange penge'? Set i relation til udfordringens omfang er det ikke så mange - og når man tænker på, at ambitionerne om at effektivisere skat - som ligner sabotage - har kostet fælleskassen mindst 12 mia + det løse, syner klimamia endnu mindre.

Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Trond Meiring, jørgen djørup, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Står det til Venstre, skal millionerne helst bruges på 'bedre infrastruktur' - oversat betyder det flere motorveje.
Det udtalte Torben Schack i 23 nyhederne på News.
Klimaet kan da passe sig selv, hvis de blå beholder magten.

Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Carsten Munk, kjeld jensen, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nej 250 mio. kr. over 4 år virker mere som en "morsomhed" , når Løkke Rasmussen sætter 17 mio. kr. af på Finansloven til Tour de France .

Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, kjeld jensen, Trond Meiring og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Der er stadig store mængder olie og gas i den danske del af Nordsøen, som bør hentes op.

Sådan lyder det fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fra Venstre, der i dag præsenterer en ny strategi for olie og gassen i Nordsøen, som er lavet i samarbejde mellem myndighederne og olie og gasbranchen.

Den her strategi viser, at der fortsat er betydelige olie og gasressourcer i Nordsøen, og det er helt afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland, siger han.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

IPCC 'prøver' at forklare danske politikkere, at 80% af verdens 'kendte', også 'de danske olie og gas reserver', skal blive i jorden, for ikke klimaet skal tage, en dramatisk drejning, mod kraftigere katastrofer og holde temperaturerne, under en to grader stigning i 2050.

Hvad er problemet, hvorfor er det, så svært at forstå, at danske olie og gas reserver, skal blive i jorden, at 80% ‘ikke’ kan sælges, er det planen 80% ikke sælges?

Hvad ønsker danskerne?
Løsninger på de menneskeskabte klimaforandringer og folkevandring.

Hvad skaber Lars Løkke Rasmussen‘s forbrugsdrevet økonomiske vækst på olie, gas og kul afbrænding?
‘Accelererede’ menneskeskabte klimaforandringer og ‘forøget’ folkevandring.

Det er op ad bakke for Lars Løkke Rasmussen.

Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Philip B. Johnsen

Philip, nu skal Danmark igen til at importere olie, fordi Nordsø-olien er sværere at pumpe op :-(

Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Hvad skal danskerne bruge en valgkamp til, når politikere nægter at forholde sig til ofrene for deres løgne og jounalister ikke benytter kildekritik.

Torsdag på tv, var det muligt at se Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt blive rasende, over påstanden om Danmark ‘ikke’ længere, er et globalt forgangsland på klimapolitikken.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev så rasende, at ministeren påstod, at det var til ‘stor skade’ for Danmarks økonomi og omdømme, at optræde på tv med den slags usandhed og løgnagtig påstand.

Danmark optager plads nummer 17 globalt.

The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"

“While Denmark ranks 17th in the CCPI 2018, experts criticize that the current government cancelled plans for a coal phase-out as well as the existing reduction targets after taking office, which results in a relatively low performance in terms of climate policy. The country still ranks high in terms of renewables as well as regarding energy use due to positive trends in both categories. Nonetheless, the low rating for Denmark’s 2030 emissions target and the country’s compliance with a well-below-2°C pathway, it receives a medium rating in that category.”

Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det bliver rigtig spændende at se til næste valg, hvordan magtfordelingen er i den fjerde statsmagt. For det er jo diisse organer til folkeoplysning, som med vinkling og selektering reelt bestemmer, hvilken vej folkestemningen vender.

Og i tider hvor toppolitikere og meningsdannere ekscellerer i velsmurt mundlæder og eget rampelys, ser det mørkt ud for nøgterne analyser og samarbejde til gode for almenvellet. En fælde, som alternativet synes at have identificeret og derfor ikke falder i.

Eva Schwanenflügel

Det viser sig, at børn kan have øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse pesticider.

FAKTA
Leukæmi er den hyppigste form for kræft hos børn
Symptomerne omfatter træthed, feber, infektionstendens, blødninger i hud og slimhinder, knoglesmerter
Den moderne behandling, der er intensiv og langvarig, helbreder over 80 % af børn med leukæmi
Kilde: sundhed.dk

Resultaterne er foreløbige, og undersøgelsen er ikke færdig, men miljøministeren har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe til at følge det hele tæt.
(TV2 News).

Fantastisk.
Nu skal vi vente på undersøgelsen der beviser at børn får cancer, efter undersøgelsen der viser at børn får cancer.

Eva Schwanenflügel

Fun fact.
Teenagere er begyndt at sige "cancer" om hvadsomhelst der er dødssygt.
Fx. er lejrskole eller telefon-fri dage 'cancer'.