Læsetid: 3 min.

København er kåret til Europas mest bæredygtige trafikby

Ny rapport placerer København som Europas bedste by for fodgængere og cyklister målt på indikatorer som luftkvalitet, vejsikkerhed og kollektiv trafik. Men der kan stadigvæk gøres mere, mener Det Økologiske Råd og Greenpeace
Cykelslangen, der forbinder Dybbølsbro ved Fisketorvet med Havneholmen lige ved Bryggebroen i København

Cykelslangen, der forbinder Dybbølsbro ved Fisketorvet med Havneholmen lige ved Bryggebroen i København

Mads Jensen

4. august 2018

Ud af 13 europæiske storbyer bliver København placeret som den mest bæredygtige trafikby i en ny rapport fra det anerkendte miljøforskningscenter Wuppertal Institute. Instituttet måler blandt andet på luftkvalitet, vejsikkerhed og kollektiv trafik.

Forholdene kommer især byens fodgængere og cyklister til gode, påpeger Wuppertal Institute, der har udført undersøgelsen for Greenpeace.

Seniorrådgiver Kaare Press-Kristensen fra Det Økologiske Råd mener, at Københavns Kommune med god grund kan være ekstra stolt over den nye hæder, men han påpeger dog også, at der fra lovgivningens side bør skrues på flere klimaknapper, hvis København skal fastholde sin bæredygtige position i fremtiden.

»Vores cyklister og cykelstier har længe ligget højst på politikernes dagsorden, hvilket særligt kommer til udtryk i rapportens resultater. Men det er ikke ensbetydende med, at vi kan hvile på laurbærrene, for der er jo meget, der kan gøres for at optimere luftforureningsniveauet, som bilister og varevogne er storleverandører af,« siger Kaare Press-Kristensen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Europas mest bæredygtige trafikby"

Det er jo muligvis noget sludder, når de kun har sammenlignet 13 byer.

Poul Erik Riis, Per Torbensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nils Melchior Jørgensen

Nils Melchior Jørgensen
Vejlby

Jeg slog op på antallet af trafikdræbte i København i 2016,
179 personer kom alvorligt til skade heraf var 12 trafikdræbte.
3 ud af 4 tilskadekomne var alle fodgængere og cyklister.
De samlede tal var 15 % højere end året før.
Hvor jeg som 15 årig i 1967 gjorde noget ved trafiksikkerheden
i Storårhus, var der i de efterfølgende 10 år ingen dødsfald
i Storårhustrafikken.
Før den tid døde 3 til 4 mennesker om året i Storårhustrafikken.
Indbyggerantallet var omkring 200.000 mennesker.
Det forekommer mig, at det er en noget tom ros, man tager et
europæisk institut til indtægt for om en anerkendelsesværdig
bæredygtig trafik specielt for fodgængere og cyklister i København
i 2017 må det vel være.

Morten Nielsen, Poul Erik Riis og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Borgmesteren anerkender problemet i den store udledning fra private brændingsovne, men det handler ifølge hende i første instans om, at de, der bruger brændingsovne til at opvarme hele ejendomme, oftest ikke har råd til andre løsninger:

»Hos Enhedslisten hilser vi et afbrændingsforbud velkommen, men for at det ikke rammer socialt skævt, bør der komme tilskud til omstillingen til centralvarme.«

Sikke da en gang vås. Vi har allerede alverdens støtteordninger for folk med små midler. Det her handler alene om at borgmesteren vil gøre alt for ikke at blive endnu mere upopulær hos hendes kernevælgere...