Læsetid: 5 min.

Kristian Jensen: Beslutningerne skal træffes af politikere – ikke embedsmænd

Finansminister Kristian Jensen (V) genkender ikke billedet af, at Finansministeriets magtposition skulle stå i vejen for den grønne omstilling, sådan som fire tidligere grønne ministre siger. Men han anerkender, at processen skal tættere på politikerne
Finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at hans ministerium bremser den grønne omstilling, som flere tidligere ministre ellers anklager ministeriet for.

Finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at hans ministerium bremser den grønne omstilling, som flere tidligere ministre ellers anklager ministeriet for.

Sigrid Nygaard

29. august 2018

Finansministeriet er endnu engang havnet i skudlinjen.

Først var det Enhedslisten, der igangsatte diskussionen om regnemodellerne, som ifølge partiet favoriserer borgerlig politik, idet de udelukkende tager højde for de afledte effekter på skattelettelser og ikke på øgede offentlige udgifter – f.eks. investeringer i flere sygeplejersker og lærere.

Nu er det så fire tidligere klima- og miljøministre, der i dagens Information retter skytset mod Finansministeriets magtposition, som de mener står i vejen for langsigtede løsninger inden for den grønne dagsorden.

Information har taget en snak med Venstres næstformand og finansminister Kristian Jensen om selve kritikken, men også om hvilken rolle Finansministeriet bør spille i den grønne omstilling.

– Hvad er din kommentar til den kritik, som de fire tidligere ministre fremsætter? 

»Nu har jeg aldrig været minister under Bjarne Corydon, så jeg kan ikke sige, hvordan Ida Auken, Martin Lidegaard og Kirsten Brosbøl har måtte slås med ham. Men jeg kan sige, at jeg i VK-regeringens tid oplevede, at Finansministeriet understøttede en ambitiøs grøn omstilling, der byggede på at gøre det mest effektive pr. investeringskrone.«

»Men jeg går også ud fra, at de her tidligere ministre har taget den diskussion op med den daværende finansminister. Og så må jeg jo konstatere, at deres argumenter ikke har været gode nok til at flytte indstillingen.«

– Der er også borgerlige røster bag kritikken. Connie Hedegaard, der var klimaminister under daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen, er eksempelvis med i artiklen. Derudover har Bertel Haarder sagt det før, og især Søren Pind har sagt det for nyligt. Det er jo ikke kun folk under Corydon-administrationen, der siger det her?

»Det er helt naturligt, at den overordnede koordinering og økonomistyring ligger i et centralt ministerium. Det, der har generet en række ministre – tror jeg – er, at de har været nødt til at acceptere et regeringsgrundlag, der sætter rammen for, hvilken retning de skal gå i. Men sådan er det at være en flerpartiregering. Det er beslutningerne i Koordinationsudvalget, der styrer, hvordan det kan udvikle sig. Det kommer man ikke udenom på noget tidspunkt.«

– Så du anerkender, at de tidligere ministre har en pointe, men at de må acceptere, hvordan de institutionelle strukturer er skruet sammen?

»Ja, for det er op til Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget at træffe afgørelserne.«

»Der er belæg i kritikken i forhold til, at det har været svært for nogle ministre at få deres sag op til drøftelse i udvalgene. Og der har jeg tydeligt sagt, at det er vores opgave som politikere at træffe de politiske valg. Det skal ikke gøres af embedsmænd i ministerierne.«

– Har der været en tendens til, at det var embedsmændene, der traf de beslutninger tidligere?

»Jeg skal ikke kommentere på, hvordan man gjorde tidligere. Jeg synes bare, at det er en berettiget kritik. Derfor har jeg ændret måden, vi arbejder på.«

– Når du siger, der er belæg i kritikken, hvordan arbejder du så med at gøre det bedre?

»Ved at flere politiske sager tages op til drøftelse blandt dem, der nu sidder i Økonomiudvalget eller i Koordinationsudvalget. Det betyder ikke nødvendigvis, at ressortministeren får mere ret. Men de bliver hørt mere og tydeligere – og beslutningen foregår blandt politikere, og ikke blandt embedsmænd.«

– Lidegaard peger på, at man ser miljø og klima som udgifter, hvor han ønskede at se investeringer, der kommer retur i form af et samfundsmæssigt afkast. Hvordan ser du på det?

»Det er Danmarks Statistik, der afgør, hvorledes vi skal kontere forskellige poster i statsregnskabet. Og det er sådan, at de omkostninger, der er tale om her, det er udgifter og ikke investeringer. Det kan godt være, at det er irriterende for Lidegaard, men det er det, der gør, at vi har ensartede regnskaber i hele Europa. Og det gør også, at man ikke oplever, at noget, der reelt er omkostninger, bliver skjult i investeringsbudgetterne. Det er jeg meget tilhænger af.«

– Kirsten Brosbøl nævner de samfundsøkonomiske konsekvenser af, at et menneske dør for tidligt af f.eks. luftforurening. Er det et emne, I diskuterer?

»Som politiker skal jeg ikke diskutere regnemodellerne. Så er vi tilbage i hele den debat. Jeg har givet et klart signal i huset om, at hvis de mener, der er fagligt belæg for at indregne en positiv virkning for en grøn omkostning, så skal den med. Hvis ikke, så skal de ikke lade sig påvirke af forskellige politikeres ønsker. Det er ikke politikerne, men fagligheden, der skal definere det.«

Klimakrisens alvor

Imens kritikken af Finansministeriet har kørt på fuld drøn, mener finansministeren omvendt, at hans ministerium kan og skal spille en central rolle i den grønne omstilling. Og det handler i høj grad om at sikre, at omstillingen sker så effektivt som muligt. 

Først og fremmest ved at se på, hvor Danmark får mest pr. krone, man bruger på området. Kristian Jensen peger på, at man hidtil har set på politiske ønsker til bestemte teknologier, hvilket har medført, at man ikke er kommet så langt, som man ellers kunne være kommet for de samme penge.

Og her kommer sommerens historisk brede energiforlig ind i billedet. For den aftale bygger netop på, at støtten pr. CO2-reduktion er gjort teknologineutral, forklarer Kristian Jensen.

»Vi fik løftet ambitionen, samtidig med at vi indførte nogle markedsøkonomiske principper, der gør, at vi pr. krone, vi bruger på det grønne område, får et bedre resultat. Og det er den kombination, jeg gerne vil se: et højt ambitionsniveau, der bygger på en holdning til effektivitet,« siger finansministeren.

»Vores rolle er på ingen måder at sige, at vi ikke skal gøre noget ved det grønne. Men tværtimod: Hvad er det, der er den mest effektive måde at nå vores mål?«

Hvis ikke klimadagsordenen allerede stod højt på listen i det politiske spektrum, så gør den det i hvert fald efter sommerens hedebølge. Også i Finansministeriet »tager man den grønne omstilling alvorligt«, fortæller Kristian Jensen.

Men selv om han som finansminister ønsker at påtage sig et ansvar i den grønne omstilling, afviser han på nuværende tidspunkt stadig, at man vil begynde at regne med positive effekter af grønne investeringer, sådan som både Connie Hedegaard og Kirsten Brosbøl efterspørger i dagens Information.

Forklaringen er – ligesom den var, da Enhedslisten rejste en lignende kritik – at der mangler tilstrækkelig evidens og fagligt belæg for at gøre det. 

»Hvis nu jeg politiserer på f.eks. det grønne, så vil jeg blive beskyldt for at gøre det på alle andre områder også. Derfor er jeg nødt til at acceptere, at det er huset, der tager den faglige vurdering – og ikke mig.«

Flere tidligere klima- og miljøministre retter kritik mod finansministeriet for at hæmme den grønne omstilling. Grøn omstilling er først og sidst et spørgsmål om politisk vilje, lyder det blandt andet.
Læs også
Alternativets Uffe Elbæk præsenterede i denne uge en plan for en total forandring af de danske ministerier. Vi kan være vidne til et paradigmeskift i dansk politik netop nu, mener eksperter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Det er politikerne,ikke embedsmænd der træffer beslutningerne
Det er huset (finansministeriet) der kommer med den faglige vurdering - og det retter jeg mig efter.
Hvordan fanden hænger det sammen ?