Læsetid: 4 min.

Mattias Tesfaye om elev-nedgang på erhvervsskolerne: Vi skal have is i maven

At elevtilgangen på erhvervsuddannelserne er faldet drastisk fra 2014 til 2017, skaber ingen bekymring hos erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye (S). Derfor skal der heller ikke laves nye tiltag for at omorganisere erhvervsuddannelserne – fokus bør snarere være på rekrutteringen af de ældre elever. God idé, mener direktør fra teknisk skole
Færre unge søger ind på landets erhvervsskoler, viser tal. Tilbagegangen er dog ikke ligeså voldsom, som dengang adgangskravet om minimumkarakteren 02 i fagene dansk og matematik fra folkeskolen blev indført, pointerer den socialdemokratiske erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye. Billedet viser elever på mekanikerskolen i Hvidovre.

Færre unge søger ind på landets erhvervsskoler, viser tal. Tilbagegangen er dog ikke ligeså voldsom, som dengang adgangskravet om minimumkarakteren 02 i fagene dansk og matematik fra folkeskolen blev indført, pointerer den socialdemokratiske erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye. Billedet viser elever på mekanikerskolen i Hvidovre.

Sofie Mathiassen

28. august 2018

Det er sådan set ret forventeligt, lyder det fra Mattias Tesfaye, da Information ringer socialdemokraten op for at få hans kommentar til det drastiske fald, som erhvervsskolerne har oplevet i deres elevtilstrømning i perioden fra 2014 til 2017, som Information omtalte mandag.

Socialdemokratiets erhvervsskoleordfører anerkender, at udviklingen går den forkerte vej. Tilbagegangen er dog ikke lige så voldsom, som dengang adgangskravet med minimumkarakteren 02 i fagene dansk og matematik fra folkeskolen blev indført.

Han pointerer, at der særligt på uddannelsesområdet går noget tid, før politiske reformer slår igennem, og at de positive effekter derfor først kan måles om tre-fire år:

»Vi har lavet en trepartsaftale, hvilket skal komme praktikpladsproblemet til livs, men det hele er jo ikke blevet implementeret. Dette gælder også for den nye FGU-uddannelse (en sammenlægning af VUC og produktionsskolerne, red.), som bliver etableret i 2019. Den skal fungere som løftestang for mange af de elever, der ikke kan kvalificere sig til erhvervsskolerne. Desuden er den nye aftale om, at udskolingen i folkeskolen skal fokusere mere på praktiske fag, netop blevet vedtaget, men heller ikke implementeret. Så derfor skal vi have is i maven,« siger Mattias Tesfaye.

Han peger på, at mange af de unge, der ikke opfylder karakterkravet, og som skal gå på VUC for at kvalificere sig, ender med at tage en hel HF. Og netop den udvikling bliver vi nødt til at få vendt, mener erhvervsskoleordføreren. Her ville et konkret tiltag være en satsning på ’de ældre’ – dem som ikke kommer direkte fra folkeskolen:

»Vi vil meget gerne arbejde for, at flere unge, som tager en gymnasial uddannelse, også vil tage en erhvervsuddannelse. Det gør jo ikke noget, at man ved noget om Romerrigets fald som håndværker. Hos Socialdemokratiet mener vi – modsat regeringen – at der skal være en supplerende vejledning til studenterne fra gymnasiet, således at rekrutteringen derfra kan blive større,« siger Mattias Tesfaye. 

– Men udgør det ikke en dobbeltudgift for samfundet, hvis man både tager en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse?

»Det er meget dyrere, hvis man som studerende starter på og dropper ud af videregående uddannelser et par gange for dernæst at arbejde i IKEA i tre år, hvor man finder ud af, at man meget hellere vil være elektriker,« siger Mattias Tesfaye.

De ældre skal have samme vilkår

Jesper Østrup, der er direktør på Roskilde Tekniske Skole, mener, at det er en god idé, hvis der kommer øget tilstrømning af ældre elever. Men en ændring af grundforløbet i erhvervsskoleuddannelserne har medført, at de ældre elever bliver for stressede, mener han.

Grundforløbet består nemlig af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang. De øvrige – oftest ældre elever – begynder direkte på grundforløbets anden del og får derfor kun et grundforløb svarende til 20 uger. Nedskæringen på 13 uger kom i forlængelse af Erhvervsskolereformen i 2015.

»Da vi fik at vide, at man ville barbere det ned på den måde, tænkte vi: ’Det her er tudetosset.’ For det gjorde mig allermest harm, at regeringen slet ikke havde gjort sig umage med at læse de utallige rapporter, der fastslog, at det ville ramme de ældre elever,« siger Jesper Østrup.

Han fortæller, at der ligger alt for stort pres på eleverne, der blot har 20 uger til både at finde ud af, hvilken uddannelse de vil vælge, samtidigt med at undervisningen indeholder en række boglige fag, som eleverne finder alt for svære at gennemføre på så kort tid. Derfor foreslår han, at grundforløbet skal være det samme, uanset om man kommer direkte fra folkeskolen eller ej.

På den måde får den unge også mere tid til at finde ud af, hvilken profil hovedforløbet skal have. Netop den korte tid til at beslutte sig er årsagen til, at mange af eleverne vælger forkert, mener han, og derfor ændrer mange grundforløb flere gange undervejs.

»De, der ikke kommer direkte fra folkeskolen eller 10. klasse, skal have samme længde grundforløb, for det er vigtigt, at de kan få lov til at beslutte, hvilken retning deres erhvervsuddannelse skal tage. Og det er ikke altid, at man kan nå det på et forløb på 20 uger,« siger Jesper Østrup.

Mattias Tesfaye kan godt se ideen med, at de unges grundforløb bør være ens, men det skal være en åben mulighed:

»Det vigtigste for Socialdemokratiet er, at de unge vælger rigtigt. Det kan de sagtens gøre, hvis de tager det korte grundforløb. Men unge under 25 år bør have muligheden for selv at vælge, om de vil gå på det lange eller korte forløb,« siger erhvervsskoleordføreren.

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvis I havde afsat de nødvendige penge til jeres Helhedsskole og ikke ment at lærerne skulle selv betale for de ekstra timers undervisning - så havde I nok fået flere ,der valgte en erhvervsuddannelse.
Ret dog op på Skolereformen og ansæt flere lærer - så eleverne kan få en bedreundervisning.

Is i maven og jord i hovedet giver permafrost.

Jan Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Krister Meyersahm, Trond Meiring, Mogens Holme, Lasse Glavind, Hans Larsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

"27,7 år er den danske gennemsnitsalder for dimittender fra erhvervsuddannelser. Det er 5 år ældre end OECD-gennemsnittet"
Citeret fra anden dansk avis sidste år - ikke et ondt ord om uddannelse, og ikke et ondt ord om mere uddannelse, men det virker lidt som om Matthias Tesfaye sidder på sine kloge hænder. Eller har taget dem op for øjnene.

Det skal i så fald være valgfrit om man vil tage 20 eller 40 uger på grundforløb. Mange bliver i en sen alder afskrækket af at skulle på su, mens de har børn og familie.

Steffen Gliese

Men det er jo også det, der er problemet, Jakob Lind: SU hører KUN til i offentlige, teoretiske uddannelser, erhvervsuddannelserne skal indebære elevløn igen, fordi man rent faktisk yder under sind uddannelse.

Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvis man er over 25 år skal man have op til 20 ugers grundforløb, medmindre man har relevant erhvervserfaring. Afhængig af den obligatoriske kompetencevurdering kan man helt undgå grundforløb.
Grundforløbet bliver som regel taget på en erhvervsskole, hvorefter man indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed. Når man har en uddannelsesaftale for man løn efter gældende overenskomst.
Man kan også indgå en Ny mesterlære-aftale, hvor grundforløbet (afkortet eller ej) foregår i virksomheden, og hvor man får løn efter overenskomsten
- Så man kan faktisk tage hele sin erhvervsuddannelse, uden at skulle have SU