Tre oversete pesticidrester er blevet fundet i grundvand og drikkevand i løbet af det seneste år. Alene det ene af stofferne er fundet i 250 drikkevandsboringer.
Det har fået grønne organisationer og oppositionen til at kræve et totalforbud mod sprøjtegifte i nærheden af boringerne, så der ikke dukker flere ubehagelige overraskelser op i fremtiden.
Og det var spørgsmålet om sprøjtegifte, der var på dagsordenen, da miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var i samråd torsdag. Oppositionen ville have ministeren til at svare på, hvorvidt han støttede forslaget om et forbud nær drikkevandsboringer.
Ministeren indledte med at understrege, at det er en »høj prioritet for regeringen at beskytte det danske grundvand«.
Men han ville ikke garantere et forbud mod at sprøjte nær boringerne på nuværende tidspunkt. I stedet henviste han til de forhandlinger, der kommer til efteråret i forlængelse af den pesticidaftale, som regeringen har indgået med DF, S, R og SF.
I øjeblikket er en arbejdsgruppe under ministeriet i gang med at undersøge, om der skal testes for flere stoffer end i dag.
»Når det faglige arbejde i løbet af efteråret er færdigt, skal vi selvfølgelig se på, om det giver anledning til at ændre i drikkevandsovervågningen,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.
Han advarede mod forhastede løsninger, hvor man tester bredt og dermed risikerer at bruge ressourcer på at teste for stoffer, der ikke er relevante.
»Når det er sagt, så deler jeg udpræget bekymringen over, at man med jævne mellemrum gør nye fund af pesticider i grundvandet,« sagde ministeren.
Han er indstillet på, at der er behov for bedre beskyttelse af drikkevandet, end der har været hidtil.
»Jeg vil gerne gå videre. Jeg vil gerne beskytte vores drikkevand bedre,« sagde han.
Men forhandlingerne om hvordan må altså vente til efteråret.
Beklager
Jakob Ellemann-Jensen fremhævede også, at det er nødvendigt at respektere de landmænd, der ejer jorden, hvor vandboringerne ligger. Man må finde den rette balance mellem beskyttelse og udnyttelse, sagde han.
Beregninger fra Københavns Universitet viste sidste år, at det ville koste vandforbrugerne seks kroner i gennemsnit om året at undtage jorden omkring boringerne for sprøjtning.
Ida Auken (R) ville vide, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, når prisen tilsyneladende er så lav.
Men ministeren holdt fast i, at man er nødt til at vente på de faglige undersøgelser og forhandlingerne til efteråret.
Han beklagede desuden, at hans forgænger Esben Lunde Larsen (V) under forhandlingerne om pesticidaftalen i 2017 tilbageholdt et notat fra Miljøstyrelsen, som viste, at den mest virkningsfulde beskyttelse af grundvandet netop ville være at indføre forbud mod sprøjtning nær drikkevandsboringer.
»Jeg har noteret mig, at der har været utilfredshed og kritik af forløbet i forbindelse med et notat, der ikke blev udleveret. Og jeg vil gerne beklage, at det lader til at have været et ærgerligt forløb, hvor tilliden har lidt et knæk,« sagde ministeren og tilføjede:
»Og jeg forventer selvfølgelig, at mit ministerium præsenterer den relevante faglige information om et emne, når vi skal forhandle.«
Fortidens synder
De tre stoffer, der er fundet, er henholdsvis:
Desphenyl Chloridazon – et nedbrydningsprodukt fra ukrudtsmidlet Chloridazon, der i dag er forbudt i Danmark.
Det potentielt hormonforstyrrende stof 1,2,4-triazol, som kan stamme fra midler, der bruges til at bekæmpe svampesygdomme i landbruget.
Og pesticiden Dimethylsylfamid, der frem til 2007 blev brugt til træbeskyttelse samt i landbrug og industri.
Ingen af de tre stoffer har tidligere været på listen over stoffer, man normalt tester for.
Indtil videre er stofferne dog ikke fundet i en koncentration, der vækker bekymring hos sundhedsmyndighederne.
Selv om det kun er to af stofferne, der ikke længere bruges i landbruget, sagde Jakob Ellemann-Jensen, at de stoffer, der nu bliver fundet i drikkevandet, i høj grad skyldes »fortidens synder«. Derfor skal man ifølge ministeren ikke tro, at forbud mod sprøjtning vil virke fra den ene dag til den anden.
»Jeg vil bare advare mod den opfattelse, at hvis vi forbyder alting, så er der ingen risiko for, at vi finder ting i drikkevandet over de næste mange år. Det er der jo stadigvæk en risiko for, fordi det altså tager noget tid for tingene at bundfælde sig, om jeg så må sige.«
"I øjeblikket er en arbejdsgruppe under ministeriet i gang med at undersøge, om der skal testes for flere stoffer end i dag", siger Jakob. Fint nok i det bureaukratiske samfund, men ikke i virkelighedens verden, hvor vi forgiftes med pesticider vi overhovedet ikke kender til endnu. Samfundet skal da ikke stå på hælene og se på om der testes nok, i en verden fyldt med eksperter der siger at pesticiderne er ufarlige !
Jeg erkender at det at undersøge totalt er meget omkostningstungt, men trods alt det eneste der kan fjerne frygten fra os vandforbrugere. Kan ske at der så testes for pesticider er harmløse, hvilket jo så er udmærket.
Iøvrigt har ingen pesticider i min levetid (67 år) vist sig at være harmløse !!!
Jakob udtaler : »Jeg vil bare advare mod den opfattelse, at hvis vi forbyder alting, så er der ingen risiko for, at vi finder ting i drikkevandet over de næste mange år. Det er der jo stadigvæk en risiko for, fordi det altså tager noget tid for tingene at bundfælde sig, om jeg så må sige.« Denne udtalelse er meget defensiv og passiv. Hvorfor skal brugerne af pesticider automatisk have lov til at forstyrre naturens orden, og vi andre så rydde op efter dem, uden at vide hvad vi skal lede efter ? Det burde være omvendt.
"Og jeg vil gerne beklage, at det har været et ærgerligt forløb (med et af Esben Lunde Larsen tilbageholdt notat fra Miljøstyrelsen, min parentes), hvor tilliden har lidt et knæk".
'Et ærgerligt forløb'. Der er tale om snyd og bedrag, og det eneste der bekymrer Jakob Ellemann-Jensen er den knækkede tillid. Tilliden er ikke knækket, når den er på nulpunktet kan den ikke knække længere ned.
Men hvad med vores drikkevand? - det er en skandale! Miljøstyrelsens forslag kunne effektueres med det samme, hvis ikke Venstre var så ræd for det pesticidforbrugende landbrug.
Det kan ikke gå stærkt nok med at komme ud af starthullerne og få sprøjtefri zoner i vandindvindingsområder. Den regn, der falder i dag, er det vi om 65 år skal drikke, nu som vand + de pesticider, det har taget med sig på vejen ned i undergrunden.
En miljøminister fra venstre er giftbøndernes mand.
Hørte i P1-morgen, at Regionerne bad om flere penge til at holde øje med vort drikkevand - men at det var noget af en håbløs opgave.
Endnu en grund til en anden regering efter næste valg.
Landområderne har alligevel alt få for læhegn? Ville det ikke være win-win, hvis man inddrager zonerne og får nogle flere træer og buske plantet? Det er godt for bierne og insekterne, og det beskytter markerne.
Stakkels forgældede landmænd, der ikke tænker mere end en enkelt høst frem. Håber, at tørken gør dem klogere.
Man må da undre sig over Jacob Ellemanns udtalelse; "at han ikke vil træffe forhastede beslutninger" om sprøjtegift i vort drikkevan, - han mener altså de gamle hovedløse beslutninger er bedre for rent drikkevand!
Det er den sædvanlige taktik der udfoldes her. Hvadenten det gælder miljø, sundhed, beskæftigelse, overførselsindkomster m.m. så kickstartes straks en akademisk diskussion om, hvem der nu kan tages til indtægt for dette eller hint, hvem kan bevise/modbevise dette eller hint, alt imedens løsninger til gavn for almenvellet og samfundssundheden fortoner sig i det fjerne og den laveste fællesnævner gøres til genstand for "løsninger".
Kun på udlændingeområdet er der bred konsensus om at springe til med det samme uden mellemregninger.
Dér så vi så grænsen for den valgkampsforberedelse, regeringen har sat i søen den sidste tid, bla med ansættelsen af grønne Jacob i rollen som handlekraftig og miljøbevidst - og med dagens charmeoffensiv fra Ĺøkke, som nu vil investere en hel milliard i vuggestuerne. Falder vælgerne for dén? Og nu vil grønne Jacob så ikke skride til handling i hvad der jo ellers burde være en vindersag alle andre steder end i Venstres bagland og hos LAkajerne. Politisk teater, når det er værst. Jacob har en stor fremtid foran sig.
Hvis man placerer boringerne i byerne hvor folk bor, så bør indbyggerne være sikret rent grundvand. Der er også masser af plads i industrikvartererne.
Hvis situationen omkring forureningen af drikkevandsboringer med pesticider ikke er fuldt belyst, bør forsigtighedsprincippet anvendes ved at indføre randzoner omkring drikkevandsboringerne.
"Forsigtighedsprincippet kan bruges, når der er behov for et hurtigt indgreb. Der kan f.eks. være, hvis der opstår fare for menneskers, dyrs og planters sundhed eller for miljøet og i tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering."
https://www.eu.dk/da/leksikon/Forsigtighedsprincippet
Det er ikke så enkelt, at man bare markerer en cirkel omkring en boring hvor der ikke må sprøjtes og så er alt godt. Her er et eksempel på indvindingsoplande:
http://sevelvand.dk/information/indvindingsopland/