Læsetid: 9 min.

Morten Thing: »Vi vidste, at vores samfund krævede noget andet. Og så tog vi magten«

I 1968 væltede de studerende professorvældet og fik medbestemmelse på universiteterne. I dag siger 68’eren Morten Thing, at der stadig er brug for omvæltning. Men 68’ernes studenteroprørere var hjulpet af tiden, mens yngre generationer – på trods af demoer imod eksempelvis fremdriftsreformen i 2013 – ikke har formået at påvirke politikerne
Morten Thing, der er dansk kulturhistoriker og debattør på venstrefløjen, erkender, at den tilkæmpede studenterindflydelse på universiteterne i forbindelse med oprøret i 1968 måske ikke var et reelt oprør, da der var bred politisk opbakning til sagen. »Men vi lavede aktioner, som overskred nogle grænser. For eksempel da vi besatte rektor Mogens Fogs kontor i 1969 for at presse ham til indrømmelser,« siger han.

Morten Thing, der er dansk kulturhistoriker og debattør på venstrefløjen, erkender, at den tilkæmpede studenterindflydelse på universiteterne i forbindelse med oprøret i 1968 måske ikke var et reelt oprør, da der var bred politisk opbakning til sagen. »Men vi lavede aktioner, som overskred nogle grænser. For eksempel da vi besatte rektor Mogens Fogs kontor i 1969 for at presse ham til indrømmelser,« siger han.

Sigrid Nygaard

9. august 2018

For 50 år siden besatte studerende i Danmark universiteterne og demonstrerede mod professorvældet. Professorerne blev fjernet fra magten, og de studerende fik til gengæld medbestemmelse.

Det lyder som en lykkelig historie. Men som 25-årig er jeg en del af den generation, der er ung et halvt århundrede efter 68-generationen. Og i dag kan det være svært at få øje på den medbestemmelse, som vi fejrer i år.

Jeg er derfor taget hjem til den 73-årige ungdomsoprører Morten Thing for at spørge, hvordan hans generation vandt så meget magt og indflydelse på universiteterne. Og om der overhovedet er noget tilbage af den uddannelsesinstitution, som 68’ernes blev berømte for at omvælte.

Morten Thing var en af de der ’rigtige 68’ere’ med stort krøllet hår. Han boede i kollektiv, læste Marx og deltog i massedemonstrationerne mod Vietnamkrigen. Og så var han aktiv i studenteroprøret på Københavns Universitet, hvor han læste på danskstudiet.

I dag bor han i en herskabslejlighed på Østerbro i København. Han har stadig krøller, men de er blevet lidt mere krusede og grå. Hans stemme er hæs og dialekten københavnsk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Curt Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Christian Mondrup
  • Mihail Larsen
Curt Sørensen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Ejvind Larsen, Christian Mondrup og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Problemet er i dag, mener Morten Thing, at ministeriet vil have kontrol med alting. Der bliver brugt kilometervis af timer på at udfylde kontrollerende skemaer, fordi man ikke har tillid til, at universiteterne selv kan. Men historien viser ifølge Morten Thing, at det kan de godt"

Det alvorlige i denne sammenhæng er ikke den ministerielle kontrol i sig selv, men de principper og idealer for pædagogik og forskning, der f.eks. kommer til udtryk i universiteternes studieordninger, og de principper og idealer, som uddannelserne dermed skal leve op til for at opnå deres akkreditering og ministerielle godkendelse. Form og indhold er ikke noget, der kan adskilles her.

Det er ikke noget, der er "opfundet" af ministeriet selv, men udtryk for et politisk ønske om, af konkurrencemæssige hensyn, at leve op til en række standarder vedtaget internationalt og ikke mindst på EU - niveau, når det drejer sig om forskning og undervisning.

Det gør det betydeligt sværere at gøre oprør mod i dag, hvor det er svært at addressere sin kritik.

https://www.youtube.com/watch?v=IZKqfwNugFk

Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er i den grad brug for et oprør og opgør med fjendtlig og samfundsskadelig politisk indblanding.

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.
Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Holger Madsen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Morten Thing citat:
"Sammen med sine medstuderende rettede han i stedet sin vrede mod den form og det indhold, som professorerne underviste i, og som ifølge Morten Thing handlede om tradition frem for brugbarhed.
»Vi ville jo aldrig komme til at undervise i oldnordisk.«"

Det er som Morten Thing ikke kan se, at fra det han siger her er de lige linje til det han siger siger her:

"Forskning har vist, at de danske reformer som for eksempel den udskældte fremdriftsreform har bygget på en tænkning, hvor det handler om, hvad studierne kan anvendes til i praksis, og hvordan viden kan omsættes til specifikke jobtyper."

Oldnordisk - hvad kan man bruge det til? Man skal jo ikke undervise i det! Nej, man man kan bruge det til at læse de islandske sagaer, oversætte dem til nudansk! som meget få nulevende danskere kan!

Allerede her i studenter-oprørets unge dage kan man se, hvordan de her oprørere kræver, at man ikke længere skal lære noget for traditionens, eller samfundets skyld, eller for kulturens skyld, men for at det man lærer skal være direkte anvendeligt - ikke for folket, men for staten, og ja, for erhvervslivet også! For oldnordisk sælger jo ikke grise, møbler, eller lego - men det gør det at kunne analysere reklamer og tekster i og på nudansk altså! (bare lige for at provokere lidt ;) )

Citat fra artiklen:

"Selv om min generation ofte får at vide, at vi ikke gør oprør i dag, så samledes tusindvis af studerende sig faktisk på Frue Plads i 2013, 45 år efter det berømte ungdomsoprør. Her besatte de studerende også fakulteterne og demonstrerede på en fyldt plads, ligesom Morten Thing og hans venner havde gjort før os. Med bannere som ’VREDE HUMANISTER’ og fællesråbet ’Vi siger nej til reformen!’ aktionerede studerende mod politikernes milliardnedskæringer og krav om, at vi nu skulle hurtigere igennem vores uddannelse. Men i modsætning til Morten Things generation havde min generation ikke meget vind i ryggen. Fremdriftsreformen blev vedtaget og trådte i kraft et år senere."

Man bliver nødt til at se her i sammenhæng med det som står i den her artikel:

https://www.information.dk/indland/2018/08/68er-ungdommen-noedvendigvis-...

hvor Lars Jakob Muschinsky kommer ind på, at 1968 også var et tiltrængt opgør med autoriteter af alle slags! Og da Anders Fogh Rasmussen kom til i 2001/2002 som statsminister satte en ære i at tage et opgør med 1968ernes holdning til alt det hele - og det førte så til mener jeg, at der ikke var nogen større politisk opbakning til de studerende i 2013!