Læsetid: 3 min.

Når man skærer for at overholde budgettet, kan det gå ud over patienterne

I torsdagens Information betegnede eksperter byggerierne af de danske supersygehuse som en foreløbig økonomisk succes. Men direktøren for Hjerteforeningen – en af Danmarks største patientforeninger – understreger, at de stramme budgetter, der har ført til nedjusteringer undervejs, ikke kan undgå at få konsekvenser for patienterne
»Hver gang budgettet eller den oprindelige ambition for byggeriet reduceres, vil det på den ene eller den anden måde påvirke patienterne – så jeg kan være bekymret for, om de færdige hospitaler kommer til at varetage deres opgave bedst muligt,« siger Anne Kaltoft, der er direktør for Hjerteforeningen.

»Hver gang budgettet eller den oprindelige ambition for byggeriet reduceres, vil det på den ene eller den anden måde påvirke patienterne – så jeg kan være bekymret for, om de færdige hospitaler kommer til at varetage deres opgave bedst muligt,« siger Anne Kaltoft, der er direktør for Hjerteforeningen.

Bo Amstrup

3. august 2018

Anne Kaltoft var ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby sidste år, da hospitalet blev pålagt at spare over 200 millioner kroner på driften.

Årsagen til besparelserne var, at der manglede penge i budgettet til det supersygehus, som var under opførelse, på grund af forsinkelser med byggeriet. Det viser ifølge Anne Kaltoft, der i dag er direktør for Hjerteforeningen – Danmarks næststørste patientforening – at byggerierne af de danske supersygehuse også har negative konsekvenser for patienterne.

»Set fra mit perspektiv betød det en klar forringelse for patienterne. Jeg er med på, at det er meget komplekst at bygge hospitaler, men jeg har været længe nok i hospitalsvæsnet til at vide, at når der er besparelser, så går det oftest i et eller andet omfang ud over patienterne,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bettina Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Peter Beck-Lauritzen, Bettina Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

DR bringer også et lidt andet billede: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/vestjysk-supersygehus-i-sto...

Overses må det absolut heller ikke at flere af de øvrige supersygehuse har beskåret byggeprojekterne på måder, som berøver det kommende sygehus en række logistiske fordele (som ellers var blandt hovedargumenterne for at bygge stort) og en række arbejdsmiljømæssige væsentligheder (f.eks. personaletoiletter, personalestuer etc.).

Det ser faktisk meget lidt fornuftigt ud, alt i alt. Og med dét har de politisk valgte beslutningstagere udfordret vores eksisterende og i forvejen hårdt pressede sundhedssystem, uden at nogen kan garantere at denne gigantiske omstrukturering medfører forbedringer for den danske folkesundhed. Og dertil kommer at byggeprojekterne, stik mod højlydte, ingeniørfaglige anbefalinger opføres samtidig, hvormed de samme børnesygdomme kan ramme bredt.

Børge Neiiendam, Roselille Pedersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

At tale begejstret om Supersygehuse i et land med 5 mio. indbyggere, er nærmest at skyde myrer med kanoner. Men er formentligt italesat af politikere og embedsmænd med for lidt at lave i den realistiske verden.

Danmark har råd til decentral behandling af sine Borgere !

Men i absurde sparetider, tror nogen at det at fjerne alle de 'små' behandlingssteder, med nærhed af arbejdspladser og patienter, er toppen af Neoliberalisme og Regnedrenges dygtighed. Det modsatte er tilfældet, set med historiske øjne.

Men vore generationer rider på en ustyrlig tyr, man blot overlever på i få sekunder. Og det skyldes de valg vi selv deltager i.