Læsetid: 5 min.

Nord Stream 2 er en stirrekonkurrence, hvor Rusland forsøger at lokke Danmark til at blinke

Sagen om den russiske gasledning, Nord Stream 2, har længe befundet sig i et storpolitisk dødvande. Med en ny ansøgning om en alternativ linjeføring nord om Bornholm forsøger Rusland at få Danmark til at erkende, at gasledningen kommer uanset hvad – spørgsmålet er, om russerne bluffer
Rør til gasledningen Nord Stream 2 gøres klar på den tyske ø Rügen. Fortsat mangler dog en dansk godkendelse af projektet. 

Rør til gasledningen Nord Stream 2 gøres klar på den tyske ø Rügen. Fortsat mangler dog en dansk godkendelse af projektet. 

Ritzau Scanpix

15. august 2018

Fremtiden for den russiske gasledning Nord Stream 2 kan i dag reduceres til en tilsyneladende ubetydelig prik på verdenskortet: Bornholm.

For eftersom tyske, finske og senest svenske myndigheder har godkendt anlægsprojektet, mangler Nord Stream 2 kun en dansk tilladelse, før selskabet må begynde byggeriet af gasledningen gennem dansk farvand syd om klippeøen.

Ansøgningen har befundet sig hos Energistyrelsen i godt og vel halvandet år, og tålmodigheden med den danske sagsbehandling er ved at være opbrugt, hvilket har fået Nord Stream 2 til at kigge sig om efter en alternativ rute gennem Østersøen. Det vender vi tilbage til.

Nord Stream 2, der ejes af det statsejede russiske energiselskab Gazprom, betragtede ellers ansøgningen som en formsag, da de senste den til Energistyrelsen i april sidste år.

Omtrent ti år tidligere fik søsterselskabet Nord Stream 1 nemlig godkendt en næsten identisk ansøgning af de danske myndigheder. Den danske velvilje glædede dengang Putin, der kort efter fløj til København, hvor han og Lars Løkke Rasmussen tog på Færgekroen i Tivoli for at hygge sig.

En annektering af Krim og en Syrienkrig senere er den muntre aften på Færgekroen et fjernt minde. Og da regeringen indså, at Energistyrelsen formentligt ville godkende den nye ansøgning, præsenterede den et skræddersyet lovforslag, der skulle bremse foretagendet.

Fremadrettet skulle styrelsen »inddrage udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske hensyn i vurderingen af konkrete ansøgninger om etablering af visse rørledningsanlæg på søterritoriet«. Læs: Nord Stream 2.

Lovforslaget blev efterfølgende hastebehandlet og vedtaget af et enigt Folketing, og selv om Energistyrelsens normale sagsbehandlingstid – også i sager af denne størrelse – for længst er overskredet, har behandlingen af Nord Stream 2-ansøgningen stort set stået stille, siden lovforslaget trådte i kraft.

Fra Energistyrelsens side forlyder det, at behandlingen af den første ansøgning er fremskreden, men at »der kan først træffes beslutning, når udenrigsministeren har afgivet en indstilling vedrørende ansøgningens forenelighed med Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser«.

Et bluffnummer?

Gazprom og Nord Stream 2 har længe beskyldt den danske regering og særligt Udenrigsministeriet for at forhale sagsbehandlingen, og meget tyder på, at selskabets tålmodighed efterhånden er opbrugt.

I sidste uge afleverede Nord Stream 2 således en ny, supplerende ansøgning på Energistyrelsens skrivebord.

Denne gang ansøger selskabet om at føre gasledningen nord om Bornholm og uden om dansk territorielfarvand.

I stedet går ruten gennem den såkaldt danske økonomiske havzone, hvor FN's havretskonvention gælder. Danmark kan dermed ikke længere afvise Nord Stream 2 på grund af sikkerhedspolitiske hensyn.

Sagen kort:

  • I april 2017 modtog Energistyrelsen ansøgningen om en ny oversøisk gasledning fra Rusland til Tyskland, ejet af det statsejede russiske gasselskab Gazprom: Den såkaldte Nord Stream 2. Ansøgningen var i den grad politisk betændt, og regeringen vidste ikke, hvilket ben den skulle stå på.
  • På den ene side stod tætte allierede i EU med vores vigtigste handelspartner Tyskland i spidsen og argumenterede for projektets udelukkende økonomiske fordele.
  • På den anden side stod de øvrige, fortrinsvis østeuropæiske EU-lande og ikke mindst USA og argumenterede for, at gasledningen udgjorde en sikkerhedspolitisk trussel.
  • Heller ikke øst for Øresund var der hjælp at hente. Den svenske skepsis over projektet forstummede, da Nord Stream 2 besluttede, at Gotland skulle være base for byggeriet – og de dertilhørende mange arbejdspladser.
  • Situationen har betydet, at Danmark er havnet i en betydningsfuld, men ubehagelig position som det eneste land, der potentielt kan spolere det tysk-russiske gaseventyr.
  • Sagen bliver ikke mindre speget af, at Danmark for små ti år siden – længe før krigene i Syrien og Ukraine – godkendte en næsten identisk ansøgning fra søsterselskabet Nord Stream 1.

Gazprom har længe skiltet med denne alternative rute som et slags utilsløret trumfkort for, hvad de ville stille op, hvis Energistyrelsen skulle underkende deres oprindelige ansøgning.

Hensigten har formenligt været, at esset skulle forblive i ærmet og egentligt blot skulle forsikre de genstridige danske politikere om, at gasledningen bliver en realitet, om de vil det eller ej.

For selv om den alternative rute af talspersoner fra Nord Stream 2 blot italesættes som et lille, om end fordyrende bump på vejen, forholder det sig formentligt ikke så enkelt.

Ruten nord om Bornholm udgør et af Danmarks mest trafikerede farvande med 40.000 gennemsejlende skibe årligt, og eksperter har tidligere påpeget, at netop den tætte skibstrafik kan spolere planerne.

Læg dertil, at Nord Stream 2 skal udarbejde en omfattende vurdering af den nye linjeførings miljøpåvirkning – en såkaldt VVM-undersøgelse, der kan trække den nye ansøgning i langdrag.

Meget tyder derfor på, at Nord Stream 2 fortsat ønsker og forventer en rute syd om Bornholm. En formodning, som selskabets talsperson selv bekræftede over for Ritzau for få dage siden.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, lagde heller ingen fingre imellem, da han i samme telegram insinuerede, at den nye ansøgning skal ses som et forsøg på at presse Danmark til at acceptere den første ansøgning. Ordføreren kaldte selskabets ageren for et »magtspil af værste skuffe«.

Hvem blinker først

Timingen i den nye ansøgning fra Nord Stream 2 synes heller ikke tilfældig, og lige såvel som ansøgningen kan illustrere handlekraft, kan den også illustrere desperation.

Danmark har i mere end et år arbejdet for at gøre spørgsmålet om Nord Stream 2 til et EU-anliggende, og jo længere tid Anders Samuelsen formår at lurepasse, desto tættere kommer EU måske på en lovændring, der kan få store konsekvenser for, om gasledningen bliver en god forretning eller ej.

Foreløbigt har EU-Parlamentet vedtaget et forslag fra EU-Kommissionen om at udvide EU’s gasdirektiv til også at gælde oversøiske gasledninger.

Gasdirektivet fastslår, at ejeren af en gasledning ikke må have eneret på gasleverancen. Gasledninger i EU skal med andre ord kunne benyttes af flere energiselskaber for at sikre så billig gas som muligt.

For få år siden vedtog Rusland en lignende lov, der med ét ophævede Gazproms statslige monopol og ramte virksomheden hårdt økonomisk. Af samme grund er det altafgørende for Gazprom, at gassen, der kommer til at løbe gennem Nord Stream 2, bliver Gazproms egen.

Kommissionens forslag har siden foråret ligget hos EU-Rådet, som er den sidste instans, der mangler at godkende forslaget.

Rådet repræsenterer de enkelte medlemslande, og formandskabet er netop overgået fra Bulgarien til Østrig. To lande der, i modsætning til majoriteten af landene i Rådet, bakker op om gasledningen – og som derfor ligeledes beskyldes for at forhale processen.

Det langsommelige arbejde fik tidligere på sommeren gasledningens største modstander, Polen, til at kræve, at processen i EU-Rådet accelereres – et forslag, flere andre medlemslande, herunder Danmark, bakker op.

Det synes næsten ironisk: Netop nu forsøger modstandere af projektet at accelerere EU-Rådets nølende sagsbehandling, mens fortalere for projektet forsøger at accelerere Danmarks nølende sagsbehandling.

For Nord Stream 2 synes det altafgørende, at gasledningen står færdig, før EU-lovgivningen bliver ændret. For Danmark synes det altafgørende, at EU-lovgivningen bliver ændret, før gasledningen står færdig. I sidste ende handler det om, hvem som blinker først.

Opdateret 15.o8.2018 kl. 11.14: I den oprindelige artikel stod der, at det "fra Energistyrelsens side forlyder, at det eneste, de mangler for at færdiggøre sagsbehandlingen, er sikkerhedsvurderingen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)". Passagen er blevet præciseret til: "Fra Energistyrelsens side forlyder det, at behandlingen af den første ansøgning er fremskreden, men at »der kan først træffes beslutning, når udenrigsministeren har afgivet en indstilling vedrørende ansøgningens forenelighed med Danmarks udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser«."

Gazprom har allerede indledt anlægningen af Nord Stream 2.
Læs også
Rusland vil ikke bruge gasrørledningen, Nord Stream 2, som politisk våben, lyder det fra folkene bag projektet. Rørledningen koster 70 mia. kr. og vil sende 55 mia. kubikmeter gas ind i Europa om året.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Christian Skoubye
  • David Zennaro
Torben K L Jensen, Christian Skoubye og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helt ærligt. Hvad er den danske, officielle holdning andet end symbolpolitik?
De sidste fem år er den danske gasimport fra Rusland seksdoblet.

Bo Carlsen, Steen K Petersen, Henrik Peter Bentzen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Lad dog tyskerne få deres naturgas - for at kunne skrotte deres beskidte brunkuls-lejer.
Og hvad er det nu liberalisterne altid siger ? Handelsaftaler skaber fred - så hvis CO2-regnskabet bliver en smule bedre som overgang til 100 % ren energi er det ren win-win og hold så for fanden op med den smålige politiske fnidder - "Heaven can wait - Earth can´t"

Torben Skov, Achim K. Holzmüller, Henrik Peter Bentzen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kraftværkerne er der - en omstilling fra brunkul til naturgas er ikke et problem så der skal jo ikke bygges nye som visse politikere bruger som argument.

Torben Skov, Achim K. Holzmüller og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er jo rent drilleri at forbyde Rusland at transportere gas gennem dansk farvand i en undersøisk pipeline når vi ikke kan forbyde den samme transport gennem vore farvande når den sker oversøisk - på tankskibe.

Per Torbensen, Bo Carlsen, Torben K L Jensen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

Russerne vil gerne sælge. Tyskerne vil gerne købe. Danskerne vil gerne sabotere på grund af Ukraine.

EU indrømmer deres andel i konflikten i Ukraine. Russerne sælger. Tyskerne køber. Danskerne har igen skabt en win, not war.

Randi Christiansen

At insistere på at eje en gasledning (gazprom) er bare no go. Punktum. God sabotage - af de forkerte grunde.

De involverede parter bør i øvrigt forstå, at også naturgas er en overgangsløsning, der bør vare så kort som muligt.