Feature
Læsetid: 6 min.

I Odense Å dør fiskene i varmen – et dystert billede på klimaforandringernes konsekvenser

Hundredvis af fisk er døde i Odense Å som følge af den ekstremt varme danske sommer. Den ansvarlige for åen og en erfaren lystfisker har aldrig set noget lignende, og en klimaforsker vurderer, at fiskedøden formentligt er et resultat af klimaforandringer
»Det havde været sjovere at fange fiskene med en fiskestang,« siger åmand Paul Erik Nielsen (ikke på billedet), mens han kigger ud på sine tre medarbejdere, som i stedet må tage andre redskaber i brug for at få de døde fisk halet op.

»Det havde været sjovere at fange fiskene med en fiskestang,« siger åmand Paul Erik Nielsen (ikke på billedet), mens han kigger ud på sine tre medarbejdere, som i stedet må tage andre redskaber i brug for at få de døde fisk halet op.

Peter Nygaard Christensen

Indland
3. august 2018

»Se, det er en regnbue,« siger en ung lystfisker, mens han peger på en flere kilo stor regnbueørred, der ligger med bugen i vejret i Odense Å ved Ejby Mølle.

»Det er tragisk,« svarer Nicklas Thobo-Carlsen og kigger rundt på alle de skaller, aborrer, gedder og ørreder, som ligger livløse på åens overflade.

34-årige Nicklas har fisket i åen, siden han var otte år. Han bor i nærheden, så han tager flere gange om ugen fiskestangen over skuldreren og kaster snøren ud. Men det er for en stund slut, for en stor del af de fangbare fisk er døde.

Peter Nygaard Christensen

I nærheden trasker tre mænd i vaders rundt i vandet med lange forke i hænderne. De bruger redskabet til at hakke ind mellem gællerne på de døde fisk. Fiskene trækkes op af vandet. De er lange og ser ud til at være tunge.

Det er skoventreprenør Paul Erik Nielsen, der har ansvaret for at få de døde fisk væk fra åen. For at de ikke skal tiltrække flere rotter, end de allerede har gjort. Han er »åmand«, som han kalder det, og har haft ansvaret for at passe Odense Å i 16 år. Han har aldrig set noget lignende.

»Det er lidt trist,« konstaterer han.

Han sender sine tre medarbejdere ud i en jolle, så de kan spejde efter døde fisk på åen. Fiskekadaverne læsses af langs bredden, og Paul Erik Nielsen kører så forbi i bilen og henter dem. Han har været ude og finde sengeskuffer, som fiskene kan ligge i, så de ikke sviner hans ladvogn til. Det er indtil videre blevet til 12-14 skuffer fyldt med mindst 200 døde fisk, vurderer han.

Fluerne mæsker sig i de døde fisk, ’åmanden’ Paul Erik Nielsens hold har samlet ved vandkanten, inden de bliver kørt til destruktion.

Fluerne mæsker sig i de døde fisk, ’åmanden’ Paul Erik Nielsens hold har samlet ved vandkanten, inden de bliver kørt til destruktion.

Peter Nygaard Christensen

Klimakonsekvenser

Fiskedøden er et konkret eksempel på, at ekstremt vejr kan få negative følger for dansk natur og dyreliv. Men har de store, globale klimaforandringer noget at gøre med, hvad der sker i en lille å i Odense?

Jørgen Eivind Olesen, der er professor på Aarhus Universitet og forsker i miljø og klima, griner kort, da han får spørgsmålet. For på den ene side plejer han og andre klimaforskere at sige, at en enkelt hændelse ikke kan relatere sig til ændringer i klimaet. På den anden side siger han:

»På både europæisk og globalt plan kan vi se, at forekomsten af hedebølger og høje sommertemperaturer er øget markant. Variationen fra år til år er også højere, end den var for 40-50 år siden. Der bliver altså flere ekstremer og større variation. Eftersom det er et signifikant skifte, og det ligger i tråd med, hvad vi ville forvente med menneskeskabte klimaforandringer, så er mit svar nok ja, det er et udtryk for klimaændringerne.«

Det bakker en ny analyse op om. Som Information berettede om lørdag, skriver internationale klimaforskere i analysen, at »hedebølger som denne bliver mere almindelige«. Og hvis »vi ikke reducerer vore drivhusudledninger markant, vil hedebølger blive langt værre, og varme somre som nu vil i løbet af få årtier figurere som relativt kølige.«

Iltsvind sætter ind

Fiskene dør i hobetal, fordi ilten i vandet svinder, forklarer Paul Erik Nielsen. Det sker, dels fordi vandstanden og gennemstrømningen i åen falder, og dels fordi de mange alger optager meget af den ilt, som fiskene har brug for.

»Fiskene får hedeslag,« siger han tonløst.

Algerne lever af de næringsstoffer, som blandt andet landbruget udleder, og den proces accelererer, når heden er så markant, som den er i år.

’Åmand’ Paul Erik Nielsen ærgrer sig over alle de døde fisk. Mange arbejdstimer kan være spildt.

»Vi har gjort meget for, at fiskene har det godt og kan yngle. Vi har lagt ral i åen og sørget for, at det luftede i gydebankerne, så det ikke blev for iltfattigt,« siger han.

Rumænsk-ungarske Mátyás Levente er en af dødefiskerne, og han tager velvilligt Informations udsendte med ud på åen.

Efter få minutter opdager han en stor død ørred, der ligger ved kanten. Med den ene hånd styrer han motoren, med den anden fanger han ørreden med et net, de har købt i morges til formålet. Fisken er så stor, at nettet knækker ned i vandet. Mátyás får hurtigt samlet det op igen, så fisk og net i en uskøn blanding ligger i bunden af båden, hvor grumset vand skvulper frem og tilbage. Stanken af død står op fra fisken.

»De døde rotter er de værste,« fortæller Mátyás Levente, der foruden rotterne har brugt dagen på at få åen fri for døde fisk.

»De døde rotter er de værste,« fortæller Mátyás Levente, der foruden rotterne har brugt dagen på at få åen fri for døde fisk.

Peter Nygaard Christensen

»Da vi kom i morges, var vi alle ved at kaste op. Jeg bad de to andre om at ryge mange cigaretter, så de kunne overdøve lugten fra fiskene,« siger Mátyás.

Oppe på land viser han med fødderne, at den netop fangne fisk ikke er den største, de har fået i nettet i dag. Han strækker benene til hver side. Omkring en meter har den været, og de skyder på, at den vejede mindst otte kilo.

»Det kan være konsekvensen, hvis vejret bliver mere ekstremt,« siger Paul Erik Nielsen.

Han forklarer, at han selv tænker meget over klimaet, og at han inden for den seneste håndfuld år har forsøgt at blive mere selvforsynende. Han har grise, kyllinger, æg, ribs, solbær, agurker, salat, kartofler og meget andet derhjemme.

»Jeg skal vide, hvad jeg putter i munden.«

Set på Snapchat

Lokale Odense-borgere kigger nysgerrigt på mændene i vaders. Rynker på næsen, når de ser, hvad de er i færd med. En ung mand på cykel suser forbi på stien, der løber langs åen. Han snakker i telefon. Tydeligvis handler det også om massedøden i åen:

»Rasmus sendte en snap, hvor der var fyldt med døde fisk,« lyder det i forbifarten.

»De har ikke haft ilt nok,« forklarer Helene Jung sine to børn på ni og fem år.

»De har ikke haft ilt nok,« forklarer Helene Jung sine to børn på ni og fem år.

Peter Nygaard Christensen

Helene Jung træder ud på en bro med sine to børn, Silje og Tuva. De peger på skift, når de ser en død fisk. Bøjer knæene for at kunne se dem helt tæt på.

»Der er 1.000 fluer på den fisk der,« siger Silje.

Fisken ligger og rådner i solen. Indvoldene er spredt omkring den.

»Nej, hvor er det klamt,« udbryder Helene.

Hun er taget ned til åen, fordi en nabo kom forbi og fortalte om de mange døde fisk. Pigerne ville gerne ned og se dem med egne øjne. Helene Jung fortæller, at hun godt nok har gået og spekuleret over de konsekvenser, hedebølgen har for mange danskere:

»Landbruget, fiskerne og detailhandlen lider under det. Men selvfølgelig er der også virksomheder, som formentligt har nydt godt af det – for eksempel dem, der sælger øl, is og aircondition,« siger hun.

Men hun har ikke tænkt hedebølgen ind i et større klimabillede:

»Jeg har ikke tænkt så meget på klimaforandringerne. Jeg afholder mig fra at forholde mig til noget, jeg ikke ved nok om. Jeg kan godt mærke, at vejret har været ekstremt, men selv om det har været varmt, har vi jo stadig ikke nået varmerekorden fra 1975.«

Nicklas Thobo-Carlsen har fisket i Odense Å, siden han var otte.

Peter Nygaard Christensen
’Tennis uden en ketsjer’

Ved Ejby Mølle har Nicklas Thobo-Carlsen fået øje på endnu en stor havørred.

»Den ene del af mig tænker, at den kunne have ligget i min fryser. Den anden del tænker, at den kunne have produceret 200 havørreder,« siger han.

Ligesom åmanden har lystfiskeren aldrig set en lignende situation i åen, og han kan ikke lade være med at tænke på, om den globale opvarmning spiller en rolle:

»Det er jo ikke meningen, at en dansk sommer skal være så ekstrem, som den vi har haft i år. Klimaforandringerne må have en eller anden indflydelse på hedebølgen,« siger han.

Modløst slår han ud med armene. Der er ikke så meget, han kan stille op.

»Vi kan jo ikke gøre noget ved det. Det er som at spille tennis uden en ketsjer.«

Han håber ikke, klimaforskerne har ret i, at der vil komme flere hedebølger som denne i de kommende år. For så ender det med, at der ikke er flere fisk i åen. Selv forsøger han og hans forlovede at tænke på miljøet, når de handler. De køber ting på vægtmål og undgår for meget plastikmateriale. Så det ikke ender i havene.

»Folk kunne selvfølgelig godt være endnu mere miljøbevidste. Men det er desværre en dråbe i havet. Vi kan ikke ændre på den skade, der allerede er sket, men vi kan sørge for, at miljøet ikke bliver yderligere forværret.«

»Skybruddet i lørdags lokkede mange rotter ud i åen, så det er vigtigt at få de døde fisk fjernet,« siger Paul Erik Nielsen. »Sikke en festmiddag, det ville være, hvis fiskene havde været frisk«.

»Skybruddet i lørdags lokkede mange rotter ud i åen, så det er vigtigt at få de døde fisk fjernet,« siger Paul Erik Nielsen. »Sikke en festmiddag, det ville være, hvis fiskene havde været frisk«.

Peter Nygaard Christensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mange påstande om, at de varme sommer skyldes den globale opvarmning. Det er jeg ikke overbevist om er rigtigt. Om nogle år kan det måske afgøres, om det er klimnaændringer eller blot resultatet af, at en sommerfugl blafrede rundt i en australsk have ved juletid.

"Men det er næsten helt tilfældigt, hvordan temperaturen svinger fra år til år, der er hverken mønstre eller cyklus i det. Det forklarer Eigil Kaas, der er professor i klima- og geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

- Danmark og Nordvesteuropa har haft et højtryk liggende i nærheden, og der har ikke været nogen lavtryksområder, der har kunnet sende køligere Atlanterhavsluft ind over området, siger Eigil Kaas.

Han fortsætter med et spørgsmål til sig selv:

- Hvad er årsagen? Placeringen af højtrykket har måske noget at gøre med hav-temperaturen og at jetstrømmene og højtrykket ligger, som de gør. Men hvis man igen spørger, hvorfor de så gør det, ender man i sidste ende - når man tager alle argumenter igennem i yderste potens - med en tilfældighed, siger Eigil Kaas."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekstremt-sommervejr-er-der-et-moenster...

Hvis det kun er Odense Å, der er plaget af fiskedød, vil det nok være rimeligt at søge efter mulige lokale årsager.
Det kan også være et presset system, hvor den varme sommer har været tuen, der væltede læsset.
Klimaproblemet er reelt, det er alvorligt, det er på sigt dødeligt for store dele af jordens biologi, men det er ikke skyld i alverdens ulykker.
Få de fisk og det vand analyseret grundigt.

Fiskene er også ved at dø i Storå, Skjern Å og Hestholm Sø.

John Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Torben Skov og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Uanset hvor mange søer og åer, det handler om, er der jo noget, der er helt galt. Det skal tages alvorligt.

John Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Uanset hvor mange søer og åer, det handler om, er der jo noget, der er helt galt. Det skal tages alvorligt.

Christian de Coninck Lucas

Hvis ikke vi ser ekstraordinære tiltag og topmøder i EU og IPCC regi efter denne sommers "Final Warning from Nature" er vores ledere kriminelt inkompetente og/eller inhabile. Kinereserne er allerede ved at vise verdens autoritære ledere at de er de mest effektive til at bekæmpe klimaforandringerne og de demokratiske regeringer fremstår som ineffektive, virkelighedsfornægtende og alt for afhængige af finans og industri. Kina, ja, de udsteder et dekret om elbliler og kulværker med en dato på og så er den prut slået - det er trist men pt er det sandt

John Andersen, Karsten Lundsby og Ruth Gjesing anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Christian de Coninck Lucas

Jeg foretrækker klart både en langsom kvælningsdød a la fiskene i åen og f.eks. en hurtig kugle fra ISIS-kriger end at leve uden ytringsfrihed og demokrati.

Henrik Nilsson

Henrik Brøndum, ytringsfrihed og demokrati, går det i vejen for handlekraft og innovation ift miljø-hensyn?

John Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Henrik Nilsson

Sådan læser jeg Christian de Coninck Lucas indlæg, at vi skal have et kinesisk like diktatur for at tjene de gode formål.

Eva Schwanenflügel

@ Peter Knap

Peter - fiskedøden er et landsdækkende problem, det er ikke kun Odense Å det er gået ud over.
Mange vandhuller er fuldstændig udtørrede, og selv i de større søer, vandløb og fjorde breder iltsvindet sig som en pestilens - delvist forårsaget af tørken, men også af landbrugets udledninger af kvælstof.

Fra Dansk Naturfredningsforening :

"Hos Danmarks Naturfredningsforening fortæller havbiolog Henning Mørk Jørgensen, at der er behov for at gøre noget ved udledningen af næringsstoffer til de danske fjorde og kyster, hvis vi vil bevare og styrke vores fiskeliv og natur her.

- Det her er desværre langt fra en unik situation med iltsvind og døde områder i vores fjorde og kystvande. Og det varmere vejr, som vi får med klimaforandringer, vil kun gøre det værre i fremtiden. Så der er kun ét sted vi kan sætte ind, og det er er få mindsket udledningen af næringsstoffer, som primært kommer fra landbruget, siger Henning Mørk Jørgensen".

Så det er altså på ingen måde et lokalt problem.

Karsten Lundsby, Torben Skov og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Tak til Jørgen Lybech for hans oplysning.

Eva Schwanenflügel

@ Peter Knap

Selvtak

Jeg har aldrig før oplevet at så første maj og høste seksogtyvende juli med kun een regnvejrsdag undervejs, og det efter et forår med drivvåde marker fra sidste års konstante nedbør, marker som ikke kunne bære hverken traktor eller redskaber. Tørken er klaustrofobisk på sin helt egen måde.

Karsten Lundsby, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi mistede den direkte forbindelse til manden på stedet, hvor det regnede

Har du et høstresultat Peter Bahne?
Jeg husker ikke hvornår man såede og høstede i 1976. Men der var ikke gået et afsindigt vådt år forud, med derimod tørkeåret 1975. Der ved jeg, at høsten var næsten slut 15. August. Jeg var selv på høstarbejde den 10. august i 36+ gr C.
Jeg tænker at dræning og bortledning af vand har taget overhånd. Det giver bagslag under tørre somre. Der er for meget jord under plov. Noget må gives tilbage til naturen og have lovt til at være oversvømmet, hvis det er det det vil. Meget mere skovdrift af løvskov. Og drop de 60 mio. grise!

https://gylle.dk/sig-stop-for-60-mio-svin-i-danmark/

Henrik Bjerre, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og René Arestrup anbefalede denne kommentar