Læsetid: 7 min.

»Der var en opfattelse af, at man lige så godt kunne hælde penge i kloakken som at satse på grøn omstilling«

Finansministeriets magtposition står i vejen for langsigtede løsninger på klimaområdet, siger en række tidligere grønne ministre. Alligevel afviser de, at Alternativets grønne superministerium kunne være en løsning på problemet
29. august 2018

I 2013 præsenterede daværende SF’er og miljøminister Ida Auken en affaldsplan, der skulle fordoble mængden af affald, der bliver genanvendt. Planen var grundigt gennemregnet, så ministeren følte sig sikker på, at den hang sammen økonomisk.

Men ifølge Auken klyngede Finansministeriet sig så hårdnakket til overbevisningen om, at miljø- og klimatiltag er noget, der koster penge, at de byttede om på minusser og plusser.

»De troede, det ville blive dyrt for borgerne, men i virkeligheden gjorde planen det billigere. Og det var en ret vild oplevelse at måtte ind at sige til dem, at de havde misforstået det. De regnede forkert, fordi de havde en rygmarvsreaktion om, at miljø og klima er dyrt og besværligt,« siger Ida Auken, der i dag er miljø- og klimaordfører for De Radikale.

»Som minister oplevede man tit, at kampen ikke stod mod oppositionen, men mod at slippe igennem et nåleøje i en regering styret af Finansministeriet. Og det tror jeg, at alle grønne ministre har oplevet de seneste mange år.«

Det kan der være noget om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Vang Nielsen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Erik Riis
Anders Vang Nielsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Ditlev Nissen

Vi ved at når man bruger penge på at mindske luftforureningen, bliver folk mindre syge af den.
Det sparer penge i sundhedsvæsnet, og øger arbejdsudbuddet som igen øger statens indtægter.
Vi ved også at man ikke kan tage højde for disse effekter i Finansministeriets modelberegninger.
Det kan ikke gøres på en økonomfagligt forsvarlig måde, og derfor afviser model-økonomerne det.
På samme måde afviser man at indregne andre dynamiske effekter, fordi man ikke kan gøre det økonomfagligt forsvarligt.

Vi ved at forskellige afledte dynamiske effekter vil manifestere sig i samfundsøkonomien.
Og vi ved at de ikke er medtaget i Finansministeriets beregninger.
Det betyder at vi ved at disse beregninger er korrekt udførte i forhold til økonomfaglige kriterier, men forkerte i forhold til virkeligheden.

Når det er sådan med en modelberegning, kan den dårligt bruges som et sagligt argument i en debat om et politisk forslag.

(I hele denne diskussion skal man selvfølgelig at huske, at samfundsøkonomiske modeller overhovedet ikke på nogen måde er udtryk for den form for videnskabelig pålidelighed, som de naturvidenskabelige modeller man fx bruger i ingeniør-videnskaben, når man skal finde ud af hvordan man bedst konstruerer fysiske ting.)

Karsten Lundsby, Palle Yndal-Olsen, Marianne Stockmarr, Tue Romanow og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

hvis man vælger at satse mere end symbolsk på grøn omstiling, mister man jo en masse olie og gaspenge, så det kommer ikke til at ske, klimaændringer eller ej. Pessimist, tja, historien har vist at pengene altid vinder.

Steffen Gliese

Det handler om, at penge ikke er andet end et middel til at flytte ressourcer fra det ene sted til det andet - i sig selv er de INTET værd. Det har folk desværre glemt.

Tom Andreæ, Marianne Stockmarr og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Problemet med de positive effekter af eks. mindre luftforurening i byerne, er at det ikke er penge man kan hente med det samme. Man kan ikke skære i hospitalernes midler til behandling af luftvejssygdomme, fordi man har mindsket forureningen, det kan jo tage år inden alle de positive effekter viser sig på bundlinjen.
Den øgede livskvalitet for borgerne ved mindre forurening, kan jo heller ikke gøres op i kroner og ører.

Jens J. Pedersen

Penge er en fiktiv størrelse, der kun har værdi ved gensidig forståelse og accept.
Når vi kun har cyber penge, taler vi om en dobbeltabstraktion. Et tal på en skærm er kun lidt lys og farve, der er anderledes. Det anderledes lys er forårsaget af noget IT-mekanik et eller andet sted, men er der ingen strøm/energi, er der ingen andeledes lys.
Tilbage i tiden, når man stod med en guldmønt i hånden, var det også en abstraktion, men kun en enkelt, da mønten var håndgribelig, men det er det anderledes lys på skærmen ikke.

Tom Andreæ, Marianne Stockmarr og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan og skal ikke hente penge i det offentlige, man skal drive et samfund på optimal vis for borgerne, og det vil sige mere og mere grønt, mere og mere frit og mere og mere lige, hvilket er det modsatte af ens.

Anders Vang Nielsen

"Information har forsøgt at få fat i energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), men han har ikke ønsket at udtale sig."

I al stilfærdighed: WTF, Lars Christian?

Ellers stærkt af avisen at samle så markante stemmer om det her!

Ivan Breinholt Leth

Hans Ditlev Nissen
29. august, 2018 - 07:39
Selvfølgelig kan det gøres på en økonomifagligt forsvarligt måde, hvis der er vilje til det. Det er der bare ikke, så længe man ikke opfatter miljøødelæggelser som reelle trusler. Så behøver man ikke at overveje, hvad der er miljøfagligt forsvarligt. Mange af verdens store forsikringsselskaber har allerede udarbejdet modeller for, hvad forskellige kategorier af mijøødelæggelser koster. Det har de naturligvis gjort, fordi de er nødt til det. Miljøkatastrofer, kan udradere selv meget store forsikringsselskaberne i løbet af no time. Forsikringsselskaber finder det ikke nødigt at overveje, om deres beregninger er økonomifagligt forsvarlige. Sådanne sofisterier har de ikke råd til.

Hans Ditlev Nissen, Flemming Berger og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

Ivan Breinholdt Leth
Miljø-fagfolk bygger generelt på langt mere solid videnskab end samfunds-økonomer.
Forsikrings-faglighed må være at have et professionelt forhold til alverdens ulykker, og ud fra det vurdere sansynligheden for forskellige begivenheder og deres omkostninger. Og så at kunne regne på det ud fra bundsolid videnskabelig statistisk.

Det er ikke det samme at påtage sig at forudsige hvad de samfunds-økonomiske konkvenser af en bestemt politik er.
Og Finansministeriets embedsmænd både laver og fremlægger deres vurderinger, skøn, gæt, på måder der er gjort så indviklede og fagligt indforståede at andre får meget svært ved at tage stilling til om det samlet set overhovedet er rimeligt. Det kommer til kun at hvile på økonomernes egen autoritet, som derfor er stadigt svindende.

Jeg kan iikke vurdere hvordan de i Finansministeriet er begrænset af deres egen særlige faglighed, hvad de ikke rigtigt ved noget om, hvad de ikke kan forstå, eller hvad de bare er uddannet til at være inderligt imod.

Ivan Breinholt Leth

Hans Ditlev Nissen

At det er mere indviklet end nødvendigt, tvivler jeg ikke på. Men hver gang der har været en miljøkatastrofe - f.eks. orkanen i New Orleans eller skovbrandene i Californien, får vi en opgørelse over, hvad disse katastrofer koster. Det er økonomer, der foretager disse beregninger. Mon det er de samme økonomer, som hævder, at sådanne beregninger ikke kan inkorporeres i økonomiske modeller?

Hans Ditlev Nissen

Problemet er at udgiften til grøn omstilling ikke kan sættes i forhold til de fremtidige omkostninger ved miljøkatastrofer.
Hvis den danske stat bruger 1 krone i dag til at undgå en katastrofe, hvor meget billigere slipper den så i fremtiden?
Det kan model-økonomer (heller) ikke regne ud på en forsvarlig måde.
Det er et politisk ansvar at bruge sin sunde fornuft til at tænke langsigtet.

(Den måde, de beregner dynamiske effekter af ændringer af skatter og afgifter på, er så vidt jeg ved heller ikke videnskabeligt forsvarlig. Men på det område er de involverede økonomiske interesser meget mere magtfulde. Og tænketank-ejere.)