Læsetid: 4 min.

Ost er det nye kød – på godt og ondt

Det føles, som om jeg endelig er ved at have knækket koden til, hvordan man klarer sig uden kød, uden at det koster på livskvaliteten. Der er bare ét problem: De lækreste ingredienser er dem, der er værst for klimaet
Det føles, som om jeg endelig er ved at have knækket koden til, hvordan man klarer sig uden kød, uden at det koster på livskvaliteten. Der er bare ét problem: De lækreste ingredienser er dem, der er værst for klimaet

Jesse Jacob

4. august 2018

I dag er jeg glad. Rigtig glad. Det føles, som om jeg endelig har fået et gennembrud.

Jeg forsøger at fange min kærestes blik på den anden side af spisebordet for at fremtvinge lidt ros. Men hun fanger ikke rigtig vinket.

»Mmm … det har jeg sgu gjort godt,« siger jeg uden helt at have fået tygget af munden.

Der går nogle sekunder, før hun svarer.

»Det är jättegott. Absolut

Det virker, som om hun mener det, men jeg tror måske, hun er lidt træt af min fisken efter anerkendelse af mine evner som kok. Det må hun i så fald leve med. Det er trods alt mig, der står for næsten al madlavning.

Og i dag har jeg særligt fortjent det. Efter en svær periode er jeg endelig ved at have knækket koden til, hvordan man laver lækker mad uden kød.

Det er tre uger siden, jeg konverterede til vegetar. Ideen var at undersøge, om det egentlig ville være nogen stor opofrelse for en kødelsker som mig at gøre det klimamæssigt rigtige. Det vil sige: Om det ville koste på livskvaliteten.

I begyndelsen hældede jeg til, at svaret var ja. Men den seneste halvanden uges tid er der sket noget. Det er lykkedes at finde nogle retter, som jeg ville kunne finde på at vælge frem for kød, selv hvis jeg ikke var vegetar.

Aftenens ret, en carbonara-inspireret pasta-ret med ærter, babyspinat og stegt halloumi, er det foreløbige højdepunkt. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det er lækrere end den klassiske udgave.

Don’t get me wrong, jeg elsker bacon, men det har også en tendens til at blive for dominerende i en ret. Halloumien er en smule mere diskret og har samtidig den sprødhed og salthed, som en carbonara har brug for.

Man skal bare lige lære, hvor længe den skal have på panden. Får den for lidt, bliver den gummi-agtig og afgiver en lidt urovækkende knirkelyd, når man tygger. Nu har jeg mestret det, og jeg er helt solgt. De seneste dage er jeg begyndt at bruge den hvide ost i nærmest alle retter. Det er altså sådan, man skal gøre som vegetar, tænker jeg. Ost er det nye kød.

Der er bare lige ét problem. I mit baghoved rumsterer den statistik over fødevarers klimaaftryk, som jeg slog op, dengang jeg skrev min første klumme.

Der var vist noget med, at ost ikke var så klimavenligt. Og desuden er halloumien transporteret hele vejen fra Cypern. Det har naget mig i nogle dage, men jeg har sagt til mig selv, at det nok trods alt ikke kan være lige så skadeligt for planeten som kød.

Danske fødevarers klimaaftryk

  • 1 kilo lammekød: 21,4 kg CO2.
  • 1 kilo oksekød: 13,9 kg CO2.
  • 1 kilo gul ost: 8,8-9,6 kg CO2.
  • 1 kilo kyllingekød: 5,5 kg CO2.
  • 1 kilo svinekød: 4,6 kg CO2.
  • 1 kilo æg: 2 kg CO2.
  • 1 kilo letmælk: 1 kg CO2.
  • 1 kilo tomat og agurk: 0,8 kg CO2.
  • 1 kilo kartofler: 0,2 kg CO2.

Forbandet også

Da jeg efter aftensmaden endelig får taget mig sammen til at google, viser det sig, at virkeligheden ikke er helt, som jeg havde håbet. Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen tal specifikt for halloumi. Men det virker umiddelbart rimeligt at antage, at det nok er cirka det samme som feta.

I så fald ser det ikke kønt ud. Aftrykket fra dansk feta – undskyld, salatost – er ifølge Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på 8,0 kilo CO2 pr. kilo ost. Og dertil kommer transporten, for min ost er ikke dansk.

Det er ganske vist ikke så skadeligt som oksekød. Men noget kunne tyde på, at det faktisk er værre for klimaet at bruge halloumi end bacon i carbonaraen. Aftrykket fra et kilo svinekød er kun på 4,6 kilo CO2.

Min hjerne forsøger febrilsk at komme på argumenter for, at det ikke er så slemt. For eksempel er der jo ingen, der spiser ost i samme mængder, som de spiser kød. Hvem spiser en stor klump ost på samme måde, som man ville spise en steak eller en kotelet? Jeg gør i hvert fald ikke.

Jeg trøster mig også med, at jeg har læst om en undersøgelse, der viser, at vegetarers klimabelastning ligger væsentligt lavere end kødspiseres – også selv om de spiser ost.

Men lige i forhold til dette måltid holder det ikke rigtig. Mængden af halloumi i min pastaret er cirka den samme som mængden af bacon ville have været.

Forbandet også. Det er næsten, som om det er en naturlov, at der skal være en sammenhæng mellem, hvor lækkert noget er, og hvor skadeligt det er for planeten.

Måske skulle jeg i virkeligheden være blevet veganer. Det overvejede jeg faktisk kort, inden jeg gik i gang med eksperimentet. Men jeg kom frem til, at det ikke ville være godt for serien. Veganisme ligger for langt fra den måde, de fleste mennesker i Danmark lever på i dag. Jeg tror ikke, ret mange ville være villige til at tage det skridt.

Én ting er at undvære bøffer, noget andet er basisprodukter som æg og mælk. Den artikelserie ville jeg måske kunne lave om 20 år, sagde jeg til mig selv, men lige nu ville det være afkoblet fra virkeligheden.

Den reelle grund er nok, at jeg heller ikke selv er villig til at gøre det offer.

Jeg er typen, der tager en ekstra pariserbøf i kantinen og ser grøntsager som rent tilbehør. Nu vil jeg prøve at leve en måned som vegetar. For klimaets skyld. For hvis jeg kan, kan alle. I denne serie tager Informations største kødelsker springet for at undersøge, om det er nogen stor opofring at gøre det rigtige
Læs også
Danmark er en slags uland, når det gælder vegetarmad. Det siger min kæreste i hvert fald. Og jeg begynder at tro, hun har ret
Læs også
»Jeg kan stadig huske, dengang jeg på en festival i Tyskland bestilte en burger og først da jeg satte tænderne i den opdagede, at den var med tofu. Inden dette eksperiment er det faktisk den oplevelse, jeg har forbundet med vegetarmad: Skuffelse og tørhed i munden,« skriver Lasse Skou Andersen
Læs også
Det er tid til at træffe et valg: Skal jeg vende tilbage til min tilværelse som kødspiser eller gøre mit vegetareksperiment permanent? Min samvittighed siger ét, mine drømme noget andet
Læs også
Serie

Om at spise dyr

Stadig flere lever helt eller delvist vegetarisk. Men hvorfor? Er det et identitetsprojekt eller løsningen på klimakrisen? Har den politiske forbruger overhovedet magt? Og hvad med kødspørgsmålets sociale slagside? Det undersøger Information gennem en serie af kronikker og dagbogsnotater fra en måned på vegetarisk diæt.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Ervin Lazar
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Rasmussen
  • Katrine Damm
  • Britta Hansen
  • David Zennaro
ingemaje lange, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Henrik Rasmussen, Katrine Damm, Britta Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Tømming

Hej Lasse

Tag ind og få en god oplevelse med vegansk mad på en eller alle disse spisesteder i KBH.
Yellow Rose - kultorvet
Cafe Kaf - Sankt hans torv
Plant power food - Sankt Hans torv
Organic Boho - Christianshavn (prinsessegade)
Green Burger - Fredenborggade - overfor torvehallerne
Souls - Nørre Farimagsgade & nordre frihavnsgade
Nice cream - enghave plads og Sankt Hans torv
Stefanos pizza - nørrebro parken
Madeinitaly - nyhavn
Express pizza - mimersgade
Veggieheros - Blegdamsvej
Acacia - gammel kongevej
Plante pølsen - Jægersborggade

Per Torbensen, ingemaje lange, Maj-Britt Kent Hansen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Lasse ser du arbejder med alle vores gode råd, og dem skal man som bekendt være varsom med ;)
Nu var det jo mig, der startede med at sige halloumi, så hvad filan skal jeg finde på? Jeg kan ikke komme på andet end lidt men godt - altså ikke tre stykker, men et eller to, nej nemt er det f*ndme ikke:)
Jeg er bange for at du bliver nødt til at tage en måned som veganer - du vil vel ikke stå tilbage for den unge DF'er?

Eva Schwanenflügel

Katrine, synes dog ikke, at den unge DF'er imponerede. Der var decideret manglende entusiasme omkring veganer-projektet, og manden var syg halvdelen af måneden, angiveligt netop på grund af sin kostomlægning ;-)

Runa Lystlund

Rjna skriver.
Vedrørende klimaaftryk på lammekød. Her varierer tallet efter hvor lammekødet nydes og tallet er meget lavere i lande, hvor de går på fjeldet og nydes i samme land.

I det hele taget kunne vi reducere vores CO2 hvis vi ikke boede i dårligt isolerede alt for store enfamiliehuse langt fra vores arbejde.
Rejste færre gange til udlandet.
Tog kortere bad.
Forbrugte mindre.
Producerede mere i egne lande.
Kørte mindre i bil.
Spiste mad dyrket i vores eget land og meget andet.

Runa Lystlund

Runa skriver.
Veganer har ofte helt gulbrune tænder. Jeg kender flere. Hvad skyldes det? Er der nogen, der kender årsagen? Er selv vegetar med mellemrum og har aldrig fået mørke tænder.

Maj-Britt Kent Hansen

Fotoillustrationen! Jeg tager mig til hovedet. Det er jo en kæmpe portion haloumi og ganske lidt grønt. Helt forkert bytteforhold.

Jørgen Wind-Willassen

Klimaaftryk.
Det rene vås.
Det giver da ingen mening at sammenholde klimaaftrykket mellem forskellige fødevarer målt i kg.
I det mindste må der omregnes til næringsindhold - f.eks energi og protien mængde.
Agurk og kød giver det slet ingen mening at sammenligne i kg.
Og kilden ?
Hvem mon har regnet?
Så om igen.

Katrine Damm, Runa Lystlund og Britta Hansen anbefalede denne kommentar