Læsetid: 4 min.

»Peter Kemp var et ideal for den ægte intellektuelle debattør«

Den netop afdøde filosof og teolog Peter Kemp skrev afhandling om engagementets filosofi, og han efterlevede den hele sit liv ved at forsøge at bringe filosofien ind i samfundsdebatten, mener filosofi-kolleger. Som ægte intellektuel debatterede og engagerede Kemp sig i alt fra teknologikritik, ældrepleje og folkeskolereform
Peter Kemp introducerede den brede befolkning til filosofi i boganmeldelser, kronikker og i radioen.

Peter Kemp introducerede den brede befolkning til filosofi i boganmeldelser, kronikker og i radioen.

Jacob Nielsen

6. august 2018

Den danske filosof og teolog Peter Kemp døde ifølge Politiken lørdag i en alder af 81 år efter længere tids sygdom. Peter Kemp var oprindeligt uddannet i teologi på Aarhus Universitet og havde i løbet af 1960’erne flere studieophold i Tyskland og Frankrig, men vendte tilbage i slutningen af 60’erne for at undervise og skrive doktorafhandling på Københavns Universitet. Filosof Arno Victor Nielsen mødte Peter Kemp, da han var filosofistuderende:

»Han kom direkte fra ungdomsoprøret i Paris, og han var næsten den eneste lærer på Københavns Universitet i 1970’erne, der beskæftigede sig med fransk og tysk filosofi,« forklarer Arno Victor Nielsen.

Sammen dannede de to i starten af 1980’erne Filosofisk Forum, som netop var et opgør mod, at det etablerede filosofiske selskab var meget orienteret mod den analytiske angelsaksiske filosofi. Peter Kemp var orienteret mod den kontinentale franske og tyske filosofi, som var mere optaget af at engagere sig i menneskets mere konkrete eksistentielle problemer, forklarer Arno Victor Nielsen.

»Det var et forsøg på at føre filosofien ud af universitetets mere lukkede rum og ud i det offentlige rum, for filosofi lever kun, hvis den bruges i samfundet. På den måde var vi i klar opposition til den analytiske filosofi, som nærmest havde reduceret filosofi til et logisk og videnskabeligt fag, som var renset for menneskets dagligdags problemer,« forklarer Arno Victor Nielsen.

Det var igennem Filosofisk Forum og Peter Kemps mange anmeldelser af filosofi i Politiken, at lektor i videnskabsteori Steen Nepper Larsen fra Aarhus Universitet i sin studietid i 1970’erne fik et nyt syn på filosofi.

»Peter Kemp fik på den måde filosofi ud i samfundsdebatten, og det var et genialt greb, fordi det har været med til at præsentere langt flere mennesker for filosofien. Det, der var særligt ved Kemp, var, at han kunne formidle vanskelige ting meget klart, så det var ham, der introducerede den brede befolkning til filosofi i boganmeldelser, kronikker og i radioen. På den måde blev filosofi et kampfelt, og det var meget velgørende og nyt for mig,« husker Steen Nepper Larsen.

Etik og teknologikritik

At filosofien skulle ud til folket og være en del af samfundsdebatten hang også sammen med, at Peter Kemp var meget optaget af de etiske aspekter i forhold til især ny teknologi, påpeger Steen Nepper Larsen.

»Teknologikritik er et vigtigt spor hos Peter Kemp, der så det enkelte menneske som uerstatteligt, derfor var han også meget optaget af, at moderne teknologi stiller spørgsmål ved, hvordan vi forstår mennesker og dermed behandler dem,« siger Steen Nepper Larsen.

Det etiske aspekt kaster Peter Kemp sig over som leder af Center for Etik og Ret på Københavns Universitet fra 1981 frem til, at han i 2001 bliver ansat som institutleder på pædagogisk filosofi på det nyoprettede Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Lars-Henrik Schmidt, der var rektor for DPU og i dag er professor i pædagogisk filosofi samme sted, mener, at Peter Kemp, som en af de få, dengang så, at det retlige aspekt af etikken ville blive helt centralt.

»Peter var forholdsvis alene med den holdning, men det er et godt eksempel på, at han fik ret: Etik ville komme til at handle om, hvordan vi retligt regulerer, at vi ikke laver overgreb mod mennesket. Peter mente, at den juridiske lovgivning er funderet i etik, og det er for mig at se også hans vigtigste filosofiske indsats,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Da Peter Kemp blev institutleder og senere professor på DPU, så var det uden at have den store indsigt i pædagogisk filosofi, men han gik ind i arbejdet med stor energi, husker Lars-Henrik Schmidt.

»For sådan var han – engageret. Jeg sagde engang i en tale til ham, at han er en bokser. Intet er for stort eller småt at slå på, og det var hele nerven ved Peter. Derfor er han også en af de få filosoffer, som folk kender på grund af hans deltagelse i den offentlige debat,« siger Lars-Henrik Schmidt.

Ideal for den intellektuelle

Peter Kemp var ikke bare kendt herhjemme. Også i udlandet havde han et stort netværk, derfor blev han i 2003 præsident for Føderationen af Filosofiske Foreninger, og i 2016 blev han udnævnt til medlem af det franske akademi for humaniora og samfundsvidenskab. Peter Kemp havde igennem hele sin karriere en stærk fransk forbindelse, og hans disputats om engagementets teori blev først skrevet på fransk og derefter oversat til dansk. Også en fjerdedel af Peter Kemps cirka 40 bøger er skrevet på fransk. Og Peter Kemp var ifølge Arno Victor Nielsen inspireret af den franske eksistentialisme, og især af den franske dannelsesfilosof Paul Ricoeur, som Peter Kemp var venner med, og som han også nåede at få udgivet et værk om.

»For Peter handlede det hele tiden om at beskytte individet mod at blive reduceret af teknologi, videnskab eller politik, så han har ført en kamp mod alt, hvad han mente kunne true humanismen,« siger Arno Victor Nielsen.

Efter Peter Kemps kone døde af kræft gik han i rette med hospitalsvæsenet og lægernes manglende kommunikationsevner, husker Arno Victor Nielsen. Da faren kom på plejehjem, gik Kemp ind og var med til at arbejde for en mere human behandling af ældre. Og da skolepolitikken blev testfikseret og strømlinet, var han med til at stifte den uddannelsespolitiske tænketank Sophia.

Men Peter Kemps engagement havde også en pris, mener Arno Victor Nielsen.

»Peter har været utrolig engageret og arbejdsom, men udviklingen af sin egen filosofi forsømte han, derfor vil han især blive stående som et ideal for den ægte intellektuelle debattør – og de er ved at forsvinde,« siger Arno Victor Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Maria Francisca Torrezão
  • Jørn Andersen
  • Henrik Günther
  • Ejvind Larsen
  • Poul Erik Riis
  • Trond Meiring
  • Anders Reinholdt
  • Hans Aagaard
  • Grethe Preisler
  • Maj-Britt Kent Hansen
Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Maria Francisca Torrezão, Jørn Andersen, Henrik Günther, Ejvind Larsen, Poul Erik Riis, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Hans Aagaard, Grethe Preisler og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer