Læsetid: 8 min.

Prisen på KU’s Niels Bohr-bygning er steget med 1,2 milliarder kroner. Slagsmålet om, hvem der skal betale, er kun lige begyndt

Fejl og forsinkelser for over en milliard på det nye Niels Bohr-byggeri betyder, at Københavns Universitet kan komme til at stå med en ekstra huslejeregning på mindst 32 millioner kroner om året, selv om universitetet ikke har ansvaret for byggeriet. Vi opruller sagen, hvor universitetet netop har anlagt voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen
Københavns Universitet (KU) kan komme til at stå med en ekstra huslejeregning på mindst 32 mio. kr. om året på grund af de mange fejl og forsinkelser med byggeriet af den nye Niels Bohr-bygning på Jagtvej.

Københavns Universitet (KU) kan komme til at stå med en ekstra huslejeregning på mindst 32 mio. kr. om året på grund af de mange fejl og forsinkelser med byggeriet af den nye Niels Bohr-bygning på Jagtvej.

Jens Dresling

14. august 2018

I sommeren 2013 tog daværende bygningsminister Rasmus Helveg (R) første spadestik til det nye Niels Bohr-byggeri på Jagtvej i København. Tre og et halvt år senere skulle det nye institut have været færdigt.

Alt så også pænt ud uden på den imponerende bygning med de udstående pyramideformede glaspartier, men indvendigt var der et problem. I februar 2017 måtte den statslige bygherre, Bygningsstyrelsen, opsige kontrakten med det spanske vvs-firma Inabensa, der stod for bygningens ventilations- og kølesystem. Årsagen var store forsinkelser og kvalitetsproblemer.

Siden har det vist sig, at der er langt igen, før forskere og studerende kan tage bygningen i brug. Byggeriet på Jagtvej står i øjeblikket til at blive færdigt i løbet af sommeren 2019 – godt to et halvt år senere end beregnet. Prisen er steget med 1,2 mia. kr. til 2,9 mia. kr., og slagsmålet om, hvem der skal betale for fejlene og forsinkelserne, er kun lige begyndt.

Københavns Universitet er lejer i bygningen, men står alligevel lige nu til at skulle betale ca. 445 mio. kr. af ekstraregningen, og det kan betyde en ekstra husleje på 32 mio. kr. om året for fejl og forsinkelser, som de ikke har ansvar for. Det ansvar har styrelsen, som er ejer og bygherre i sagen. Derfor har KU i juni anlagt en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen.

Kernen i voldgiftssagen er de 445 mio. kr., som ifølge en beregning fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er gået til »værdiforøgende arbejder«. Det forklarer Kim Haugbølle, der er seniorforsker i byggestyring på Aalborg Universitet.

Og der er meget på spil for KU, som risikerer at skulle skære ned på forskning og uddannelse, hvis huslejeregningen bliver så meget højere.

»Derfor er Bygningsstyrelsen i voldsom konflikt med KU. Styrelsen forsøger at få hentet så mange penge hjem ved at budgetsætte en stor del af ekstraregningen for det forsinkede byggeri som værdiforøgende arbejde. Men på KU vil de med rette kunne sige: Hvordan kan det være værdiforøgende, at byggesagen bliver forsinket flere år, og vi skal sidde i gamle bygninger i flere år? Så fronterne er trukket skarpt op om, hvorvidt styrelsens fortolkning af værdiforøgende er rimelig og retlig gældende,« siger Kim Haugbølle.

Byggestyring manglede

Men hvordan kunne det gå så galt, at Niels Bohr-byggeriet er blevet 1,2 mia. kr. – eller 79 procent – dyrere end beregnet? En granskning lavet af revisions- og konsulentfirmaet Ernst & Young for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fra november sidste år viser, at især byggestyringen har været problemet. Da rapporten kom, fratog ministeren Bygningsstyrelsen ansvaret for det videre byggeri af Niels Bohr-bygningen og overdrog det til Vejdirektoratet. 

Kim Haugbølle forklarer, at Bygningsstyrelsen især har manglet blik for de risici, der altid er i et stort byggeri. Desuden valgte styrelsen for at gøre det billigst muligt ikke at have nogen hovedentreprenør til at styre alt på byggepladsen.

»En hovedentreprenør er tæt på byggeriet og kan sige, at nu skal de gå i gang, og nu skal de vente. Den styring blev i stedet en opgave for Bygningsstyrelsen, som har haft halvanden mand ansat til det, og det matcher slet ikke den styringsopgave, som et byggeprojekt på over 1,5 mia. kr. kræver,« siger Kim Haugbølle.

Forløbet med Niels Bohr-byggeriet

  • Sommeren 2013: Første spadestik til den nye Niels Bohr-bygning på Jagtvej i København tages, og byggeriet går i gang. Bygningen ventes at stå færdig i 2017.
  • Februar 2017: Bygningsstyrelsen ophæver kontrakten med det spanske vvs-firma Inabensa, fordi arbejdet er stærkt forsinket, og der er problemer med kvaliteten.
  • April 2017: Bygningsstyrelsen beslutter at færdiggøre byggeriet med to af de eksisterende entreprenører, Bravida og Aarsleff.
  • Efterår 2017: Bygningsstyrelsen politianmelder Iabensa for snyd med materialer.
  • November 2017: Konsulentrapport kritiserer ledelsen af byggeriet. Bygningsstyrelsens direktør fyres, og ansvaret for Niels Bohr-byggeriet samt fire andre universitetsbyggerier overdrages til Vejdirektoratet.
  • December 2017: Inabensa rejser et erstatningskrav på 100 mio. kr. mod Bygningsstyrelsen for uberettiget at være blevet sat fra arbejdet. Kammeradvokaten lægger på vegne af Bygningsstyrelsen sag an mod Inabensa med et erstatningskrav på 625 mio. kr.
  • Marts 2018: En ny tidsplan til Finansudvalget viser, at byggeriet tidligst vil være færdigt i starten af 2019.
  • Juni 2018: Københavns Universitet anlægger en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen omkring principperne for den kommende husleje for Niels Bohr-byggeriet.

Kilder: Politiken, Licitationen og Universitetsavisen

Problemerne med styringen af byggeriet viser sig især ved, at det spanske vvs-firma Inabensa, som styrelsen har valgt til at lave vvs og ventilation, ikke er i stand til at levere til tiden og af en god nok kvalitet. Kontrakten med Inabensa er blevet opsagt, og Bygningstyrelsen har meldt Inabensa til politiet for snyd med materialer. Begge parter har i december anlagt erstatningssager ved voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Siden har de nye entreprenører stort set måttet pille alle vand-, varme-, køle- og ventilationsrør ned og sætte nye installationer op, skriver Universitetsavisen. Derfor lyder Bygningsstyrelsens erstatningskrav mod Inabensa på godt 600 mio. kr.

Valget af en leverandør, der ikke magtede opgaven, er et helt centralt problem, mener Kim Haugbølle: »Bygningsstyrelsen er fra politisk hold underlagt en styringslogik, hvor tingene skal gøres så billigt som muligt, men det øger også risikoen for, at det kommer til at koste. For jo lavere prisen presses ned, jo større risiko er der for, at det går galt og bliver endnu dyrere, og det er en vigtig del af problemet i Niels Bohr-byggeriet.«

At Bygningsstyrelsen og ikke KU er bygherre, har også betydning. Den gode case for offentligt byggeri er supersygehusene, hvor regionerne bygger til sig selv. Her har de holdt både budgetter og tidsplan, men har så skruet ned for kvaliteten visse steder, forklarer Kim Haugbølle:

»Hvis universiteterne byggede efter samme principper som sygehusene, så havde de nok valgt at skære ti procent af arealet, fjernet forskellige faciliteter og overvejet, om entreprenøren kunne løfte den komplicerede opgave for at holde budgettet.«

Hvem skal betale?

Det er ikke kun Niels Bohr-byggeriet på KU, der er blevet forsinket og fordyret. Også Bygningsstyrelsens byggeri af Mærsk Tårnet (15 etager høj tilbygning til Panum-bygningen, der hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet, red.), en ny bygning til farmaceuterne og en til plantevidenskab er blevet meget forsinket og kan ende med en højere husleje end den planlagte, forklarer Anders Boe Hauggaard, vicedirektør for Campus Service på KU.

Derfor er sagen mod Bygningsstyrelsen, som stadig er udlejer af Niels Bohr-bygningen, af principiel karakter.

»Vi ser ikke den sum, som styrelsen angiver som værdiforøgende arbejder, som værdiforøgende. De udgifter er ikke kommet, fordi vi ville have lavet noget om, så det bliver et af temaerne i den kommende sag, for det er jo ret specielt at være lejer og ikke have nogen garanti for, hvor stor huslejen bliver,« siger Anders Boe Hauggaard.

KU-chefen oplyser, at universitetet har bedt om ændringer af byggeriet for samlet omkring 35 mio. kr.

Det var også ændringerne i byggeriet, som bygningsminister Ole Birk Olesen (LA) henviste til, at KU selv skulle betale, da han i november fratog Bygningsstyrelsen opgaven og fyrede styrelsesdirektøren.

»Noget af fordyrelsen skyldes, at universitetet har haft nogle ønsker til ændringer i byggeriet, og det skal universitetet selvfølgelig betale for. Men det er jo ikke størstedelen. Den største del af ekstraregningen kommer, fordi man har måttet udskifte entreprenør og udføre nyt vvs- og elarbejde,« sagde Ole Birk Olesen til Politiken.

Alligevel er det endt med en meget større ekstraregning til KU end de 35 mio. kr. til ændringer. Ud over ændringer dækker regningen på 445 mio. kr. over omkostninger, som ikke umiddelbart lyder som noget, der er gået til forbedringer: »projektfejl- og mangler«, »afledte meromkostninger pga. forsinkelse«, »forlænget byggetid inkl. renteomkostninger« og »merudgifter til nye entreprenører på VVS/ventilationsentreprise«. Det kan man læse i Bygningsministeriets opgørelse til Folketingets finansudvalg fra november.

Dialogbaseret aftale

Regningen for det forsinkede byggeri kan endda vise sig at blive endnu større, fordi den endelige udgift endnu er ukendt, forklarer Anders Boe Hauggaard.

Det skyldes ifølge kontorchef i Bygningsstyrelsen Henrik Stub, at KU har indgået en »dialogbaseret aftale« med styrelsen. I en sådan aftale »afhænger den endelige leje af den faktisk afholdte totale byggeudgift jf. Byggeregnskabet efter endt byggeprojekt. Det er således Københavns Universitet, der bærer risikoen for, at sagen er blevet dyrere end forventet,« skriver Henrik Stub i en mail til Information.

Carsten Munk-Hansen, der er professor i kontraktret på Aalborg Universitet, mener dog ikke, at en sådan aftale normalt indebærer, at lejer er forpligtet til at betale enhver ekstraudgift til et nybyggeri.

»Normalt vil det være sådan, at bygherren bærer risikoen for, hvem han vælger som leverandør. Hvis bygherren vælger en leverandør, der ikke kan levere, så vil det som udgangspunkt være bygherren eller udlejeren, der bærer den risiko. Derfor kan der være god grund til, at universitet som lejer siger: At I har valgt en uheldig underleverandør, er ikke vores bord,« siger Carsten Munk-Hansen.

At universitetet skal betale leje ud fra byggepris, betyder, at hvis universitetet har særlige krav eller ændringer til projektet, så skal det indgå i lejeberegningen. Når Bygningsstyrelsen bliver nødt til at vælge en ny leverandør og derfor får højere omkostninger, så er det som udgangspunkt ikke relevant for fastsættelsen af huslejen, mener Carsten Munk-Hansen.

»Jeg kender ikke den konkrete aftale, og der kan være aftalt særlige vilkår, men det ville være mærkeligt, hvis lejeren skal bære enhver risiko, herunder for at bygherren har fri ret til at dumme sig,« vurderer Carsten Munk-Hansen.

Pervers ordning

Voldgiftssagen mellem KU og Bygningsstyrelsen er central, fordi den stiller spørgsmål ved statens ejerforhold over universitetets bygninger. KU forsøgte i 2015 at købe sine egne bygninger af staten, så universitetet kunne blive selvejende ligesom gymnasier, professionshøjskoler, Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Universitet er.

Huslejeordningen med universiteterne giver i dag statskassen et overskud på en halv milliard, og KU fik da også afslag på ansøgningen med begrundelsen, at det ikke var i statens interesse at give universitetet selveje.

»Det bliver interessant at se, hvad der sker i den her sag. Hvis KU kommer til at betale en stor del af regningen, selv om de ikke har noget styringsansvar, så har man jo skruet en statslig bygge- og huslejeordning sammen, som kunne opfattes som havende nogle perverse incitamenter. Hvis KU selv havde stået for byggeriet, så kunne de jo have fundet besparelser undervejs. Den samme interesse har Bygningsstyrelsen ikke, hvis regningen blot kan sendes videre til andre,« siger Kim Haugbølle.

Han mener, at de tre voldgiftssager omkring regningen for Niels Bohr-byggeriet burde føre til, at politikerne gentænker hele ordningen omkring selveje, husleje og nybyggeri på universiteterne.

»Der er behov for at kigge på huslejemodellen og få justeret på de ret uheldige incitamenter i den. Derfor bør der sættes et udvalgsarbejde i gang, hvor man ser på udlandet og gentænker ordningen, så vi kan undgå tilsvarende kontroverser fremover, for hverken Bygningsstyrelsen, universiteterne eller alle os andre er tjent med et uhensigtsmæssigt system,« siger Kim Haugbølle.

Transport-, Bygnings-, og Boligminister Ole Birk Olesen har ingen kommentarer, da uenigheden om kontrakt og husleje nu løses i den interne statslige voldgift. Der er ikke nedsat noget udvalgsarbejde efter de store budgetoverskridelser på Bygningsstyrelsens universitetsbyggeri. Bygningsstyrelsens projekt- og økonomistyring er i øjeblikket under udvikling, ligesom der fremover bliver nedsat et risiko-managementsteam, skriver ministeriet i en mail.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Runa Lystlund
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Peter Beck-Lauritzen, Runa Lystlund, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

HVAD FEJLER STYRELSERNE?
Nu også Bygningsstyrelsen, og i går Fødevarestyrelsen. Alt imens Trafikstyrelsen nu på 2. år ikke kan finde ud af at få den Letbane i Aarhus godkendt. Var det Anders Fog regeringen og blå blokpolitikken der barberede al fornuft og mening ud af de offentlige Styrelser?

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Per Klüver, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Hmmm tilsyneladende ikke meget styring i den institution. Hvad med et nyt navn? "ByggeBoden" lyder da hyggeligt? "ByggeGaveBoden" ville måske være mere retvisende, men det kan jo lokke uheldige elementer til.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Skredet begyndte snare under Schlüter i 1980'erne, her indførtes private konsulenter i stedet for embedsmænd til mange af de lidt "særlige" opgaver - herved mistede ministerierne mange dygtige folk samt mistede viden til senere brug. Derudover var konsulentløsningen en dyr løsning, da de private konsulenter var dyre end de fastansatte embedsmænd.

Peter Beck-Lauritzen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Per Torbensen, Mathis Weidanz, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Drop nu det idioti med husleje fra statslige institutioner i bygninger, som staten selv ejer!

Peter Beck-Lauritzen, Per Klüver, Torben Skov, Torben K L Jensen, Krister Meyersahm, Danny Hedegaard, Anders Reinholdt, Mathis Weidanz, Anne Eriksen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Runa skriver.
Det kan blive meget dyrt at spare. De tog den billigste bud. Det var ca. en halv milliard billigere end de andre.

Hvordan kunne den entreprenør de valgte, udføre arbejdet så billigt? De burde projektledelsen have stillet sig selv. Så stor prisforskel, burde straks have vagt mistanke hos bygherren. Hvor var ledelsen henne?

Det lyder som, det har været amatører bag skrivebordet.

At spare på koordinering og ledelse i en byggesag, gør at tingene ikke bliver koordineret og bliver dårligere udført.

Der sker også somme tider, at brugeren ønsker sig mere end han/hun/de har råd til. Det glemmer man ofte.

Ventilationsprojektet er projekteret af en af Danmarks største ingeniørfirma og udført af en entreprenør med en polsk underentreprenør. Ventilationssystemet viste sig at være utæt og skal laves om. Det kan nu også være praktisk, at håndværkerne kan det sprog tegningerne er på og forstår dem der skal lede dem. Jeg har ikke noget imod polakker, de er bare ikke altid uddannede til de opgaver de bliver ansat til og de forstår sjældent andet end polsk. Her er glæden ved den billige pris ofte for stor hos entreprenørene. Det har også været tilfældet i Metroen.

Når glæden ved den billige pris er overstået, står kun det dårligt udførte arbejde tilbage.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Torben Skov, Verner Nielsen, Jørn Andersen, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Herude, har vi Storstrømsbroen fortiden, et byggeri til over 4 milliarder kr der skal bygges af firmaer der er som har dom for løsagtig afvikling af byggeopgaver som del af konceptet, igen det såkaldt billigste tilbud på opgaven og som igen skal udføres af firmaer syd fra Gedser, selvom der var danske firmaer der kunne klare opgaven og som ville bruge danske arbejder hvor det var muligt samt skabe lærepladser. Man skal passe på hvad det er man ønsker sig, det kan være man får det.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Per Klüver, Torben Skov, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Valget af en leverandør, der ikke magtede opgaven, er et helt centralt problem, mener Kim Haugbølle: »Bygningsstyrelsen er fra politisk hold underlagt en styringslogik, hvor tingene skal gøres så billigt som muligt, men det øger også risikoen for, at det kommer til at koste. For jo lavere prisen presses ned, jo større risiko er der for, at det går galt og bliver endnu dyrere, og det er en vigtig del af problemet i Niels Bohr-byggeriet."

Øhm.. Siger IC-4 nogen noget..?!?
Hukommelsen er kort som hos bananfluer.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Torben Skov, Verner Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Anne Eriksen og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar

Man får, hvad man betaler for - gælder hele spektret.
Staten har jo meget nemmere ved at presse deres ønsker/ sagerne på plads, når man truer med at sætte folk på gaden!

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Steffen Gliese skriver: "Drop nu det idioti med husleje fra statslige institutioner i bygninger, som staten selv ejer!"

Helt enig for hvilket formål tjener det? Man må jo formode at staten og i øvrigt også kommuner m.v. betaler sine byggerier og bygningskøb med penge samlet ind hos borgerne eller ved lån som også betales af borgerne. Hvorfor skal vi så via løbende skatter, finansiere huslejeudgifter for noget vi borgere allerede har betalt?

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kan huske dengang Universitetet lå inde i Købmagergade, det var hyggeligt.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jakob Pilgaard Pedersen

Søren Lystlund - Dette er ikke et forsvar af hverken BYGST eller Inabensa mfl. Men skriver du ud fra viden og fakta eller er det bare noget du gætter dig til? I disse fake news tider er det meget godt at have styr på. For du skriver som om du har været en del af projektet.

Uanset nationalitet på håndværkeren , så bliver udført arbejde aldrig bedre end projektet der er lavet, ledelsen bag (på begge sider af bordet), de materialer der bruges og de hoveder og hænder som bygger. At noget er lavet af Danmarks største rådgiverfirma er jo ikke i sig selv et kvalitetsstempel.

Kriteriet for vindende tilbud var billigste pris, dels grundet EU regler og dels fordi bygherre (BYGST) på daværende tidspunkt havde besluttet at det var en god ide. Der er man så heldigvis (og forhåbentlig) blev klogere på det punkt.

Jeg vil anbefale at nærlæse rapporten fra EY som har gennemgået projektet fra start til en vis dato (2017-Q1/Q2 mener jeg). Så vil man få indblik i hvad vores skattekroner er og bliver brugt til når det offentlige (BYGST i dette tilfælde) bygger.

Runa Lystlund

Runa skriver.
Jacob Pilgaard Pedersen.
Jeg er et fagmenneske og har beskæftiget mig med store byggerier så som Storebæltsbroen, store højhusbyggerier, store sygehusbyggerier og meget andet i over 30 år. Været partner i et stort arkitektfirma i mange år og undervist på Kunstakademiets Arkitektskole i mange år, så lidt indsigt har jeg efterhånden.

Jeg har læst rapporten vedr. sagen.

I alle byggesager sættes der penge til side for uforudsete fejl og mangler. Andet er tåbeligt. Gerne 10% for nybyggeri og 15% for ombygning. Denne post blev f.eks. sparet på DR's musikhus.

Der bliver altid begået fejl. Kun den der ikke laver noget laver ikke fejl.

Det under mig, at så stort et ingeniørfirma, som det, der har arbejdet med sagen, ikke har haft et bedre fagtilsyn end tilfældet.

Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Runa skriver.
Man behøver ikke tage den billigste pris. Normalt regnes alle forbehold ud og prissættes og derved er det billigste tilbud ikke altid det billigste tilbud i den sidste ende. Derfor er det ekstremt vigtigt, at alle forbehold bliver prissat.

Forbehold er, når en entreprenør skriver i sit tilbud, at bestemte ting ikke er med i tilbuddet. Alle tidsplaner bør granskes nøje og vurderes om de er realistiske. Ligeledes går professionelle bygherrer ind og vurderer den bydendes økonomiske forhold og deres tidligere arbejde og meget meget andet bliver vurderet, som bliver for langt at beskrive her.

Nej jeg arbejdede ikke med omtalte projekt.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg vil æde min gamle hat hvis den ny Storstrømsbro til 4. mia kr holder prisen. Mit gæt er at det bliver det dobbelte. Med eller uden Bygningsstyrelsens inkompetente opsyn.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar