Læsetid: 5 min.

Regeringen vil afskaffe særligt tilskud til efterskoleophold for indvandrere

I finanslovforslaget lægger regeringen op til at sløjfe den såkaldte indvandrertakst til efterskoler. Det sker, selv om regeringen tidligere har ønsket flere elever med ikke-vestlig baggrund på de danske efterskoler
Regeringen har ønsket at fremme integrationen ved at få indvandrere til at vælge efterskoleophold. Men nu lægger regeringen op til helt at afskaffe den særlige tillægstakst til indvandrere på efterskole.

Regeringen har ønsket at fremme integrationen ved at få indvandrere til at vælge efterskoleophold. Men nu lægger regeringen op til helt at afskaffe den særlige tillægstakst til indvandrere på efterskole.

Asger Ladefoged

31. august 2018

Det var en succeshistorie.

Når indvandrere vælger at gå på efterskole, fremmer det integrationen, konkluderede en rapport fra maj. Og undervisningsminister Merete Riisager (LA) efterlyste samtidigt flere flygtninge og indvandrere på de danske efterskoler.

Men ikke desto mindre lægger regeringen nu i sit finanslovforslag for 2019 op til helt at afskaffe den særlige tillægstakst til indvandrere på efterskole. Denne ordning har ellers været en væsentlig forklaring på succesen.

I en rapport fra maj lavet af Als Research for Efterskoleforeningen understreges det, at ikkevestlige indvandrere, der har gået på efterskole, opnår markant større sproglige, sociale og faglige færdigheder under et efterskoleophold. Samtidig knytter elever sig gennem opholdet mere til det danske samfund og dets traditioner, lyder det.

»Der er bred enighed om, at efterskolen er et oplagt sted at kickstarte de unges integration i Danmark,« konstateres det således i rapporten.

»Det er et problem, at nogle immigrantmiljøer ikke ser efterskolerne som den gode mulighed, de er, for at give den unge nogle fantastiske redskaber til at begå sig i samfundet,« sagde Merete Riisager sidste efterår i Politiken.

Allerede i foråret 2016 indgik regeringen sammen med Efterskoleforeningen en hensigtserklæring, hvor man forpligtede sig til at bakke op om efterskolernes integrationsindsats. 

Derfor kommer denne del af torsdagens finanslovudspil fra regeringen også »som et chok«, siger konsulent Maren Ottar Hessner fra Efterskoleforeningen.

»Det er uforståeligt, at regeringen vil spare her, for det forringer efterskolernes mulighed for at varetage den integrationsopgave, som mange politiske partier ønsker, at vi skal tage.«

Det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere blev indført i 2003 og er en ekstra takst, der går til støttetimer til flygtninge og indvandrere, der har behov for sprogundervisning, psykologisk hjælp eller anden støtte fra voksne, fordi de ofte er mere fremmede i efterskolefællesskabet end etnisk danske elever. Det anvendes desuden til nedsættelse af egenbetaling, når der er behov for det.

Konsekvensen af, at tilskuddet nu bliver afskaffet, vil ifølge skolekonsulenten være større frafald, ringere integration og lavere overgang til ungdomsuddannelser.

»Der bliver jo råd til færre støttetimer og mindre hjælp ude på de enkelte efterskoler,« siger Maren Ottar Hessner.

Og netop overgangen til ungdomsuddannelse er noget, efterskolerne har succes med, påpeger hun. I en analyse, som foreningen selv har lavet, fremgår det, at unge, der tager 10. klasse på efterskole, har 11 procent højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der afslutter grundskolens 9. klasse.

Stik imod integrationsopgaven

Ifølge Maren Ottar Hessner er man ikke blevet advaret om besparelserne på forhånd.

»Det går stik imod intentionerne om at bruge efterskoleophold til integration. For os giver det ingen mening, for nu bliver det sværere for os at være det integrationstilbud, vi gerne vil være. Det virker ikke, som om man har tænkt sig særligt godt om, « siger hun.

»Jeg har arbejdet med integration i 16 år, og man har altid ledt efter løsninger, der virker. Nu har vi en indsats over ti måneder, som er forankret i et normalt skolemiljø. Det giver langsigtede virkninger, som eleverne kan tage med fremover,« uddyber Maren Ottar Hessner.

Af finanslovforslaget fremgår det, at de frigjorte penge fra afskaffelsen af det særlige tilskud skal gå til at finansiere nye initiativer på finansloven for 2019.

Men den udmelding har Maren Ottar Hessner svært ved at forstå. Udgiften er nemlig så lille, at det ikke kan være andet end symbolpolitik, mener hun.

»Indvandrertilskuddet har kørt de seneste 15 år, og udgiften har ligget stabilt omkring 10 millioner kroner på finansloven. Det er jo ingenting i det store hele,« siger hun.

Maren Ottar Hessner peger samtidig på, at tilskuddet kun søges af efterskolerne, når de vurderer, at der er behov for det. Og i tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt, oplever hun, at efterskolerne løser opgaven alene ud fra deres egne budgetter.

Eksempelvis gik der i skoleåret 2016/17 591 flygtninge og indvandrere fordelt på 128 forskellige efterskoler – svarende til knap to procent af alle efterskoleelever. Men ifølge opgørelsen blev der kun udbetalt særligt tilskud for 352 elever.

»Så det er ikke, fordi skolerne malker koen. Nogle indvandrerbørn har jo ikke brug for den ekstra støtte,« siger Maren Ottar Hessner og pointerer, at tilsvarende tal for indeværende skoleår ikke er opgjort endnu.

Tilde Mette Juul er ph.d. i uddannelses- og ungdomsforskning ved Center for Ungdomsforskning, CeFU, på Aalborg Universitet. Hun peger på dannelsesgrundlaget som den største forklaring på, hvorfor integrationen især virker på efterskolerne.

»Selve efterskolen og dens pædagogik har rødder i en traditionsrig dansk skolekultur, hvor der lægges vægt på særlige dannelseselementer, f.eks. sang, kultur, fællesskab og demokrati. De livsoplysende værdier bliver vægtet højere end i det øvrige skolesystem,« siger Tilde Mette Juul.

Samtidig bliver børnene mere påvirket af hinanden og af lærerne, fordi de bor og opholder sig sammen 24 timer i døgnet, forklarer hun.

»Grundtanken med en efterskole er, at man skal møde andre mennesker i Danmark på tværs af blandt andet socialklasser og land og by. Og det lærer man noget af,« forklarer hun.

DF: Særbehandling må ophøre

Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen kalder det »et glædeligt initiativ fra regeringens side«.

»Det har længe været et ønske fra vores side, og det er ingen hemmelighed, at jeg ved flere lejligheder har sagt det til undervisningsministeren. Og jeg er kun glad for, at man har lyttet.«

– En rapport viser, at efterskolerne fremmer integrationen og overgangen til ungdomsuddannelser. Er det ikke noget, vi bør bakke op om?

»Men der er også andre grupper i samfundet, som vil have gavn af at komme på et efterskole. Og de får ikke samme mulighed. Vi skal indrette systemet sådan, at flere kan komme på efterskole. Det skal ikke længere handle om, at du tilhører en bestemt hudfarve eller etnisk mindretalsgruppe. Den her særbehandling af nogle bestemte mennesker må simpelthen høre op.«

I Socialdemokratiet ser man noget mere skeptisk på forslaget om at afskaffe tilskuddet til efterskoleophold for indvandrere.

For mange indvandrerbørns vedkommende kan det at komme på efterskole nemlig være en ny start, mener undervisningsordfører Annette Lind.

»Det er en rigtig dårlig idé, for det giver børn en mulighed, de ellers ikke ville have haft.«

Ifølge S-ordføreren er problemet på mange skoler, at man ønsker blandede klasser med børn fra forskellige baggrunde. 

»Alle skoletyper skal tage et socialt ansvar, og det er, hvad efterskolerne har gjort. Så det er smadderærgerligt, at man nu vil afskaffe det. Jeg ved ikke, hvad regeringen tænker på,« siger Annette Lind.

Ifølge undervisningsminister Merete Riisager ændrer afskaffelsen af det særlige tilskud ikke noget i incitamentet til at tage på efterskole for eleverne og deres forældre.

»Med eller uden en tillægstakst handler det om, at efterskolerne og deres forening viser, hvad de kan, og at forældrene i højere grad tager ansvar for deres børns integration. Efterskolerne rummer så mange muligheder for at modnes, at vokse fagligt, socialt og på alle måder blive et mere helt menneske,« skriver hun i et skriftligt svar til Information.

Finansminister Kristian Jensen præsenterede torsdag regeringens forslag til finanslov for det kommende år. Han lovede blandt andet, at regeringen vil lave »offensive prioriteringer«, og at kernevelfærden« vil blive løftet.
Læs også
Alene udfordringen med at få 500.000 elbiler på vejene i 2030 vil ifølge Klimarådets beregninger koste 250 millioner kroner om året i en ti-årig periode, forklarer Peter Birch Sørensen. Derfor rækker det beløb, regeringen har afsat på finanslovsudspillet, langt fra. Det her kan højst være starthjælp, lyder det fra Concito.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Trond Meiring
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Viggo Okholm, Trond Meiring, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo mageløst. Svarer til at pisse på vej folk og bagefter håne dem for at lugte.
Er der slet ingen nedre grænse for DF's uanstændighed og smålighed?
Nok ikke.
For mig at se: Stuerene bliver I aldrig!

Søren Bro, Trond Meiring, Jens J. Pedersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

DF forhindrer mennesker i at gøre det, menneskene gerne vil, hvorefter de påstår, at menneskene ikke vil.
Magen til hykleri eksisterer ikke nord for Ækvator!
Pia Kjærsgaard og hendes slæng ødelægger utrolig meget for Danmark, og de er så udanske, at det giver kvalme.

Marie E. Rasmussen, Søren Bro, Hans Larsen, Viggo Okholm, Trond Meiring, Karsten Lundsby og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Jeg kender ikke systemet og dets fordeling af ressourcer nok til at diskutere tal, jeg ved bare at efterskoler og højskoler er dyre og på trods af de pæne ord ikke er for alle, da mindre bemidlede som sådan ikke kan få store tilskud til disse skoler. Engang kunne man få kommunetilskud til en højskole hvis man havde aftjent værnepligt. Efterskolernes mission kan hermed godt have en social slagside og unge med anden etnisk baggrund har bl.a. forældre som ikke har det økonomiske overskud til at sende deres unge afsted. De som har det, har måske så ikke børn som har behovet for integration, da det her er sindelaget som afgør hvilken personlig linje de tager
men DF og dets skadelige indflydelse på menneskesynet he ri dette land behøver vi vist ikke diskutere, den slår alle rekorder og trækker andre med i faldet..

Johnny Winther Ronnenberg

Det er grotesk at man nedlægger en succes på et område der altid kritiseres, når det så viser sig at integrationen lykkes, så nedlægger man aktiviteten. Den logik forstår jeg ikke :-(