Regeringen fjernede oplysninger i svar til FN i sag om kvindelig omskæring

Regeringen fjernede i et svar til FN i sidste måned alle oplysninger om, at Flygtningenævnet trodser kritik fra Børnekomiteen i sager om kvindelig omskæring i Somalia. Selv om Flygtningenævnet selv ønskede at give oplysningerne til FN, blev et afsnit herom strøget, således at svaret blev mindre kontroversielt. Beslutningen blev formentlig taget af Udlændinge- og Integrationsministeriet i forståelse med Justitsministeriets Stats- og Menneskeretskontor.

Det fremgår af en mailkorrespondance mellem Flygtningenævnet og Justitsministeriet, som Information har fået aktindsigt i.

I januar fik Danmark kritik af FN’s Børnekomité for at give afslag på asyl til en somalisk kvinde og hendes nyfødte datter, der kan risikere at blive omskåret, hvis kvinden sendes retur til Somalia.

Kritikken drejede sig dog ikke kun om denne konkrete sag, for komiteen mente også, at Danmark var forpligtet af FN’s Børnekonvention til ikke at gøre noget lignende i andre lignende sager. Flygtningenævnets særlige koordinationsudvalg drøftede kritikken på et møde i foråret, men besluttede ikke at ændre sin hidtidige praksis. Det skrev Information onsdag.

Ikke den fulde forklaring

På sin hjemmeside oplyste Flygtningenævnet i marts om den danske praksis i forbindelse med kritikken, men i det obligatoriske opfølgende svar på kritikken til Børnekomiteen fjernede Justitsministeriet et generelt afsnit om den danske praksis.

I stedet fremgår det af det endelige svar, som blev sendt til FN den 10. juli, at Danmark har ladet være med at genoptage sagen, alene fordi den pågældende klager – altså asylansøgeren – ikke længere opholder sig i landet.

Det er derfor ikke et udtømmende svar, regeringen har sendt til FN. Svaret burde også have indeholdt den fulde forklaring på, hvorfor Danmark ikke genoptager sagen – nemlig at Flygtningenævnet ikke er enige i kritikken og agter at trodse den. Og at Flygtningenævnet heller ikke i kommende sager vil følge kritikken.

Det mener flere juridiske eksperter samt medlem af Børnekomiteen Kirsten Sandberg, der er jurist og professor i Norge. Hun har tidligere været formand for FN’s Børnekomité.

»Når tillægsprotokollens artikel 11 nr. 1 siger, at staten i sit skriftlige svar til komiteen skal give ’oplysning om ethvert initiativ, der er taget eller planlagt i lyset af synspunkter og anbefalinger fra komiteen’, vil jeg mene, at dette også omfatter, hvordan anbefalingerne vil blive fulgt op i praksis i fremtiden,« skriver hun i en mail til Information.

Kirsten Sandberg tilføjer, at FN’s Børnekomité forventer, at stater, som har ratificeret den tredje tillægsprotokol om individuel klageret, følger komiteens anbefalinger – som Danmark altså i dette tilfælde ikke har gjort.

»Det gælder ikke bare i den enkelte sag, som har været til behandling, men også i sin videre praksis,« skriver hun.

Somalisk kvinde forsvandt

Sagen begyndte sidst i juni, hvor Stats- og Menneskeretskontoret i Justitsministeriet sendte et udkast til såkaldt ’follow-up observations’ til høring i Flygtningenævnet og Udenrigsministeriet.

Udkastet refererede kritikken fra Børnekomiteen og oplyste så, at normalt ville en sådan kritik få Flygtningenævnet til at genoptage sagen. Men i denne her sag kunne det ifølge udkastet dog ikke lade sig gøre, fordi den somaliske kvinde og hendes barn var forsvundet fra Danmark. I januar 2017 var de udeblevet fra det asylcenter, hvor de var indlogeret, og siden havde ingen – heller ikke deres advokat – hørt noget til dem, hvorfor politiets skøn var, at de var udrejst af Danmark.

Under disse omstændigheder mente de danske myndigheder, at de havde taget alle nødvendige skridt i forhold til de synspunkter, som komiteen havde fremsat.

Men da Flygtningenævnet havde set udkastet, foreslog det den 2. juli at tilføje et længere afsnit med generelle bemærkninger til komiteens udtalelse: Flygtningenævnet havde »indgående« drøftet kritikken, men var ikke enig i den. I den konkrete sag havde nævnet fundet, at den somaliske kvinde »vil kunne modstå presset fra familien, og at klageren (det nyfødte barn, red.) på den baggrund ikke vil være i reel risiko for at blive udsat for omskæring ved en tilbagevenden«, skrev nævnet og tilføjede, at der »således« ikke var »reel risiko for alvorlige menneskeretlige krænkelser af klageren ved en udsendelse til Somalia«.

Nævnet henviste derefter til, at deres hidtidige praksis var i overensstemmelse med tre domme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, hvorefter det afgørende er en vurdering af, »om familien må antages at kunne beskytte den pågældende mod omskæring«.

Nævnet fandt derfor »ikke grundlag for at ændre nævnets hidtidige praksis i sager om kvindelig omskæring. Dette gælder heller ikke i sager vedrørende mindreårige børn«.

Sidste sætning i Flygtningenævnets tilføjelse lød: »Regeringen kan i det hele henholde sig til det af Flygtningenævnet anførte.«

Stærk kost

Men dét var tilsyneladende for stærk kost. I hvert fald rundsendte Justitsministeriet få dage efter endnu et udkast, hvor hele nævnets tilføjelse var fjernet, angiveligt »efter aftale« mellem Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Flygtningenævnet. Nu fremgik det udelukkende af Justitsministeriets udkast til svar, at sagen ikke var genoptaget, fordi moren og datteren ikke længere var i landet.

Flygtningenævnets sekretariatschef var dog ikke enig i, at der var en »aftale« om at fjerne afsnittet. I stedet fastholdt han i en mail, viser aktindsigten, at det ville være »rettest – og mest loyalt – at komiteen bliver orienteret om«, at nævnet efter en diskussion havde »besluttet ikke at ændre praksis i sager vedrørende kvindelig omskæring«. Men som sekretariatschefen tilføjede: I sidste ende var det selvfølgelig Justitsministeriet, der »bestemmer indholdet af regeringens follow-up«.

I dag ønsker sekretariatschefen ikke over for Information at uddybe baggrunden for, at nævnets generelle bemærkninger til komiteens kritik blev fjernet, men henviser til Justitsministeriet. Her ønsker man dog heller ikke at sige noget, men henviser videre til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Presseafdelingen i Inger Støjbergs ministerium har pr. mail sendt en kort besked om, at den endelige follow-up redegjorde for, »hvilke sagsskridt den konkrete sag havde givet nævnet anledning til«.

»Omvendt fandtes der efter en samlet vurdering,« fortsætter mailen, »ikke grundlag for at medtage nævnets forslag« i follow up-skrivelsen »om den konkrete sag«.

Ridser i Danmarks image

Jesper Lindholm, der er lektor ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet, er enig i, at det havde været »mest rigtigt« at oplyse, at nævnet har afvist at ændre praksis.

Selv om udtalelserne fra FN-komiteerne ikke er retligt bindende, så bør de tages alvorligt som autoritative fortolkningsbidrag, fordi det er udtalelser fra komiteer, som har til opgave at se på, om stater overholder konventionerne.

»Det handler om, at FN, asylansøgere og alle vi andre skal kunne gennemskue, hvad retsstillingen er, og hvorfor retsstillingen er anderledes i Danmark, end hvad komiteen mener, den må være i henhold til en korrekt fortolkning af konventionen. Derfor mener jeg nu som før, at nævnet må gives lejlighed til at forklare over for komiteen, hvorfor nævnet indtager en anden holdning. Det er særligt vigtigt, fordi nævnets afgørelser er endelige og normalt ikke kan indbringes for de danske domstole. Men det er så den forklaring, Justitsministeriet i første omgang vælger ikke at foretage. Spørgsmålet er dog, om ikke komiteen alligevel selv vil følge op i den ene eller anden procedure før eller siden.«

Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet og ligeledes tidligere medlem af Flygtningenævnet, er enig. Han ser umiddelbart to mulige forklaringer på, at Justitsministeriet – og muligvis også Udlændinge- og Integrationsministeriet – alligevel ikke ønskede at nævne det i deres follow-up.

Den første handler om Danmarks image:

»Der er i forvejen ved at blive skabt et billede af Danmark som et land, som ikke tager menneskerettighederne så alvorligt, og som ikke har så meget respekt for FN-systemet. Det ville nok ikke ligefrem hjælpe på det, hvis man endnu engang udfordrede en FN-komité og meget tydeligt markerede sin uenighed i denne sag,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Han peger på, at Danmark i øjeblikket er kandidat til en plads i FN’s Menneskerettighedsråd, og derfor kan det ikke udelukkes, at embedsværket netop nu kunne have en særligt stærk interesse i at undgå unødig ballade.

Den anden forklaring handler om substansen i sagen:

Noget tyder på, at Danmark i det konkrete tilfælde står med en dårlig sag, vurderer Jens Vedsted-Hansen. Det fremgår bl.a. af komiteens kritik, at Flygtningenævnet i sin afgørelse har lagt »afgørende vægt« på en rapport fra Udlændingestyrelsen, som ifølge nævnet skulle vise, at det er muligt for mødre i Puntland-regionen i Somalia at forhindre, at deres døtre bliver omskåret. Men, påpeger komiteen i sin kritik, rapporten handler om kvindelig omskæring i det centrale og sydlige Somalia »og ikke Puntland-regionen«. Den ligger i det nordøstlige Somalia og fungerer de facto som en autonom stat.

»Det læser jeg sådan, at Flygtningenævnet efter Børnekomiteens opfattelse har været lidt for hurtige, da de afgjorde den her sag. Det kan derfor tænkes, at man i ministerierne ikke har så meget lyst til at stå på mål for den over for komiteen – især fordi nævnets udtalelse faktisk kan forstås sådan, at man generelt ikke har tænkt sig i fremtiden at tage særligt hensyn til Børnekonventionen,« siger Jens Vedsted-Hansen.