Læsetid: 5 min.

Regeringen lover velfærdsløft for milliarder, men bruger gamle penge

Med sit udspil til en finanslov vil regeringen ’løfte velfærden’ med 4,2 milliarder kroner. Men den vil kun øge det offentlige forbrug med cirka halvdelen af det beløb – resten af pengene skal altså findes gennem besparelser
1. september 2018

I 2019 »lægger regeringen op til et løft af velfærdsudgifterne på 4,2 milliarder kroner«. Det forklarede finansminister Kristian Jensen (V), da han torsdag fremlagde regeringens udspil til en ny finanslov.

Regeringen skriver også i selve udspillet, at den vil prioritere »yderligere 4,2 mia. kr.« til at »sikre et løft af velfærden«.

Reelt er der dog ikke tale om, at regeringen har hevet 4,2 helt nye milliarder frem fra cigarkassen.

Regeringen vil nemlig kun lade det offentlige forbrug stige med 0,4 procent, hvilket svarer til omkring 2,2 milliarder kroner. De penge skal så bruges til hele finansloven. Men selv hvis man forestiller sig, at alle pengene bruges på at »løfte velfærden«, skal der altså stadig findes to milliarder kroner ved at flytte rundt på penge, der allerede er i det offentlige system.

Det forklarer Niels Storm Knigge, senioranalytiker ved tænketanken Kraka.

»Et eller andet sted i systemet skal der findes to milliarder,« siger han.

Det kan ske gennem nedskæringer eller ved, at det offentlige ikke længere skal løse bestemte opgaver, men beholder pengene, som så kan bruges på andre ting.

Gamle aftaler

Regeringen regner 2,7 milliarder kroner til kommuner og regioner med som en del af de 4,2 milliarder, som skal løfte velfærden. Aftalen om de 2,7 milliarder blev indgået mellem stat, kommuner og regioner i juni og er således ikke nogen nyhed.

I finanslovsudspillet står der, at regeringen og kommunerne har indgået aftale om et »løft af den kommunale serviceramme med 1,7 mia. kr. til bl.a. den nære sundhedsindsats«.

I kroner og øre er der dog kun lagt op til, at kommunerne får 1,2 milliarder kroner mere i 2019, end de gjorde i år – ikke 1,7 milliarder.

Forskellen er udtryk for, at der var lagt op til besparelser på en halv milliard, da kommunerne satte sig til forhandlingsbordet med regeringen. Men i stedet endte kommunerne med at få 1,2 milliarder – og det giver ifølge regeringens finanslovsudspil et løft på 1,7 milliarder kroner.

Kommunerne havde i forbindelse med et tidligere »moderniserings- og effektiviseringsprogram« forpligtet sig til at effektivisere for en milliard kroner om året, hvoraf halvdelen skulle afleveres til staten. Men med aftalen fra juni fik kommunerne lov at beholde beløbet i 2019, hvilket regeringen nu har talt med som et løft på en halv milliard.

»De 1,7 milliarder er et forhandlingsresultat, men det er ikke nødvendigvis det mest retvisende i forhold til, hvor meget kommunerne får ekstra,« siger Niels Storm Knigge.

»Det mest retvisende ville nok være at skrive, hvor mange flere penge de får i forhold til sidste år.«

Hvilket altså er 1,2 milliarder kroner.

Regeringen skriver det selv

Regeringen medregner også 800 millioner kroner til satspuljen som del af velfærdsløftet på 4,2 milliarder kroner.

Men satspuljemidlerne forhandles ikke i forbindelse med finansloven og uddeles som led i en gammel aftale mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

Ser man bort fra satspuljemidlerne og de allerede indgåede aftaler med kommuner og regioner, er det således 750 millioner af de 4,2 milliarder, der er »nye« kroner til velfærd.

Regeringens velfærdsmilliarder

  • Bedre sundhed: 0,2 mia. kr.
  • En ny, samlet plan for psykiatriens udvikling: 0,1 mia kr.
  • Styrket ældrepleje: 0,2 mia. kr.
  • Bedre kvalitet i de første 1.000 dage: 0,3 mia. kr.
  • Aftale om kommunernes økonomi: 1,7 mia. kr.
  • Aftale om regionernes økonomi:1,0 mia. kr.
  • Indsats for socialt udsatte grupper (satspulje): 0,8 mia. kr.

Samlet = 4,2 mia. kr.

Det skriver regeringen sådan set også i sit udspil:

»På forslaget til finanslov for 2019 løftes kernevelfærden med 750 mio. kr. årligt, der målrettes børn, ældre og sundhed,« står der.

»Det er relativt lidt af de 4,2 milliarder, der er nye,« siger Niels Storm Knigge.

Råderummet

Hvis regeringen ville tilføre 4,2 helt nye milliarder, kunne den gøre det ved at tage pengene fra det såkaldte økonomiske råderum.

Det økonomiske råderum er den forventede difference i 2019 mellem, hvor mange penge staten tjener på skatter og afgifter, og hvor mange penge den bruger på ydelser og services til borgerne. Forskellen mellem de to tal kan bruges på investeringer eller lettelser af skatter og afgifter.

En stigning på 4,2 milliarder ville kræve en vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,8 procent næste år. Altså dobbelt så meget, som regeringen har lagt op til.

Ifølge Finansministeriets seneste tal ville der lige akkurat være råd til en stigning i den størrelsesorden. Det økonomiske råderum for 2019 er nemlig 4,25 milliarder kroner.

Faktuelt korrekt

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener, at det er helt rimeligt, at beskrive samtlige 4,2 milliarder som et løft.

»Det kan man sagtens. Det handler om, hvordan man prioriterer pengene. Hvis man for eksempel får omprioriteret nogle penge fra administration og bruger dem på sygehusene i stedet for, så kan man sagtens sige, at man øger velfærden eller bruger flere penge på velfærden,« siger han.

– Så det er ikke vildledende, når regeringen skriver, at der nu kommer yderligere 4,2 milliarder til velfærd?

»Nej. Det, synes jeg, er helt præcist og faktuelt korrekt. Det handler om, hvor mange ekstra penge der kommer til de enkelte områder. Noget af det kommer så fra, at man hæver rammen, altså at man øger det offentlige forbrug, og andet kommer så fra, at man prioriterer anderledes, end man har gjort tidligere.«

– Hvad med den halve milliard, som kommunerne ikke skulle aflevere til staten alligevel – er det rimeligt at tælle den med som et løft?

»Jeg synes, det er helt på sin plads og faktuelt korrekt at sige, det er et løft. Man har jo netop aftalt, at man skal effektivisere, og dermed har man løsrevet en halv milliard, som ikke havde været der til kernevelfærd, hvis ikke man havde lavet den aftale.«

– Ville det ikke være mere retvisende at skrive i finanslovsudspillet, hvor mange flere penge kommunerne får til velfærd, frem for at skrive, hvor meget mere de får sammenlignet med et hypotetisk scenarie, hvor de skulle have sparet?

»Nej. Det kommer an på, hvad man skal beskrive. Vi vil gerne beskrive, hvor mange flere penge der er at levere velfærdsydelser for. Det handler så om, hvad man tilfører af nye penge, og hvad man har frigivet af penge, som man ellers ville have brugt på andet end kernevelfærd. Eksempelvis på administration eller mere ineffektiv drift.«

– Men du vil vel medgive, at kommunerne ikke får 1,7 milliarder kroner mere, end de har haft i år, men kun 1,2 milliarder?

»De får ikke 1,7 milliarder i nye penge. Men de penge, der står afgivet på finanslovsudspillet, står der, fordi man både får tilført nye midler, og fordi man har taget en beslutning om, hvordan man skal drive og dermed frigive midler til formålet. Så samlet set får de jo de ekstra penge. Men de kommer jo ad de to kanaler, som du rigtigt beskriver.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Rønnow Klarlund

Det er fuldstændig ubegribeligt, at oppositionen endnu ikke har lært at gennemskue og afsløre Venstres formel i løgnagtig valgretorik indført helt tilbage efter 2001 af Anders Fogh Rasmussen: Afvis kritik og påstå man har tilført flere penge til x politikområde - som regel med henvisning til en eller anden regnskabsteknisk skinmanøvre, der skal dække over, at det modsatte er tilfældet, så man reelt og uærligt gennemfører flere besparelser. Nøjagtig som det sker og er omtalt her igen.

Hvorfor slår man ikke tilbage hver eneste gang ved at forberede korte og præcise modargumenter, der afslører bedraget? Jeg f a t t e r det ikke.

Torben Skov, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Steen K Petersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Afbureaukratisering kan også være at lave nye forsøg med "friinstitutioner" som plejehjem og sociale tilbud, der ikke skal følge de alm. regler og regulering i kommunerne (mindre bureaukrati) :)
Større "frihed" på undervisningsområdet.
https://www.b.dk/nationalt/regeringen-vil-lave-en-ny-skole-der-er-gratis...

Et ’forenklingsforum’ bestående af folk fra KL, Staten, Regionerne og faglige organisationer - dvs. alle der ikke er direkte involveret på området, som sædvanligt - til at komme med gode ideer til at nedsætte kravene og spare flere penge...

Måske kan oppositionen godt regne den ud (det er sket i over 14 år - samme metode - mangler de modet til at bevise det eller er det "kammerateri"?
Det er Løkkes "soldat" Sophie Løhde, der skal fyre denne "frihedsreform" af, der ikke betyder frihed for folket med frihed til yderligere besparelser og privatiseringer.
https://politiken.dk/indland/politik/art6683614/Regeringen-vil-skrotte-p...

Helle Walther, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

De i oppositionen, har da gennemskuet Løkkes hykleriske velfærds finanslov baseret på genbrug og en retorik, der ikke lader et øje tørt, når man så også betænker ,hvad han står for og har stået for tidligere, så kan man ikke tage hans ord eller alvorlige folder i ansigtet seriøst. Han er så vild med at være statsminister, så han er parat til hvad som helst for at fortsætte ved magten. Og hvad skulle han også lave ellers, hvem vil give ham et job ?? Tour de france? :) Han har aldrig prøvet andet end politik, jura er jo næsten 30 år siden, så hvem giver ham et job , hvis de blå taber magten, hvad jeg tror de gør.

Det Undervisningsministeren, den værste til dato, har gang i i dag, skal stoppes. Skolereformen evalueres næste år og skal have ro indtil da, ikke flere hovsa ideer, om vi må bede. Det er politikerne der skaber kaos i folkeskolen, med alle deres hovsaløsninger. Og den nuværende er rædsom, den prioriterer privat skolerne, og udsulter de offentlige skoler, man bliver så harm.

Det er så ikke nuværende undervisningsminister, der kan klandres for tidligere fejltagelser.
Politikerne skaber kaos, fordi de i deres bedrevidende selvtilfredshed tror, at man kan tilrettelægge og lovgive uden at tage de involverede grupper (dem, der arbejder med det til daglig - ligegyldigt, om det er i sundhedssektoren eller hvor som helst)
Det er problemet, der skaber de største skader - bl. andet Ghetto halløjet og alle de andre stramninger.
Det er snyd og humbug, som altid - så reager da på det.
De såkaldt liberale har altid ønsket at privatisere så meget som muligt - samt støtte erhvervslivet, hvor sygt, det end er = landbrug = pesticider osv.