Læsetid: 3 min.

Regeringen satser på nye uddannelser i provinsen, mens den skærer ned på uddannelser i provinsen

Det lyder ganske flot med regeringens ti nye uddannelsesstationer til de mere uddannelsesfattige dele af Danmark. Men faktisk er der ikke tale om en satsning på mere uddannelse i provinsen – snarere det modsatte
20. august 2018

Ti nye uddannelsesstationer åbner i disse uger for studerende i Hedensted, Hobro, Rønne og syv andre steder i de mere uddannelsesfattige dele af Danmark.

Fremover vil de unge her kunne læse til f.eks. automationsteknolog, datamatiker, lærer og serviceøkonom. Og der er ingen tvivl om, at det er en rigtig god nyhed for Hedensted, Hobro, Rønne og de øvrige provinsbyer, for uddannelse er helt afgørende for at fastholde den lokale udvikling i mange kommuner.

Oprettelsen af de ti nye uddannelsesstationer er en del af regeringens udflytningsplan fra januar, Bedre Balance II. Dengang udtalte daværende uddannelsesminister Søren Pind (V), at regeringen med de 160 mio. kr. til ti nye uddannelsesstationer ville »give et ekstraordinært rygstød til videregående uddannelser ude i landet«.

Men at kalde det en satsning på mere uddannelse lokalt er lidt af en tilsnigelse. For de værtsinstitutioner, som skal huse de nye uddannelsesstationer, skal samtidig skære ned på deres uddannelser for milliarder. Alene i år skal de erhvervsakademier og professionshøjskoler, som udbyder de ti nye lokale uddannelser, spare henholdsvis 90 og 273 mio. kr. Omvendt får de så ca. 40 mio. kr. om året til at oprette de ti nye uddannelsesstationer.

Selv om de nedskæringsramte institutioner får lidt ekstra til de nye uddannelsesstationer, skal erhvervsakademier og professionshøjskoler, der allerede udbyder uddannelse i det ganske land, altså i realiteten fyre lærere, skære ned på timetal og vejledning på grund af regeringens omprioriteringsbidrag.

Flere nedskæringer i provinsen

Som en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste i sidste uge, går regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet særligt hårdt ud over uddannelser uden for København.

De 160 mio. kr. til ti nye uddannelsestilbud over de næste fire år forslår derfor næppe af meget, når erhvervsakademierne skal spare ca. 550 mio. kr., og professionshøjskolerne skal spare ca. to mia. kr. i den samme periode.

At VLAK-regeringen oven i historisk hårde nedskæringer på de korte og mellemlange videregående uddannelser nu vil have de selvsamme institutioner til også at opbygge nye uddannelser virker ikke just som klog uddannelsespolitik. Og der er nok også snarere tale om lidt forkælelse af udkanten op til et kommende folketingsvalg.

Det er nemlig ikke som vanligt uddannelsesinstitutionerne, men politikere og embedsmænd, der har bestemt, hvilke uddannelser der skal oprettes hvor. Ligesom de ti nye uddannelser ikke har været igennem den svære godkendelsesproces i Akkrediteringsinstitutionen, som ellers er normal procedure, når uddannelsesinstitutioner vil oprette nye uddannelser. 

Derfor bliver det også interessant at se, om de politisk bestemte uddannelser kan tiltrække studerende, og om kvaliteten af uddannelsen kan opretholdes, når der samtidig skal skæres voldsomt ned på værtinstitutionerne. 

Udbuddet af nye uddannelser i regeringens udflytningsplan kunne få det til at lyde, som om der kun eksisterer videregående uddannelser i de større provinsbyer. Men erhvervsakademierne og professionshøjskolerne har allerede ca. 90 lokale videregående uddannelsestilbud rundt omkring i de mindre byer.

Man kan med rette spørge, om det er tilstrækkeligt. Men de voldsomme nedskæringer på uddannelse fra 2016-2021 via regeringens omprioriteringsbidrag virker i hvert fald ikke befordrende på udbuddet af uddannelse lokalt. 

Til gengæld vil de politikere, der har fået placeret en ny uddannelse i deres valgkreds, med sikkerhed tiltrække stemmer. Uanset hvor mange gange regeringen gentager, at der er tale om en satsning på mere uddannelse lokalt, er der sammenlagt tale om det modsatte. VLAK-regeringen skærer ned på uddannelse – også uden for de store byer.

Med de borgerlige partiers udflytning af statslige arbejdspladser er der sket et kæmpe tab af ekspertise. De borgerlige partier ønsker at svække de råd, nævn og styrelser, der leverer en besværlig viden for dem, mener Egon Clausen, der i sin nye bog Hvide Pletter – Kritik af statens udflytning går i rette med et af den borgerlige regerings største prestigeprojekter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu