Læsetid: 9 min.

Robotterne kommer! For at undgå massearbejdsløshed og øget ulighed må vi indføre 25-timers arbejdsuge og basisindkomst

Den teknologiske udvikling betyder, at der om få år vil være rigtigt mange mennesker, der ikke er arbejde til. Hvis ikke udviklingen skal ende i massearbejdsløshed og øget ulighed skal venstrefløjen gå i offensiven og kræve større andel i produktivitetsstigningerne, basisindkomst og kortere arbejdstid. Det foreslår to SF’ere i ny bog
Peter Westermann og Lisbeth Bech Poulsen er forfattere til ’Oprør for fremtiden. Manifest for frihed og fællesskab – midt i en tech-tid’, som udkommer på Gyldendal mandag den 27. august.

Peter Westermann og Lisbeth Bech Poulsen er forfattere til ’Oprør for fremtiden. Manifest for frihed og fællesskab – midt i en tech-tid’, som udkommer på Gyldendal mandag den 27. august.

Jakob Dall

23. august 2018

Vi står foran en tid med eksponentiel teknologisk udvikling. Der vil komme flere robotter og blive brug for markant færre mennesker i arbejdsstyrken. Den teknologiske udvikling vil føre til store produktivitetsstigninger, som vil give endnu større overskud til en lille elite – særligt i de store techvirksomheder. Og det risikerer at øge den i forvejen stigende ulighed og skabe store magtforskydninger til fordel for kapitalejerne.

Den såkaldt fjerde industrielle revolution fører til udfordringer for hele vores samfundsmodel og den måde, vi hidtil er gået til den politiske regulering på. I deres nye bog Oprør for fremtiden kommer de to SF-profiler Lisbeth Bech Poulsen (MF) og Peter Westermann (regionsrådsmedlem og tidligere næstformand) med deres bud på, hvordan venstrefløjen bør konfrontere udviklingen og bruge den til at stille nye radikale krav om demokratisering og omfordeling.

Der er delte meninger om, hvorvidt den fjerde industrielle revolution vil føre til massearbejdsløshed eller om – som blandt andet det meste af fagbevægelsen tror – den vil kunne håndteres som ved tidligere automatiseringsbølger, hvor omskoling og efteruddannelse har ført til, at arbejdskraften er ført over i nye funktioner. Men her melder de to SF’ere klart ud.

»Vi er overbevist om, at der vil være rigtigt mange mennesker, der ikke er arbejde til,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Denne industrielle revolution adskiller sig ifølge forfatterne fra de tidligere automatiseringsbølger ved at være langt mere gennemgribende. Det er ikke heste og leer, der bliver erstattet af af biler og traktorer, men intelligente maskiner, der bliver bedre end mennesker inden for en række områder. Maskinerne kommer til at bevæge sig ind på domæner, som vi før troede var forbeholdt menneskene, og resultatet bliver, at der er en masse menneskers lønarbejde, som der ikke længere vil være brug for, da »rationalet i moderne kapitalisme er, at man skal skære absolut al unødvendig arbejdskraft fra«, som forfatterne skriver.

»Der er en lang række arbejdsfunktioner, hvor der er brug for meget færre mennesker. Og de, der er brug for, skal kunne noget helt særligt,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

»Så er det ikke nok at gøre som fagbevægelsen og sige, at vi bare skal efteruddanne folk. Du kan ikke bare tage en HK’er, en slagteriarbejder eller en pædagog og sige: Nu skal du blive appudvikler eller virtual reality-designer. Det er ikke at tale ned til folk, men det kan vi bare ikke alle sammen. Det er at stikke folk blår i øjnene at sige, at vi bare skal have efteruddannelse,« siger hun.

Ifølge forfatterne handler det i stedet om at bruge den eksponentielle teknologiske udvikling som afsæt til at stille nye radikale krav. Om en garanteret basisindkomst til alle, en arbejdstid, der skal ned på 25 timer, og at medarbejderne får større indflydelse og andel af overskuddet i virksomhederne.

Den forbandede ’fri tid’

For selv om udviklingen godt kan beskrives meget dystert med massearbejdsløshed og kapitalkoncentration, giver den teknologiske udvikling muligheder for at kræve en langt større andel af de produktivitetsgevinster, der vil komme. Her viser de to forfattere tilbage til den daværende formand for SF Gert Pedersen, der i Verden er endnu ung fra 1984 skrev:

»Teknologi er lig med produktionsmidler, og hvem ejer produktionsmidlerne? Det er et fundamentalt spørgsmål i al klassekamp.«

Det er ifølge forfatterne ikke teknologien i sig selv, der bestemmer, hvilken vej udviklingen skal gå, men »de fremherskende magtstrukturer«. Og de skal udfordres, så teknologien bliver brugt til at »sætte mennesker fri«, hvilket Gert Pedersen også allerede dengang var inde på.

»I sig selv rummer udvikling af teknisk kraft et potentiale for udvikling af mennesker, fordi den er basis for ’fri tid’, som kan anvendes til kunst, videnskab, leg, tænkning, fri beskæftigelse. Så absurd er kapitalismens verden, at ’fri tid’ med rette opleves som en forbandelse af millioner af mennesker, fordi de mod deres vilje stødes ud i arbejdsløshed og social nedgang,« skrev han.

Og netop denne forbandede ’fri tid’ skal ifølge forfatterne blive mindre forbandet ved en forandring af lønarbejdet, nedsat arbejdstid og en basisindkomst til alle, så folk i stedet for at arbejde kan bruge tid på at bidrage til fællesskaber og samfundets udvikling snarere end at forsøge at konkurrere med robotterne.

»Vi bør have en diskussion af, om lønarbejdet er det mest værdifulde i tilværelsen. Den dimension mangler i det meste af samfundet og i den grad også på venstrefløjen. Det er måske en smule bagstræberisk at mene, at en 37-timers arbejdsuge er den største vej til frihed i vor tid. Al den stund at hvis nogle maskiner kan lave lønarbejdet for os, og det i øvrigt er et arbejde, som vi har det fint med at være fri for, så skal vi da gøre noget andet uden den der dårlige samvittighed,« siger Peter Westermann.

»Det er i virkeligheden der, hvor udbytningen er blevet så massiv i dag. Den sidder inde i vores hoveder, og vi kan se, at de mennesker, der ikke har et arbejde, i højere grad har stress, angst og depression, end mennesker der har et arbejde, selv om der også sker en stor stigning der. Det siger noget om, at man begynder at tvivle på sin egen værdi som menneske, hvis man ikke lever op til normen om fuldtidsarbejde i et hæsblæsende tempo.«

Silicon Valley

Basisindkomsten skal ifølge forfatterne være på 12.500 kroner om måneden, men der skal samtidigt tages særlige hensyn, og »ingen skal med basisindkomstens indførsel ende med lavere ydelser, end de er berettiget til i dag«.

Flere Silicon Valley-milliardærer har i de seneste år stillet forslag om basisindkomst, da de også har en tro på eksponentiel udvikling i teknologien, og derfor deler frygten for, at det vil føre til massearbejdsløshed og en medfølgende mangel på mennesker med penge at afsætte deres varer til. SF’ernes forslag om basisindkomst adskiller sig fra andre forslag om basisindkomst ved at blive koblet til krav og en forventning om mere aktiv deltagelse i samfundet.

Borgerligt ombud via lodtrækning – og pligt til at deltage – skal udbredes til borgerråd, skolebestyrelser og brugerpaneler, mens en social værnepligt på et halvt år skal være obligatorisk for alle. Under den sociale værnepligt skal alle unge på et tidspunkt mellem de er 18 og 23 år gamle være forpligtet til at lave socialt arbejde som f.eks. at rydde op i naturen og på genbrugspladser, stå i en non profit-butik, arrangere faste fællesspisninger i lokalområdet eller være besøgsven på et plejehjem.

– Hvorfor er I landet på basisindkomst som en del af løsningen?

»Vi var begge imod det for to år siden. Men det var aldrig ud fra en moralsk grund, men ud fra frygten for, at man giver folk et hold kæft-bolsje, så de kan passe sig selv bruge deres penge på at købe apps, og så skal andre nok styre samfundet. Det er stadig en risiko, hvis vi ikke samtidig prøver at fremme, at vi ejer ting i fællesskab og skaber nogle kulturbærende institutioner, som folk gider at bruge og være en del af,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

– Basisindkomst er virkelig dyr – I anslår 250 mia. kroner om året. Er det så tilpas vigtigt, at I vil bruge så mange penge på det?

»Det er 25 procent af statsbudgettet, som det er nu. Men hele pointen i bogen er også, at om 15 år er statsbudgettet et ganske andet. For det første skruer vi på nogle skattegreb, hvor arv, ejendom, overskud fra virksomheder bliver beskattet i mere retfærdig grad, og for det andet skulle der gerne med produktivitetsvæksten komme væsentligt flere penge i omløb i samfundet,« siger Peter Westermann.

På vej til at blive afdemokratiseret

For de to forfattere står det også klart, at det for venstrefløjen haster med at komme på banen med løsninger og alternativer til den nuværende udvikling. For ellers er løbet kørt og de store techmonopoler har sat sig fuldstændigt på magten. Et eksempel er ved udviklingen af smart cities, hvor producenter – som det Google-ejede Sidewalk Labs eller Cisco – står for at bygge hele infrastrukturen til fremtidens byer.

»Google står bag mange af de her initiativer om smart cities. Smart cities lyder dejligt – grønt, bæredygtigt, effektivt, men sådan som det er nu, kan det jo kun fungere med massiv overvågning. Hvor alle data om vores liv kommer til at ligge i hænderne på dem, der laver det. Google og de andre store vil jo gerne, for der er ikke ende på den magt og økonomiske værdi, der er i at kunne vide alt om alle,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

»Hvis du først kommer dertil, hvor de har lavet en infrastruktur, så kan du ikke komme ud igen. Det er det, der er så farligt. Vi er ved at lægge nogle strukturer nu, som vi ikke bare, når vi er blevet klogere, kan sige: ’Der lavede vi en fejl, det laver vi om’,« siger hun og suppleres af Peter Westermann.

»Som samfund er vi ved at nå til det punkt, hvor vi ikke har alternativer. Hvis vores smart city er bygget op på et Google-system, som de har rettighederne til, så er løbet kørt, og hele det felt er afpolitiseret og afdemokratiseret. Det ser vi desværre på rigtigt mange områder i den senmoderne kapitalisme. At ting bliver afpolitiseret, og at vi som politiske mennesker og borgere har et mindre og mindre råderum at udøve vores magt og selvbestemmelse i.«

Fortidens ideer

Kampen mod techgiganternes dominans og kapitalkoncentration skal derfor gå på to ben. For det første skal det foregå ved hjælp af politisk regulering, opsplitning og øget beskatning. Og for det andet ved, at den fri tid, man får tilkæmpet sig, skal bruges til at skabe forudsætninger for et nyt og mere demokratisk samfund.

Her trækker de to forfattere tråde tilbage til højskolebevægelsen, andelsbevægelsen og arbejderkooperationen som de folkelige bevægelser, oprøret skal udspringe fra. Forfatterne foreslår en pligt til at tage en ungdomsuddannelse efter de ni års undervisningspligt samt en ret til dannelsesorlov, som hvert femte år skal give ret til f.eks. at tage på højskole i et halvt år.

På arbejdspladssiden skal der skabes bedre forudsætninger for at kunne danne kooperativer, ligesom fagbevægelsen selv bør drive digitale platforme til at udbyde arbejdskraft, og et skattefradrag på investeringer i kooperative investeringsforeninger skal sikre genstarten af andelsbevægelsen. Derudover genopliver de nogle af de gamle tanker om økonomisk demokrati ved at foreslå, at medarbejdere skal disponere over en tredjedel af en virksomheds overskud, der ellers normalt ville blive udbetalt til ejerne. Overskuddet kan så enten geninvesteres i form af medarbejderaktier eller udbetales som afkast.

– Kan man håndtere den her eksponentielle fremtid med fortidens venstrefløjsideer?

»Nogle af de her temaer er eviggyldige. Det betyder ikke, at man skal lave andelsselskaber, som man gjorde for 100 år siden. Det kan godt være et digitalt fællesskab, hvor du kan bruge crowdfunding. Men vi mener, at de her bevægelser var karakteriseret af, at folk gik sammen for at løse et eller andet problem, Man stod stærkere over for kapitalen, hvis man gik sammen i et andelsselskab og selv kunne være med til at definere sine forhold,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

»En ting er de løsninger, de kom frem til. Men det fascinerende var, at det kom fra helt almindelige mennesker, som startede et oprør på demokratisk vis. De organiserede sig, og der, hvor det bliver rigtigt spændende, er, at de begynder at levere alternativer. De beder ikke bare om mere i løn, de siger også, at hvis ikke vilkårene er i orden, så laver vi vores eget,« siger Peter Westermann.

– I frygter ikke, at ideerne om arbejderkooperationen eller økonomisk demokrati blev forladt af venstrefløjen, fordi de ikke rigtigt fungerede?

»Det kan godt være, at der er nogle koryfæer, der vil synes, at vi danser let hen over nogle store brudflader, der var dengang. Men vi må bare sige, at set her 40 år senere var det godt nok ærgerligt, at den idé kuldsejlede på nogle detaljer omkring, hvem der lige skulle have den bestemmende andel i den kollektive ejendomsret til kapitalen. Der blev det bedste det godes værste fjende,« siger Peter Westermann.

’Oprør for fremtiden. Manifest for frihed og fællesskab – midt i en tech-tid.’ Af Lisbeth Bech Poulsen og Peter Westermann. Udkommer på Gyldendal mandag den 27. august.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Carstensen
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Leo Nygaard
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
  • Morten Lind
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben K L Jensen
Jens Carstensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Leo Nygaard, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Morten Lind, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Se - det her er noget der er utroligt meget vigtigere end Uffe Elbæks fluffige fatamorgana - det er anvisninger om hvordan i sidste minut redder det liberale demokrati fra sig selv - Denne vision som udgangspunkt har utroligt mange flere chancer for blive realiseret end Uffe´s.
Godt gået - jeg er sgu stolt over at være SF´er.

Charlotte og Hans Glæsel, Anne Eriksen, Jan Damskier, David Engelby, Verner Nielsen, Poul Erik Pedersen, Jakob Hammer-Jakobsen, Søren Bro, Carsten Hansen, Morten Lind og Bo Bergstrøm anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

den økonomiske fordeling af goderne kan altid optimeres Men her skal der politisk vilje og de velbjærgede og i middelklassen skal holde op med at sparke ned ad. om der ryger nogle arbejdspladser tja.. der gør der hver eneste uge og nogen vil kunne huske debatten for mange år siden om af pc,erne vil gøre flok arbejdsløse men vi må vel sige i bagklogskabens lys computerne har skabt rigtig mange jobs

Steffen Gliese, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen og Bo Bergstrøm anbefalede denne kommentar
Bo Bergstrøm

Et superspændende tiltag af en bog - om, hvordan vi kan skabe et bedre og mere lige samfund. Og så fra to så engagerede og politiske medlemmer af det høje Ting. Den vil jeg glæde mig til, at få læst.

Anne Eriksen, Verner Nielsen, Poul Erik Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

Og disse to SF`ere, med deres smukke tanker, har ikke fundet anledning til at forlade SF, som konsekvens af partiets leflen for udbudsøkonomiens fortræffeligheder under Thorning!?
I mine øjne giver det skår i deres troværdighed.

Torben Hauptmann, Steffen Gliese, Benny Larsen, Christian Nymark, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen, Torben Skov, Flemming Berger, Jens Kofoed og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Tilbage i tiden havde vi også maskinstormerne, men egentlig tror jeg, at automatisering er det mindste problem. Det store problem er kapitalophobning, der kun arbejder efter yderligere ophobning uden andet hensyn end selve kapital optimeringen.
Denne tendens til plutokrati, som vi ser i bl.a. USA er en stor fare for almindelige mennesker og i første omgang for demokratiet.

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Torben Skov, Jens Kofoed, Bjarne Bisgaard Jensen, Jacob Mathiasen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Jens J. Pedersen, ganske enig - og bag kapitalakkumuleringen står vareproduktionen og ejerskabet af denne. Omfordelingsprincippet er væsentligt, men blot fingre i et bristende dige, holdt op mod de strukturelle behov for forandring/revolutionering.

Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Bedre sent end aldrig. Glem hvor forfatterne hører hjemme politisk.
Se istedet på sagen. En del af den tredje vej til fremtiden.

Søren Kristensen

Jeg har allerede 25-timers arbejdsuge. Det lader sig gøre fordi jeg bor i en billig andelslejlighed på 35 m2, kører på cykel og bekymrer mig meget lidt om mode, både når det gælder mad og beklædning. Alle jer der gerne vil have familie, sommerhus og hvad dertil hører kommer nok ikke ned på 25 timer lige med det vuns, med mindre I får held til at få andre til at betale for det. Det håber jeg ikke I får, for det vil bare være endnu et boost til den i forvejen eskalerende ulighed.

John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Christian Nymark, Bettina Jensen, Morten Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Flemming Berger og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Man skulle forlængst have påbegyndt beskatningen af robotter og AI, der overtager menneskers job.

Carsten Nørgaard, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Måske skulle man ha overvejet et par ting eller to, før man lod Microsoft rulle gratis win 10 ud på alle offentlige og private computere på verdensplan.
Hvor var vores egen sikkerhedstjenestes vurdering på betydningen af private mastodonters overtagelse af privat hardware. Mens de ellers er meget opmærksomme, angående egne borgers farlighed er der tydeligvis ingen grund til forsigtighed med private virksomheder.

Hvem beskyttes mod hvem, på hvems regning?

Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Torben Skov, Grethe Preisler og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Robotterne kommer! For at undgå massearbejdsløshed og øget ulighed må vi indføre 25-timers arbejdsuge og basisindkomst"
GP - Du har da læst overskriften ?

Søren Kristensen

Vi kunne også i stedet for begynde at gøre oprør med robotvældet. Hvis du er enig tast 1, uenig tast 2 og hvis du ikke ved hvad du synes, så tast 3. Eller vent på at komme til at diskutere sagen med et levende væsen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det væsentlige budskab er, at forfatterne går ind for basisindkomst.
Det sensationelle vil være, at SF som parti også gør det.
Så er SF foran Alternativet og Enhedslisten, men bag efter Nye Borgerlige (Basisydelse) og Retsforbundet (Samfundsdividende). Begge udenfor folketinget.

Der er mange verden over, der peger i den retning, fordi den tekniske udvikling gør, at samfundet ikke passer til befolkningen. Derfor nedsættelsen af arbejdstiden.

At basisindkomsten så har mange andre positive virkninger skal jeg ikke gentage.
Jeg startede i 2011 her på avisen ;-)...... så der er stof nok for den nysgerrige.

Togi Adelvard

det er da helt interessant i stedet for alt det sædvanlige fis om konkurrencestat, lavere skat og de farlige fremmede.

Steffen Gliese, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

p.s. Det kan blive småt for enhver, og vi ender jo alle med at gå til spækhøkeren for brødet, som Nissen i guldalderdigteren Hans Christian Andersens eventyr 'Nissen hos Spækhøkeren' måtte erkende.

Hvad med at starte en #Metoo-kampagne i dagbladet Information til fordel for at skifte debatemnet 'Vladimir Putin & Donald Trump' ud med Danmarks svar på 'Hillary Clinton & Barrack Obama' alias 'Lars Løkke Rasmussen & Morten Østergaard'?

Bettina Jensen, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Nedskærings politikerne kommer! De sociale modstandsbevægelsers svar er omfordeling.

Dem som er udenfor arbejdsmarkedet, som altså ikke kan arbejde, skal garanteres en rimelig del af den voksende samfundskage, f.eks. i øjeblikket 150.000 kr. om året. De socialt udsatte skal garanteres en anstændig indkomst og en bolig som de har råd til at betale. Dem som har særlige behov skal naturligvis have mere.

Vi har allerede masser af sociale systemer, der er ikke grund til at opfinde nye. Det som skal til, er sociale politikere, som fjerner de love som har skabt fattigdom. Alle andre i samfundet har en indtægt, og får "en måske rimelig andel" af samfundskagen, men ikke de skjulte fattige, der er ramt af fattiglovene, som politikerne har skabt.

Den Scandinaviske Model som forhindrer fattigdom, skal genoprettes, med eller uden SF's hjælp. De sociale modstandsbevægelser har flertallet idet arbejderklassen og underklassen udgør 55 % af befolkningen.

Velstanden er baseret på hvad vi alle gør, samt hvad de forrige generationer gjorde, plus naturligvis Danmarks naturressourcer. Samfundet er en social sammenkomst, en aktivitet, som vi alle deltager i, det er vores land. Vi skal have et samfund som er mere lige i fordelingen af goderne, indtægterne og en retfærdig demokratisk fordeling af magten.

Erhvervslivet skal ikke bestemme vores liv.

Det er den uomtvistelige lærdom, som vi har fået de sidste 20 år: Ejerne af virksomhederne må ikke komme i nærheden af lovgivningsaparatet, og erhvervslivet må ikke have mulighed til at købe politikerne. Indskriv det i grundloven. Det er eneste vej at genindføre demokratiet.

SF forræder deres eget navn ved ikke at føre det sociale ind i det magtcenter som folketinget er. Ved ikke at gribe magten og gennemføre de omfattende sociale forandringer som er nødvendige for at hæve de socialt udsatte op i en indkomst som er værdigt i et land som er en af verdens rigeste.

SF står for Socialistisk Folkeparti. Alle ved hvad ordet Socialistisk betyder. Det står ikke for sociale nedskæringer. Det står ikke for ydmygende kontrol. Det står ikke for altid at hænge i mor Socialdemokrats skørter og gøre alt det som hun gør.

SF er stadigvæk med i forliget om førtidspension og flexjob, som har smadret de socialt udsatte i 5 1/2 år. Det er ikke socialisme, læs op på historien. De politiske partier skal bedømmes på hvad de stemmer på i Folketingssalen, ikke på det spin som de fremstiller.

John S. Hansen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Vivi Rindom, Michael Waterstradt, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Der er masser af arbejdsgivere der tilbyder 25 timers arbejdsuge.

Men man kan jo starte i staten og sige at fra næste år har 100.000 offentligt ansatte 25 timers arbejdsuge. Det kommer vi jo så til at spare 12/37 i lønomkostninger som kan bruges til at sætte skatterne ned.

Så slemt kommer det nok ikke. Tænk på Fords ord om; at "biler køber ikke biler, det er menneske, der gør" Hvis robotproducerede varer skal finde afsætning må de enten være så meget mere billige, at selv folk på transferydelser kan aftage dem. Det står imidlertid ikke til troende, at en sådan billiggørelse kan finde sted. Altså bliver man nødt til at give langt flere penge til de lønafhængige.
Da voredanske lønninger for de fleste hinker langt efter valutaunionens inflationsmål på 1,92%/anno og lønnen heller ikke har fulgt med den tendensielle produktvitetsvækst, så vil man nok komme på skønsvis det dobbelte af den nuværende løn for en 25-timers arbejdsuge, såfremt robotterisering skal kunne betale sig. Ellers vil et firma jo være dumt at investere i dyre maskiner.
Også angsten for AI (kunstig intelligens) synes vildt overdrevet. AI har næppe den intelligens, som
tillader dens sammenligningspool at lave de vilde spring, som opfindere med deres intelligens kan.
Desuden er det aldrig sket, at folk ikke har kunnet finde på noget nyt, nyt, som vi intet aner om endnu, som også i fremtiden vil give jobs til de fleste folk.
Her er det vigtigt at gøre sig den overvejelse, at kun en lønsum indenfor en stat, der gør det muligt at købe denne stats samlede værdimæssige produktion (noget deraf går til eksport for at kunne købe nødvendige importvarer, så ydelsesbalancen mellem staterne generelt er udlignet som en forudsætning for en fredeligt sameksistens.
Og endeligt skal man, hvis man mener det seriøst med en bedre udligning mellem de fås og de manges indtægter blive enig om, hvilke lønandele virksomheder og de funktionsløse ejere hhv på den anden side de lønafhængige skal have. - Til tider, da man havde wirtschaftwunder i 60'erne var de sidstnævntes lønandel i nærheden af 60 %, hvor man idag nok nærmere skal regne med et sted mellem 45 % og 40 %. Dette kæmpeproblem kan imidlertid ikke løses mellem arbejdsmarkedets parter; her er regeringerne krævet til at støbe ændrigerog nye forholdstal i love, ikke mindst skattelove og endvidere gøre sig overvejelser om at overføre nationalbankerne fra deres skyldfri uafhængighed over i en statsstyret enhed, så nationalbanken kan forhindres i at lave kontraproduktive indgreb i statens politik til sikring af almindelige lønmodtageres indkomstforhold.

Steffen Gliese

Robotterne kommer til at afskaffe økonomien. Tiden er løbet fra kræmmermentaliteten, når vi med et tryk på en knap kan bestille og få leveret - eller selv 3D-printe - hvad vi har brug for.
Det eneste, vi skal undgå, er statslige produktionsvirksomheder, for også her står grådighed og ambition i vejen for realiseringen af borgerens frihed, så man i stedet - som det allerede sker igennem jobcentrene i dag - ophæver borgerens suverænitet og gør denne til et redskab for profitmaksimering.