Læsetid: 4 min.

SF vil oprette et selvstændigt ministerium, der skal fremme integrationen

En kommende rød regering bør oprette et selvstændigt ministerium kun med fokus på integration, foreslår SF. Flere partier i rød blok er enige i, at integrationsindsatsen ikke fylder nok i det nuværende ministerium, »som har travlt med at fejre stramninger med kage«
SF vil have et selvstændigt integrationsministerium i en eventuel kommende rød regering. Forslaget møder opbakning i rød blok.

SF vil have et selvstændigt integrationsministerium i en eventuel kommende rød regering. Forslaget møder opbakning i rød blok.

Ólafur Steinar Gestsson

15. august 2018

De seneste års store fokus på asylstramninger i Udlændinge- og Integrationsministeriet har stået i vejen for en ordentlig integrationsindsats.

Det mener formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, der vil have integrationen i fokus efter et kommende valg.

Hun foreslår, at en rød regering opretter et selvstændigt integrationsministerium, som ikke længere skal tage sig af asyldelen.

»Når vi hele tiden taler om stramninger, og fokus ligger på ’dem og os’, så er det klart, at integrationen har svære kår. Selvfølgelig skal vi tale om alt det, der er svært, og alle integrationsudfordringerne – alt andet ville være at gentage fortidens fejl – men vi skal også huske tydeligt at sige, at det kan lade sig gøre at skabe en god integration.«

I 2001 oprettede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for første gang et integrationsministerium. Det blev nedlagt af S-R-SF-regeringen i 2011 og oprettet igen af Lars Løkke Rasmussen (V) i 2015 som Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Integrationsministerierne under de borgerlige regeringer har både taget sig af den asylretlige del og integrationen. Men SF foreslår, at et nyt integrationsministerium under en rød regering skal have »selvstændige muskler« til at tage sig at integrationen, mens Justitsministeriet overtager asylbehandling og EU-retten.

Det er gået i kage

Pia Olsen Dyhr mener, at når man blander ministerier, vil der altid være noget, der er mere akut eller mere vigtigt, som dermed også kommer mere i fokus. Integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) har ifølge SF-formanden været for optaget af »at tælle udlændingestramninger og fejre det med kage«.

»Selvfølgelig er asylbehandling vigtigt, og det har den især været, da vi i 2015 så flere flygtninge komme til Danmark. Men integrationen drukner fuldstændigt i det fokus, og derfor vil et selvstændigt integrationsministerium være gavnligt,« siger Pia Olsen Dyhr.

Enhedslisten bakker op om SF’s forslag, som ifølge integrationsordfører Nikolaj Villumsen kan være et konkret og praktisk værktøj til at sikre, at der kommer fokus på vellykket integration.

»Der er i dag en konkurrence på Christiansborg om, hvem der kan være hårdest på asylområdet, og der er en stor fare for, at Socialdemokratiet kommer til at fortsætte med at deltage i det ræs efter et valg, hvor de får regeringsmagten. Her kan en ændring i forhold til ministerier være et skridt i den rigtige retning,« siger han.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, er »meget enig« med SF, når de ønsker mere fokus på integrationsarbejdet. Han vil dog ikke komme ind på, om en øget integrationsindsats i en eventuel kommende rød regering skal ske igennem et helt nyt ministerium.

De Radikale oplever ligesom SF, at Danmark i dag reelt ikke har et integrationsministerium, siger integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen. Hun mener dog, at det snarere er, fordi vi har en udlændinge- og integrationsminister, »der ikke synes optaget af emnet«.

»Derfor er jeg mere optaget af retningen og indholdet i politikken fremadrettet end af antal ministerier og ressortfordeling,« siger hun.

Socialpolitisk indsats

Pia Olsen Dyhr forestiller sig, at et nyt integrationsministerium blandt andet kan arbejde målrettet med at få flere unge mænd med ikkevestlig baggrund til at klare sig godt i uddannelsessystemet, så de kommer på niveau med de unge kvinder, ligesom ministeriet kunne have fokus på at løse kriminalitetsproblemet blandt ikkevestlige indvandrere.

»Det er de reelle problemer, vi skal have løst, og som kræver, at vi arbejder på at finde nogle håndtag. Og vi skal tage fat på det, der er faktabaseret i stedet for følelsesbaseret.«

Inger Støjberg har haft fokus på asylstramninger, men hun har også været en af dem, der stod i spidsen for ghettoplanen, som også er et forsøg på at komme udfordringer med integrationen til livs, så det er jo ikke, fordi der ikke har været en integrationsindsats?

»Der er rigtigt, at der er dele i ghettoplanen, som også kommer til at løfte ting på integrationsområdet, men meget af det er lavet i andre ministerier. På integrationsområdet er der nogle ting, vi slet ikke taler om. Blandt andet den sociale indsats, som vi ved, kan rykke noget,« siger hun.

Pia Olsen Dyhr fremhæver lokale tiltag i Gellerupparken og Mjølnerparken som blandt andet mentorordninger og såkaldte lommepengejob for at få unge drenge væk fra gaden.

»Vi kan se, at der er nogle socialpolitiske indsatser, der virker. Men det er, som om vi håber, at man finder ud af det selv lokalt, uden at staten behøver at støtte dem. Og det er jo sådan noget, jeg tænker, at et integrationsministerium bør løse.«

»De skal ikke integreres«

Dansk Folkeparti ser omvendt ikke nogen grund til at oprette et selvstændigt integrationsministerium. Udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen mener, at det er mest praktisk at have »alle reglerne for indvandring samlet ét sted«.

»Vi ser ikke nogen grund til, at vi har et ministerium, der målrettet skal sikre, at dem, der har fået asyl, bliver en del af det danske samfund – det er bestemt ikke vores kop te, al den stund at vi slet ikke synes, at de skal integreres – de skal sendes hjem,« siger Martin Henriksen.

Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Super forslag og der bør så tilføjes en teologi uddannelser for imamer på et eller flere danske universiteter.

Eva Schwanenflügel, Søren Kristensen, Torben K L Jensen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvad med et ministerium med fokus på 35.000 daglig sygemeldte med arbejdsrelateret stress. Det svare jo til et minus på 35.000 stillinger der står tomme.
Og de koster samfundet over 50 milliarder om året.
Til sammenligning koster det samlede antal førtidspensionister os under 50 millioner. Altså under 1% af hvad bare stress koster os efter arbejdsmarkedsreformerne kom til.
Og så er al administrationen af arbejdsprøvning og ressource forløb oveni slet ikke regnet med nogen steder.

Pia Olsen Dyhr? Var det ikke hende der var så ivrig efter at belære os alle om hvor vigtigt det var for Danmark at vi kom med i TTIP?

Eva Schwanenflügel, Randi Overgård, Anne Eriksen, Mette Møhl, Tue Romanow, Torben Skov, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Lyder umiddelbart som en fornuftig idé, ligesåvel at det det nok ville give god mening at opslitte miljø- og fødevareministeriet.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anne Eriksen, Mette Møhl, Torben Skov, Ib Christensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Pia Olsen Dyhr ville aldrig finde på det udspil uden det er aftalt med Socialdemokratiet for at gøre udlændingepolitikken mere spiselig for venstrefløjen - måske også en kattelem for de radikale og Alternativet i en forhandling om hvor mange muskler det ministeriet skal have i forhold til det nuværende. Alle kræfter skal bruges på at integrere dem der ER kommet, RV og Alternativet vil elske den diskussion. Det er sgu genialt.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Torben Skov, Per Langholz og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Så SF erkender nu at der er så massive problemer med integration at der er behov for et ministerium for at løse det? Interessant. Så er de jo stort set på linie med DF på det område.

Teologi er teologi! Det er vel blot et spørgsmål om specialevalg.
Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er læren om og studiet af (evt. forestillinger om) Gud og tro, særligt set fra religionens eget synspunkt, modsat religionsvidenskab, der beskriver religion som et kulturelt fænomen. (Wikipedia)

Philip B. Johnsen

Nu må man ikke håbe Socialdemokratiet får en statsminister, en sådan vil med den socialdemokratiske blå økonomiske politik, være en motor der aktivt vil accelerere dansk olie og gas eksport fra Nordsøen, der leder til nye millioner klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Vores politikere kender til sandheden, de har eksperterne til deres rådighed, hvad gør befolkningen ved politikerens ansvar for vildledning af befolkningen?

Pia Olsen Dyhr vil have integrationen i fokus efter et kommende valg, det er nok mest SF og den socialdemokratiske blå økonomiske politik, der bliver integreret igen, den politik skaber kun flere indvandre og større problemer.

Touhami Bennour

Hvis der gives fri tale til indvandre så vil danskere virkeligt bliver interesseret i at lytte og lytte meget. Indtil da er kun danskere der taler. For ex. Tønder sagen,(politiken i dag) hvor halvdelen af de danske beboere vil ikke at muslimsk bosnier renoverer et forsamlingshus. Noget der har chokeret bosnier selv, de vidste ikke at det vil komme protester. Vi har hørt mange danskere klager om al muligt uden at tale med de nye beboer, de synes ikke er nødvendig at tale med dem. (Det en lille eksempel)

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Robert Mortensen anbefalede denne kommentar

Med mindre den opstillede "venstrefløj" overrasker gevaldigt FØR VALGET, så bliver jeg hjemme. Jeg har ingen at stemme på. Jeg nægter endnu engang at stemme på "for ellers kommer Lars Løkke og ta'r os".
Han har allerede taget os, af samme grund, og vi mangler nogen, der kan redde os fra hans tankegang. Og jeg forstår, at det ikke er Mette Frederiksen -og støtter! Fy faen!

Niels K. Nielsen

Der er bestemt ingen grund til at opfinde mere bureaukrati og offentlige udgifter - og belaste den arbejdende del af befolkningen med flere byrder.

Integration eller bedre assimilation skal kunne løses med det eksisterende offentlige apparat til godt 1.100 mia. kr. om året..

Luk nogle offentlige kasser, luk for tilstrømning og familiesammenføring, bekæmp socialt bedrageri og sort arbejde - og send kriminelle og afviste asylfup-ansøgere retur straks.
Det vil få gang i integration/assimilation og få tusinder ud på det normale arbejdsmarked, hvor der mangler hænder - ikke mindst da østarbejderne nu tager hjem.

Leo Nygaard, Georg Kallehauge og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Integration i sigselv har meget lidt været målet i Danmark. Den har mest været en undsyldning for at udstøde udlændinge, lsær ikke-veslige udlændinge.

"ntegration i sigselv har meget lidt været målet i Danmark. Den har mest været en undsyldning for at udstøde udlændinge, lsær ikke-veslige udlændinge."

Vi har da aldrig haft problemer med vietnamesere, indere eller kinesere mht integration.

"Luk nogle offentlige kasser, luk for tilstrømning og familiesammenføring, bekæmp socialt bedrageri og sort arbejde - og send kriminelle og afviste asylfup-ansøgere retur straks."

Eller som I Kanada som er forbillede for mange :"Her er understøttelse og sprogundervisning til 6 - 9 måneder. Derefter er kassen lukket"

Politikken afgøres af folketingets flertal - ikke i et ministerium.
Pia Olsen vil være endnu dyhrere.
Hun kæmper for sit eget liv - ikke for rød blok - altså denne Pia-fantasi.

Vi har rigeligt med styrelser og ministerier ( undtaget miljø- og fødevareministeriet skal skilles før der sker flere ulykker) - det skal ikke endnu engang være det valgflæsk, der optager sendefladen.
Integration lykkes den dag, hvor der ikke opildnes til generalisering og værdidomme - men hvor respekt og ansvar - grænsesætning skiller vandene.
Danskere har det med, at enten er det fremmede spændende - eller farligt! Mennesker er forskellige..

Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ministerium er et udtryk for fokus. Og hvis man synes integration fortjener mere fokus, ja så er det en god idé SF har fået.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Ministerium er et udtryk for fokus. Og hvis man synes integration fortjener mere fokus, ja så er det en god idé SF har fået."

SF har ikke fået en ny ide. Sådan noget gør SF ikke. Der er mange partier der i årevis har krævet at integration får mere fokus. Og dem har SF intenst modarbejdet. Indtil nu hvor de indser at der er stemmer i det.

Råbekonkurrencen op til valget er gået i gang SF vil ikke lade Alternativet løbe alene med forslag om nye ministerier, så nu springer Pia Olsen Dyth også på vognen. Hitte på kan hun jo ikke, men finder andres gl. forslag frem. Mener, at det var de radikale, der foreslog noget lign. for et par valg siden.

" der bør så tilføjes en teologi uddannelser for imamer "

Det giver ingen mening. Islam er ikke en religion, men en ideologi samt en lang række trossamfund.

Prøv selv at definere hvem der skulle bestemme hvad en sådan uddannelse skulle gå ud på og du ville få en lang række fatwa'er på halsen.

Kim Folke Knudsen

Kære Touhani Bennour kl. 22:56

God kommentar fra Dig.

Netop et af de store problemer i Danmark. Al diskurs om integration foregår i et rum, hvor indvandrere og flygtninge ikke høres jo de politiske pinger f.eks Nasser Khader og par få andre personer indgår, men er han alene repræsentativ for en broget skare af nytilkomne borgere ?.

Integration handler om at vi som danskere bevæger os, og at flygtninge, indvandrere og efterkommere ligeså bevæger sig i debatten og lytter til hinanden istedet for at svine hinanden til med påstande og beskyldninger, som er dårligt underbygget.

Pia Olsen Dyhrs Integrationsministerium er et første skridt i den rigtige retning, men det skal udbygges med et manifest, hvor en kommende regering beskriver, hvad de forstår ved integration. Vi ønsker ikke DF assimilationsprogram, hvor kamelen kommer igennem nåleøjet efter at være frataget enhver etnisk oprindelse og resten af indvandrene de fryses ud af landet.

Det er også på høje tid, at EU opretter organer, så landene kan dele erfaring og viden om den integration, som virker. For der er gode eksempler over hele Europa. Belgien har gjort gode lokale erfaringer med at omdanne ghettoområder til bedre bydele med mindre kriminalitet, og mere tryghed. Der er også masser af gode eksempler i Danmark, men de har ikke den samme presseinteresse, som den negative og angstfyldte historie.

Ja tak til et kommende nyt Integrationsministerium i Danmark.