Læsetid: 4 min.

Det store madspild sker ikke i hjemmet – men hos producenterne

Størstedelen af verdens madspild sker i forbindelse med virksomhedernes produktion og håndtering af fødevarer, konstaterer ny rapport, som er udkommet i dagene op til World Food Summit i København
Her er det en grøntsagsavler, der står med 500 ton rødkål, som ikke kan afsættes som fødevarer. De mange kålhoveder ender som gødning eller biobrændsel.

Her er det en grøntsagsavler, der står med 500 ton rødkål, som ikke kan afsættes som fødevarer. De mange kålhoveder ender som gødning eller biobrændsel.

Peter Hove Olesen

30. august 2018

Hvis man tror, at den største synd, når det gælder madspild, er sur mælk i køleskabet eller muggent brød i køkkenskabet, så tager man nok fejl.

Det er i højere grad på virksomhedernes banehalvdel, at kampen mod madspild skal stå, konstaterer en ny rapport.

»Deres rolle er den allermest kritiske,« siger Esben Hegnsholt, der er medforfatter til rapporten og direktør i konsulenthuset Boston Consulting Group (BCG).

I forrige uge udgav han og BCG i samarbejde med State of Green og Food Nation rapporten Tackling the 1.6- Billion-Ton Food Loss and Waste Crisis.

Gennem arbejdet har forfatterne kortlagt årsagerne til det globale madspild. Og hvor fokus – også i medierne – ofte har placeret ansvaret på forbrugernes skuldre, identificerer rapporten kolossale problemer hos virksomhederne.

Størstedelen af fødevaretabet sker allerede i faserne produktion, håndtering og opbevaring samt pakning. Og imens forbrugerne kan tilskrives 340 millioner ton madspild om året på globalt plan, er producenternes madspild med 1.010 millioner ton årligt omtrent tre gange så stort. Den resterende del af madspildet på 200 millioner ton sker i distribution og detailhandel.

Ifølge Esben Hegnsholt sker mere end halvdelen af fødevaretabet blandt produkter som frugter, grøntsager, rodfrugter og knolde.

»Det er letfordærvelige fødevarer. Mange af de frugter og grøntsager, vi spiser off-season, kommer fra lande langt væk, hvor fødevaretabet er stort, fordi der ikke er ordentlige køle- og transportfaciliteter,« siger Esben Hegnsholt og understreger, at selve rapportens analysearbejde begynder i det øjeblik, en given råvare er moden til at høste. Det vil sige, at et æble, der falder til jorden og rådner, også regnes som et fødevaretab.

World Food Summit

Timingen af rapporten er ikke tilfældig. Torsdag står miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i spidsen for det internationale fødevaretopmøde World Food Summit, der afholdes i Bella Centret i København. Her er et af de øverste punkter på dagsordenen at producere bedre mad til flere mennesker – bl.a. ved at mindske det globale madspild.

Overordnet set søger rapporten at sætte tal på omfanget af madspild, samtidig med at den kalkulerer forretningspotentialet for virksomheder i optimere deres forsyningskæde, når det kommer til produktion og håndtering af fødevarer.

»Vi har taget et problem, der er velkendt i størrelse, men vi har analytisk bevist, hvordan det vokser, hvorfor det vokser, og hvor meget det vokser,« uddyber Esben Hegnsholt.

»Og så har vi kigget på, hvad man kan gøre ved det.«

Løsningsforslagene vender vi tilbage til.

Tallene i rapporten taler nemlig et tydeligt sprog. Hvert år smider vi på verdensplan 1,6 milliarder ton mad ud. Og ud over de menneskelige konsekvenser, regnes madspild for at være årsag til otte procent af de udledte drivhusgasser i verden, hvilket belaster klimaet. På globalt plan skaber madspild et samfundsøkonomisk tab på cirka 700 milliarder dollar, anslår BCG i rapporten. Oversat til dansk svarer det til astronomiske 4.583 milliarder kroner.

»Knap en tredjedel af den mad, der produceres på globalt plan, går til spilde,« siger Esben Hegnsholt.

Og problemet er stigende. Imens 870 millioner mennesker – ifølge FN’s fødevare og landbrugsorganisation – sulter eller lider af underernæring, forventes mængden af madspild at stige med en tredjedel, når vi når 2030. En udvikling, der harmonerer dårligt med FN’s bæredygtighedsmål om at halvere problemet i samme periode.

Når toget er 12 timer forsinket

Spørger man Esben Hegnsholt er en af forklaringerne på producenternes enorme madspild, at der stadig er et stort problem i udviklingslandene, hvor mange fødevarer produceres. Og derfor skal der først og fremmest sættes ind i forbindelse med produktion og transport, lyder hans opfordring.

»Hvis vi tager Indien som eksempel, er der ikke altid adgang til systematisk køling. Hvis du har en kasse mangoer i for meget varme i for mange dage, så accelereres modningsprocessen – og det gør, at varen måske aldrig når sin endedestination.«

Men selv om køling er en stor del af problemet, ser Esben Hegnsholt også store udfordringer med virksomhedernes infrastrukturer. Her kan øget fokus og bevidsthed virkelig rykke noget ved det, han kalder »et mismatch i transporten«.

»Det er f.eks. når fødevarer venter 12 timer på et tog, der er forsinket. Eller en lastbil, der skal hente varer den og den dag, men ikke dukker op. Der kan også være fødevarer, der står en uge for længe på havnen, fordi det ikke bliver hentet til tiden. Det er store logistiske udfordringer,« fortæller Hegnsholt.

Virksomheder har på globalt plan været for langsomme til at udvikle en digital teknologi, der kan skabe bedre balance mellem udbud og efterspørgsmål. Det skal der tages større ansvar for, mener han.

»I de spirende markeder er der tab, der ikke burde være der, og der kan danske virksomheder spille en stor rolle, fordi vi har teknologier, der kan være med til at løse problemet. Danske virksomheder sidder nemlig på forreste række i klassen, når det kommer til kampen mod madspild,« siger han.

Derfor peger rapporten på en række konkrete indsatsområder, hvor virksomheder potentielt kan halvere mængden af madspild på globalt plan inden 2030 og samtidig spare samfundet penge.

Forfatterne bag rapporten mener eksempelvis, at man kan nedbringe verdens årlige madspild på 1,6 milliarder ton årlige madspild med 190 millioner ton om året ved at øge bevidstheden om problemet hos landmanden og de produktionsansatte.

En bedre infrastruktur og øget effektivitet i virksomhedernes forsyningskæde kan yderligere reducere cirka 330 millioner ton fødevarespild, mens politiske reguleringer og afgifter anslås at nedsætte det globale madspild med 150 millioner ton. Og alene det, at bondemand og producent begynder at indgå samarbejder om at stoppe bevidst overproduktion, estimeres at kunne forhindre 150 millioner ton.

»Og de her mål er faktisk ikke urealistiske,« siger Esben Hegnsholt.

»Det er heller ikke nemt. Men det er ikke urealistisk.«

For at øge det daglige fokus på madspild foreslår rapporten et helt nyt mærkat, der skal sættes på varerne – ligesom vi kender det fra Fairtrade-logoet. Det skal give forbrugerne mulighed for at støtte virksomheder, der investerer i og bekæmper madspild.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Carsten Munk
  • Anne Schøtt
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Trond Meiring
  • David Zennaro
Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Trond Meiring og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Spis lokalt producerde varer - sundest og mest bæredygtigt

Henrik Olsen, Anne Mette Jørgensen, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Tue Romanow, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Anne Schøtt, Berith Skovbo, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er selvfølgelig i høj grad sjusk og en årsag til, at fødevarer holder for høje priser mange steder. Men det er en lyksalig viden i forhold til de evige jeremiader om jordens overbefolkning.
Så meget spild burde iøvrigt kunne erstatte meget af den afgrøde, der i dag dyrkes til foder.

Morten Lind, Peter Beck-Lauritzen, Anne Schøtt og Elise Berg anbefalede denne kommentar

Vi må anerkende at madspild er blevet et samfundsproblem. Forbyd supermarkeder, at smide mad ud. Lav reglerne om i fødevarelovgivningen.
I Frankring har man ved lov forbudt supermarkederne at destruere usolgte - men stadig spiselige - fødevarer. Alle udsolgte madvarer skal gå til velgørenhed, dyrefoder eller til landbruget, som kan smide det på komposten.

Elisabeth Andersen, Henrik Olsen, Anne Mette Jørgensen, Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Sten Stenbæk

For en der stort set er selvforsynende med grøntsager virker diskussionen om madspild overflødig- Jeg smider masser af mad ud, men hvad er problemet når jeg bare kan dyrke et par kvadratmeter flere kartofler. Det er vel nærmest et moralsk problem, snarere end et praktisk, En kålmark mere, så er det jo lige meget om der smides et par tons kålhoveder ud.

Der er forsket i at forstå ressourceforbruget i vores fødevareproduktion, se f.eks. https://www.annualreviews.org/doi/pdf/10.1146/annurev-environ-081710-161014. Konklusionen er at det spildte ressourceforbrug er betragteligt større når madspildet foregår tæt på forbrugeren. Det bidrager til BCG's rapport-konklusion: Det kan godt være at der er stor kassation i marken og på pakkeriet målt i ton, men på det tidspunkt i fødevarens livscyklus er der ikke investeret så mange ressourcer. Når fødevaren er pakket, transporteret, håndteret i supermarkedet, kørt hjem i bilen og tilberedt på komfuret, så er den væsentlig mere 'dyrebar' målt i ressourceforbrug. Derfor er en kasseret portion tilberedt mad et meget større spild end hvis den samme mængde mad aldrig blev høstet eller røg på møddingen fordi den aldrig blev solgt til et pakkeri.

Sten Stenbæk, Jens Falkenberg, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Claus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Jeg kan sælge en afgrøde for 100 Kr.
Hvis en høst process koster 50 Kr og jeg kun laver den en gang om ugen og må smide 20 % væk tjener jeg 30 Kr.
Hvis jeg høster hver dag er det kun lidt billigere - 20 Kr. Mit tab er så kun 2 %. Men det kan slet ikke betale sig.. Selv med en 5 dages uge bruge jeg 100 Kr på høst.
Så heller leve med 20 % jeg smider væk.
Sådan er logikken.

Randi Christiansen

At det menneskelige kollektiv ikke formår at etablere omkostningseffektiv og i globalt perspektiv tilstrækkelig fødevareproduktion er en falliterklæring. Det gode spørgsmål er hvorfor? Det kan jo ikke være logistik eller teknik, så det må være den psykologiske habitus, som er det store dyr i åbenbaringen. Vi venter på messias [den sejrende kriger på den hvide hest] dvs den store oplysning. Indtil da rides vi som en mare af de tre andre ryttere i johannes åbenbaringen. Fra wiki :

"De fire apokalyptiske ryttere: Den sejrende kriger på den hvide hest er tydeligvis en hærfører eller konge, som er hvid (ren) og ophøjet. Rytteren på den flammende røde hest får et stort sværd for at "tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden", og symboliserer krig. Rytteren på den sorte hest har en vægt med sig, som han angiveligt skal bruge til veje fødevarer. Det kan antyde mangelvarer eller nød. Og den sidste rytter, som kaldes Døden, sidder på en gustengul hest, med "dødsriget" følgende efter. Dette er tydeligvis ment at være en sygelig farve, som symbol på pest eller sygdom. Teksten opsummerer da også de fire rytternes ridt og siger, at "de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr". Dette billede kan ses som en parallel til tegnet på verdens ende i Matthæus 24/25 og Lukas 21. –Åp 6.

Frederik Rytzel

Det er helt korrekt at madspildet primært sker hos producenterne og i detailbutikkerne.
Det er derfor også ret frækt og vildledende når supermarkedskæderne beder kunder om at 'hjælpe med madspild' så de kan slippe af med de gamle varer med en symbolsk, ofte direkte latterlig, rabat.

Det eneste man hjælper supermarkederne med, er at opretholde deres ekstremt lukrative profitmargin og deres komplet sindsyge indkøbspolitik.

Sten Stenbæk, Randi Christiansen, Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Michael Ryberg anbefalede denne kommentar
Michael Friis

E udfordring, blandt flere, er "sidste salgsdag" og forbrugernes bekymring for lidt mug på ost eller sorte pletter på frugt. Jeg fortrækker modne bananer, da de har mere smag. Andre vil smide dem ud. Ost der er modret smager bedre. Mug kan skrabes af.
Risikoen for at blive "named and shamed" i vores tid er stor. Mange husker de enklete pølseforgivningskandaler eller salmonellaskandale. Klassisk for dem er at der typisk dør nogle i for vejen dødsyge personer mens nogle unge/raske bliver syge. Mediernes spin bliver focus på de unge og med krav om "at der må gøres noget" / "rulle hoveder" / "strammes regler". Vi bliver bange og bliver belært at der ikke skal tages nogle chancer.

Steffen Gliese, Henrik Olsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Lad os sige det lykkes at reducere madspillet med 30 % det er 330 millioner tons mad. Hvor mange munde kan det brødføde?

Randi Christiansen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er simpelt. Læg CO2 skat på importeret varer. Vi behøver ikke bananer og avokado. CO2 skatten skal bare gøres op i antal kilometer en pågældende vare har rejst inden den når sin destination. Penge fra CO2 skatten kan bruges til at lave kæmpe nyttehaver udenfor storbyenerne. Madspil vil der altid være, medmindre vi bliver meget fattige.