Læsetid: 7 min.

Syrisk flygtning: »Vi kender godt Grækenland. De tilbyder intet til flygtninge overhovedet«

Efter i et år at have undersøgt situationen i Grækenland har Flygtningenævnet nu besluttet, at særligt sårbare flygtninge godt kan sendes tilbage dertil. Syriske Mohamed og Safa frygter, at de og deres to sønner på seks og otte år vil ende på gaden
»Flygtninge i Grækenland, som har fået asyl, får bare et stykke papir, som bogstaveligt talt intet er værd. Det er bare en formalitet, der er ingen tildeling af grundlæggende menneskerettigheder overhovedet,« siger Mohamed, der er syrisk flygtning i Danmark, men står til at blive tilbage til Grækenland med sin familie.

»Flygtninge i Grækenland, som har fået asyl, får bare et stykke papir, som bogstaveligt talt intet er værd. Det er bare en formalitet, der er ingen tildeling af grundlæggende menneskerettigheder overhovedet,« siger Mohamed, der er syrisk flygtning i Danmark, men står til at blive tilbage til Grækenland med sin familie.

Cathrine Ertmann

8. august 2018

»Vi har ikke nogen plan overhovedet.«

42-årige Mohamed er opgivende. Den 6. juli modtog han en besked, som han ikke ved, hvordan han skal håndtere.

Han, hustruen Safa og drengene Adam og Abdallah på seks og otte år har ingen fremtid i Danmark. Det har Flygtningenævnet afgjort. I stedet skal familien vende tilbage til Grækenland – landet, hvor de i 2015 fik asyl, og som de kort efter forlod, fordi de havde svært ved at klare sig.

Dermed er der kommet klarhed over et spørgsmål, som de danske myndigheder har brugt mere end et år på at udrede.

I udgangspunktet er juraen enkel: Hvis en flygtning har opnået asyl i et andet EU-land, kan man ikke få asyl i Danmark efterfølgende. Men der er undtagelser. Det er nemlig en betingelse for at sende en flygtning tilbage til et andet land, at man der vil blive »behandlet i overensstemmelse med anerkendte grundlæggende menneskelige standarder«.

Når Flygtningenævnet skal vurdere, om det er tilfældet, lægger de blandt andet vægt på, om flygtningen vil have adgang til bolig og lægehjælp.

Det er tidligere sket, at Flygtningenævnet har valgt at omgøre et afslag til en flygtningefamilie, selv om de i forvejen havde fået ophold i Grækenland. I august 2016 besluttede et flertal i nævnet »undtagelsesvist«, at en familie med et barn og et nyfødt spædbarn, hvor faren havde brug for særlig psykiatrisk hjælp, ikke skulle sendes retur til Grækenland.

Og i 2017 kom nævnet i tvivl, da Mohamed, Safa, Adam, Abdallah og syv andre familiers sager landede på deres bord. De er ifølge nævnet »særligt sårbare«, og spørgsmålet var, om forholdene i Grækenland var så dårlige, at det ikke kunne forsvares at sende dem tilbage dertil.

Derfor satte nævnet i februar 2017 de otte sager i bero og bad Udenrigsministeriet undersøge forholdene i Grækenland – herunder adgangen til lægehjælp, bolig og social understøttelse.

I februar 2018, da kortlægningen var afsluttet, tog Flygtningenævnet sagerne op igen, og afgørelserne følger et tydeligt mønster: De otte sager er alle endt med et afslag – familierne skal tilbage til Grækenland.

Mohamed er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen bliver for hans familie: De vil ende på gaden.

»Vi kender godt Grækenland,« siger han.

»De tilbyder intet til flygtninge overhovedet.«

Sov i parken

Mohamed var den første i familien, som flygtede, efter at han var blevet fængslet og tortureret af Assad-regimets sikkerhedsstyrker i hjembyen Hama.

Da han i 2015 nåede frem til Athen, boede han på gaden i omkring 50 dage. En menneskesmugler havde franarret ham hans sidste penge, og de græske myndigheder gav ham hverken mad, behandling for hans torturskader eller et sted at bo.

Sammen med fire-fem andre syriske flygtninge overnattede han på græsplænen i en park. Af og til gav Røde Kors og græske frivillige ham noget at spise. Senere fik han lov at bo i en kirke, hvor han fik mad mod at gøre rent.

»Det værelse var – undskyld udtrykket – ikke passende for et dyr at bo i,« siger han.

»Det var langt under jorden, fem-seks trapper ned, luftfugtigheden var ekstrem, og væggene var grønne af svamp.«

Mohamed ville videre nordpå for at få behandling for sine mén, men i modsætning til andre flygtninge kunne han ikke tage turen til fods. Som følge af torturen kan han i dag ikke stå på benene meget mere end ti minutter af gangen, fremgår det af hans asylsag, som Information har fået indblik i.

I stedet søgte Mohamed i juni 2015 asyl i Grækenland. Med opholdstilladelsen i hånden kunne han få Safa og børnene ud af Syrien og ind i Europa.

I nogle måneder levede familien i det lille kælderværelse i kirken, men det gik ikke i længden. Mohamed behøvede stadig behandling for sine torturskader, og den yngste søn Abdallah var begyndt at få hyppige angstanfald. Da Safa blev gravid igen, traf de beslutningen. Ved hjælp af deres nyerhvervede græske fremmedpas kunne parret og de to små drenge i februar 2016 stige på et fly til Danmark.

Hjemløse flygtninge

Udenrigsministeriets kortlægning bekræfter billedet af, at forholdene for flygtninge i Grækenland er vanskelige.

I princippet giver græsk lovgivning flygtninge samme adgang til at få en bolig som andre udlændinge med lovligt ophold. Men i praksis har staten ikke boliger øremærket til flygtninge – ikke engang til særligt sårbare. Der er heller ingen form for boligsikring, lån eller anden finansiel støtte til bolig.

I teorien har flygtninge adgang til hjemløseherberger, men det er nærmest umuligt at få plads.

De »eneste muligheder« er derfor privat indkvartering, hvor udlejere »udnytter situationen og placerer flere familier i delt indkvartering med dårlige forhold og høje huslejer«, eller at »flytte ind i ulovligt besatte huse, hvilket antageligt indebærer krav om at gå ind i en eller anden form for ulovlig forretning eller kriminalitet som del af betalingen«, anfører Røde Kors, som er en af de organisationer, Udenrigsministeriet har trukket på i undersøgelsen.

Ifølge græske civilsamfundsorganisationer forbliver »de fleste« flygtninge i Grækenland derfor hjemløse eller bor i forladte huse eller overfyldte lejligheder, fremgår det af undersøgelsen.

Ingen social støtte

Manglen på boliger har yderligere konsekvenser. I princippet har sårbare grupper såsom flygtninge gratis adgang til det offentlige græske sundhedssystem. Det kræver bare et sygesikringsnummer. Men for at få sådan et nummer skal man kunne fremvise dokumentation for sin bopæl, hvilket flygtninge ofte ikke kan – enten fordi de er hjemløse eller bor ulovligt.

Det kan også være svært at få del i den græske kontanthjælp, kaldet social solidaritetsindkomst, på 200 euro om måneden pr. husholdning plus 50 euro pr. barn.

For at få ydelsen skal hvert medlem af husholdningen nemlig have et skatteregistreringsnummer, et socialsikringsnummer og en bankkonto. Desuden skal man have dokumentation for, hvor man bor, for eksempel i form af en kopi af lejeaftalen og elregningen.

Hvis man er hjemløs, kan man i princippet indsende et hjemløsecertifikat udstedt af kommunen i stedet. Men »det er åbenlyst, at det er nærmest umuligt« for flygtninge, der lever på gaden, »at frembringe alle disse dokumenter, og derfor kan de ikke ansøge om ydelsen«, anfører Greek Council for Refugees i undersøgelsen.

»Desværre er der i praksis ikke andre ydelser end social solidaritetsindkomst,« skriver organisationen og tilføjer, at den græske stat »ikke har nogen social støtte for sårbare flygtninge såsom torturofre«.

Spørg børnene

I afgørelsen af Mohameds og Safas sag anerkender Flygtningenævnet, at forholdene i Grækenland lader meget tilbage at ønske.

Men »Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – selv om de er vanskelige – i sig selv kan medføre«, at familien »ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland«.

Og et flertal i nævnet mener ikke, at oplysningerne om Mohameds torturskader og Abdallahs psykiske problemer kan føre til et andet resultat.

»De har ikke taget hensyn til noget som helst,« siger Mohamed.

»Der er ikke nogen menneskelig tanke bag det her.«

– Nogle vil måske argumentere med, at hvis I fik lov til at blive, ville man samtidig åbne for, at alle de flygtninge i Grækenland, som er særligt sårbare, ville kunne komme hertil. Og at der så ville komme alt for mange. Kan du forstå det argument?

»Det er ikke mig, der skal forstå eller ikke forstå det argument. Prøv at sige det til børnene og spørg dem, om de kan forstå det.«

Efterfølgende skriver Mohamed i en mail, at han gerne vil uddybe sit svar.

»Jeg forstår godt argumentet, men selv om Grækenland er medlem af EU og har skrevet under på internationale konventioner, kan man ikke undervurdere, hvor miserable forhold flygtninge lever under,« skriver han.

»Flygtninge i Grækenland, som har fået asyl, får bare et stykke papir, som bogstaveligt talt intet er værd. Det er bare en formalitet, der er ingen tildeling af grundlæggende menneskerettigheder overhovedet.«

Mohamed er også uforstående over for, at Flygtningenævnet ikke lægger vægt på den tragedie, som har ramt familien i Danmark.

Den 30. juli sidste år, kort efter at de havde været til samtale med Udlændingestyrelsen, fødte Safa tvillingepigerne Mariyah og Manisah halvanden måned for tidligt. »Af uvisse årsager,« som der står i obduktionsrapporten fra Odense Universitets Hospital, var de døde ved fødslen.

Mohamed og Safa fik taget et billede af pigerne, der havde fået nystrikket babytøj på. Døtrene ligger nu begravet på Risingskirkegård i Odense, hvor familien har besøgt dem, når de har haft råd til togbilletterne.

Familien håber, at de kan nå at besøge graven en sidste gang, inden de bliver sendt ud af landet. Selv anser Mohamed og Safa det for umuligt, at de i fremtiden skulle få råd til at rejse fra Grækenland til Danmark.

»Hvordan tror du, det føles for en mor ikke at kunne besøge sine børns grav?« siger Safa.

En del af Mohamed og Safas slægtninge befinder sig stadig i Syrien. Af sikkerhedshensyn har Information derfor valgt kun at benævne familien med fornavne. Deres fulde identitet er redaktionen bekendt.

’Hvis vi skal tilbage til Grækenland, har vi ingen fremtid. Hvordan skal vi kunne bo på gaden sammen med vores to små drenge og så endda på så lang afstand fra mine døtre’, siger Mohamed, her sammen med sin kone, Safa. De ufødte tvillingedøtre døde halvanden måned før forventet fødsel og ligger nu begravet i Odense.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Det var dog en værre gang følelsesporno.
Hvad har dødfødte børn at gøre med asylretten?
Men historien viser hvor fantastisk et asylsystem vi har i Danmark, sammenlignet med en del andre lande.
Altså når man har fået asyl efter reglerne.
Hvis ikke, så må man jo rejse igen, det er jo ikke et tag selv bord.
Nu mangler det blot at det også går op for venstrefløjen at vi faktisk behandler flygtninge ordentligt i Danmark.

Georg Kallehauge, Bjarne Frederiksen, Morten Clausen, Hans Aagaard, Christian Larsen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Tag et ansvar Grækenland. Det var sgu da Jer som angreb afghanistan, Irak Og Libyen og sendte en 10.000.000 mennesker på flugt............. eller var det Jer? Eller var vi med til det? OK. Godt vi ikke skal tage vores ansvar så'n rigtigt! ikke en gang Anders Fogh og Per Stiig....

Per Torbensen, David Zennaro, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg mangler ord ift Flygtningenævnets generelle afgørelse, hvad angår forholdene for flygtninge i Grækenland, deres ignorance og brutalitet.

Og jeg mangler også ord for en kommentar, som den første i rækken der virkelig viser, at kommentatoren ikke aner, hvad han taler om, men tillader sig at gribe til et ordvalg af den værste skuffe for at afværge mulig forståelse for, at her er tale om ægte mennesker, ægte børn. De levende og de døde.

David Zennaro, Trond Meiring, Henrik L Nielsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Flygtningenævnets afgørelser er her på det seneste blevet endog meget tvivlsomme.
Der er jo ikke tvivl om, at familien er yderst sårbar, derfor giver beslutningen overhovedet ikke mening.
Det er en tragisk farce, og menneskeligt set dybt bekymrende.

Trond Meiring, Henrik L Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar