Nyhed
Læsetid: 5 min.

Tørken udstiller usikkerhed ved landbrugspakken

De såkaldte efterafgrøder er ifølge landbrugspakken et vigtigt værn mod kvælstof fra øget gødning. Men fire år i træk har landmændene fået lov at udskyde såning af efterafgrøder på grund af vejret. Det viser, at der er behov for flere alternativer, mener naturfredningsforening
Tørken er hård for de danske landbrug.

Tørken er hård for de danske landbrug.

Ritzau Scanpix

Indland
10. august 2018

Jorden på de danske marker er stenhård.

Sommeren har været varm, blæsende og med forsvindende lidt regn. Det betyder, at landbrugsjorden er knastør, hvilket gør det umuligt for de danske landmænd at så de såkaldte efterafgrøder. De skulle ellers have været sået senest 20. august.

Torsdag kom miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) landmændene i møde ved at give dem lov til at udskyde såningen af efterafgrøder til 3. september. Håbet er, at der vil nå at falde regn inden da.

Han gav samtidig landmændene lov til at så rug som efterafgrøde og bruge den som foder – og til at høste græsefterafgrøder, der står i særlige miljøzoner.

Meningen med efterafgrøderne er ellers at fjerne kvælstof fra jorden, som risikerer at blive udvasket til vandmiljøet, når der falder regn. Men i den nuværende situation er der ikke så meget andet at gøre. Det mener både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

»Det er ganske fornuftigt,« siger landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.

Desuden skal der ganske meget regn til, før kvælstoffet bliver udvasket, og lige nu er der udsigt til et varmt og tørt efterår. Derfor er det ikke et problem at udskyde såningen lidt.

Til gengæld udstiller den nuværende situation ifølge Thyge Nygaard en svaghed ved fødevare- og landbrugspakken fra 2015. Pakken lagde op til, at efterafgrøder skulle være et af de vigtigste værn mod udvaskning af kvælstof – særligt i de første år efter indførelsen af pakken.

Men uforudsigeligt vejr gør det svært for landmændene at få sået efterafgrøderne til tiden. Det betyder, at efterafgrøderne måske ikke er helt så pålidelige, som landbrugspakken har lagt op til. Landmændene har således fået dispensation til såning af efterafgrøder i 2015, 2016, 2017 og nu 2018 – enten på grund af regn eller tørke. Det viser en gennemgang af nyhederne på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

»Det vidner om, at noget ikke er helt, som det skal være,« siger Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening.

Fødevare- og landbrugspakken giver landbruget lov til at gøde mere og dermed udlede mere kvælstof. Et af argumenterne for, at det kunne lade sig gøre, var, at man kunne fjerne en del af kvælstoffet med efterafgrøder.

»Men det, som på papiret skulle have været en billig og effektiv løsning på udledningen af kvælstof, viser sig ikke at virke så godt, når det bliver ramt af virkeligheden,« siger Thyge Nygaard.

Tvivler på effekt

Selv om landbrugspakken giver landmændene lov til at gøde mere, skal udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø samlet set reduceres. Det er et krav fra EU.

I forlængelse af landbrugspakken har regeringen og Dansk Folkeparti derfor besluttet, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 7.000 ton frem mod 2021.

Efterafgrøder og anden såkaldt målrettet regulering i landbruget skal stå for en reduktion på 3.500 ton kvælstof frem mod 2021.

De resterende 3.500 ton skal håndteres ved etablering af vådområder, minivådområder og rejsning af skov.

Tørkepakker til landbruget

Første håndsrækning til landbruget 17. juli 2018

  • Økologiske landbrug kan i en periode sænke indholdet af grovfoder i foder til kvæg fra 60 til 50 procent uden at miste deres status som økologisk.
  • Økologiske landbrug kan gives dispensation til at bruge foder, som er høstet på marker, der er under omlægning til økologi og derfor dyrkes efter økologiske principper.
  • Der gives tilladelse til at høste græs på brakarealer og bruge dette til foder.

Anden håndsrækning til landbruget 9. august 2018

  • Landmændene får mulighed for at høste græsefterafgrøder på såkaldte Miljøfokusområder (MFO-afgrøder).
  • Fristen for at etablere alle typer af efterafgrøder forlænges fra den 20. august til den 3. september 2018.
  • Alle landmænd får mulighed for at udså rug i græsudlæg og græsefterafgrøder.
  • Ammoniakbehandling af halm tillades indtil den 31. december 2018. Det kan være med til at sikre grovfoderforsyningen til malkekvæg. Der fastsættes afstandskrav til visse naturområder.

Kilde: Miljø- og fødevareministeriet

Thyge Nygaard tvivler på, at de foreslåede virkemidler vil være nok. Udover den tvivlsomme effekt af efterafgrøderne er han skeptisk over for, om det kan lade sig gøre at finde nok egnede lokaliteter til vådområder.

Ifølge ham bliver landbruget derfor nødt til at tage dele af landbrugsjorden helt ud af produktion, hvis det skal lykkes at reducere udledningerne tilstrækkeligt.

Mere fleksibilitet

Viceformand i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt er enig i, at landbruget har brug for flere alternativer til efterafgrøder.

»Vi har brug for fleksibilitet, så vi bedre kan agere i situationer som den her,« siger han.

Men han er ikke enig i, at den bedste løsning er at tage landbrugsjord ud af drift.

»Det er den absolut dyreste løsning. Landbrugsjorden er jo det, vi lever af,« siger viceformanden.

– Men kan I blive nødt til det – af hensyn til miljøet?

»Det er i hvert fald det absolut sidste valg fra vores side. Både for den enkelte landmand og samfundsøkonomisk bliver det ekstremt dyrt at gøre.«

I stedet mener han, at det ville være en stor hjælp, hvis landbruget fik lov at regne med, at to hektar vintersæd tæller for én hektar efterafgrøder i kvælstofregnskabet. I dag skal der fire hektar vintersæd til for at kompensere for én hektar efterafgrøder. Men Lars Hvidtfeldt mener, at der er fagligt grundlag for at lave en ny omregningsfaktor. Det vil ifølge ham gøre det lettere for landmænd at plante vintersæd med det samme og lade den stå vinteren over frem for at benytte sig af efterafgrøder om efteråret.

Miljø- og Fødevareministeriet fastholder, at efterafgrøder er et godt virkemiddel, der forhindrer, at kvælstof ender i vores vandmiljø.

»Efterafgrøder har også en positiv effekt i forhold til klimaforandringer og anvendes som foder, som er en mangelvare på grund af tørken. Efterafgrøder hjælper dermed klimaet og miljøet og på landbrugets fodersituation. Eksperterne på Aarhus Universitet har vurderet, at det på trods af tørken stadig kan være muligt at opnå den ønskede miljøeffekt med efterafgrøderne. Derfor vil efterafgrøder også være en mulighed for landmændene fremover,« skriver miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V) i en mail til Information.

Han skriver endvidere, at der fra 2019 vil komme en fleksibel frist for, hvornår landmændene skal så deres efterafgrøder.

»Det giver mere råderum og frihed for landmanden til at planlægge i forhold til vejrforholdene, samtidig med at miljøkravene bliver opfyldt. Den endelige model er ved at blive lavet i samarbejde med Aarhus Universitet,« oplyser ministeren.

En hjælpende hånd

Lars Hvidtfeldt understreger, at der er behov for en bred vifte af tiltag, der kan opsuge kvælstof.

»Både ud fra samfundsmæssigt og et miljømæssigt perspektiv, og så at vi kan opretholde en stor landbrugsproduktion.«

– Tørken har ramt landbruget hårdt. Er I nødt til at omstille jer for at blive klar til en fremtid med mere ekstremt vejr?

»Det, vi har mest brug for, er, at vi bliver mere økonomisk robuste, så vi kan tage de her stød, der kommer, for de vil altid komme. Vind og vejr er et vilkår, når man er landmand,« siger Lars Hvidtfeldt.

Det betyder ifølge ham, at landbruget har brug for bedre konkurrencevilkår sammenlignet med andre lande, så det fortsat kan betale sig at drive landbrug i Danmark.

Landbrug & Fødevarer vil også gerne have, at landmændene får lov at udskyde betalingen af moms og grundskyld i år på grund af de 6,4 mia. kr., som tørken angiveligt kommer til at koste landbruget.

Skatteministeriet er nu ved at undersøge, om det kan lade sig gøre. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) skriver til Information, at han gerne vil give landmændene en »hjælpende hånd«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Det er økonomisk uansvarligt ikke at lytte til de kvalificerede advarsler fra verdens samlede videnskab.
Når regnen kommer, er det næste problem ved tørken, ekstremt vejr er følgerne ved de menneskeskabte klimaforandringer, denne problemstilling har politikere været oplyst om i mange år.

Miljøministeriet 2014:
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

Der er tydeligvis brug for nyt samarbejde med bl.a. ‘uvildige’ klimaforskere repræsenterende den samlede konsensus om den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens, bankerne og landbruget, for der er tydeligvis nogen der er, uden indsigt i virkligheden.

Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke landbruget er i stand til at erkende, at deres produktionsform er er en central del af de ekstreme vejrforhold, der ødelægger deres avl, er det svært at være positiv for støtte. Det er jo blot støtte til mere af samme slags.

Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, Egon Stich, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen, Verner Nielsen, Christian Skoubye, lars søgaard-jensen, Hans Larsen, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Landmændene bør finde afgrøder, der bedre kan klare tørke. Med andre ord større spredning af arter i afgrøderne.
Hørte i P1-Morgen at på Lolland var der forsøg med nye afgrøder til erstatning af de mange marker med sukkerroer, der ikke var så "givtig" mere. Her var der nye arter - der kunne spises som en slags ris - der havde klaret tørken ret godt.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

det er ikke så svært: vi skal nøjes med at producere til indenlands forbrug, de arealer, der så frigøres, kan udlægges til naturområder, der kan tiltrække flere turister.

Peter Knap, Mona Blenstrup og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Lavete udbytter, siger landbruget. Hvad med kvaliteten af kornet! Bedre eller ringere? Bedre, vil give bedre priser. I nyere tid er kvaliteten faldet på dansk korn, fordi kornsorterne er blevet mere ydedygtige, giver flere fold per sædekorn. Dermed steg behovet for gødskning, hvilket blev begrænset aht. miljøet. Så det meste af dansk korn kan ikke bruges i levnedsmidler, men anvendes kun til foder=lav afregningspris. Så hvad er kvalitetsniveauet i år?

Kim Houmøller, Flemming Berger og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar