Læsetid: 5 min.

Tørken udstiller usikkerhed ved landbrugspakken

De såkaldte efterafgrøder er ifølge landbrugspakken et vigtigt værn mod kvælstof fra øget gødning. Men fire år i træk har landmændene fået lov at udskyde såning af efterafgrøder på grund af vejret. Det viser, at der er behov for flere alternativer, mener naturfredningsforening
Tørken er hård for de danske landbrug.

Tørken er hård for de danske landbrug.

Ritzau Scanpix

10. august 2018

Jorden på de danske marker er stenhård.

Sommeren har været varm, blæsende og med forsvindende lidt regn. Det betyder, at landbrugsjorden er knastør, hvilket gør det umuligt for de danske landmænd at så de såkaldte efterafgrøder. De skulle ellers have været sået senest 20. august.

Torsdag kom miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) landmændene i møde ved at give dem lov til at udskyde såningen af efterafgrøder til 3. september. Håbet er, at der vil nå at falde regn inden da.

Han gav samtidig landmændene lov til at så rug som efterafgrøde og bruge den som foder – og til at høste græsefterafgrøder, der står i særlige miljøzoner.

Meningen med efterafgrøderne er ellers at fjerne kvælstof fra jorden, som risikerer at blive udvasket til vandmiljøet, når der falder regn. Men i den nuværende situation er der ikke så meget andet at gøre. Det mener både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer.

»Det er ganske fornuftigt,« siger landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Dorte Sørensen
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Dorte Sørensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er økonomisk uansvarligt ikke at lytte til de kvalificerede advarsler fra verdens samlede videnskab.
Når regnen kommer, er det næste problem ved tørken, ekstremt vejr er følgerne ved de menneskeskabte klimaforandringer, denne problemstilling har politikere været oplyst om i mange år.

Miljøministeriet 2014:
Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Fra link:
"Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://naturstyrelsen.dk/media/129289/analyse-af-ipcc-delrapport-2-effek...

Der er tydeligvis brug for nyt samarbejde med bl.a. ‘uvildige’ klimaforskere repræsenterende den samlede konsensus om den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens, bankerne og landbruget, for der er tydeligvis nogen der er, uden indsigt i virkligheden.

Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke landbruget er i stand til at erkende, at deres produktionsform er er en central del af de ekstreme vejrforhold, der ødelægger deres avl, er det svært at være positiv for støtte. Det er jo blot støtte til mere af samme slags.

Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Mona Blenstrup, Egon Stich, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen, Verner Nielsen, Christian Skoubye, lars søgaard-jensen, Hans Larsen, Marianne Stockmarr, Arne Albatros Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Landmændene bør finde afgrøder, der bedre kan klare tørke. Med andre ord større spredning af arter i afgrøderne.
Hørte i P1-Morgen at på Lolland var der forsøg med nye afgrøder til erstatning af de mange marker med sukkerroer, der ikke var så "givtig" mere. Her var der nye arter - der kunne spises som en slags ris - der havde klaret tørken ret godt.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Beck-Lauritzen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

det er ikke så svært: vi skal nøjes med at producere til indenlands forbrug, de arealer, der så frigøres, kan udlægges til naturområder, der kan tiltrække flere turister.

Peter Knap, Mona Blenstrup og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Lavete udbytter, siger landbruget. Hvad med kvaliteten af kornet! Bedre eller ringere? Bedre, vil give bedre priser. I nyere tid er kvaliteten faldet på dansk korn, fordi kornsorterne er blevet mere ydedygtige, giver flere fold per sædekorn. Dermed steg behovet for gødskning, hvilket blev begrænset aht. miljøet. Så det meste af dansk korn kan ikke bruges i levnedsmidler, men anvendes kun til foder=lav afregningspris. Så hvad er kvalitetsniveauet i år?

Kim Houmøller, Flemming Berger og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar