Oprør er der i hvert fald i navnet på den organisation, som 21-årige Ina Degn Woods er repræsentant for. Socialistisk Ungdomsfront hedder den og er i øvrigt ungdomsafdeling for partiet Enhedslisten. Ina Degn Woods forklarer, hvad et nutidigt ungdomsoprør – 50 år efter 1968 – bør rette sig imod:
»I virkeligheden synes jeg jo, det er lidt deprimerende. For det burde rette sig mod det samme som i 1960’erne og 1970’erne. Når man snakker om 1968 i dag, handler det oftest om universitetsbesættelser og om demokrati udelukkende på uddannelsesinstitutionerne. Men når man læser op på, hvad det i virkeligheden handlede om internationalt, så var det bevægelser for antiracisme, feminisme, faglige rettigheder. Nu fremstiller vi ungdomsoprøret som de unge mod de gamle. Jeg ser det i højere grad, som at 99 procent af befolkningen har et interessefællesskab mod de herskende, dengang og nu.«
– Så det er ikke bare unge, der skal gøre oprør?
»Helst var det da alle – eller langt de fleste.«
– Men er det realistisk?
»Jeg kan godt se, at unge har bedre forudsætninger for at gøre oprør, fordi de ikke har alle de forpligtelser, som andre har. Selv om de unge i dag har fået flere og flere forpligtelser: Karakterræs, hele fremdriftstankegangen. Alle velfærdsnedskæringer kommer til at ramme unge på et tidspunkt. Og så er der den prekære jobsituation. Alt det gør, at vi unge har svært ved at finde tid til at være aktive generelt.«
Hvem iværksætter?
Men et oprør kommer jo ikke, uden at nogen iværksætter det. Og hvem er det, spørger Information Ina Degn Woods.
»Jeg tror stadig, at ungdommen har det største potentiale. Ellers ville jeg jo være aktiv kun i Enhedslisten og ikke i SUF, Socialistisk Ungdomsfront.«
Netop det drabelige navn med ordet ’front’ får Information til at spørge, hvor revolutionær SUF er. Svaret lyder:
»Revolution betyder samfundsforandring. De mål, vi har for samfundet, kan vi ikke nå inden for de rammer, der gælder i dag. Ikke alene kæmper vi for konkrete forbedringer i den aktuelle politik, men vi søger også på langt sigt at udvide rammerne.«
– Hvem vil jeres oprør gå ud over?
»Ikke ret mange. For dem, der sidder på magten i dag, er reelt ikke ret mange. Når vi i SUF er feminister, er det ikke alle mænd, der er onde. Og når vi er antiracister, er det ikke alle hvide, der er onde. Jeg vil som hvid – forhåbentligt – skulle aflevere nogle privilegier, men til flertallets bedste. Så dem, der reelt vil blive mast, vil være dem, der sidder på al magten – og alle pengene.«
– Har et sådant oprør udsigt til at lykkes?
»Ikke i morgen. Vi arbejder hver eneste dag på vores skole, på vores arbejdsplads med at diskutere vores visioner. Det er en demokratisk udfordring, at vi har skabt en hverdag, hvor hverken unge eller nogen andre har tid til at sætte sig ned og reflektere over det samfund, vi er en del af.«
EU som middel
Enhedslisten møder kritik – også fra venstrefløjen – for ikke at ville betragte EU som et muligt middel til at nå sine mål. Information spørger Ina Degn Woods, om ikke det er et problem, at Enhedslisten ikke er villig til at bruge EU.
»Nej. EU er en transnational institution, men ikke en international organisation. EU er et instrument, som bruges til at tryne befolkningerne i fattigere lande.«
– Men det skal vel ændres – inden for EU’s beslutningsregler?
»Jeg tror ikke, man kan ændre EU. Det er umuligt, for man skal have et flertal i Parlamentet og enstemmighed blandt medlemslandene.«
– Så du vil ud?
Ina Degn Woods trækker lidt på svaret: »Ehm, ja. Det er ikke et nemt spørgsmål med hensyn til hvordan og hvornår.«
– Dansk Folkepartis Ungdoms formand vil bare ud, siger han i denne interviewserie?
»I modsætning til repræsentanter for Dansk Folkepartis Ungdom tænker jeg ikke bare på, hvad der er godt for folk i Danmark, men også for folk i Italien. EU skal nedlægges og erstattes med en demokratisk og reelt international institution, men Danmark skal ikke bare ud – på bekostning af befolkningerne i Sydeuropa.«
– USA’s præsident, Donald Trump, og hans enegang sætter spørgsmålet om europæisk sammenhold endnu mere på spidsen?
»Når der er to onder, der bekæmper hinanden, gør det ikke nogen af dem gode.«
– Så EU er lige så slem som Trump?
Spørgsmålet ser ud til at pine Ina Degn Woods. Hun svarer:
»For dælen da!«
Og tilføjer:
»Jeg ser, at mange af de ting, de gør, er ret ens. Sådan som mexicanere, der krydser den amerikanske grænse, bliver behandlet, er ikke meget forskelligt fra måden, EU behandler nordafrikanske og mellemøstlige flygtninge. Men det er meget svært at sammenligne en person og en institution.«
– Er du bange for, at næste oprør kan ramme dig selv og det, du står for?
»Det … det er jeg da. Det har da været et problem i perioder i Danmark – og også internationalt – at når man har de holdninger, vi har, så risikerer man at blive overfaldet – eller blive udelukket.«
– Vindene blæser i disse år med højrefløjen?
»Den ekstreme højrefløj gror mange steder. Det vidner om, at vi på venstrefløjen ikke har været gode nok til at komme med vores svar.«
Hvor skal oprøret komme fra?
Det er i år 50-året for 1968 – og hvad retter næste oprør sig imod?
Information taler i denne serie med ledere fra ungdomsorganisationer med et rebelsk udgangspunkt. Vi spørger: Hvad må et nutidigt oprør rette sig imod? Hvem iværksætter det? Hvem rammer det? Har det udsigt til at lykkes?
Information spørger også, om de unge ledere er bekymrede ved tanken om, at næste oprør kan ramme dem selv og det, de står for.
Seneste artikler
Jacob Klivager, formand for SFU: »Vi skal gøre ’Generation Mig’ til ’Generation Os’«
17. august 2018Formanden for SF’s Ungdom, Jacob Klivager, vil gøre oprør til fordel for grøn omstilling – og med EU i førende rolleFormand i DF Ungdom: »Vi skal genopbygge den autoritet, som 1968 nedbrød«
10. august 2018Formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Chris Bjerknæs, vil lave næste ungdomsoprør mod de kulturradikale, de gamle 1968’ere og EU»Vores oprør skal ramme dem, der tror, at unge menneskers værdi kan gøres op efter regnearksmetoder«
6. august 2018For Radikal Ungdoms landsformand, Sigrid Friis Proschowsky handler et ungdomsoprør ikke nødvendigvis om at rive noget ned, men om at bygge større, at turde sigte højere
David Rehling
Ina Degn Woods har ubetinget ret i, at EU's beslutningsproces er noget så gumpetung med konsensuskrav i Rådet samt flertalskrav i Parlamentet - og det bliver meget svært at få dette ændret; men man kan vel efterhånden få flere områder overført til kvalificeret flertalsafgørelser i Rådet.
Men selvfølgelig .... hvis der kræves Traktatændringer, så går alt i stå.
Det er vanskeligere at ændre i Lissabontraktaten end ændre Den danske Grundlov.
Under alle omstændigheder har vi det EU, som medlemslandene har kunne blive enige om i løbet af 60 år.
Hvis vi begynder forfra med at udarbejde de mest strømlinede vedtægter, så bliver Europa ikke færdig i 100 år.
Ung og naiv, uden at kunne svare på selv simple spørgsmål... Og nej, vi - og de unge - har aldrig haft mere fritid eller flere muligheder for at fundere over hvilket samfund vi ønsker at leve i. Ikke så mærkeligt at SUF har så forsvindende en opbakning.
Hun er meget idealistisk i sin tilgang til revolution og hvad vores samfundsproblematikker egentlig er (selvfølgelig fordi hun er del af SUF, som er ligeså idealistiske). Revolution er en spontan reaktion fra en udbrændt, fremmedgjort befolkning, og som ikke kommer til, fordi et par småborgerlige universitetsstuderende og gymnasieelever råber lidt højt. Det er som om hun aldrig har læst Marx og ikke forstår, at det grundlæggende problem i kapitalismen ikke er kapitalakkumulation og hvem merværdien går til, men vareproduktion. Lad tingenes tilstand accelerere ud til det ekstreme, lad uligheden stige, lad klimaforandringerne udvikle sig uberørt, og så skal man nok se revolution.
"Ina Degn Woods fra Socialistisk Ungdomsfront mener, at det er en demokratisk udfordring, at vi har skabt en hverdag, hvor hverken unge eller nogen andre har tid til at sætte sig ned og reflektere over det samfund, vi er en del af"
Sæt dig ned, slap af. Problem løst. Næste.
Et nyt ungdomsoprør er for længst aflyst. Ungdomsoprøret omkring 68 var en enestående boble, der ikke gentager sig i hver ny generation. Det skete på bagkanten af en verdenskrig, og med meget fredsøgende ungdom. Der var større ændringer i samfundet, også andre steder i vesten. Velfærdssamfundet var blevet introduceret, kvinderne kom ind på arbejdsmarked, langt flere fik bedre boliger, og meget andet der er unikt for denne tid. Der var langt større sammenhængskraft mellem middelklasse og arbejderklasse, fordi middelklassen var født ud arbejderklassen og der var solidaritet.
Et tilsvarende ungdomsoprør kommer ikke igen nogen sinde, måske på bagkanten af en 3. verdenskrig, hvis nogen overlever den. Meget af det som de unge kæmpede for dengang, bliver nu rullet tilbage. Der er og kommer mere og mere adfærdsstyring og kontrol. Fattigdommen stiger og middelklassen får flere og privilegier, og den universelle velfærdsstat smuldre.
En anden ting efter 2. verdensskrig var også, at de falske profeter var blevet tyndet voldsomt ud idet de havde afsløret sig selv som kollaboratører under krigen.
Krigen havde synliggjort dem for resten af befolkningen, og deres indflydelse på samfundet reduceret voldsomt i efterkrigs årene.
I dag er aktindsigt en sygdom i samfundet, så de falske profeter kan igen gemme sig, indtil nogen i udlandet gør opmærksom på dem.
Skatte huller og pengehvidevask kun udnyttet af udlændinge?
Jeg tror vi mangler en respekt for hinanden og for dem der er ansat til at se dem der mangler kolde kontanters problemer. Den respekt skal en statsleder af indlysende grunde kendes på i befolkningen. Det kan hun ikke gøre gennem indirekte eller direkte at tage stilling til det religiøse, ved vi fra Moliere, eller bevinget småfilosofi, ved vi fra Holberg. Det gør hun ikke gennem at reagere myndigt på en fremvisning af døde krebs, husker vi fra vores viden om mediehysteri. Det er heller ikke nok at være principfast ved at udlede et haltende menneskesyn af Smith, Marx eller PH. Der skal ånd til, ved vi fra vores hjerter og Nordahl Grieg. Venstre skal ikke kapre Grundtvig, for denne ville brække sig over uligheden i DK i skrivende stund. Og DF skal ikke annektere Kierkegaard for denne talte med alle i sit daglige "Menneskebad". I hvert fald når han høhø orkede det. Vi må gå ind og se Strindberg igen indtil vi lærer lektien: Det er synd for menneskene.
Rummelighed er noget fis, ved vi fra Lex og Klatten og V.S. Naipaul. Der skal lidt respekt til, ved vi fra Erasure.
Alle disse visheder og flere til vil vi gerne sidde og kitte sammen i det der er vores liv sammen her på jorden. Men vi vil gerne føle den rene følelse sorg mens vi gør det. Hyggeligt. Høhø. Frustration vil vi gerne undgå, ved vi fra mountainbikerne. Swish. Bitterhed vil vi gerne undgå, ved vi fra damebladende. Lad os få et helt andet syn på elendighed, for enhver dag har nok i sin plage, ved vi fra Prædikeren. Der er: 1. Tabssorg, 2. Ensomhed, 3. Sorgen over ikke at kunne skille tingene ad, 4. Længsel og 5. Sorgen at være os selv nærmest.
Thomas Andersen
14. august, 2018 - 16:36
Naivitet er en væsentlig og undervurderet historisk drivkraft. Hvis du læser f.eks. Mahatma Ghandis eller Nelson Mandelas selvbiografier, vil du møde nogle grænseløst naive personer set ud fra deres samtids begrænsninger. Det er de naive, som skaber forandringer. De systemkonforme står i vejen.
Når nu talen er om 68, er det passende at bringe et citat af Bob Dylan:
"Don’t stand in the doorway
Don’t block up the hall
For he that gets hurt
Will be he who has stalled..."
Desværre lidt for sent. November 2029 er den dato, hvor verden går i røg!
Ja, der er rigtigt mange der vil gøre egne problemer til alle andres problem.
"Så dem, der reelt vil blive mast, vil være dem, der sidder på al magten – og alle pengene."
Er det en tur under en lastvogn a la Islamisk Stat, eller snarere en metalpresse som den man bruger til skrotbiler der venter?
Om man nu ku sidde på månen og dingle med benen så ku man nok både se og reflektere over hvorfor det er så mange koncerter de unge render til alt fra Roskilde til Smukfest. De unge har ikke meget tid til at reflektere, tror jeg. Kunst og underholdning er det også. Og sku man så reflektere over alle privatbilister som suser gennem Kbh's city, en person i hver bil, åsså brokke sig over at flyet forurener, jamen altså, flyene bliver da i hvert fald fyldt op.
Den bette Ida vil altså mose dem med magten.
Og erstatte dem med nogle andre ved magten. For et magttomrum vil aldrig opstå mellem mennesker, og revolutioner bringer bare nogle andre til magten. Det kan så også være sundt nok engang imellem, så det hele ikke sander til i arvede privilegier, men at tillægge det nogen moralsk værdi skal man nok være historieblind for at gøre.
Man skal selvfølgelig ikke bare lade nogen udøve deres magt ukritisk, og derfor er kunsten er dele magten ud på flere og lade dem - via stærke institutioner - kontrollere hinanden.
Nu kan jeg desværre ikke læse artiklen, det ærgre mig faktisk en del. Da der eller må være noget at komme efter i den, forstås på alle kommentarende, der bygger på devisen"når du bliver ældre, vil du forstå".
"Den bette Ida vil altså mose dem med magten."
Nej. Hun vil gøre sine egne problemer til alle andres problemer, i stedet for at løse dem.