Læsetid: 4 min.

»Vores oprør skal ramme dem, der tror, at unge menneskers værdi kan gøres op efter regnearksmetoder«

For Radikal Ungdoms landsformand, Sigrid Friis Proschowsky handler et ungdomsoprør ikke nødvendigvis om at rive noget ned, men om at bygge større, at turde sigte højere
Sigrid Friis Proschowsky, landsformand for Radikal Ungdom forsikrer: »Man kommer ikke til at se mig kaste med brosten.« Til gengæld siger hun – meget radikalt – om sit oprør: »Vi skal kræve plads ved forhandlingsbordet.«

Sigrid Friis Proschowsky, landsformand for Radikal Ungdom forsikrer: »Man kommer ikke til at se mig kaste med brosten.« Til gengæld siger hun – meget radikalt – om sit oprør: »Vi skal kræve plads ved forhandlingsbordet.«

6. august 2018

Sigrid Friis Proschowsky, den 23-årige landsformand for Radikal Ungdom, går så sagligt-analytisk til værks, som hendes partis selvforståelse tilsiger. Stillet over for spørgsmålet om, hvad et nutidigt ungdomsoprør – her i 50-året for oprøret i 1968 – må rette sig imod, svarer hun:

»Når man taler om ungdommen over en bred kam, er det svært at definere, hvad den er.«

Sigrid Friis Proschowsky har dog mod på at give et bud på to grupper, som nutidens danske ungdom i hvert fald kan deles op i:

»På den ene side dem, der vil forandre verden og ikke er begrænset af landegrænser. Dem kan du kalde ’generation verdensmål’. Den anden side er dem, der rammes af de strømninger, vi oplever lige nu: afmagt, politikerlede, stress, præstationsangst. Og hvad stiller man lige op med det? Det er lidt overvældende. Det er svært at sige noget, der indfanger begge grupper. Men de er hver sin side af samme mønt.«

– Men hvor kommer oprøret fra?

»Opgøret kan også være tosidet. På den ene side det oprør, der handler om at kæmpe for noget og ikke imod. For eksempel at føre FN’s verdensmål ud i livet. Og være med til at forme hvordan. Sidde med ved bordet. På den anden side: Det andet oprør er et mere hjemligt oprør. Mod et system, der hele tiden presser os til at løbe hurtigere, hurtigere, hurtigere og giver mange slag mod psyken. Det oprør går ud på at ville sætte vores egen retning med livet. Frigøre os fra de institutionelle rammer.«

– Kan de to oprør finde sammen?

»Sagtens. Begge dele handler om at skabe nogle bedre vilkår for os selv, for unge andre steder i verden og for dem, der kommer efter os. De to kampe er ikke forskellige, de har bare forskellige perspektiver.«

Hvem gør det?

Men for at noget skal ske, skal nogen jo gøre noget. Adspurgt om, hvem der rent praktisk vil iværksætte et oprør, svarer Sigrid Friis Proschowsky:

»Det her oprør kender hverken partifarve eller uddannelsesbaggrund. Unge mennesker vil i dag gerne forandre noget. Den store forskel er, om man føler man har kapaciteten til at gøre det. Selvtilliden er afgørende.«

Oprør plejer sædvanligvis at gå ud over nogen, der bliver frataget privilegier, de hidtil har nydt. Men det er ikke sådan, Sigrid Friis Proschowsky ser på det:

»Mit ungdomsoprør handler ikke nødvendigvis om at rive noget ned, men om at bygge større. Turde sigte højere. Vi skal overtage stafetten. Jeg vil mere reformere end revolutionere. Dem, det rammer, er dem, der tror, at unge menneskers værdi kan gøres op efter regnearksmetoder. Dem, der mener, at man kan effektivisere og optimere sig ud af alting. Det gælder i det hjemlige uddannelsessystem, og det gælder globalt med hensyn til, hvordan vi undgår klimaforandringer.«

Sigrid Friis Proschowsky, landsformand for Radikal Ungdom

  • Født: 1994 i Hillerød.
  • Uddannelse: Folkeskoleeksamen fra Den Alternative Skole i Hillerød. Studentereksamen fra N. Zahles Gymnasium. Netop afsluttet bacheloruddannelse i statskundskab. Forude venter nogle sabbatår.
  • Joberfaring: Personlig assistent for Ida Auken, før det studentermedhjælper i Miljøstyrelsen.
  • Tillidshverv: 2015-17: Medlem af Forretningsudvalget i Radikal Ungdom (RU), ansvarlig for internationalt samarbejde. Siden august 2017 landsformand for RU.
  • Civilstand: Kæreste med den tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, Stefan Roy Frederiksen.
  • Politisk ambition: »Lige nu at være en, der engagerer ungdommen, får den til at tage skeen i den anden hånd.«

– Har et sådant oprør udsigt til at lykkes?

»Ja, jeg sidder jo i min formandsstol, fordi jeg tror på, at et ungdomsengagement kan forandre verden.«

– Lige nu ser det jo ikke lovende ud?

»Det er jeg ikke enig i. Flere og flere unge engagerer sig i foreningsliv. Ved kommunalvalget sidste år satte førstegangsvælgerne rekord i deltagelse. Man kommer ikke til at se mig kaste med brosten, men dynamikkerne er der. Vi skal kræve plads ved forhandlingsbordet.«

Uventet oprør

Oprør har det med at komme fra andre sider, end det forventes af dem, der sidder ved forhandlingsbordene. Information spørger, om Sigrid Friis Proschowsky er bange for, at næste oprør rammer hende selv og det, hun står for.

»Altså. På den ene side ved jeg godt, at jeg er repræsentant for et 113 år gammelt parti. Og at nogen kan se mig som repræsentant for det bestående. På den anden side er jeg jo også bare én, der er født i 1994. Og derfor har oplevet VKO-flertal, finanskrise, flygtningepres, Facebook og oplevet, hvordan mine medstuderende gik ned med stress, samtidig med at de ville forandre hele verden.«

– Vil et oprør mod det bestående ikke snarere komme fra højrefløjen?

»Det er ikke entydigt et højrefløjsoprør, heller ikke globalt. Det amerikanske valg var ikke bare præget af Trump fra højrefløjen, men også af, at Bernie Sanders i Det Demokratiske Parti var ved at overhale Hillary Clinton venstre om.«

– Men hvad med Europa?

»EU-skepsis findes jo både fra højre og venstre. Jeg oplever nationalisme fra begge sider af midten. Og det er noget, som fylder meget for mig: Hvorfor ønsker nogle, at vi lukker os om os selv?«

– Og hvorfor ønsker de det?

»Det er lidt for let og for politikeragtigt, hvis jeg svarer, at folk er bange for at miste deres job eller miste det ene eller det andet. Mit svar er i virkeligheden, at nationalstaten kan føles som et rart sted midt mellem ’generation præstation’ og ’generation verdensmål’. Nationalstaten bliver det, der er større end os selv, men mere overskueligt end hele verden.«

Serie

Hvor skal oprøret komme fra?

Det er i år 50-året for 1968 – og hvad retter næste oprør sig imod?

Information taler i denne serie med ledere fra ungdomsorganisationer med et rebelsk udgangspunkt. Vi spørger: Hvad må et nutidigt oprør rette sig imod? Hvem iværksætter det? Hvem rammer det? Har det udsigt til at lykkes?

Information spørger også, om de unge ledere er bekymrede ved tanken om, at næste oprør kan ramme dem selv og det, de står for.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

vor Herre bevares - en typisk radikal målsætning der er så omfangsrig at der kan tales op og ned af stolper i århundreder - Som med den Tobin-skat der var en strålende ide men kun hvis den blev gennemført globalt. Ikke engang på EU-plan var nok for de skide radikale.

Kim Houmøller, John S. Hansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar