Interview
Læsetid: 4 min.

10.-klasseelev: »Hvorfor skal undervisningen foregå på en erhvervsskole? Hvad skulle det gøre godt for?«

Regeringen vil gøre 10. klasser mere erhvervsrettede for at vende tendensen med dalende tilstrømning til erhvervsuddannelserne. Det kan ske ved at flytte 10. klasser over på erhvervsskolerne, mener regeringen, der nu nedsætter et ekspertudvalg. Information har spurgt et alternativt ekspertudvalg bestående af 10.-klasseelever om deres holdning til initiativerne
Information har spurgt en række 10.-klasseelever om deres holdning til regeringens erhvervsskoleudspil »Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden«.

Information har spurgt en række 10.-klasseelever om deres holdning til regeringens erhvervsskoleudspil »Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden«.

Daniel Hjorth

Indland
24. september 2018

Klokken ringer ud til frikvarter på Hillerød 10.Klassesskole. Eleverne får deres mobiltelefoner udleveret i pausen, og det er ikke let at få deres opmærksomhed, så de kan kommentere statsministerens erhvervsskoleudspil fra 13. september.

16-årige Benjamin Trab Rasmussen går dog som den første med til at lade sig interviewe. Han er positivt indstillet over for regeringens plan om at flytte flere 10. klasser over på erhvervsskolerne, sådan som Lars Løkke Rasmussen (V) talte om ved præsentationen i torsdags af udspillet »Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden«.

»Jeg ville ikke have særlig meget imod, hvis undervisningen foregik på en erhvervsskole,« siger Benjamin Trab Rasmussen, for han regner alligevel med at begynde på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse.

Han ved endnu ikke, hvilken linje han vil gå på, og derfor tror han, at undervisning på en erhvervsskole kunne give ham større afklaring i forhold til, hvad han skal vælge.

»Men jeg kender rigtig mange, der ikke ville synes om det. Erhvervsskolerne har ikke så godt et ry som gymnasierne,« siger Benjamin Trab Rasmussen, der fortæller, at han ikke kender andre, som søger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. 

Den historie understøttes af statistikkerne. I år 2000 valgte 37 procent af 10.-klasseeleverne at fortsætte på en erhvervsuddannelse. I 2018 er det tal faldet til 25 procent.

Faldet i elevtilstrømningen sker til trods for, at skiftende regeringer har bestræbt sig på at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. De har blandt andet indført målrettet brobygning, et 20/20-forløb, der kombinerer 10. klasse med grundforløbets første del på erhvervsuddannelserne, og en såkaldt EUD10, som er et ekstra skoleår efter 9. klasse, hvor man kan blive bedre til dansk og matematik og finde ud af, om en erhvervsuddannelse er noget for en.

Benjamin Rasmussen og Wilma Godt-Hansen.

Benjamin Rasmussen og Wilma Godt-Hansen.

Daniel Hjorth

For at modgå tendensen til at færre søger ind på erhvervsuddannelserne, vil regeringen altså gerne have flere 10. klasser til at flytte over på erhvervsskolerne, sådan som det allerede er sket i et begrænset omfang.

For at det kan ske på den mest hensigtsmæssige måde, nedsætter regeringen et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse kan erhvervsrettes, så 10. klasse i højere grad bliver »starten på en erhvervsuddannelse snarere end afslutningen på grundskolen«.

Planen er, at ekspertudvalget inden udgangen af 2019 skal komme med konkrete bud på, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan få en erhvervsrettet saltvandsindsprøjtning.

Gymnasievejen

10.-klasseeleven Wilma Godt Hansen på 16 år virker lettet over, at det faglige indhold på hendes skole endnu ikke er blevet rettet mod erhvervsuddannelserne. 10. klasse har ifølge hende kun haft én funktion, og det har ikke været at snuse til de forskellige muligheder, som folkeskolens afgangseksamen giver adgang til. Nej, hun har i mange år haft direkte kurs mod gymnasiet, og 10. klasse er en forberedelse til det. 

»Jeg vil gerne gå i gymnasiet, fordi der ikke rigtig er noget andet, der interesserer mig. Og jeg skal slet ikke være tømrer,« siger hun, mens sidemakkeren nikker samstemmende.

Egentlig ser hun ikke sig selv som en særlig boglig type. Men det er nu engang den vej, hendes venner går, og det er den vej, hendes familie har taget, så hun kan slet ikke forestille sig andet.

»Fordi de andre gør det, så tænker jeg bare, at jeg også skal gøre det,« siger hun, inden frikvarteret slutter.

Tilde Hansen og Emil Munnicke.

Tilde Hansen og Emil Munnicke.

Daniel Hjorth

Tilbage i klassen er eleverne i færd med at iføre sig ensfarvede løbe-T-shirts i anledning af et traditionsrigt løb rundt om den store Slotssøen i Hillerød. Viceskoleleder Tine Beim fortæller, at hun i syv år har sendt eleverne ud »i den store verden«, og efterhånden er der ved at tegne sig et klart mønster: Ca. 70 procent vil fortsætte i gymnasiet, mens den resterende andel vil vælge en erhvervsuddannelse eller noget tredje, estimerer hun. Og de tal har ikke ændret sig synderligt, forklarer Tine Beim.

»Selv om vi har en EUD10, så vil mange have fokus på at starte i stx eller de andre gymnasielle uddannelser. Vi holder løbende samtaler med eleverne for at give dem indblik i deres muligheder. Og nogle af eleverne når da også at skifte mening undervejs,« siger hun, mens hun sætter sikkerhedsnåle i løbetrøjen på en elev, så en papirflap med nummer kan anes.

Seneste rapport fra Rambøll/Quarts, der er bestilt af Undervisningsministeriet, viser, at der er stor forskel på, om eleverne vælger en erhvervsuddannelse alt afhængig af, hvilken type 10. klasse de går i. Omkring 79 procent af eleverne, som går på en 10. klasse med en 20/20-ordning, fortsætter på en erhvervsskole. For en 10. klasse på en kommunal ungdomsskole, som 10.Klassesskolen i Hillerød er, gælder det kun 43 procent af eleverne. 

Emil Munnicke har ikke iført sig løbetrøjen endnu. Han retter på sin hvide kasket og fortæller, at han drømmer om at blive frisør, som hans farfar var det.

»Hvorfor skal undervisningen foregå på en erhvervsskole? Hvad skulle det gøre godt for,« spørger han.

– For så kan man blive klogere på, hvad det vil sige at gå på en erhvervsskole?

»Det tror jeg ikke nødvendigvis, at man gør,« lyder konklusionen fra Emil Munnicke.

Også Tilde Hansen, der er 16 år, er skeptisk over for ideen om at gøre 10. klasse mere erhvervsrettet. Hun vil rigtig gerne blive noget inden for musikbranchen og vil gerne på gymnasiet. Men hun ser ikke sig selv som udpræget boglig.

– Ville det så ikke give mere mening at starte på en erhvervsskole i stedet for?

»Det ved jeg faktisk ikke,« siger hun og trækker på skulderne. Tilde Hansen er indforstået med, at det kræver hårdt arbejde at gå i gymnasiet. Hun vurderer det dog som den løsning, der vil gavne hende på længere sigt.

»Jeg synes, at det er dumt, at så mange elever stræber efter at gå i gymnasiet, men på den anden side, så virker det som det sikreste valg at tage,« siger Tilde Hansen. 

Men hvis undervisningen foregik på en erhvervsskole, så kunne det jo være, at du skiftede mening?

»Ja, måske.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frode Sørensen

Kan man opfordre unge til at tage en erhvervsuddannelse, når de regeringsbærende partier ikke vil forbyde kræftfremkaldende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet?
De vil blive de mest udsatte. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er der årligt 1600 tilfælde af arbejdsbetinget kræft.
De traditionelle sikkerhedsforanstaltninger er i dette tilfælde utilstrækkelige som f.eks. med asbest ved renovering af bygninger, der forårsager ca. 130 døde årligt af den specifikke lungehindekræft.
Som beskæftigelsesminister ville Mette Frederiksen ikke endgang forbyde kræftfremkaldende stoffer, hvor der findes mindre farlige muligheder, og som endog var forbudt i nabolande. Det gælder krystallinsk kvartssand til sandblæsning og trichlorethylen til metalaffedtning.
I sin tale på kongressen kom Mette Frederiksen ikke ind på arbejdsmiljøet.

Brobygning er en god ide, man får indsigt, det skal der være både til erhvervsskolerne og gymnasierne og HF samt andre uddannelser.

Hvis Mette F skulle gå i detailer med alt mulig i sin kongrestale, blev hun aldrig færdig. Gå til EU politikerne i stedet og få svaret.