Læsetid: 3 min.

Det åbner for nye muligheder for at begå terror, når enhver kan købe og styre en drone

Mens Politiets Efterretningstjeneste er ved at optrevle et netværk i Danmark, der har forsynet Islamisk Stat med avanceret droneteknologi, vokser bekymringen for konsekvenserne, hvis dronerne vendes mod Europa
En oprørskriger inspicerer, hvad der formodes at være resterne af en drone fra det syriske regime. Under den syriske borgerkrig har også Islamisk Stat brugt droner. 

En oprørskriger inspicerer, hvad der formodes at være resterne af en drone fra det syriske regime. Under den syriske borgerkrig har også Islamisk Stat brugt droner. 

Ritzau Scanpix

1. oktober 2018

Hvem som helst kan for omkring 50.000 kroner købe en såkaldt landbrugsdrone, der er stor nok til at transportere omkring 20 liter væske. Og hvem som helst kan uden særlig træning efter et par timers øvelse lære at styre dronen.

Det åbner for helt nye perspektiver både for terrorisme og for krigsførelse, vurderer Jon Kjellund, der tidligere har arbejdet med området for Center for Militære Studier.

»Forestil dig, at sådan en landbrugsdrone, hvortil der er monteret 20 kg sprængstof, dirigeres ind over et europæisk fodboldstadion proppet med tilskuere. Operatøren kan befinde sig en halv kilometer væk, og vi vil ikke være i stand til at forhindre det,« siger Jon Kjellund som et tænkt eksempel på de skrækscenarier, der kan udfoldes, nu hvor droneteknologien er blevet billig, nem og tilgængelig for alle og enhver.

I sidste uge blev to 29-årige mænd anholdt af Politiets Efterretningstjenste (PET) og Københavns Politi og sigtet for at have medvirket til forsøg på terrorisme i udlandet ved at have indkøbt droner og hobbyfly til Islamisk Stat i Syrien. Den ene er ifølge DR underviser på Copenhagen Business Academy og den anden cykelhandler.

I alt er seks personer nu sigtet i sagen, blandt andre dansk-libaneseren Basil Hassan, der er fængslet in absentia. Han har ifølge DR  spillet en central rolle i Islamisk Stats droneprogram, og han formodes at have stået bag attentatforsøget mod islamkritikeren Lars Hedegaard i 2013.

Jon Kjellund påpeger, at det ikke er så vanskeligt endda at bruge droner:

»Perspektiverne lige nu er, at enhver kan købe en drone, sætte en håndgranat på og dirigere dronen ind over en forsamling. Du kan kort sagt lave en autonom selvmordsbombe, uden du selv behøver at være selvmordsbomber og sætte livet til. Og hvis du gør det tilstrækkelig mange gange, kan der ske skade for mange millioner af kroner.«

Indtil den syriske borgerkrig brød ud i 2011 var droner anvendt i krig først og fremmest kendt i offentligheden som de amerikanske såkaldte Predator-droner. De var på størrelse med et jagerfly, de kunne flyve rundt over Pakistans bjerge, selv om de blev dirigeret fra en kommandocentral i USA, og de kostede en bondegård. Men med udviklingen af en teknologi til små kommercielle droner er billedet fuldstændig ændret. Det samme er mulighederne for at øve terror.

»Der er vi virkelig sårbare, som jeg ser det. For selv om teknikken til at beskytte os er ved at blive udviklet, så vil det være en omfattende, ja næsten praktisk umulig opgave, at spænde en beskyttelsesparaply ud over hele landet. Hvis alt skulle beskyttes, skulle vi have censorer, jamming og alt muligt udstyr i alle offentlige bygninger i hele Danmark,« fortsætter han.

50 daglige droneangreb

Under borgerkrigen i Syrien har Islamisk Stat brugt droner i stigende omfang. Og så tidligt som december 2016 advarede chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen mod droner:

»Vi har fulgt IS’ brug af droner på slagmarken og set, hvordan kapaciteten løbende har været i udvikling. Det er klart, at der er en potentiel risiko for, at IS kan overføre de erfaringer, som de måtte opbygge dernede,« sagde FE-chefen dengang til Jyllands-Posten.

Ifølge Jon Kjellund har IS brugt de små droner både offensivt med sprængladninger og håndgranater monteret og til opklaring med påmonterede kameraer. Under belejringen af den irakiske by Mosul blev amerikanerne ifølge en rapport fra den amerikanske Mosul Study Group angrebet dusinvis af gange dagligt med droner.

»Nu hvor IS er slået tilbage i Syrien, er spørgsmålet, hvad der sker med den teknologi. Vil ondsindede grupper lave terror med droner i Europa? Vi ved det ikke, men truslen kan blive stor mod europæiske lande,« advarer Jon Kjellund.

Droner er meget vanskelige at stoppe med traditionelle kinetiske våben, dvs. projektilskydende våben. Så hvis droner skal stoppes, er den bedste løsning sandsynligvis elektronisk.

»Der er et kapløb i gang for at udvikle antidroneteknologi. Det kan være forskellige ting, f.eks. instrumenter der kan jamme forbindelsen mellem dronen og operatøren, så dronen mister retning, eller det kan være systemer, der kan detektere og neutralisere dem. Men det er alt sammen meget ny teknologi og foreløbig kun monteret på meget vigtige regeringsbygninger og lignende i Vesten.«

På længere sigt vil den nye droneteknologi ændre på krigsførelsen, mener Jon Kjelland.

»Om 20-30 år vil vi se mange flere droner på slagmarken, som vil kunne mange forskellige ting. Vi står på tærsklen til et skifte på den måde, man vil føre krig på i fremtiden.«

Den store Ain al-Asad-base huser bl.a. danskere, amerikanere, canadiere, italienere, letter og ikke mindst 7.000 mand fra den irakiske hær.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis militære droner hang over Danmark er jeg sikker på, at vi ville kalde det terror. Når de hænger over Afghanistan, Irak, Libyen, Pakistan og alle de andre lande hvor de vitterlig hænger over folk, så er det også terror.

Erik Karlsen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Kim Øverup, Søren Bro, Torben Skov, Bettina Jensen, Ib Christensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det er kun forkert når andre gør det!

Hedder det ikke "vær overfor andre som du gerne vil have andre er over for dig" Så tænk over hvem der har lært dem det.

Erik Karlsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Søren Bro og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Så er det her igen: Teknologien hjælper ondskaben og magten og lidelsen er stadig tilhørende det enkelte menneske. Ja det er da forfærdeligt at vi i Europa skal frygte vores egen teknologi eller er det bare karma? årsag og virkning?
Det er fatalt at der rundt omkring opstår terrorgrupper hvor den menneskelige lidelse er ligegyldigt, men denne terror opstår jo kun fordi mennesket tilsyneladende stadig bilder sig ind at magten kan bevares og udvides med våben i hånd og nu via cyberspace. Rent principielt? Hvorfor skal vores område egentlig gå fri set i lyset af vore handlinger og adfærd?

Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Carsten Munk, Ib Christensen, Søren Bro, Torben Skov og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Og angående vores adfærd så kender vi den jo næppe.
Tag vores skatteyder betalte erhvervsstøtte til fremstilling af undertrykkende overvågnings software, som det ikke var meningen vi skulle kende til at vi betalte. Altså vi skulle ikke kende vores egen deltagelse.
Hvor mange konflikter stammer mon fra privat pengegrisk adfærd, som så ender med at blive vores adfærd?
Der var ingen masseødelæggelses våben i Irak, og er vi egentlig helt sikker på vi kender den fulde forklaring på hvad vi skulle i Afghanistan?

Torben Skov, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar

hvorfor er det nu lige at man skulle ønske at importere droneudstyr i DK, når det er nemt tilgængeligt i nærområdet? Er der nogen, der ønsker at opretholde et kunstigt højt trusselsniveau?

Jørgen Clausen

Sådan et "system" koblet op på f.eks. de sociale medier og anden big data kan på millisekunder udpege de "ønskede" og de "uønskede", når den politiske situation er tilstede, som f.eks. under nazismen i Tyskland.

Ib Christensen

@Jørgen Clausen

https://en.wikipedia.org/wiki/Slaughterbots

Slaughterbots is a 2017 arms-control advocacy video presenting a dramatized near-future scenario where swarms of inexpensive microdrones use artificial intelligence and facial recognition to assassinate political opponents based on preprogrammed criteria. The video was released onto YouTube by the Future of Life Institute and Stuart Russell, a professor of computer science at Berkeley, on 12 November 2017.[1] The video quickly went viral, gaining over two million views.[2][3] The video was also screened to the November 2017 United Nations Convention on Certain Conventional Weapons meeting in Geneva.[4]