Læsetid: 5 min.

Adam Smith var den økonomiske liberalismes fader. Men han havde også blik for næstekærligheden

Selv 225 år efter Adam Smiths død udgør hans ideer kernen i den dominerende økonomiske tænkning og politik. Men liberalisterne har skrevet Smiths sans for det moralske menneske ud af historien
Wealth of Nations (Nationernes Velstand) udkom i 1776 og betegnes normalt som Adam Smiths hovedværk

Sofie Holm Larsen/iBureauet

14. september 2018

I et par hundrede år har kloge hoveder diskuteret ’Das Adam Smith Problem’.

Diskussionens og problemets omdrejningspunkt er den skotske moralfilosof og økonom Adam Smith, der blev født under den industrielle revolution i 1723 i den lille skotske handelsby Kirkcaldy og døde 67 år senere, ugift, barnløs og ifølge nogle kilder skuffet over sin livsindsats.

Smith, der var faderløs og levede store dele af livet med sin mor, er blevet beskrevet som svagelig, distræt, nervøs og med hypokondriske tendenser, men er ikke desto mindre gået over i historien som ’økonomiens fader’ eller, mere præcist, den økonomiske liberalismes fader og opfinder af begrebet ’den usynlige hånd’, forestillingen om at markedet selv flytter pengene rundt til det fælles bedste.

Blå bog: Adam Smith

1723-1790

Kendt for ’den usynlige hånd’ og endnu i dag ledestjerne for liberalister verden over.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Wienberg Hansen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Torben K L Jensen
  • Peter Tagesen
  • Kurt Nielsen
  • Anders Reinholdt
  • Kim Folke Knudsen
  • Trond Meiring
Lone Wienberg Hansen, Hans Ditlev Nissen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener, Torben K L Jensen, Peter Tagesen, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Spændende artiklel om Liberalismens Fader Adam Smith (1723-1790).

The Wealth of Nations (1776)

Det minder os om idelogiens begrænsninger. På den ene side de ideelle og filosofiske overvejelser og så tendensen til at gøre ideologi til en hæslig isme en total og absolut forklaring på alle hændelser her i Verden. Det hopper kæden helt af for lille mig. For ingen ideologi kommer nogensinde til at ligge inde med tilnærmelsesvis den absolutte sandhed, den være sig nok så smuk, nok så ideel, nok så visionær.

Den samme form for absolutisme har fået begreber som kommunisme og socialisme til at korrumpere og resultatet var i utallige tilfælde absolut forfærdeligt.

Citat fra artiklen:

Adam Smith betoner her sympati for andre og fællesskabsfølelse som noget centralt i den menneskelige natur og vigtigt for samfundets funktion. Han anfører, at søgen efter visdom og dyd – ikke efterstræbelse af rigdom og magt – er den rette måde at opnå andres anerkendelse på.

Altså tilsyneladende det stik modsatte af det senere budskab om egennytten og konkurrencen som den rette vej til velstand. ( Citat Slut )

Er det i dette citat, at vi finder forskellen på det ægte liberale personlige livssyn og neoliberalismens hæslige kopi ?. Neoliberalismen gør higen efter magt og rigdom til den eneste drivkræft, som driver samfundet " fremad ".

Jeg anser mig selv for et liberalt sindet menneske, men jeg kan ikke fordrage den neoliberalistiske isme (systemtænkning). Den er en dyrkelse af udnyttelse af medborgerne og en dyrkelse af ulighedens fortræffeligheder.

Jørgen Wentzlau, Michael Waterstradt, Steen Oluf Karlsen, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Thomas Olsen, Steen K Petersen, Werner Gass, Karsten Aaen, Leo Nygaard, Kurt Nielsen, Leif Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Der er forskel på ismer - er den forklarende på folks adfærd som hos Adam Smith og Karl Marx eller er det retningslinjer for idealer som i religion og indretning af samfund som i socialisme.
Der ligger den grundlæggende forskel - den forskel der giver mening for de fleste.

Martin Sørensen

tak for den beskrivelse af "min" adam smith. Som georgist. og retstatsmand. er Adam smiths. liberalisme. nærmere min liberalisme. end. den konservative neo liberalisme er det.

der er mere hund i en hundekiks, end klassisk liberalisme i neoliberalismen. neo liberalismen ser bort fra kernen ja grundlaget for liberalismen. nemlig, en fysiokratisk resurse beskatning som der frigøre vores arbedskraft og handlen fra at være skattebærende.

vi ægte liberale, ønsker og beskatte jord ressourcer og arv. ikke arbejde kapital og handel. derfor er neoliberalismen ikke liberal men konservativ.... konservativmen ønsker og beskytte. jord og resurse ejere. arv skal gå i arv fra generation til generation uden og betale skat, mens jeg som ÆGTE liberal ønsker og beskatte arv med en nærmest fuld arveafgift som jeg ønsker fuld grundskyld. på jord og andre resurser.

Adam smith var ægte fysiokratisk liberal humanist ganske som hans arvtager henry george også var det.

venlig hilsen martin sørensen medlem af landsledelsen for retsforbundet.

Martin - Den tager vi lige internt :-)
Beskattes jorden fuldt ud mister den sin værdi - sin handelsværdi. Den er i praksis overtaget af fællesskabet - af staten. Der er således ingen værdi at lægge afgift på.
Arves huset, følger brugsretten til grundarealet med.
Huset har en værdi, og man så uafhængigt afgøre, om det skal afgiftsbelægges.
(min private udlægning, som baseres på bl.a Ib Christensens opfattelse af jordværdiens vandring mod nul )

Det jeg bed mærke i i artiklen var selviskheden contra uselviskheden og denne fortielse :
" Da ti nobelpristagere i 1990 med en række essays således markerede 200-året for Smiths død, rummede ikke én af teksterne en omtale af Moral Sentiments."
Fanden læser bibelen.

Hvor meget halm kan der tærskes på Adam Smith? Han var et menneske af kød og blod. At diskutere ham ud fra såkaldt "liberale" moderne værdier giver totalt ingen mening. Drop det konstante redaktionsbehov for at sælge overskrifter og debatnørderiet.

Niels Duus Nielsen

Ryan Kliholm, hvor meget halm kan der tærskes på Aristoteles? At dømme efter litteraturen ganske meget. Og interessant er det da, at man stadig finder nye erkendelser i oldgamle værker. Hvor meget halm kan der tærskes på Karl Marx?

Alle tænkere står på skulrene af tidligere tænkere. Uden Adam Smith, ingen Karl Marx, uden Karl Marx, ingen Thomas Piketty.

Hvis vi nu har overset en fejl i Adam Smiths værk, vil denne fejl så ikke leve videre i nutidige teorier, der baseres på Smiths tænkning? Eller som beskrevet i artiklen: Hvis vi foretager en fejllæsning og overser vigtige teoretiske præmisser, vil alle efterfølgende teorier så ikke lide under denne fejllæsning?

Tanker hænger ikke frit i luften, de har alle rødder i ældre tanker, så det er aldrig for sent at undersøge gamle teorier.

Peter Michaelsen, Rolf Andersen, Leo Nygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Forskellige tidsaldre fortolker forskelligt. Højst sandsynligt alle disse antagelser om filosofiske værker ville blive gjort til skamme hvos filosoffen kunne bringes til live og forsvare sine værker.