Læsetid: 5 min.

Adam Smith var den økonomiske liberalismes fader. Men han havde også blik for næstekærligheden

Selv 225 år efter Adam Smiths død udgør hans ideer kernen i den dominerende økonomiske tænkning og politik. Men liberalisterne har skrevet Smiths sans for det moralske menneske ud af historien
Wealth of Nations (Nationernes Velstand) udkom i 1776 og betegnes normalt som Adam Smiths hovedværk

Sofie Holm Larsen/iBureauet

14. september 2018

I et par hundrede år har kloge hoveder diskuteret ’Das Adam Smith Problem’.

Diskussionens og problemets omdrejningspunkt er den skotske moralfilosof og økonom Adam Smith, der blev født under den industrielle revolution i 1723 i den lille skotske handelsby Kirkcaldy og døde 67 år senere, ugift, barnløs og ifølge nogle kilder skuffet over sin livsindsats.

Smith, der var faderløs og levede store dele af livet med sin mor, er blevet beskrevet som svagelig, distræt, nervøs og med hypokondriske tendenser, men er ikke desto mindre gået over i historien som ’økonomiens fader’ eller, mere præcist, den økonomiske liberalismes fader og opfinder af begrebet ’den usynlige hånd’, forestillingen om at markedet selv flytter pengene rundt til det fælles bedste.

Blå bog: Adam Smith

1723-1790

Kendt for ’den usynlige hånd’ og endnu i dag ledestjerne for liberalister verden over.

Smith tilskrives introduktionen i økonomisk teori af begreber som udbud og efterspørgsel, konkurrence, egeninteresse og frie markeder. Som sådan kan han stadig bringe sindene i kog og agere skydeskive for følelsesladede angreb på liberalismens viderværdigheder. Samtidig er han fortsat ledestjerne for f.eks. den neoliberale britiske tænketank Adam Smith Institute og den amerikanske frimarkeds- og kapitalismepromoverende organisation Adam Smith Society.

Det er næppe en overdrivelse at sige, at det endnu i dag – mere end 225 år efter hans død – er Smiths tanker, der udgør kernen i den dominerende økonomiske tænkning, herunder i de dynamiske ligevægtsmodeller, der i afgørende grad dikterer den førte økonomiske politik. Den indsigt kunne man have undt ham at få med i graven, da han, angiveligt skuffet, gik bort.

Egeninteressen i centrum

Men Smith var andet og mere end en kejtet liberalist med skrantende helbred. Som menneske beskrives han som kærlig og omsorgsfuld over for sine venner, som intellektuel var han dybt passioneret og diskussionsivrig, når først han blev fanget af et emne, og hans videnskabelige indsats er mere nuanceret og kompliceret end prædikatet ’liberalismens fader’ lader ane. Deraf Das Adam Smith Problem.

Wealth of Nations (Nationernes Velstand), der udkom i 1776 og siden af forfatteren blev revideret fire gange, betegnes normalt som Smiths hovedværk.

Værket på godt 500 sider blev straks en bestseller og satte dagsorden for den tids tænkere i både Storbritannien og Kontinentaleuropa.

Det var med Wealth of Nations Adam Smiths ambition at formulere de indtil da ikkenedfældede lovmæssigheder, der via markedet styrer økonomien og skaber velstanden i samfundet.

En af værkets nøgleformuleringer om det enkelte menneske som aktør i økonomien lyder sådan:

»Det er ikke hans hensigt at fremme det almene vel, og han ved heller ikke, hvor meget han gør det. Ved at støtte den hjemlige industri frem for den udenlandske har han alene sin egen gevinst i tankerne, og han ledes i dette som i så mange andre spørgsmål af en usynlig hånd til at gavne et formål, som ikke indgår i hans hensigt. Og det er nu heller ikke så dårligt for samfundet, at dette formål ikke indgår i denne hensigt. Ved at forfølge sin egen interesse fremmer han ofte samfundets interesse mere effektivt, end hvis han virkelig havde til hensigt at fremme den. Jeg har aldrig oplevet meget godt komme fra folk, der påstod at handle for det almene vel.«

En anden berømt passage lyder:

»Det er ikke på grund af slagterens, bryggerens og bagerens velvilje, at vi kan se frem til vores middagsmåltid, men fordi de ser på deres egen interesse. Det er ikke deres menneskelighed, vi henvender os til, men deres egenkærlighed.«

Selviskhed, arbejdsdeling, bytte af varer og tjenester på et konkurrencebaseret marked er i Smiths optik de faktorer, der skaber velstand i den type økonomi, som man efter hans død begyndte at omtale som kapitalisme.

Den iboende sympati

Problemet, Das Adam Smith Problem, er, at den skotske tænker ikke bare var økonom. Han var også moralfilosof og udgav i 1759 – 17 år før Wealth of Nations – det, der må betegnes som hans første hovedværk, The Theory of Moral Sentiments (Teorien om de moralske følelser).

I dette værk på 436 sider synes Smith at sige det stik modsatte af budskabet om selviskhed i Wealth of Nations. En central formulering i Moral Sentiments lyder:

»Uanset hvad man anser mennesket for at være, findes der åbenbart i dets væsen nogle principper, der gør, at det interesserer sig for andres ve og vel, og som gør, at det betragter deres lykke som afgørende, også selv om dette ikke gavner det selv.«

Adam Smith betoner her sympati for andre og fællesskabsfølelse som noget centralt i den menneskelige natur og vigtigt for samfundets funktion. Han anfører, at søgen efter visdom og dyd – ikke efterstræbelse af rigdom og magt – er den rette måde at opnå andres anerkendelse på.

Altså tilsyneladende det stik modsatte af det senere budskab om egennytten og konkurrencen som den rette vej til velstand.

Tesen om selviskheden som drivkraft i en kapitalistisk økonomi har til denne dag fået lov at dominere den offentlige diskurs om Adam Smiths bidrag og rolle som liberalismens fader. Da ti nobelpristagere i 1990 med en række essays således markerede 200-året for Smiths død, rummede ikke én af teksterne en omtale af Moral Sentiments.

Men uden for mainstreamdiskursen har diskussioner mellem økonomiske historikere i et par århundreder roteret om paradokserne i moralfilosoffen/økonomens to hovedværker. Benævnt Das Adam Smith Problem, fordi tyske økonomer påbegyndte debatten, er diskussionen fortsat til denne dag.

Nogle hævder, at Smith simpelthen ændrede syn på mennesket og verden i tiden mellem de to værker, mens andre ser en logisk sammenhæng i værkerne.

Smiths danske oversætter Claus Bratt Østergaard skriver f.eks., at Nationernes Velstand kan læses som »en refleksion over konflikten mellem det frie markeds potentiale og det kapitalistiske samfunds moralske underskud«.

Og nobelpristager i økonomi Amartya Sen skrev allerede for 30 år siden, at »det er den moderne økonomis indsnævring af Smiths brede menneskesyn, der kan ses som en af de store mangler ved nutidens økonomiske teori. Denne forarmelse er tæt relateret til den økonomiske videnskabs distanceren sig fra etik«.

Anbefaling til videre læsning: Claus Bratt Østergaard: Adam Smith – Moralfilosof og økonom. Informations Forlag, 2015.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Wienberg Hansen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Torben K L Jensen
  • Peter Tagesen
  • Kurt Nielsen
  • Anders Reinholdt
  • Kim Folke Knudsen
  • Trond Meiring
Lone Wienberg Hansen, Hans Ditlev Nissen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener, Torben K L Jensen, Peter Tagesen, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Kim Folke Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Spændende artiklel om Liberalismens Fader Adam Smith (1723-1790).

The Wealth of Nations (1776)

Det minder os om idelogiens begrænsninger. På den ene side de ideelle og filosofiske overvejelser og så tendensen til at gøre ideologi til en hæslig isme en total og absolut forklaring på alle hændelser her i Verden. Det hopper kæden helt af for lille mig. For ingen ideologi kommer nogensinde til at ligge inde med tilnærmelsesvis den absolutte sandhed, den være sig nok så smuk, nok så ideel, nok så visionær.

Den samme form for absolutisme har fået begreber som kommunisme og socialisme til at korrumpere og resultatet var i utallige tilfælde absolut forfærdeligt.

Citat fra artiklen:

Adam Smith betoner her sympati for andre og fællesskabsfølelse som noget centralt i den menneskelige natur og vigtigt for samfundets funktion. Han anfører, at søgen efter visdom og dyd – ikke efterstræbelse af rigdom og magt – er den rette måde at opnå andres anerkendelse på.

Altså tilsyneladende det stik modsatte af det senere budskab om egennytten og konkurrencen som den rette vej til velstand. ( Citat Slut )

Er det i dette citat, at vi finder forskellen på det ægte liberale personlige livssyn og neoliberalismens hæslige kopi ?. Neoliberalismen gør higen efter magt og rigdom til den eneste drivkræft, som driver samfundet " fremad ".

Jeg anser mig selv for et liberalt sindet menneske, men jeg kan ikke fordrage den neoliberalistiske isme (systemtænkning). Den er en dyrkelse af udnyttelse af medborgerne og en dyrkelse af ulighedens fortræffeligheder.

Jørgen Wentzlau, Michael Waterstradt, Steen Oluf Karlsen, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Werner Gass, Karsten Aaen, Leo Nygaard, Kurt Nielsen, Leif Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Der er forskel på ismer - er den forklarende på folks adfærd som hos Adam Smith og Karl Marx eller er det retningslinjer for idealer som i religion og indretning af samfund som i socialisme.
Der ligger den grundlæggende forskel - den forskel der giver mening for de fleste.

Martin Sørensen

tak for den beskrivelse af "min" adam smith. Som georgist. og retstatsmand. er Adam smiths. liberalisme. nærmere min liberalisme. end. den konservative neo liberalisme er det.

der er mere hund i en hundekiks, end klassisk liberalisme i neoliberalismen. neo liberalismen ser bort fra kernen ja grundlaget for liberalismen. nemlig, en fysiokratisk resurse beskatning som der frigøre vores arbedskraft og handlen fra at være skattebærende.

vi ægte liberale, ønsker og beskatte jord ressourcer og arv. ikke arbejde kapital og handel. derfor er neoliberalismen ikke liberal men konservativ.... konservativmen ønsker og beskytte. jord og resurse ejere. arv skal gå i arv fra generation til generation uden og betale skat, mens jeg som ÆGTE liberal ønsker og beskatte arv med en nærmest fuld arveafgift som jeg ønsker fuld grundskyld. på jord og andre resurser.

Adam smith var ægte fysiokratisk liberal humanist ganske som hans arvtager henry george også var det.

venlig hilsen martin sørensen medlem af landsledelsen for retsforbundet.

Martin - Den tager vi lige internt :-)
Beskattes jorden fuldt ud mister den sin værdi - sin handelsværdi. Den er i praksis overtaget af fællesskabet - af staten. Der er således ingen værdi at lægge afgift på.
Arves huset, følger brugsretten til grundarealet med.
Huset har en værdi, og man så uafhængigt afgøre, om det skal afgiftsbelægges.
(min private udlægning, som baseres på bl.a Ib Christensens opfattelse af jordværdiens vandring mod nul )

Det jeg bed mærke i i artiklen var selviskheden contra uselviskheden og denne fortielse :
" Da ti nobelpristagere i 1990 med en række essays således markerede 200-året for Smiths død, rummede ikke én af teksterne en omtale af Moral Sentiments."
Fanden læser bibelen.

Hvor meget halm kan der tærskes på Adam Smith? Han var et menneske af kød og blod. At diskutere ham ud fra såkaldt "liberale" moderne værdier giver totalt ingen mening. Drop det konstante redaktionsbehov for at sælge overskrifter og debatnørderiet.

Niels Duus Nielsen

Ryan Kliholm, hvor meget halm kan der tærskes på Aristoteles? At dømme efter litteraturen ganske meget. Og interessant er det da, at man stadig finder nye erkendelser i oldgamle værker. Hvor meget halm kan der tærskes på Karl Marx?

Alle tænkere står på skulrene af tidligere tænkere. Uden Adam Smith, ingen Karl Marx, uden Karl Marx, ingen Thomas Piketty.

Hvis vi nu har overset en fejl i Adam Smiths værk, vil denne fejl så ikke leve videre i nutidige teorier, der baseres på Smiths tænkning? Eller som beskrevet i artiklen: Hvis vi foretager en fejllæsning og overser vigtige teoretiske præmisser, vil alle efterfølgende teorier så ikke lide under denne fejllæsning?

Tanker hænger ikke frit i luften, de har alle rødder i ældre tanker, så det er aldrig for sent at undersøge gamle teorier.

Peter Michaelsen, Rolf Andersen, Leo Nygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Forskellige tidsaldre fortolker forskelligt. Højst sandsynligt alle disse antagelser om filosofiske værker ville blive gjort til skamme hvos filosoffen kunne bringes til live og forsvare sine værker.