Læsetid: 6 min.

I al ubemærkethed har politikerne lagt kursen om for velfærdsstaten

Uden at det har fået den store opmærksomhed, har skiftende regeringer siden 2010 skruet kraftigt ned for det offentlige forbrug pr. indbygger i forhold til tidligere. Det er sket på trods af en dramatisk vækst i antallet af ældre
Siden 2010 har skiftende regeringer siden skruet kraftigt ned for det offentlige forbrug pr. indbygger i forhold til tidligere. Det er sket, selvom der i samme periode har været en vækst i antallet af ældre over 65 år. I 2010 var der 902.000 ældre og i 2018 er der 1.116.000.

Siden 2010 har skiftende regeringer siden skruet kraftigt ned for det offentlige forbrug pr. indbygger i forhold til tidligere. Det er sket, selvom der i samme periode har været en vækst i antallet af ældre over 65 år. I 2010 var der 902.000 ældre og i 2018 er der 1.116.000.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

19. september 2018

Siden 2010 er den danske velfærdsstat slået ind på en kurs med nulvækst i det offentlige forbrug pr. indbygger. Det adskiller sig markant fra de foregående to årtier, hvor der var en gennemsnitlig årlig vækst pr. indbygger på 1.8 pct.

Den nye kurs har været fulgt af skiftende regeringer, og der er næsten konsensus om kursen mellem regeringspartierne og de øvrige større partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, samt De Radikale.

Udviklingen er så meget desto mere bemærkelsesværdig i lyset af udviklingen i ældrebefolkningen. Det er gået fra stagnation til eksplosion. Fra 1990-2004 var der rundt regnet 800.000 danskere over 65 år. I 2010 var det steget til 902.000. I 2018 er der 1.116.000. I 2025 vil der ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning være 1.261.000. Og i 2030 forventes tallet at nå 1.482.000.

Blindhed over for befolkningsvækst

Selv om velfærdsstaten hele tiden er til debat, har både medier og den offentlige debat været blinde over for de lange linjer. Det har stort set ikke været omtalt, at der skete et epokeskifte med den såkaldte genopretningspakke i maj 2010.

Indtil for nylig er det også forbigået mediernes og politikernes opmærksomhed, at Danmarks folketal vokser ganske hurtigt – i modsætning til stagnation eller fald i store dele af Europa. Vi rundede fem millioner danskere i 1973, vi nåede 5,5 millioner i 2008, lige nu er vi 5.790.000, og i løbet af 2025 ventes vi at blive seks millioner. I 2017 voksede befolkningen med knap 0,6 pct.

Figur 1: Vækst i offentlig konsum pr. indbygger 1992-2017

Faktiske udvikling og (stiplet linje) ved fortsat vækst som i 1992-2010 (1,8 pct. årligt).

I den politiske debat tales der hele tiden om ’vækst’ i det offentlige forbrug – også når det reelt går tilbage. Man ser på det samlede beløb. Det er vildledende, når befolkningstallet stiger. Hvis vi bruger seks procent mere på seks millioner danskere, end vi tidligere brugte på 5,5 millioner, så er der ikke tale om vækst. Så er der tale om tilbagegang.

Derfor er den eneste rimelige målestok at sammenligne offentlige forbrugsudgifter pr. indbygger.

Bruddet i 2010

Figur 1 viser udviklingen i det offentlige konsum fra 1992 og frem. Som det fremgår, var perioden under Nyrup og Fogh en periode med høj vækst. I 2010 var det offentlige forbrug pr. indbygger 37,9 pct. højere end i 1992. Opgjort som samlet beløb voksede det offentlige forbrug i faste priser dengang med 2,2 pct. om året. Regnet pr. indbygger var det 1,8 pct. Men fra 2010 og frem har den gennemsnitlige årlige vækst pr. indbygger været under 0,1 pct.

Det er også fremtidsscenariet for de nærmeste år, hvis man skal følge de politiske udmeldinger fra regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Regeringen stiler mod at holde sig på eller under befolkningstilvæksten, de to øvrige partier en spids over. Men der er under alle omstændigheder tale om en afgørende forskel i forhold til perioden 1992-2010, så indeksværdien for 2017 var næsten den samme som for 2010. Stagnationen er fortsat i 2018, og det ser ud til at gentage sig i 2019.

Dermed bliver gabet mellem den hidtidige udvikling (stiplet linje) og den faktisk udvikling efter 2010 større og større. Det er nok til, at man kan kalde det et epokeskifte, hvis det fortsætter.

Når det er gået sådan, er det naturligvis også sket under indflydelse af, at finanskrisen var dybere og mere langvarig i Danmark end i andre lande. Først i 2017 nåede Danmark over det BNP pr. indbygger, landet havde i 2007. Det ændrer dog ikke ved, at velfærdsstaten har taget en ny kurs, som er fortsat efter finanskrisen.

Udviklingen bliver som sagt ekstra slående, når man tager befolkningens alderssammensætning i betragtning.

Figur 2: Udviklingen i antallet af over 65-årige

I perioden med den høje vækst steg antallet af ældre over 65 år nemlig stort set ikke. Først fra 2003 begyndte antallet langsomt at stige. Efter 2010 kan man tale om en eksplosion, og når tallet i 2030 forventes at nå op i nærheden af halvanden million, er der næsten sket en fordobling i forhold til perioden 1990-2005.

Flere ældre og flere børn

At Danmark har kunnet bremse fuldstændig op for væksten i det offentlige forbrug er endnu mere bemærkelsesværdigt, hvis vi ser på gruppen over 75 år, jævnfør figur 3. Antallet steg kun meget lidt fra godt 356.000 i 1990 til 387.000 i 2010. Men derefter tager stigningen fart: Ved indgangen til 2018 var der 468.000, og allerede ved udgangen af 2025 forventes der at være 649.000 danskere over 75 år. Det er 68 pct. flere end i 2010.

Det stiller bruddet i 2010 i et endnu skarpere lys. Allerede når man ser på forbrugsudgifter pr. indbygger, er det markant. Men når man samtidig tager aldersudviklingen i betragtning, er det historisk. Det er ikke for meget at tale om et epokeskifte.

I alt består ca. 80 pct. af befolkningstilvæksten frem til 2025 af ældre over 75 år. Hertil kommer, at halvdelen af resten – ca. 10 pct. – udgøres af børn. Kun ca. 10 pct. af væksten består af folk mellem 15 og 74.

Figur 3: Udviklingen i antallet af over 75-årige

Derfor er der et meget stort demografisk træk på udgifterne. Hovedparten af udgifterne er lønninger, men der skal også købes nyt udstyr. Og det skal gerne være nogenlunde tidssvarende. I beregninger oversættes det ofte til, at køb af varer følger udviklingen i det private forbrug. Summen af befolkningstilvækst, aldersforskydninger og køb af tidssvarende varer betyder, at det i disse år kræver en vækst på 1-1,1 pct. årligt for at have reel nulvækst eller status quo.

Betyder det så, at vi er på vej ind i en helt anden slags velfærdsstat? Det er endnu for tidligt at sige. Der er ingen tvivl om, at velfærdsstaten i de 20 gode år frem til 2010 havde tillagt sig lidt fedt, der kunne skæres væk i en krisesituation. Men nu har det foreløbig stået på i godt otte år, og behovsudviklingen bliver ikke mindre markant i de nærmeste år.

Traditionelt ville reaktionen være et pres fra befolkningen, som det ville være svært at modstå. Men det har man faktisk formået på Christiansborg – ingen ’ansvarlige’ partier har været oppe at kræve blot halvdelen af den udgiftsvækst, der var den normale fra 1992-2010, selv om behovene på grund af den store vækst i antallet af ældre vokser meget mere end dengang.

Konsekvensen er utryghed

Det går ud over serviceniveauet. Konsekvensen er utryghed hos dem, der ikke har alternativer til det offentlige system. Og konsekvensen kan blive en jagt på private alternativer hos dem, der finder serviceniveauet utilstrækkeligt og selv er i stand til at betale lidt ekstra for en ordentlig service.

Man kan undre sig over, at medierne ikke har interesseret sig mere for det markante brud i 2010. Det skyldes utvivlsomt krise og krisebevidsthed i begyndelsen af perioden. Dernæst kan det skyldes, at mediernes hukommelse og tidshorisont ofte er forbløffende kort. Og endelig kan det skyldes, at mediernes dagsorden som regel følger konflikterne på Christiansborg. Da der er nogenlunde konsensus på Christiansborg om at fortsætte ad ’den nye kurve’, bemærker medierne ikke, at det faktisk er et markant brud med fortiden.

Men der er næppe tvivl om, at historieskriverne og velfærdsforskerne fremover vil komme til at skrive om velfærdsstatens kursskifte i 2010.

Jørgen Goul Andersen er professor i statskundskab på Aalborg Universitet og bidrager med analyser i Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
  • David Breuer
  • Peter Beck-Lauritzen
  • lars søgaard-jensen
  • Annika Hermansen
  • Ole Frank
  • Henrik Leffers
  • Poul Erik Riis
  • Jørgen Wassmann
  • Carsten Munk
  • Anders J
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
  • Frede Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Cristina Nielsen
Morten Wieth, David Breuer, Peter Beck-Lauritzen, lars søgaard-jensen, Annika Hermansen, Ole Frank, Henrik Leffers, Poul Erik Riis, Jørgen Wassmann, Carsten Munk, Anders J, Christian Mondrup, David Zennaro, Ejvind Larsen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Kurt Nielsen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Torben K L Jensen og Cristina Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da vist kun journalister og den øvre middelklasse, der har været uvidende om det - og rent faktisk går det meget længere tilbage, fordi midlerne bruges helt anderledes end tidligere og er blevet det siden sidst i det 20. århundrede.

Anders Reinholdt, Mette Poulsen, Jacob Mathiasen, Bettina Jensen, Ole Frank, Anne Koed Westergaard, Carsten Wienholtz, Jørgen Wassmann, Anne Eriksen, Hans Larsen, Claus Nielsen, Lasse Glavind, Søren Bro, Minna Rasmussen, Ejvind Larsen, John Andersen, Steen Ole Hedelund Jørgensen, Børge Neiiendam, Philip B. Johnsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når der ikke lyder et ramaskrig over Christiansborgs tage, skyldes det den talmagi diverse politikere, spindoktorer, embedsværk og økonomer spreder ud over befolkning og medier, der er velegnet til at få enhver til at falde i en hundredeårig søvn af kedsomhed og udmattelse.

Uanset hvor mange gange det påvises at politikerne taler usandt - eller 'spinner sandheden', somom det var noget helt andet - begraves det i en dyne af volapyk udi statistiske metoder der synes oplagte til at revolutionere reklamebranchen.

Det hjælper selvfølgelig heller ikke på sagen, når medierne halser rundt efter folketingets medlemmer i en lang række med udstrakte mikrofoner, eller går efter sensationelt click-bait i forsøget om at udkomme først med en nyhed alle andre bringer sekundet efter - ofte uden fakta check.

Det er mere interessant hvem der stiller op som statsminister-kandidat, end at gå i dybden med politikkens indhold og konsekvenser.

Desuden skal alle jo spare..

Nette Skov, Jacob Mathiasen, Jane Jensen, Bettina Jensen, David Breuer, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Benny Larsen, lars søgaard-jensen, Ole Frank, Holger Madsen, Anne Koed Westergaard, Carsten Wienholtz, Mads Berg, Carsten Munk, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Claus Nielsen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Søren Bro, Peter Knap, Per Kaas Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, John Andersen, Steen Ole Hedelund Jørgensen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Børge Neiiendam og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

De offentlige udgifter stiger og er nu over 1.100 mia. kr. p.a.

Statens gældsætning af os alle stiger ligeså hvert år og er nu over 600 mia. kr.

Der finder altså IKKE nedskæring sted - pengene svines måske bare væk på en stadig dummere måde.

Eksempel: hvorfor bygger man 13 supersygehuse med fejl på én gang, i stedet for at bygge et først og lære af det?

Liselotte Paulsen, Jørgen Wassmann, Ejvind Larsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

@Niels, de tal du omtaler er med til at 'forføre' den almindelige Borger, jfr. de kommentarer der er ovenfor.

Tages der højde for inflation og tilvækst af Borgere med behov for pleje og pension, så ér der skåret i Velfærden - samtidigt med at der svines med midlerne på 'en stadig dummere måde', som du så poetisk men korrekt beskriver det. Kan meget vel være at tallene er højere end tidligere, men de er lavere pr. indbygger! Jeg tror blandt andet ikke, at Danmark har oplevet årtier tidligere, hvor Staten, Kommunerne, Regionerne, m.fl. i den grad har har haft fejlslagne projekter i milliardklassen, hvilket i min optik er ubegribeligt med alle de højtuddannede Regnedrenge og It-eksperter vi har centralt placeret i Administrationapparatet. At der åbenbart ikke er nogle modne og modige beslutningstagere og politikere der kan se det, er også ubegribeligt. Om nogen ville sådanne med Statsmandsevne kunne bortskære det hamsterhjul af teknologiliderlighed der har grebet beslutningstagere, hvis eneste motivation og ambition åbenbart er 3 minutters 'verdenberømmelse' i medierne og vilje til at fylde egen pung. Men okay, Danmark får jo de politikere de fortjener, når vælgerne stemmer med skyklapperne istedet for med fornuften.

Jacob Mathiasen, Bettina Jensen, John Andersen, Flemming Berger, Benny Larsen, lars søgaard-jensen, Anne Koed Westergaard, Carsten Wienholtz, Jørgen Wassmann, Mads Berg, Anne Eriksen, Claus Nielsen, Per Kaas Mortensen, Egon Stich, Ejvind Larsen, Steen Ole Hedelund Jørgensen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sagt på en anden måde. Landets stigende indtægter forbeholdes en mindre gruppe, mens det store flertal får mindre.
Det sikre velfærdsstaten påstår de kloge.

Svend Erik Sokkelund, Jacob Mathiasen, Bettina Jensen, David Breuer, Hans Larsen, Karsten Lundsby, John Andersen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Benny Larsen, lars søgaard-jensen, Ole Frank, Verner Nielsen, Kim Houmøller, Anne Koed Westergaard, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Mads Berg, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Søren Bro, Minna Rasmussen, Per Kaas Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Steen Ole Hedelund Jørgensen, Børge Neiiendam og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: med nedskæringerne og omlægningen af SKAT har Danmark mistet store summer ved utilstrækkelig kontrol og inddrivning. Hvor meget denne udvikling var tilsigtet kan det være svært at se. Med færre dygtige skattefolk til kontrol og inddrivning har kostet Danmark store summer.

Steffen Gliese, Jane Jensen, Bettina Jensen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, lars søgaard-jensen, Verner Nielsen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Carsten Munk, Anne Eriksen, Søren Bro, Minna Rasmussen, Peter Knap, Per Kaas Mortensen, Ejvind Larsen, Steen Ole Hedelund Jørgensen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Steen Ole Hedelund Jørgensen

Progressionen i udviklingen af velfærdsstaten stoppede i 1970-erne. Siden har partierne administreret velfærdsstaten og har lukket øjnene for, at der stadig er brug for nye velfærdsreformer og i det hele taget brug for øget demokratisering i alle samfundslag.

Anders Reinholdt, Børge Neiiendam, Steffen Gliese, Bettina Jensen, David Breuer, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Markus Lund, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Lasse Glavind og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Nu må I på Information virkelig love ikke at forstyrre Ove Kaj Pedersen med de her dumme detaljer ude fra den oplevede virkelighed, når I nu lave det næste i rækken af - foredrag og vin-arrangementer - for at promovere jeres egen udgivelse af hans seneste epos fra politskolens stål- og glastårn.

Anders Reinholdt, Børge Neiiendam, Bo Klindt Poulsen , Steffen Gliese, Bettina Jensen, Markus Lund, Eva Schwanenflügel, Lars Jorgensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Mht. de såkaldte skandaleprojekter, så er det jo sådan, at det til også i fortiden tog tid at få ting til at fungere optimalt. De nu elskede IC3 tog kørte i årevis med forsinkelser og alvorlige tekniske fejl, og vi, der har fulgt udviklingen af pc fra engang sidst i 80erne ved, at det er et indbygget element i udviklingen, at denne foregår løbende, når fejl opdages. Det er nulfejlsideologien, den er gal med i dag, tålmodighed er nu, som altid, en dyd.

Den mest dramatiske omdannelse af velfærdsstaten finder vi i den skjulte fattigdom, som dækker over, at titusinder er faldet ud af statistikkerne. Hundrede tusinde borgere har fået fjernet fra 4000 kr. pr. måned og op til alle pengene. Omvendt har middelklassen fået fra 2000 kr. pr. md. og overklassen over 90.000 kr. pr. år.

Teoretisk set burde alle borgere have noget at leve af, der er 10.000 Mia kr. ifølge Danmarks Statistik, derfor er der ingen grund til at fattigdommen skulle eksplodere de sidste 20 år. Men alle nedskæringer i bunden har gjort, at vi nærmer os den samme ulighed som i Tyskland, England og USA.

Hvor mange middelklasse-borgere ville synes, at det var ok, hvis de selv skulle have en max indtægt på 6.000 kr. pr. md? Det er den max-sats som LA og søsterpartiet Nye Borgerlige er ved at indføre. Begge partier er massivt sponsoreret af milliardær brødrene Seir Christensen fra Schweiz.

Politikernes ønsker går ikke ud på at formindske antallet af mennesker som ingen indtægt har - tværtimod har de udvidet antallet betragteligt gennem de konstante nedskæringer, gennem love som smadrer de socialt udsattes livsgrundlag. Alle politikere fra det yderste højre og til SF sanktionerer en politik som gør bunden af Danmark fattigere og øger uligheden. Omvendt er der øget deregulering af markederne, nedskæring af virksomhedernes skat, samt indsættelse af de rige i ledende stats jobs.

Pengene fjernes fra underklassen og magten flyttes ud af befolkningens hænder og over i stadigt mere centraliserede kredse, konsulentvirksomheder tjener milliardbeløb, penge som før gik til velfærd. I det hele taget æder "de private", dvs. virksomhederne, sig ind på en større andel af velfærdspengene. Det er sindssygt at velfærdspengene i alt højere grad går til "kontanthjælp" til erhvervslivet, som har tusinde af milliarder at gøre godt for i forvejen. Hvorfor går velfærdspenge til virksomheder på offentlig støtte?

Hvem går nedskæringerne ud over? 50.000 børn lever nu i fattigdom, hvorfor? Der er ufattelig rigdomme i Danmark, alt andet er løgn. Grådigheden efter penge og materiel velstand har fjernet al medmenneskelighed.

De massive nedskæringer har sænket serviceniveauet betragteligt. Nedskæringer har ført til, at der er markant færre hænder til at løse et stigende antal opgaver i kommunerne. Siden 2010 er der blevet knapt 35.700 færre fuldtidsansatte i kommunerne til at løse opgaverne. De massive nedskæringer har sænket serviceniveauet betragteligt. Velfærden er simpelthen blevet for ringe.

Politikerne lover milliarder i skattelettelser for at købe stemmer og erhvervslivet pumper penge ud i lobbyfirmaer, som gennem medierne hjernevasker de få vælgere som er villige til at skifte mening på baggrund af spin.

Børge Neiiendam, Nette Skov, Jane Jensen, Bettina Jensen, David Breuer, Hans Larsen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Benny Larsen, Markus Lund, Ole Frank, Verner Nielsen, Anne Koed Westergaard, Marie Jensen, Henrik Leffers, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Carsten Munk, Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Måske skal kommunerne til at ansætte de fyrede igen, Lars Løkke påregner vist at fyre de folkevalgte politikere i regionerne valgt ud fra en demokratisk proces og erstatte dem med administrative statslige enheder - så det bliver Folketinget og kommunerne, der vil afhjælpe sygehusenes problemer i fremtiden.
Der siges, at nævnte "sundhedsreform" vil være mere vidtrækkende end den sidste reform i 2007, hvor amterne blev erstattet af regionerne?

Alt dette skulle være en hjælp for patienterne, der tilknyttes en "sundhedsklynge". https://www.mm.dk/artikel/loekkes-sundhedsplan-205-regionspolitikere-ska... Det er godt man sidder ned - hvordan kan dette lade sig gøre, set i de hændelser med selv samme organisator og multi-person set i et historisk lys?
Det dygtige håndværk har flyttet sig til en position, der mere ligner flere bankers og tidligere top-politikeres evne til omredigere sandheden til en økonomisk profit for dem selv.

Børge Neiiendam, Bettina Jensen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Benny Larsen, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hvis man overfor en økonom påstår, at den store danske private gældsætning er et problem, får man at vide, at det er den ikke, fordi den private netto opsparing er ca. 4300 mia kr. Det er næsten 4 gange så meget som statens årlige budget. Når den private opsparing er så stor, hvorfor er et stigende antal ældre så et problem? Det forholder sig jo sådan, at jo ældre man bliver desto større er ens opsparing. Selvfølgelig findes der ældre med meget små indtægter, men den totale formue tyder på en særdeles købedygtig ældregeneration. Hvorfor er en voksende ældregeneration med stor købekraft et problem i en økonomi, som er baseret på vækst? Er vi ikke i stand til at producere varer nok til denne købekraftige ældregeneration? Er disse varer ikke belagt med tilstrækkelige skatter og afgifter?

Problemet er angiveligt, at disse ældre vil efterspørge flere offentlige ydelser. Men hvordan kan det være et problem for økonomer, som plæderer for mere vækst? Vil offentlige udgifter ikke stimulere den økonomiske vækst? Hvorfor ikke? Hvis man antager, at samfundet består af 2 sektorer – en offentlig og en privat – så vil et underskud i den ene sektor nødvendigvis indebære et overskud i den anden sektor. Det er rent regnskabsteknik, og det kan ikke diskuteres. Altså vil et stort offentligt underskud medføre et stort privat overskud. Hvorfor er et stort privat overskud et problem for mainstream økonomien? Er det ikke netop det, man efterstræber?

Naturligvis består et samfund ikke blot af to sektorer. Der er jo også en verden udenfor nationaløkonomien – altså import og eksport. En stor import vil reducere det private overskud, mens en stor eksport vil øge det endnu mere. Ganske vist er Danmarks eksport faldet lidt i 2017 og 2018, men importen er faldet endnu mere end eksporten, så hvorfor betragtes et stigende offentligt forbrug/underskud som et problem? Er der tale om ideologi – eller er det bare finanspagtens grænser for offentligt underskud i forhold til BNP, som er den egentlige grænse. Hvis det er det sidste, så sig det dog Goul Andersen o.a. så vi kan få en debat om Danmarks forhold til EU's sparepolitik i stedet for denne evindelig snak om 'ældrebyrden'.

Anders Reinholdt, Børge Neiiendam, Leif Andersen, Bettina Jensen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Regnes kun med fødselstal skulle ældre antallet falde efter 2028.
Forklaring : De store årgange topper i 1946, tillagt levealderen, nu 82 = 2028.
Fødselstallet er, efter op og ned bevægelser, faldet fra ca 98.000 i 1946 til ca 64.000 i 2003.
Den i artiklen viste prognoses antal - ca 1.280.000 i 2028 i figur 2 burde vise et FALD derefter, istedet for en stigning..
At den ikke gør det, må derfor skyldes en prognose for stadig stigende levealder, som så voldsomt modvirker faldet.
Mon det kommer til at passe.

Børge Neiiendam, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mn har ikke fjernet fra det store flertal, men gjort underklassen og de udskilte til en større gruppe, med færre resourcer, mens middelklassen og overklassen stimuleres til stadigt at rave mere til sig.

Børge Neiiendam, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar