Læsetid: 4 min.

Alfred Marshall bragte neoklassisk økonomi, matematik og ligevægtsmodel ind i billedet

Den britiske økonom troede på konkurrencepræget kapitalisme som vej til større følsomhed og tænksomhed. Og så var han blandt de økonomer, der begyndte at opbygge en faglig silo om videnskaben økonomi
Alfred Marshall forklarede en vares pris som en funktion af udbud og efterspørgsel

Sofie Holm Larsen

22. september 2018

I hundrede år, fra udgivelsen af Adam Smiths Wealth of Nations i 1776 og frem til omkring 1870, dominerede de såkaldte klassiske økonomer scenen. De toneangivende var Smith selv, John Stuart Mill, Thomas Malthus og David Ricardo. Det var Karl Marx, der først brugte udtrykket ’klassiske økonomer’, og han regnes nogle gange selv med til gruppen, skønt han politisk adskilte sig mærkbart fra de nævnte.

Ét fællestræk ved de klassiske økonomer var således, at de ikke var, ja, økonomer. De var fra en tid, hvor økonomi endnu ikke var klart defineret som en selvstændig videnskabsdisciplin, men snarere en del af en bredere samfundsanalytisk granskning. Midt i 1800-tallet var økonomi f.eks. en del af det moralvidenskabelige studie på Cambridge University, og flere af klassikerne betegnedes af samtiden som filosoffer. Malthus var bl.a. hjælpepræst, Ricardo var forretningsmand og aktiehandler, Marx journalist m.m.

Fra omkring 1870 begyndte de såkaldte neoklassiske økonomer at indtage scenen. De afspejlede ikke et opgør med klassikerne, snarere et ændret fokus – en mere detaljeret granskning samt en introduktion af matematikken i økonomisk videnskab. Lidt uvenligt kunne man sige, at neoklassikerne kom til at indlede opbygningen af den faglige silo, der i kraft af det matematiske sprogs indtog og den naturvidenskabelige ambition gradvist har gjort den økonomiske videnskab vanskeligt tilgængelig for en bredere akademisk og offentlig kreds.

En toneangivende neoklassisk økonom var briten Alfred Marshall. To andre var franskmanden Léon Walras og britiske William Stanley Jevons – alle tre kom de til at indtage positioner som professorer i politisk økonomi.

Alfred Marshall blev født i London i 1842. Det var seks år før, John Stuart Mill offentliggjorde sit hovedværk, Principles of Political Economy, og ligeledes seks år før Karl Marx udsendte Det kommunistiske manifest. Marshall læste siden begge klassikerne med sympati.

Fra matematik via etik til økonomi

Trods et regulært forbud udstedt af hans tyranniske far valgte den unge Alfred at følge sin passion for matematik via matematikstudiet på Cambridge University. Han blev siden nysgerrig på både etik, psykologi og metafysik og derigennem optaget af samfundsmoral og sociale forhold. Det fik ham til at læse John Stuart Mill – der jo var økonom og moralfilosof – og det sporede ham ind på studiet af økonomien som vej til et mere humant samfund.

»Jeg brugte et år på at være i tvivl,« skrev han senere i et brev, »jeg foretrak hele tiden psykologi på grund af fornøjelserne ved forehavendet, men økonomien voksede og voksede i praktisk betydning, ikke så meget i forhold til vækst i velstand som i livskvalitet.«

Og i en anden tekst:

»Sandt menneskeligt fremskridt består først og fremmest i en udvidet evne til følsomhed og tænksomhed, men dette kan ikke opretholdes uden energisk foretagsomhed og energi.«

Sammentrængt kan Marshalls filosofi beskrives som troen på, at en konkurrencepræget kapitalisme kan og bør være vejen til velstand og trivsel for hele befolkningen.

Fem år før sin død, i 1919, gik han dog længere i betoningen af livskvalitet og fair fordeling af goderne som det primære:

»Det er ved at blive klart, at dette og alle andre vestlige lande nu har råd til at yde større ofre af materiel velstand med det formål at løfte livskvaliteten for alle deres befolkninger. Den tid vil komme, hvor noget sådant vil blive set som en global frem for national forpligtelse.«

Men vejen til et mere menneskeligt samfund gik altså over en dybere forståelse af, hvordan tidens kapitalistiske økonomi fungerede. Og vejen hertil gik over matematikken.

Ligevægtsmodellen

Alfred Marshall og de øvrige neoklassiske økonomers centrale ærinde var at skabe bedre indsigt i, hvordan markedet når frem til en vares pris. Hvor klassikerne havde fokus på prisen som en fast afspejling af fremstillingsomkostningerne, forklarede Marshall, Jevons og Walras den som en funktion af udbud og efterspørgsel. I ligevægtspunktet, hvor den ekstra nytte ved at købe en ekstra enhed af en vare svarer til den ekstra omkostning ved at fremstille en ekstra vare, indstiller prisen sig.

På økonomsprog handler det om marginalnytte og -omkostning, og ligevægten afbildes i det berømte markedsdiagram med de to krydsende kurver for udbud og efterspørgsel, som Marshall efter sigende var den første til at tegne.

Hvor Marshalls fokus var på den enkelte aktørs adfærd som henholdsvis nyttemaksimerende forbruger og profitmaksimerende producent samt deres samspil på et marked med perfekt konkurrence – dvs. et decideret mikroøkonomisk fokus – tog Walras springet til makroøkonomien: Han postulerede med hjælp fra matematikken, at man kan addere de enkelte markeder og nå frem til en generel ligevægtsmodel for den samlede markedsøkonomi.

Det er grundlæggende den model, der dominerede den økonomiske tænkning, indtil John Maynard Keynes – selv elev af Marshall – i 1930’erne begyndte at udfordre dens gyldighed. Med mange nuancer og komplikationer hæftet på siden da er det imidlertid stadig den model, der præger tænkningen blandt mainstreamøkonomer og i økonomiske ministerier – og stadig den, de forskellige økonomiske skoler strides om gyldigheden af til forståelse af den moderne samfundsøkonomi.

Alfred Marshall var selv opmærksom på modellens idealiserede antagelser om fuldkommen konkurrence på markedet og perfekt viden hos markedsaktørerne.

»Teorien om en stabil ligevægt for normal efterspørgsel og udbud bidrager vitterligt til at give vore ideer fast form, og i sine grundlæggende stadier afviger den ikke fra virkeligheden (…) Men når den presses til sine mere fjerne og komplicerede logiske konsekvenser, forlader den virkelighedens vilkår,« skrev Marshall.

Andre har bemærket, at de besnærende matematiske udtryk fortrængte de etiske og moralske sider af bl.a. Marshalls tænkning og dermed banede vej for en økonomisk videnskab, der gradvist blev sig selv nok.

Anbefaling: Katia Caldari: Alfred Marshalls Idea of Progress and Sustainable Development. Journal of the History of Economic Thought, 2004.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Kurt Nielsen
  • Anders Reinholdt
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Hans Ditlev Nissen, Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Jeg er begejstret for denne serie - den historiske gennemgang af forskellige økonomiske teorier - der danner grundlaget for vor tids ortodokse neo-liberalisme. Jeg bliver op-lyst.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Bo Klindt Poulsen , Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Anders Lundkvist

Ja, fin serie.
Men der har indsneget sig en fejl: Walras adderede ikke de enkelte markeder til hele markedet, dvs. han opbyggede ikke en mikroteori til en makroteori. Makroøkonomi kommer først med Keynes (og da ikke ved at addere mikro). Hvad Walras gjorde var at generalisere Marshall's partielle ligevægtsteori til en generel ligevægtsteori, så prisen på smør ikke blot afhænger af udbud af og efterspørgsel efter smør, men afhænger af alle markeder, måske især prisen på margarine.

Kurt Nielsen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Marie Storr Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Teorien om en stabil ligevægt for normal efterspørgsel og udbud bidrager vitterligt til at give vore ideer fast form, og i sine grundlæggende stadier afviger den ikke fra virkeligheden (…) Men når den presses til sine mere fjerne og komplicerede logiske konsekvenser, forlader den virkelighedens vilkår,« skrev Marshall."

Ligesom i gennemgangen af de ældre filosofiske økonomer, springer det i øjnene hvor unuanceret adaptionen af deres lære er blevet i nutiden.
Det svarer til at læse Ringenes Herre som Pixi-bog.

Torben K L Jensen

Udviklingen i markedet ser ud til at være cyklisk med cykliske op og nedture - så en god ting ville være at behandle det som sandsynlighedsteori i et felt af hændelser der mere eller mindre påvirker hinanden. Der findes et værktøj man kunne bruge og det er Schrödinger´s bølgeligninger i kvantemekanik der udregner sandsynligheder i et hændelsesrum for om ting sker i et cyklisk tidsforløb. Her kunne man bruge gaussisk fordeling - en der i høj grad bruges i spilteori.