Læsetid: 8 min.

»Almene boliger er noget af det mest danske, vi har«

Det har skabt utryghed i de almene boligområder, at regeringen ventes at vedtage den såkaldte ghettopakke i løbet af efteråret. Den vil blandt andet betyde, at op mod 50.000 beboere i fremtiden risikerer at ryge ud af deres bolig. Lovpakken har samlet beboere i netværket Almen Modstand. Information har været på rundtur og har mødt tre af dem, der demonstrerer mod lovpakken lørdag
Søren-Emil Schütt (tv.), Fatma Tounsi og Pia Wiborg er med i bevægelsen Almen Modstand, der lørdag demonstrerer mod regeringens ghettoudspil.

Søren-Emil Schütt (tv.), Fatma Tounsi og Pia Wiborg er med i bevægelsen Almen Modstand, der lørdag demonstrerer mod regeringens ghettoudspil.

Peter Nygaard Christensen

29. september 2018

Første stop: Bellahøj

I et lokale i stueetagen på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter går Fatma Tounsi rundt blandt nymalede bannere, løbesedler og sammenrullede plakater. Hun er ved at forberede sig på en demonstration mod nedrivning af almene boliger, der finder sted i København, Odense og Aarhus lørdag.

»Man snakker om, hvad der er dansk og ikke dansk, og så vidt jeg kan se, er der ikke nogen andre lande, der har en model, der ligner vores model for almene boliger. Almene boliger er så unikt for Danmark, og derfor synes jeg, at vi skal bevare dem, udvide dem og styrke dem – ikke afvikle dem,« siger hun.

Baggrunden for demonstrationen er den politiske aftale, der er døbt ghettopakken, mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet – og delvist SF og De Radikale. Den har til formål at gøre op med parallelsamfundene, og når Folketinget åbner på tirsdag er det meningen, at lovforslagene skal fremlægges og vedtages.

30-årige Fatma Tounsi havde fulgt lidt med i medierne, da lovpakken blev diskuteret i foråret, og i første omgang tog hun den ikke så seriøst.

»Medierne fokuserede mest på det her med obligatoriske dagtilbud og dobbeltstraf, og det er også nogle ting, som jeg er uenig i, men jeg føler også, at det er en symbolpolitisk kamp, man kommer til at tabe lige meget hvad‚« fortæller hun.

Men så gik det op for hende, at en stor del af forslagene handlede om de fysiske ændringer af de socialt udsatte boligområder og om salg af almene boliger til private.

»Man snakkede om nedrivning og bygning af private boliger som en slags udvikling, og det er jeg fuldstændig uenig i. Jeg synes, at den almene boligsektor og den kooperative model, den bygger på, er noget af det bedste, vi har i Danmark,« siger hun.

Hvis lovpakken bliver vedtaget, betyder det, at det vil være muligt for udlejere at opsige lejerne med henblik på salg eller nedrivning af deres boliger. Regeringens mål er, at almene boliger højst skal udgøre 40 procent af boligerne i de 16 såkaldte »hårde ghettoer« i 2030.

Det kan for eksempel ske ved at rive almene boliger ned, sælge dem som ejerlejligheder eller bygge  private ejerboliger i området. Planen risikerer at berøre op mod 50.000 lejere ifølge et høringssvar fra Danmarks Almene Boliger (BL).

»I dag er det boligforeningerne, der ejer boligerne, og det er igennem beboerdemokratiet, at man tager beslutninger om, hvad der skal ske med dem. Og nu griber politikerne ind på baggrund af kriterier, der er 100 procent politisk bestemt,« siger hun

Sammen med andre beboere fra de almene boligområder igangsatte hun derfor en kampagne mod nedrivning og salg af almene boliger. I dag har kampagnen bredt sig til Aarhus og Odense.

»Den skal bredes ud så meget som muligt og oplyse alle beboere i den almene boligsektor og få dem til at gøre modstand sammen med os. Vi kalder netværket Almen Modstand.«

Skaber utryghed

Fatma Tounsi er født i Tunesien, men kom til Danmark med sin familie fra Syrien for 15 år siden. Hun boede først i Holstebro og herefter tre år i Vollsmose, hvor hun begyndte at læse biokemi på Syddansk Universitet. Senere flyttede hun til København for at læse videre. I dag er hun færdiguddannet og jobsøgende.

Hun bor i en almen bolig i Bellahøj i et område, der ikke står på regeringens ghettoliste. Men hun er alligevel utryg over ghettopakken, som hun ser som et angreb på beboerdemokratiet og ejendomsretten i de almene boligforeninger.

»Den tryghed, jeg altid har følt ved at vide, at der altid vil være et sted, hvor jeg har råd til at bo, og at ingen kan smide mig ud af min bolig, den bliver ændret nu.«

Ifølge Fatma Tounsi er løsningen på parallelsamfundene ikke at indskrænke beboernes rettigheder og sælge almene boliger. Det er at udbrede det lokale demokrati og bygge flere almene boliger.

Hun påpeger, at mange af dem hun kender i »de listede områder«, som hun kalder ghettoerne, ser på deres boligforening som et boligselskab. Derfor handler det om at arbejde med at engagere flere i beboerdemokratiet og lære dem om den demokratiske tanke bag almene boliger, mener hun.

»Jeg forstår ikke, at politikerne siger, at de gerne vil lære etårige børn om demokrati. Hvis man gerne vil have, at folk bliver integreret i et samfund, der bygger på demokrati, så skal man styrke nærdemokratiet.«

Andet stop: Lundtoftegade

Lidt længere inde mod byen på Lundtoftegade på Nørrebro sidder Søren-Emil Schütt i sin lejlighed på niende sal. For syv år siden fik han mulighed for at leje sig ind i lejligheden, mens han afsonede en straf for berigelseskriminalitet og graffiti med fodlænke. I dag læser han en kandidat i filosofi, og på bordet er der stablet bøger af forfattere som Heidegger og Sartre.

Han er ud over at være med i Almen Modstand også beboerformand i Lundtoftegade, hvor der bor 2.000 mennesker. Området er på regeringens ghettoliste, fordi en stor andel af beboerne har en ikkevestlig baggrund, og så er der også mange arbejdsløse.

Det betyder blandt andet, at beboerne her i området bliver pålagt at sende deres børn i særlige pasningstilbud, når de er ét år, hvis ghettopakken vedtages. De risikerer også at komme i en dobbeltstrafzone for lovovertrædelser.

»Her i Lundtoftegade er der ikke særlig mange, der ved, hvad der står for døren. Så de oplysningskampagner og møder, Almen Modstand arrangerer, er sindssygt gode i forhold til at vække virkeligheden,« siger Søren Emil Schütt.

Samtidig mener han også, at Almen Modstand er et godt forum til at sige nej. Nej til regeringens »parallelsamfundspakke«, som han insisterer på at kalde den.

Det største problem ved den er ifølge ham, at folk skal smides ud af deres boliger. Også selv om det ikke står til at ske for dem på Lundtoftegade, som ikke er en »hård ghetto«, fordi den ikke har stået på listen i fire år i træk.

»Det er et kæmpe overgreb på den enlige, på den store børnefamilie, ja på alle mennesker. Det er hele ens netværk, ens hverdag, der bliver revet op med tvang. Så det skal stoppes, og det kommer vi i Almen Modstand også til at gøre helt fysisk, når der kommer en gravko.«

Søren Emil Schütt ser ikke Lundtoftegade som et parallelsamfund. Tværtimod oplever han, at der er en stor mangfoldighed med 70 forskellige nationaliteter. Samtidig, påpeger han, koster lejlighederne lige ovre på den anden side af gaden op mod fire millioner kroner.

»Hvordan kan man bo i vores store byer, hvis ikke det var for almene boliger: Gode, billige boliger, som alle har råd til at betale, uanset om man er høj eller lav. Det er derfor, det er væsentligt at have.«

Tredje stop: Tingbjerg

60-årig Pia Wiborg kommer ned ad trappeopgangen fra sin lejlighed, idet hendes nabo dukker op med sin rollator og to indkøbsposer. Grøntsager og Ude og Hjemme stikker op af en af dem.

Pia Wiborgs lejlighed ligger på 2. sal, og på hendes to store vinduer på gavlen er der hængt plakater op med budskabet »Bevar de almene boliger«. Hun bor i Tingbjerg. Det er et af de områder, som af regeringen bliver kaldt »en hård ghetto«. Det betyder blandt andet at andelen af almene boliger i området skal nedbringes til 40 procent inden for de næste 12 år.

Det nytter ikke noget at rive almene boliger ned, og beboerne herude må komme med på råd, mener Pia Wiborg. Derfor har hun også meldt sig ind i Almen Modstand.

»Det er ikke de kriminelle unge herude, der skaber utryghed for os lejere. Det er politikerne inde på Christiansborg,« siger hun.

Havde plakaterne ikke hængt i Pia Wiborgs vinduer, havde hun haft udsigt over sit yndlingsområde i Tingbjerg: Et grønt område med stisystem og velordnede buske. Det er et af de steder, der risikerer at forsvinde, fordi man som et led i ghettopakken vil bygge nye, private boliger midt i området.

Vi går over mod Tingbjerg Forum, der ligger fem minutters gang fra Pia Wiborgs lejlighed. På vej derover skrår vi over en parkeringsplads, der er afspærret af politiet i den ene ende. Der holder to politibiler, og et par betjente er ved at afhøre tre unge mænd ved en af opgangene.

På trods af at der sidste år var bandekonflikt i København, som blandt andet betød, at der blev affyret flere skud i Tingbjerg, og at én person blev dræbt, har Pia Wiborg aldrig været utryg ved at bo her.

»Jeg tør godt at vade rundt herude om aftenen,« siger hun med københavnsk dialekt.

En københavnerpige

Pia Wiborg har en bange anelse om, at politikerne i virkeligheden slet ikke ønsker almene boliger i de store byer længere, og at det er derfor, de har lavet ghettopakken.

»De vil have, at det skal være fint og flot det hele. Men jeg er jo også en københavnerpige. Jeg er født i Torsgade med lokum i gården og har også ret til at bo her,« siger hun.

Pia Wiborg flyttede første gang til Tingbjerg for 56 år siden, da hun var fire år gammel. Hun husker stadig, hvor luksuriøst det var at flytte fra Nørrebros små og primitive lejligheder til Tingbjerg.

»Det var jo luksuslejligheder, der havde bad og toilet og alt muligt,« siger hun.

For ni år siden flyttede hun tilbage til området med sin seksårige datter. Siden første gang hun boede her har kvarteret ændret sig på flere områder. For eksempel er der kommet indvandrere til. De udgør i dag næsten 80 procent af alle beboerne i Tingbjerg.

»Når vi taler indvandrere, så er der ret mange forskellige nationaliteter, og det kan jeg i virkeligheden godt lide. Men det kan være svært, fordi de taler på deres eget sprog, så man føler sig et eller andet sted udenfor,« siger Pia Wiborg.

Kan det ikke være en god ting, at politikerne vil blande beboersammensætningen i området?

»Jeg tror ikke på, at det virker at nedlægge de almene boliger. Jeg har både boet i hus og andelslejligheder, og det gør jo ikke nogen forskel på folk. Jeg er jo ikke anderledes, bare fordi jeg har boet i en villa og en andelslejlighed.«

På vej tilbage til Pia Wiborgs lejlighed går vi forbi Tingbjerg Kirke, en knaldorange bygning, hvor hun arbejder som vikar som supplement til sin kontanthjælp. Til højre for kirken ligger små rækkehuse, der ifølge nogle byudviklingsplaner måske skal rives ned. I mange af vinduerne hænger de gule plakater fra Almen Modstand.

Hun håber, at demonstrationen kan gøre, at nogle af politikerne »får kolde fødder«, så flere almene boliger – ikke bare i Tingbjerg, men i hele Danmark – bliver bevaret.

»Jeg synes, at det er grotesk, at de allerede er begyndt at rive boliger ned rundt omkring. Der er ikke sat papir på, hvor de vil flytte de mennesker hen, der bliver smidt ud. Imens er der mange psykisk og socialt sårbare, som ikke får den hjælp, de har brug for.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Veje
  • Torben K L Jensen
  • ingemaje lange
  • Jane Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
  • Espen Bøgh
  • Leo Nygaard
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Munk
  • Anne Eriksen
  • Ole Falstoft
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Vilvig
  • David Zennaro
Søren Veje, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Jane Jensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Espen Bøgh, Leo Nygaard, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Anne Eriksen, Ole Falstoft, Lise Lotte Rahbek, Jørn Vilvig og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Laura Friis Wang

Ikke et ondt ord om det almene byggeri - med de rette forbindelser kan man dér få en god, billig bolig.
Men på en eller anden måde - måske igennem den kommunale anvisningsret - har visse afdelinger udviklet sig til ghettoer, og det bestemt OK at forsøge at opløse ghettoerne.

Christian De Thurah

Spørgsmålet er blot, hvad det egentlig er, man vil udrydde - ghettoerne eller de almene boliger.

Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Bjarne Andersen, Peter Tagesen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Uffe Gammelby, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Hanne Pedersen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard, du kan ikke benytte dig af de rette forbindelser inden for alment byggeri. Modsat så mange andre områder i det danske samfund gælder nepotisme ikke her. Du kan stå på venteliste og være heldig at få noget godt.

Marie E. Rasmussen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Uffe Gammelby, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Begrebet "ghettoer" er noget regeringen har opfundet

Hvor skal folk flytte hen når deres almene boliger bliver revet ned?

Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Uffe Gammelby, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg er i dilemma. Hvis jeg blev tvunget til at bo i en indvandrerghetto, ville jeg forsumpe i alkohol eller lignende, opgive at arbejde mv. På den anden side synes jeg det er vanvittigt at rive boligerne ned.

Der må kunne findes billigere løsninger som nogle boligforeninger er kommet med, at bestikke beboere til at flytte på landet, bygge boligerne om til kollegier etc.

Ønsker man at bekæmpe parallelsamfund og kriminalitet i bestemte boligområder hjælper det ikke uden samarbejde med de mennesker, der bor i de berørte områder. Det er jo dem man påstår man vil hjælpe? Ghettoplanen er ikke andet end et forsøg på et kvikt fix på problemer, der skyldes årtiers forsømmelser. Men der findes ikke noget kvikt fix på de problemer. Det eneste man opnår med denne plan er at stigmatisere mennesker, der er så 'uheldige' at bo der

Marie E. Rasmussen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Uffe Gammelby, Leo Nygaard, Steffen Gliese, Per Torbensen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen, Henrik Brøndum og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Hvorfor i alverden skulle et boligkvarter dog foranledige druk og forsumpning? Det er jo DER, mennesker vil bevise rygrad, overlevelseskraft og fortagsomhed, og ikke når de sitter i en velhaverghetto og pimper grand crue på naboens på veranda.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Uffe Gammelby, Jørgen Larsen, Bettina Jensen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

svarer det ikke lidt til at rive sygehusene ned for at få færre indlæggelser? Og hvor skal alle de mennesker få en nyt bolig fra, hvis man da ikke vælger at bygge nye almene boligområder, der så over tid udvikler sig til nye ghetto'er?

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Uffe Gammelby, Bettina Jensen, Ib Gram-Jensen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Henrik Leffers, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Siger du det vil være fordelagtigt for mig at sælge mine luksusbesiddelser, købe aktier i stedet, flytte til en billig leje i indvandrerghettoen og ansætte dig som terapeut til at forklare mig at livet med beboerloppemarked og en sjælden giraføl er helt ok? Hvis du kan komme igennem med den overfor mig og bare 10 "kulturradikale der har sit på det tørre, men protesterer vildt mod antighettoplanen" tror jeg du har en prima forretning.

Der er penge i det - beliggenhed - beliggenhed. Set ofte i andre lande og her i landet hvor f. eks store attraktive institutioner er blevet solgt til nybyggeri - altså ejerboliger.
Den gældende opfattelse af beboerne som værende mindre værd end andre samt menneskeværdighed udtrykt som kontrol/ nedladenhed og som sagt, pengene - er det kort man ønsker at spille.
Er der nogen her, som ønsker at spille sorteper med "regeringen"?

Kim Houmøller, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Brøndum
Måske ikke HELT det sceneri, jeg havde forestillet mig... men pyt, bare du og de andre 10 kulturradikale taler imod nedrivning af aldeles udmærkede bygninger til almen udleje, så er jeg pænt begejstret.

Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Peter Tagesen, Eva Schwanenflügel, Uffe Gammelby, Hans Larsen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Anne Eriksen

"SortePer med regeringen", mener du tage et par "indvandrerghettobeboere" ind i en "luksusghetto"? På ingen måde. Husk Groucho Marx: "I dont want to be a member of a club who wants me as a member!"

Der er reelle problemer i de såkaldte Ghettoer.
Skal disse problemer ikke vokse sig lige så store son i andre lande, så skal der gøres noget.

Hvad der er det rigtige at gøre er svært at sige.
Jeg hælder mere til S-SF´s oprindelige udspil end til det der er vedtaget nu, i folketinget.

Henrik Brøndum

@Lise Lotte Rahbek

Det gør jeg jo helt klart, men samtidig kan enhver førsteårssamfundsvidenskabstuderende udpege mig som en hykler fordi jeg ikke vil tage min egen medicin.

Ifølge en bid a Koranen som jeg sympatiserer med, skal man give til sin næste hvad man vil have for sig selv. Jeg nægter at bo i en indvandrerghetto, derfor skal alle andre også have lov til at være fri. I denne sammenhæng betyder det jo, at jeg må være villig til at bo i ghettoen, pudsigt nok.

@Henrik Brøndum

Nej, ikke noget "luksus" - kunne bare ikke huske andre kortspil. - "Politics is the art of looking for trouble, finding, misdiagnosing it, and then misapplaying the wrong remedies"!

Bjarne Andersen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

@ Henrik

Dine indlæg er simpelthen så underholdende

Lidt ligesom da jeg så Not the Nine O'Clock News og Harry Enfield, i TV, i 80'erne...

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Man må bo hvor man vil - hvad fanden har politikerne gang i?

Det er dansk lov ( 1992-04-29-L285 ) at man må færdes frit og også frit vælge opholdssted, når man har lovligt ophold i landet. Staten kan ikke tvangsflytte borgerne, true eller lokke folk til at bo andre steder end de selv vil.

Marie E. Rasmussen, Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Peter Tagesen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Uffe Gammelby, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Bettina Jensen, Søren Bro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den første forkerte præmis er, at det er de samme beboere, der er tale om; men der er tale om ganske megen mobilitet, hvilket er en selvstændig årsag til at vælge en almennyttig lejlighed: det er let at flytte f. eks. i forbindelse med jobskifte eller stiftelse af familie (eller opløsning af samme).

Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Alment boligbyggeri er ikke helt lige så godt som socialt boligbyggeri og meget af det burde have været revet ned fra starten.

Ghettoen på Christiansborg, det vil sige dem, der stemte for ghettopakken, burde flytte ind i de ledige boliger efter udflytningen. Så kan de lære det tæt på virkeligheden.
Et er teori, et andet praksis.

"Almene boliger er noget af det mest danske, vi har" - og derfor bor hele eliten store dele af middelklassen i ejerbolig, eller hvad?

Bjarne Frederiksen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Er der egentlig noget at diskutere? Det almene byggeri er en torn i øjet for nogen fordi en del bilder sig ind det er bedre at være lejere hos kreditselskaber end i almen boligorganisation. Vi har altså mennesker som er kommet hertil ude fra og nu er de her med deres tro og lidt andre regler og hvad så? Nogen drikker og nogen kan ikke få fodfæste og ingen mener vel at de skal aflives? Derfor skal de bo et sted og langt de fleste vil gerne videre og det tager så et par generationer.
Så set i fornuften og humanismens tegn er de beslutninger her fuldstændig syge. Det ryster mig at socialdemokratiet og SF samt de radikale bare drømme rom at være en del af det her. Før Carsten hidser sig op :) intet er sort/hvidt.

Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

AE-rådet har lavet en undersøgelse om fraflytning fra de store byer til kommuner langt fra. Det skriver DR 15. September :

"Danmarks fire største byer vinker i stigende grad farvel til indbyggere på offentlig forsørgelse.

Flere end 4.500 kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og andre på offentlige ydelser er de seneste tre år flyttet fra København, Århus, Odense og Aalborg. Det svarer til alle indbyggere i købstaden Sakskøbing på Lolland.

- Der er et tydeligt billede af, at det er de største byer i Danmark, det er København, det er Aarhus, det er Odense, det er Aalborg, hvor der er den her fraflytningstendens, siger Lars Andersen, direktør i AE-Rådet."

Det er resultatet af Kontanthjælpsloftet vi her ser. Folk på overførselsindkomst har fået svært ved at klare deres husleje i storbyerne.
Med "ghetto-planen" føres marginaliseringen skridtet videre.

Boligforeninger begynder at udlove pengepræmier for at få folk på overførsler til at flytte 'frivilligt', fordi de ellers risikerer at komme på den hårde ghettoliste, og blive ofre for regeringens nedrivninger.
Folk på overførsler kan ikke længere få en almen bolig, for de blokeres fra køen.
De nuværende beboere får den utvetydige besked, at de ikke længere er noget værd i andres øjne.
Alt sammen et led i planen om at afvikle almene boliger og erstatte dem med private ejerboliger, en strategi der med stor snilde er implementeret under dække af at handle om 'parallelsamfund' og 'udlændinge', samt beboernes angivelige kriminelle og misbrugeragtige tendenser.

Det er intet andet end syndebuk-kultur og stigmatisering af mennesker, der er uformuende og uvigtige for regeringens og DFs ambitioner.
At Socialdemokratiet og SF også har tilsluttet sig denne sociale chikane er intet mindre end kvalmefremkaldende.

Kim Houmøller, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Espen Bøgh, Jane Jensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Frede Jørgensen, Viggo Okholm, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Viggo Okholm .

Hvis der er noget der er dansk, så er det minoriteters ret til at gøre grin med majoriteter.

Hvilket er evigt tilbagevendende for en majoritet her på siderne, som i virkelighedens verden er en voldsom minoritet,

;-)

Carsten Hansen:
Godt svaret og jeg tror jeg forstår tvetydigheden! På sigt er vi nok i grunden ikke så uenig, men lige den her omkring planer er for mig rystende. Håber virkelig de kommer på andre og bedre og mere konstruktive tanker.

Parcelhuset er ret beset noget mere dansk end de almene boliger. Måske skulle man også rive nogle af dem ned.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Virkeligheden er bare svær. Min datter er flyttet væk fra en getto og i parcelhus langt fra København. Dyrt, men bedre for mand og barn der ikke skal opleve skyderier uden for gadedøren længere. I det samme tidsrum er 3 lejligheder fraflyttet i samme opgang.

Almen Modstand ... er der udsigt til bare en lille hjemmeside? hvis ikke man ligefrem elsker (og liker på) Facebook?
God vind!