Alternativets Rasmus Nordqvist: EU står over for fælles udfordringer, der kræver fælles svar

For første gang vil et dansk politisk parti stille op til valg til EU-parlamentet på en fælles europæisk platform.

»Vi er gået i samarbejde med partier og bevægelser fra andre EU-lande om et fælles politisk program, hvor vi ikke længere tænker som nationale partier og grupper, men som et reelt europæisk samarbejde,« siger Rasmus Nordqvist.

Han er netop valgt som Alternativets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i maj næste år. Samarbejdet har fået navnet European Spring.

Med i European Spring er ifølge Alternativets hjemmeside bl.a. Génération.s fra Frankrig med den tidligere socialistiske præsidentkandidat Benoît Hamon og MeRA25 fra Grækenland med den tidligere finansminister Yanis Varoufakis. Med er også Razem fra Polen, som er et venstresocialdemokratisk parti, DemA fra Italien med bl.a. Napolis tidligere borgmester Luigi de Magistris og LIVRE fra Portugal, som betegnes som et økosocialistisk parti.

Samarbejdet med de andre bevægelser og grupper har gjort Rasmus Nordqvist opmærksom på problemer, som han ikke tidligere har tænkt så meget over, selv om han har været Europaordfører.

»Tag sådan et emne som ungdomsarbejdsløsheden i Grækenland. Jeg har da godt vidst, at der var høj ungdomsarbejdsløshed i flere EU-lande, men først gennem det nye samarbejde har jeg fået øjnene op for, hvor alvorligt problemet er for hele Europa. Det samme gælder boligmanglen i et land som Spanien, hvor masser af familier er blevet sat på gaden som følge af finanskrisen. Det er europæiske udfordringer, som vi er nødt til at finde europæiske svar på. Og i den sammenhæng nytter det ikke noget kun at tænke i nationale baner.«

At gå sammen i European Springs blev vedtaget på en konference i Napoli i foråret, og siden er et fælles program lagt på nettet, hvor alle interesserede kan byde ind med forbedringer og præciseringer eller komme med forslag til, hvad programmet helt mangler.

»Overordnet foreslår vi en grøn European new deal. Vi ser klimakampen som den største udfordring, ikke bare i EU, men i hele verden. Dernæst kommer den demokratiske udfordring i EU, hvor vi i langt højere grad skal formå at få fællesskabets 500 millioner borgere involveret i den politiske proces. Og endelig – og sammenhængende hermed – er der en lang række sociale udfordringer, hvor der skal sættes ind mod den voksende ulighed, som også præger EU,« siger Rasmus Nordqvist og tilføjer:

»Hvis vi ikke gør noget ved de her tre udfordringer, så vil vi opleve en destabilisering af EU og en højrenational bevægelse, der vil vælte frem. Derfor er vi nødt til at arbejde sammen på tværs af grænserne – ikke bare om emigrantkrisen, men også når det gælder andre områder.«

Ikke en retrætepost

I de seneste meningsmålinger har Alternativet opbakning fra knap fem procent af vælgerne. Men et sæde i Europa-Parlamentet kræver, at godt syv procent af vælgerne stemmer på en. Alligevel mener Rasmus Nordqvist, at det er »bundrealistisk«, at partiet får valgt en kandidat næste forår.

»Selv om Alternativet er et lille parti, så har vi med vores nye europæiske samarbejde og vores fælles program vist, at vi sammen med de andre kan formulere både de langsigtede og de kortsigtede centrale dagsordener. Vi har en god chance, men vi skal også være dygtige, for at det kan lykkes. Og så viser erfaringen, at valgene til Europaparlamentet ikke følger resultaterne fra valgene til Folketinget én til én.«

– Tidligere har valgene til Europa-Parlamentet i stor stil været brugt som en slags velbetalte retræteposter til udtjente folketingsmedlemmer. Gælder det for dig nu?

Det afviser Rasmus Nordqvist, selv om han i efteråret forlod posten som Alternativets politiske ordfører.

»For det første er opstilling til Europa-Parlamentet en udvidelse af vores politiske spilleplade med nogle dagsordener, som jeg lige siden Alternativets start har været meget optaget af. For det andet er det et godt stykke tid siden, at Europaparlamentet mest var en retrætepost. Der er helt andre politiske ambitioner i dag med parlamentet og det europæiske samarbejde. Erkendelsen af, at vi – næsten uanset hvor vi fysisk så befinder os i fællesskabet – sidder midt i EU og er EU og derfor også bliver nødt til at være en del af de fælles løsninger, er voksende.«

Han afviser tillige, at han blev ’degraderet’, da han stoppede som politisk ordfører.

»Overhovedet ikke. Der var nogle dagsordener, specielt klimaet, som jeg kunne være med til at tale endnu mere op. Så jeg ser en lige linje og en total logik i, at jeg nu er opstillet til Europaparlamentet.«

Rasmus Nordqvist erkender, at han og de øvrige kandidater i European Spring får en stor opgave med at sørge for, at de fælles, tværnationale europæiske dagsordener ikke bliver for højtflyvende og for abstrakte til, at befolkningen kan følge med. Men også i den forbindelse får Alternativet glæde af det etablerede samarbejde, mener han.

»Det er nyttigt for os at vide, hvad f.eks. en borger i Polen eller Italien tænker,« som han siger.

– Kom med tre gode grunde til, at Informations læsere skal stemme på dig til maj næste år?

»Det skal de gøre, fordi vi tør gå til opgaven med det udgangspunkt, at vi både er europæere og danskere. For mig at se er det en ny måde at opfatte Europavalgene på. For det andet fordi vi vil arbejde for en stærk grøn profil med vores new deal for Europa. Og for det tredje fordi vi kommer med konkrete forslag til, hvordan vi kan arbejde hen mod en større demokratisering af EU. Kort sagt tror jeg, at vi kommer med netop de dagordener, som borgerne har brug for,« siger Rasmus Nordqvist.