Læsetid: 4 min.

Behandlerne i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun en fjerdedel af deres tid på patientkontakt

Læger og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun en fjerdedel af tiden på direkte patientkontakt, viser ny opgørelse fra Sundhedsministeriet. Det er for lidt, mener ledende overlæge. Især krav fra politisk og administrativt hold betyder mindre tid til børnene
19-årige Jamina siger, at hun ville have haft det bedre i dag, hvis der havde været mere tid til at give hende hjælp. Læs hendes historie her.  

19-årige Jamina siger, at hun ville have haft det bedre i dag, hvis der havde været mere tid til at give hende hjælp. Læs hendes historie her.  

Peter Nygaard Christensen

21. september 2018

Psykiatere og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien bruger kun 16-26 procent af arbejdstiden på direkte patientkontakt. Det viser en ny styringsrapport fra Sundhedsministeriet, som offentliggøres, forud for at regeringen fredag ventes at præsentere en psykiatriplan.

Og det er for lidt, mener Jesper Pedersen, der er ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland, et af de steder, hvor stikprøveundersøgelsen bag rapporten er foretaget.

»Der sker voldsomme effektiviseringer, fordi der er kommet mange flere patienter. Der er også kommet flere ansatte ind, men der er en langt større tilgang af arbejdsopgaver end tilgang af personale. Men det har jo været en del af den nationale strategi, at vi skal nå flere ambulante besøg og flere indlæggelser for et uændret budget,« siger Jesper Pedersen.

Han forklarer en del af tidsforbruget med, at psykiatere og psykologer i børne- og ungdomspsykiatrien også skal bruge tid på samtaler med forældre, konferencer og journalskrivning.

Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er i de sidste ni år steget med 72 procent, viser de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Selv om hele psykiatrien har fået 2,2 mia. kr. mere fra 2015-2018, så har bevillingerne langt fra svaret til tilgangen af patienter.

Når behandlerne har så lidt tid til patienterne, skyldes det også, at der er kommet mange nye opgaver til, forklarer Jesper Pedersen. Personalet skal holde øje med medicinforbrug, anvendelsen af tvang skal nedbringes, arbejdsmiljøet skal forbedres, og patientsikkerheden skal højnes.

»Det er alt sammen meget fornuftige og nyttige ting, og det er svært at gå ud og sige, at vi nu vil bruge mindre tid på f.eks. patientsikkerhed. Men de her opgaver, som kommer fra politisk eller administrativt hold, betyder, at den tid, der er til patienterne, svinder,« siger Jesper Pedersen.

Han ser ikke noget problem i en vis grad af effektivisering, som i børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at tilbuddene til den enkelte bliver mere standardiserede.

»Men det betyder, at indsatsen rettet mod patienter og pårørende bliver begrænset, fordi det skal gå hurtigere. Og det giver mindre tid til at tage hensyn og lytte sig ind på den enkelte unikke patients problemer og behov,« siger Jesper Pedersen.

Særligt for de patienter, der har det dårligst, og som har brug for en mere intensiv behandling, kan det være et problem, mener han.

»Der er en risiko for, at effektiviseringen går for langt. Hvis ressourcerne er så knappe, at vi skærer på kvaliteten, så har vi et problem, og det mener jeg, der er risiko for i øjeblikket,« siger Jesper Pedersen.

Skyld i genindlæggelser

Thorstein Theilgaard, der er formand for Bedre Psykiatri, en forening for pårørende til psykisk syge, er forbavset over, hvor lidt tid psykiatere og psykologer har til børn og unge i psykiatrien.

»Når dem, der er uddannet til at helbrede, bruger så lidt tid på kerneopgaven, går det ud over kvaliteten. Det bliver sværere at blive rask, og det kan være årsagen til de bekymrende mange genindlæggelser, så det er noget skidt,« siger Thorstein Theilgaard med henvisning til, at godt hver femte patient i psykiatrien genindlægges inden for 30 dage, efter de er blevet udskrevet.

Thorstein Theilgaard påpeger, at der mange steder i børne- og ungdomspsykiatrien er ubesatte stillinger, fordi der mangler psykiatere og psykologer:

»Derfor er det ret ulykkeligt, at dem, vi så har, bruger så lidt tid på de syge børn og unge. Selvfølgelig er der andre vigtige opgaver, især efteruddannelse, men vores erfaring er, at tiden heller ikke bliver brugt på forældresamarbejde, men mere på interne møder, dokumentation og den slags. Det må kunne gøres bedre.«

Formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (A), mener ikke, at man kan sige noget om kvaliteten af behandlingen i børne- og ungdomspsykiatrien ud fra, hvor meget tid lægerne og psykologerne bruger på direkte patientkontakt.

Sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og mange andre af de ansatte i psykiatrien har også stor betydning for behandlingens kvalitet, mener Sophie Hæstorp Andersen:

»Når der er tale om børn og unge, bruger lægerne også meget tid på samtaler med skole, forældre, sagsbehandlere m.m. Men det er selvfølgelig altid godt, hvis lægen kan bruge mere tid på patienterne.«

Regionsformanden mener, at man ved at mindske antallet af unødige registreringer vil kunne lette lægernes og psykologernes arbejde. Derfor er der behov for mere lokal selvbestemmelse i forhold til dokumentationskrav.

En stor del af arbejdsbyrden beror dog også på, at lægerne ikke kan få kontakt til de forskellige kommunale forvaltninger, som en patient i psykiatrien ofte er i kontakt med. Her er der behov for mere stringente kommunikationsmuligheder, siger Sophie Hæstorp Andersen:

»Det ville da være optimalt, hvis lægerne kunne bruge halvdelen af tiden på patienterne.«

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at det er helt afgørende, at der er tid til patienterne i psykiatrien.

»Det er jo dem, det handler om. Der arbejdes på at skabe mere tid derude, men mange steder skal det blive bedre. Rapporten viser netop, at der er mulighed for at øge lægernes direkte kontakt med patienterne. Helt konkret skal regionerne blive bedre til at planlægge medarbejdernes tid og samarbejdet mellem medarbejdergrupperne,« skriver Ellen Trane Nørby i en mail til Information. 

Med regeringens psykiatriudspil »Vi løfter i fællesskab – En samlet plan for psykiatrien frem mod 2025«, som ventes at blive præsenteret fredag, vil psykiatrien få tilført mere end 2,1 mia. kr. over fire år. Sundhedsministeren håber, at det kan være med til at frigive tid og sikre kvalitet til både børn og voksne i psykiatrien. 

Det er svært at se ens jævnaldrende uddanne sig videre og gå i gang med at lave et liv, siger Jamina, der nu bor i et telt uden for sin fars sommerhus.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Andersen
Eva Schwanenflügel og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Men statistikkerne de laver og alle deres afreporteringer ser hamrende godt ud. Og det er jo naturligvis vigtigere for politikerne end patienterne er. ‘Facepalm’

Eva Schwanenflügel

Thorsten Theilgaard, formand for Bedre Psykiatri, har også sagt at det afsatte beløb 2,1 milliarder over 4 år, slet ikke forslår.
Hvis der bare skal være den standard der hidtil har været i psykiatrien, kræver det minimum 700 millioner om året - altså 2,8 milliarder i alt, pga det voksende behandlingsbehov.
Så det regeringen spiller ud med er faktisk en besparelse.

I min tid i social-psykiatrien blev jeg sat til at dokumentere og opstille resource og tidsforbrug fra forskellige perspektiver. Et af dem orienterede sig om møder på en given institution. Disse var uden deltagelse af bogerne(klienter) Af faglige og social/faglige karakter. Heraf brugte man lige syd for 30 timer om ugen fordelt på alle faggrupper. Hvorfor konklusion på mellem 16-25% i sammenhæng af patient kontakt ikke synes forkert fra hvad jeg måtte uddrive af observationer.
Men hvorfor netop det er tilfældet er jeg ikke sikker på.
https://youtu.be/EVLaJtg8xIU