Læsetid: 11 min.

Corydon: Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet

Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, der fik massiv kritik for at tro på konkurrencestaten, deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer
Ifølge Bjarne Corydon er konkurrencestaten hverken rød eller blå. »Den er et velfungerende kompromis.« Han mener, at der er »mange billige point ved at fralægge sig ansvaret og stille sig kritisk an i forhold til den politik, der har været afgørende for at producere de resultater, vi nyder godt af i øjeblikket«.

Ifølge Bjarne Corydon er konkurrencestaten hverken rød eller blå. »Den er et velfungerende kompromis.« Han mener, at der er »mange billige point ved at fralægge sig ansvaret og stille sig kritisk an i forhold til den politik, der har været afgørende for at producere de resultater, vi nyder godt af i øjeblikket«.

Peter Nygaard Christensen

4. september 2018

»Det er kamptid igen,« skriver professor emeritus Ove K. Pedersen i sin nye bog om konkurrencestatens tilblivelse, Reaktionens tid.

Og kamptid var det allerede for Bjarne Corydon i 2013, efter han i et par år havde haft finansministerposten i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratisk ledede regering. Derfor gav han et stærkt omdiskuteret interview til Politiken, hvor han sagde de senere så forkætrede ord: »Jeg tror på konkurrencestaten.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Thuesen
Søren Thuesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har den mand nogen sinde været socialdemokrat?

Torben Bruhn Andersen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Tue Romanow, bente-ingrid bruun, Eva Bertram, Per Torbensen, Ebbe Pedersen, Henrik Peter Bentzen, lars søgaard-jensen, Hans Houmøller, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Ellen Jeppesen, Steen K Petersen, David Engelby, Bjarne Andersen, Thomas Olsen, Alvin Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Nej - nok mere en hest fra Troja - en kunstig teknokrat med en indbygget lirekasse der,når man trykker på knappen,lirer hele den gamle sang om nødvendighedens politik af der ikke nødvendigvis giver et bedre liv for borgerne i konkurrencestaten - en mand der mener at klimakampen "også" er et problem kun markedet kan klare er helt klart ikke arke-typen på en ægte socialdemokrat.

Espen Bøgh, Torben Bruhn Andersen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Mogens Holme, Per Torbensen, Henrik Peter Bentzen, lars søgaard-jensen, Hans Houmøller, Anne Eriksen, John S. Hansen, Steen K Petersen, David Engelby, Thomas Olsen, Alvin Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ove Kaj Pedersen (og Corydon) bliver for velfærdsstaten, hvad Lomborg blev for miljøet. Lomborg blev nusset og nurset af Politiken - Ove Kaj bliver nu nusset og nurset af Information i 'debattens' navn. I den virkelige verden er de katastrofer for vores alle sammens fremtid, i aviserne sælger de klik.

Set i det lys er dagens bedste nyhed måske - bizart nok - at avissalget styrtdykker i Danmark.

Bent Gregersen, Torben Bruhn Andersen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Flemming Berger, Olav Bo Hessellund, Palle Yndal-Olsen, bente-ingrid bruun, Mogens Holme, Curt Sørensen, Allan Filtenborg, Poul Simonsen, Holger Madsen, Ida Larsson, Anne-Marie Paul, Henrik Peter Bentzen, lars søgaard-jensen, Hans Houmøller, Jan Pedersen, Elise Berg, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Katrine Damm, Egon Stich, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ellen Jeppesen, Steen K Petersen, ulla enevoldsen, Peter Knap, Bjarne Andersen, Torben Skov, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Det er altid rørende at bevidne en millionær krydse sit spor:

Er det upassende at anføre, at Bjarne Corydon i og for sig har tilbragt hele sin voksne erhvervskarriere på særdeles generøst aflønnede tillidsposter, indtil han på særdeles tvivlsom vis vekslede sine år i 'folkets tjeneste' til et utvivlsomt endnu mere vellønnet job hos vennerne i McKinsey?. Og nu er Anlægsgartnerens søn så blevet Direktør og Chefredaktør for den Neoliberale bastion, Dagbladet Børsen..

Hvilket spor at krydse..Imponerende, det må man sige.

Imponerende er det også at høre denne opportunistiske Cand. Polit. ytre sig om ''Konkurrencestatens negative effekter'. Effekter, som han effektivt og målrettet for altid har sikret sig selv imod, og som han aldrig i sit voksenliv har været i nærheden af at mærke på egen krop.

Bjarne Corydon er for mig en klokkeklar repræsentant for den klasse af mennesker i Danmark, som målrettet, tålmodigt og bevidst er ved at genindføre en moderne udgave af tidligere tiders feudalsamfund: En legeplads for samfundets øverste lag, den globaliserede, veluddannede vennetjeneste-elite. Serviceret af samfundets nedre lag, som vedvarende må skoles, nudges, tvinges til at finde deres trange plads i maskineriet.

Det er en yderst ambitiøs mission, som Bjarne Corydon og ligesindede har dedikeret så megen flid, tid og kræfter på at lykkes med. Og indtil videre går det jo fint..

Blot må vi jo så håbe, at denne vidunderlige ballonfærd ikke pludselig ender i en ren Hindenburg for Bjarne og hans velslåede medpassagerer. Det er i sidste ende tyndt stof, den slags balloner er gjort af. Og indholdet....blot én gnist det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt..så går skidtet op i flammer..Selv rotterne vil få svært ved at kravle overbord i tide, og til hvilken nytte, selv hvis de gør? Et brat fald ud af historien, og så slut..

Godt det samme...

Bent Gregersen, Ann Thomsen, Anne Mette Jørgensen, David Adam, lone hansen, Torben Bruhn Andersen, Søren Thuesen, Bo Klindt Poulsen , Karsten Aaen, Tue Romanow, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, bente-ingrid bruun, Pernille Bévort, Benny Larsen, Mogens Holme, Helene Kristensen, Curt Sørensen, Allan Filtenborg, Holger Madsen, Robert Mortensen, Anne-Marie Paul, Bettina Jensen, Henrik Peter Bentzen, Jørgen Tryggestad, lars søgaard-jensen, Jakob Trägårdh, Hans Houmøller, Randi Christiansen, Carsten Svendsen, Peter Wulff, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Irene Odgaard, Katrine Damm, Poul Erik Jacobsen, Toke Andersen, Minna Rasmussen, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, ulla enevoldsen, Henrik Günther, Hans Larsen, Jan Nielsen, Dorte Sørensen, David Engelby, Bjarne Andersen, Thomas Olsen, Torben Skov, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Til gengæld er Bjarne Corydon ligesom Ove K. Pedersen opmærksom på konkurrencestatens negative sider. Den bureaukratiske kontrol med mennesker, der har mistet deres job, er gået for langt. Og vi er endt ved velfærdssamfundets udgangspunkt, hvor arbejdsløse ekskluderes i kategorien de ’uværdigt trængende’, har professoren pointeret.

»Det er absolut et problem, og det har man jo også indset politisk og er gået i gang med at justere på reformer, der presser de arbejdsløse. Det er netop et eksempel på, at reformismen korrigerer sig selv" (Bjarne Corydon)

Udover at den store oliekrise samt diverse finanskriser siden, tilslutningen til EU's Finanspagt med deraf følgende strammer-Budgetlov tilsyneladende er gået Corydon fuldstændig forbi når han promoverer "konkurrencestaten", er ovenstående udtalelse vel billedet på en teknokrat, der slet ikke fatter omfanget af en negativ reformisme, hvor politikken i sig selv fremkalder en ny underklasse.

De 'justeringer' BC omtaler så rosende som reformismens indbyggede selvjustering, har hidtil vist sig at bestå i et pænt, henstillende hyrdebrev til kommunerne om at indstille flere til førtidspension, samt en fuldstændig ubetydelig lovændring, der anviser, at kommunerne ikke længere 'behøver' slæbe folk igennem et langvarigt og pinefuldt ressourceforløb, selvom de står med det ene ben i graven.
Men det gør kommunerne naturligvis alligevel. For DET KAN BETALE SIG at fastholde folk i aktiveringsklemmen eller på kontanthjælp. Kommunerne skal spare pga Budgetloven, og dertil får de refusion fra staten ved IKKE at bevilge førtidspension.

At påstå, at konkurrencestaten blot er en forudsætning for velfærdsstaten, er som at sige at det gavner børn at få klø.

Ann Thomsen, Anne Mette Jørgensen, David Adam, lone hansen, Ivan Breinholt Leth, Torben Bruhn Andersen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Flemming Berger, Colin Bradley, Olav Bo Hessellund, bente-ingrid bruun, Elise Berg, Helene Kristensen, Jan Skovgaard Jensen, Holger Madsen, Anne-Marie Paul, Ida Larsson, Bettina Jensen, Henrik Peter Bentzen, Jørgen Tryggestad, lars søgaard-jensen, Jakob Trägårdh, Hans Houmøller, Jan Pedersen, Carsten Svendsen, Peter Wulff, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Kjeld Jensen, Katrine Damm, Arne Albatros Olsen, Grethe Østergaard Nielsen, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Ellen Jeppesen, Steen K Petersen, ulla enevoldsen, Jane Jensen, Jan Nielsen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Thomas Olsen, Herdis Weins, Torben Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Vi skal nok døje lidt længere tid endnu med denne serie om konkurrencestaten.
Informations forlag ligger jo inde med OKP's bog..

Søren Thuesen, Bo Klindt Poulsen , Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, bente-ingrid bruun, Bettina Jensen, Henrik Peter Bentzen, Hans Houmøller, Anne Eriksen, Katrine Damm, Grethe Østergaard Nielsen, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Steen K Petersen, ulla enevoldsen, Hans Larsen, Peter Knap, Bjarne Andersen, Torben Skov, Steen Sohn og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Er måden folkeskolereformen blev gennemført på,ikke et eklatant eksempel på hans sande sindelag og kyniske menneskeforagt

lone hansen, Jørgen Wentzlau, Torben Bruhn Andersen, Søren Thuesen, bente-ingrid bruun, Elise Berg, Anne-Marie Paul, Hans Houmøller, Jan Pedersen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Pia Hansen , Ellen Jeppesen, Steen K Petersen, ulla enevoldsen, Peter Knap, Dorte Sørensen og David Engelby anbefalede denne kommentar

"Konkurrencestaten er hverken rød eller blå".
Sandt, konkurrencestaten er guldets triumf over religion og filosofi.

Peter Beck-Lauritzen, Jørgen Wentzlau, Anne Mette Jørgensen, lone hansen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Flemming Berger, bente-ingrid bruun, Torsten Jacobsen, Henrik Peter Bentzen, Hans Houmøller, Randi Christiansen, Carsten Svendsen, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og ulla enevoldsen anbefalede denne kommentar
Jan Skovgaard Jensen

SF´s Folketingsmedlemmers flugt til Socialdemokratiet og de radikale har sit spejlbillede i Socialdemokratiet, hvor relativt store kanoner "kommer hjem til" borgerlige bastioner som Landbrug og Fødevare og Børsen...

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Hans Houmøller, Jan Pedersen, Hans Larsen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

"Konkurrencestaten" er et hadeord. Men er det ikke "bare" et vilkår i "Globaliseringen", som det er ægte socialdemokratisk politik at reformere sig rundt om? Vi vil have politikere, der er modige og dygtige nok til at gå foran og reformere kapitalstrømmene til fordel for de udsatte. Spørgsmålet der står tilbage er, om vi vil se i øjnene og acceptere at nogen bliver ofre og lider umiddelbare personlige konsekvenser af vores reformer?

Hans Aagaard, Henrik Peter Bentzen, Randi Christiansen, Grethe Østergaard Nielsen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvorfor politikere stjæler vores børns eksistensgrundlag og dermed fremtid, skabende eksistentielle menneskeskabte klimaforandringer for kortsigtede økonomiske gevinster fordelt på stadig færre mennesker?

Fra fagfolk.
“Konkurrencestaten er en stat, der uddanner og udstyrer sin befolkning med kompetencer, der sætter den i stand til at konkurrere bedst muligt med andre stater.

I økonomisk henseende er NPM baseret på liberalistisk markedsøkonomi. Effektiviseringen af den offentlige sektor ønskes foretaget gennem udlicitering, privatisering og fri konkurrence mellem udbydere af offentlige tjenester. Kontrollen med disse bygger blandt andet på kontraktstyring og evaluering.

En kendt forsker har betegnet disse elementer som et af fundamenterne for konkurrencestaten.

En væsentlig del af argumentationen bygger på, at globaliseringen har betydet, at konkurrencen på de internationale markeder er afgørende for statens politiske ageren.”

Sådan beskrives vildfarelsen af fagfolk.

Det vi kender som ‘nødvendighedens politik’.

Borgerne er blevet gældslaver langt op i middelklassen og dermed økonomisk udsatte og medgørlige eller borgerne et bare fattiggjorte, det er overhoved ikke noget tilfælde, dette er efter det amerikanske forbillede, hvor sikkerhedsnet under den enkelte borger får stadig større masker, hvilket tvinger stadig større dele af befolkningen med arbejdsudbuds politiken, dette lang op i middelklassen til, at adlyde magthaverne i deres samarbejde med de økonomiske private intressenter i den globaliseret konkurrences navn.

Det vi kender som ‘nødvendighedens politik’.

Pointen er den billige arbejdskraft i mere usikre job, det er, hvad den blå økonomiske arbejdsudbuds politik og dennes politikerne ønsker at udstyre konkurencestaten med.

I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som de blå økonomisk funderede politikere mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor den generelt blå økonomisk funderede, har den opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige ideelt må tage to job, for at holde sulten fra døren.

Et job der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien’, så de blå økonomisk funderede, har en befolkning, der kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser i forhold til f.eks. polske teenagers løn og arbejdsvilkår og vigtigt fortsat ikke helt mætte sidst på måneden.

Det er en farlig vej at gå, resultatet ses i USA.

Anne Mette Jørgensen, lone hansen, Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Elise Berg, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Paul, Henrik Peter Bentzen, Hans Houmøller, Jan Pedersen, Randi Christiansen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
Hvad med en 'ærlig' politisk diskution om fremtiden omhandlende, hvad der bør kommer efter konkurrencestaten.
Et folkestyre og demokrati med langsigtede økonomiske bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk bæredygtig politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, omfordeling, mindre ulighed, slut med denne sparken nedad og afvikling af velfærdssamfundet, løndumpning og nødvendighedens politik, konkurrencestatens økonomiske naturreservat, hvor markedskræfterne kan udvikle sig optimalt, med politisk beskyttet skattely, fordi sådan fungere det internationale marked.

Bjarne Andersen, lone hansen, Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Elise Berg, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Paul, Henrik Peter Bentzen, Hans Houmøller, Jan Pedersen, Randi Christiansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

»Det, der er på spil, er ikke et spørgsmål om retorik eller diskurs. Det er et spørgsmål om realiteter."
There Is No Alternative..
Modige Bjarne er også forfulgt af "den politiske korrekthed", - og alt det man ikke må sige....
Sammen med sine modige lidelsesfæller i DF har han kæmpet med åben pande, og løbet globaliseringens åbne døre ind. Godt gået, Bjarne.
- Og så er det da heldigt, at han nu har fundet hen til en magfuld udsigelsepossition, hvod han idag ubetinget har vinden i håret til at fyre op under konkurrencen.

"

Christian de Coninck Lucas

Godnat, Bjarne. Osteklokken lander på Mars i morgen tidlig.

Bent Gregersen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I går passerede jeg pladsen foran Frederiksberg Rådhus: børn, forældre og lærere protesterede mod nedskæringer, der ifølge dem vil forvandle læring til opbevaring på en specialskole for udfordrede børn. Budgetloven; ræset mod bunden i virksomhedsbeskatning; fleksibilisering af arbejdsmarkederne osv. - al den reformamok, som gav markedskræfterne friere tøjler (af nogen sammenfattet som konkurrencestaten): nej, den løste ikke mange problemer for størsteparten af befolkningen, hverken i Danmark (som er en del af den eksportmodel, Tyskland driver, og derfor har overskud på balancen) eller i andre velfærdssamfund i Europa: de, der har børn i specialskoler; de, der fra tid til anden bliver ledige; de, der har brug for ældreomsorg eller psykiatri i offentligt regi. Og når den næste krise kommer (ifølge Deutsche Bank senest i løbet af de næste par år), er der ikke skattekroner at smide efter den, som sidste gang. Vi har brug for rigtige økonomer nu, sådan nogle som udtænkte kriseløsninger i Sverige i 1930’erne og konstruerede den teoretiske ramme for den socialdemokratiske velfærdsstat. Arrogante borgerlige karrieremagere som Corydon har man måttet trækkes med til alle tider, men det reflekterer dårligt på Socialdemokratiet, at det tilsyneladende var så nemt for ham at stige til tops.

David Adam, Jørn Andersen, lone hansen, Torben Bruhn Andersen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Anne-Marie Paul, Steffen Gliese, Hans Houmøller og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Hans Jørn Storgaard Andersen
Du skriver. “Vi har et slogan: Plads til alle, der vil !!”
Citat slut.

Konkurencestaten og de afledte menneskeskabte klimaforandringer, minder om attenhundredetallets skorstensfejere i London.

Skorstensfejeren blev betalt for, at tage børn af fattiglemmer, imod at give drengene arbejde kost og logi.
Skorstensfejere sultede så børnene, så de passede ned i de gamle fabriksskorsten, de skulle feje.

Det blev en konkurence mellem skorstensfejere, at få den mindst spisende tyndeste dreng i London, da skorstensfejere var af den opfattelse, de kunne tjene de største penge og med de laveste omkostninger, ved denne fremgangsmåde.

Der var i blandt skorstensfejere, nogle der mente, at drengene kunne vendes helt fra at spise overhoved, men desværre døde drengene altid lige før end, at de var blevet helt afvendt med at spise.

Peter Beck-Lauritzen, Bent Gregersen, Anne Mette Jørgensen, David Adam, lone hansen, Ivan Breinholt Leth, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Hans Houmøller, lars søgaard-jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Udflytning af danske arbejdsplader og slaveri anno 2018.

Ingen vil betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, i vores del af verden, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger, hvis økonomisk liberalisme afløses af beskyttende regler mod børnearbejde i et land, så flytter produktionen igen.
Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nog og de kan ikke arbejde hurtigt nok.

Hele familier er økonomisk afhængige af de helt unge med gode øjne resten af familien arbejder for håndøre, de umuligt kan overleve af.

På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”
Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/

Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, lone hansen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, bente-ingrid bruun, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Eventyret om Den grimme ælling fra Kolding, der blev en smuk sort svane på Christiansborg

"Dyden i midten" sagde socialakrobaten cand.scient.pol Bjarne Corydon med knyster og ligtorne på fødderne, fordi hans lavtlønnede forældre måtte sætte tæring efter næring og derfor ikke havde råd til at købe nye fodboldstøvler til knægten, mens han var i voksealderen.

Han satte sig mellem Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager i 'Det sorte Tårn på Amager', så nu har han omsider også fået råd til at købe sine skræddersyede habitter og håndsyede sko for 'sine egne penge'.

Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Bettina Jensen, Steen K Petersen, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

'Konkurrencestat' er et rigtig dårligt ord at give som navn til miljø-og socioøkonomisk rammestyring.

Med mindre man tillægger ordet betydninger, som det kræver tykke bøger at forklare, må den umiddelbare forståelse være, at kamp om ressourcer anerkendes som værende hensigtsmæssig.

Når hertil lægges, at det eneste vi har set på velfærdsområderne i den neoliberalistiske vækst-og konkurrencestat er underminering af de svagestes økonomier og forringelser i de offentlige institutioner med skat som eet af de værste eksempler - men med flere mia i lommerne på de i forvejen begunstigede, således at magten samles hos færre - tydeligvis miljø-ogsocioøkonomisk administrativt inkompetente personer - er det svært at se det 'konkurrencestatskoncept', som ove kaj og corydon advokerer for, som andet end miljø-og socioøkonomisk uhensigtsmæssig ressourceadministration.

Argumentet, om at uden denne rammestyring havde alt været meget værre, er for billigt, men det er også klart, at internationale dynamikker ikke kan ignoreres. Hvorledes lægges snittet, så gud får sit og staten sit?

Den neoliberalistiske vækst-og konkurrencestatsøkonomi har smadret miljø-og socioøkonomien. Et indiskutabelt faktum i og med denne har været herskende administrations-og fordelingsnøgle for fællesejet siden gud ved hvor længe. Når resultaterne evalueres, så er de, lige meget hvor meget afdøde professor gosvig forsøgte at tale dem op, ikke gode nok. Ikke så gode som de kunne være og værst baseret på en ekstremt uhensigtsmæssig udnyttelse af naturressourcerne. Som vel at mærke er fælleseje - et faktum ignoreret af magten og søgt tilsløret med mantraet om dynamiske effekter.

Der er altså tale om systemfejl. I min optik fordi det antages, at konkurrence om ressourcerne er at foretrække fremfor permakulturelt baseret samarbejde om dem.

Kan man omstille lokalt, når man globalt er omgivet af rovdyrskapitalisme? Der synes at være stærke internationale kræfter i spil, når nuværende ressourcefordeling betvivles og søges ændret. Argumentet at forandring af herskende grundlæggende præmis : indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer som bedste ramme for styring af fællesejet, vil have store negative konsekvenser for 'almindelige lønmodtagere' er således en som sagt billig omgang, idet vi ikke har set anden styring bortset fra indlysende mislykkede forsøg i det tidligere sovjetunionen og lydstater.

Og ser man på resultaterne af denne indbyrdes konkurrence, er de som også påvist på ingen måde tilfredsstillende - måske bortset lige fra for den ene procent og co, som ikke har indset, hvor ødelæggende indbyrdes konkurrence i stedet for samarbejde er. At påstå, at indbyrdes konkurrence er den bedste måde at administrere natur-og menneskelige ressourcer, er intellektuelt underlødigt ligesom påstanden om, at den grundlæggende præmis ikke kan ændres til det bedre.

Men jeg har måske ikke forstået, hvad d'herrer mener med konkurrence?

Jørgen Wentzlau, Jan Nielsen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Olav Bo Hessellund, bente-ingrid bruun, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Sagen er jo nok den, at deres skræmmebillede med 70erne og især 80erne snarere er en ideel tid for mange af os, hvor frihed og frisind var vigtigere end alt andet.

Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, lone hansen, Jan Nielsen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Jørgensen

Stop nu al den snak om konkurrencestat og velfærdsstat. Vi lever i en privilegiestat, og det er den mest grundlæggende præmis. Nogle er privilegerede fra deres fødsel, andre er ikke. Så længe vi ikke indser og gør op med dette, kan vi godt glemme al snak om lighed og retfærdighed.

Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, lone hansen, Lars Løfgren, Benny Larsen, Mogens Holme, Jan Skovgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Steffen Gliese og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Bjarne, de systemfejl, du nævner, er indbyggede i konkurrencestaten.

Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, lone hansen, Jan Nielsen, Lars Løfgren, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bjarne "deler professor emeritus Ove K. Pedersens bekymring for, om der er politisk lederskab nok til yderligere reformer".

Hvad Bjarne mener er om der er nok folk med køliggjorte testikler, som hverken kan føle, se eller høre den jævne, danske befolkning længere, til at Danmark kan føres endnu længere bort fra værdier, som i Bjarne & konsorters øjne er udtjente og uproduktive (solidaritet, lighed, transparens i magten, demokratiudvikling etc.) - for så bliver Bjarne så glad og tilfreds at hans nasale, påtagede voksenmands-stemme kan klukke en smule, mens kammeraterne i erhvervslivet klapser ham på de brede skuldre med det minimale læs.

Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, Jørn Andersen, Torben Skov, Søren Thuesen, Lars Løfgren, Hanne Ribens, Randi Christiansen, bente-ingrid bruun, Mogens Holme, Hans Houmøller, Steffen Gliese, Helene Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Kan man ikke godt sige at Socialdemokratiet kun eksisterer af navn - det er længe siden det holdt op med at være et parti, der var der for de trængende og lavtlønnede, de arbejdsløse og syge - og som tidligere nævnt er vi tilbage i 1800 tallets måde at behandle mennesker på - så længe staten støtter kommunerne i, at det er rentabelt bedst at holde folk på lave udbetalinger i stedet for pension - som egentlig i dag også er en lav udbetaling - så er ændret lovgivning, der henviser til en mere humanistisk behandling af mennesker fuldstændig ligegyldig.
Det jeg ikke forstår er, hvordan kom vi lige derhen, hvor mennesker i de forskellige forvaltninger ikke længere kan se uanstændigheden i den måde andre mennesker behandles på - og politikerne kan heller ikke - hvordan kan det være at humaniteten gik ud.....
Når man f.eks tænker på pensionsloven fra 1950'erne - der var en ide om værdighed indbygget - den tanke er forlængst væk.

Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, lone hansen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Lars Løfgren, Ebbe Overbye, Hans Houmøller, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Paul, et hurtigt bud fra hoften: I 1934 erklærede Stauning at Socialdemokratiet ikke længere var et klasseparti, men et folkeparti. For komme til magten (altså regeringsmagten), mente man at et bredere vælgergrundlag var nødvendigt, hvorfor også middelklassen og småselvstændige etc. skulle indfanges som stemmekvæg. Samtidig foregik der en (nødvendig) proces i den socialdemokratiske debat om det ideologiske arvesølv, som reducerede den socialdemokratiske klassediskurs til et reduktionistisk/instrumentelt anliggende, hvor den førhen havde været betragtet som en dynamisk faktor (altså fra klasser er skabte/reproducerede modsætninger til at klasser (gerne omdøbt til diversitet/mangfoldighed) er grundvilkår for det gode samfund).

Og før ovenstående naturligvis klassekompromisset i 1899 - og de mange som siden fulgte.
Sa-la-mi.

Anne-Marie Paul, Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Karsten Aaen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Har den mand ikke sin egen avis han kan forpeste, hvorfor skal vi belemres med dette vrøvl.

Anne Mette Jørgensen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Olav Bo Hessellund, bente-ingrid bruun, Benny Larsen, Mogens Holme, Holger Madsen, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Anne-Marie Paul
‘Socialdemokratiet, fattigdom og sult’.

Socialdemokratiet og politikere generelt i dansk politik er sluppet afsted med, hetz og løgn, ALT for længe.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet, af de nuværende politikere, er helt ‘fejlagtigt’ påstået, skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne i Danmark og globalt, men skaber i virkeligheden det modsatte, hvilket den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidens er enige om politikere skaber ‘fattigdom og sult’.

‘Fattigdom og sult’.

Verdens forskere skriver samstemmende andre steder:
Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.drivkraftdanmark.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link:http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, Karsten Aaen, bente-ingrid bruun, Hans Houmøller, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Bettina Jensen: der lå vel den realitet bag Staunings fortåelse, at Danmark på daværende tidspunkt grundlæggende var et landbrugsland. Det var et særkende for det danske samfund, på linje med Sverige og Norge, at den moderniseringsproces, der for alvor satte igennem fra 1880-erne og frem, jo i høj grad var funderet på en produktionsmæssig, organisatorisk og social udvikling i landområderne. Industrialiseringen, uden for hovedstæderne, bliver i høj grad drevet af at landbruget omlægger produktionen til industrielt forarbejdede kvalitetsprodukter (smør og bacon).
Ser man på den sociale, klassemæssige, effekt af denne moderniseringsproces, så kom det til at betyde at der for så vidt ikke var en enkelt klasse, det være sig arbejdere, bønder eller husmænd, der kunne siges at dominere samfundet. Det er dette der er baggrunden for Staunings politik og som samtidigt er grundlaget for samarbejdet med det Radikale Venstre (der i parantes bemærket var et ganske andet parti, end det vi kender af samme navn i dag).
Man vil naturligvis godt kunne kritisere Staunings linje, ud fra den synsvinkel at han ved at gå på kompromis solgte ud af de politiske idealer. Men med i bedømmelsen af politikken bør høre, at han havde blik for de farer der truede den demokratiske udvikling i Europa i 1930-erne - konsekvenserne bør være sørgeligt bekendte. Staunings fortjeneste, og ja: der var tale om en fortjeneste, var at sikre et levedygtigt demokrati frem til 9. april 1940. Det vidste han måtte indebære poltiske kompromiser, der demonstrerede at det politiske demokrati var i stand til at reagere på de sociale konsekvenser af 1930-ernes krise. I modsat fald ville vejen mod en tysk udvikling, og dermed afskaffelsen af en demokratisk grundordning, være åben.
Det er, så vidt jeg kan finde ud af det, mindre kendt at den politik der blev ført i Danmark på dette tidspunkt, kom til at danne skole for kriseløsningerne i både Sverige og Norge. - Ikke så ringe endda. Bedømt ud fra det mål Stauning havde, at sikre de sociale landvindinger som Socialdemokratiet havde opnået, samtidigt med at ambitionen også var at sikre en demokratisk grundordning, må hans politik vel siges at have indfriet målene. Det var først den 9. april 1940, den tyske besættelse, at den demokratiske grundordning bid for bid blev afmonteret.
mvh. poul.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

I modsætning til Helle Thorning-Schmidt har Bjarne Corydon været medlem af Socialdemokratiet, siden han som 19-årig var elev på Kolding gymnasium. Og i modsætning til Helle Thorning-Schmidt, der kom fra et akademikerhjem med en far, som var cand.oecon og lektor og en mor, der var kontorchef i et forsikringsselskab, voksede Bjarne Corydon op i et hjem med meget små økonomiske midler. Deres veje krydsedes vist egentlig først, da Corydon i 1996 fik tilbudt stillingen som barselsvikar for den 7 år ældre Helle Thorning-Schmidt, der i mellemtiden var blevet gift med Kinnock Jr.,som sekretariatsleder for socialdemokraterne i EU-parlamentet.

Anne Mette Jørgensen, Torben Skov, Hans Jørn Storgaard Andersen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Fortsat:
Helle Thorning-Schmidt, der ikke kunne 'slå' Anders Fogh Rasmussen og heller ikke kunne 'slå' Lars Løkke Rasmussen igen efter sine fire år som 'Danmarks første kvindelige regeringschef', nyder nu sit 'otium' i London som direktør for Save the Children. Bjarne Corydon har som tak for hjælpen med at videreføre VK-regeringens økonomiske politik som finansminister i Helle Thornings kabinet fået en stilling som administrerende direktør og redaktør på dagbladet Børsen. Og tidligere økonomi- indenrigs- og vicestatsminister Margrethe Vestager er meget apropos avanceret til en stilling som konkurrencekommissær i Jean Claude Junckers EU-Kommission i Bruxelles.

Så kom ikke og sig, at 'vi danskere' ikke kan begå os på de bonede gulve i Davos og andre steder, hvor det globale Jetset holder deres konferencer med hinanden uden adgang for uvedkommende ;o(

Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Jørn Andersen, Torben Skov, Randi Christiansen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

"Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet" ...
Jeg får altid en underlig følelse i hovedet, når politikere hævder at have patent på sandheden. Endnu engang...

Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, lone hansen, Søren Thuesen, Eva Schwanenflügel og bente-ingrid bruun anbefalede denne kommentar

Corydons fattigdomsskabelse har været afgørende for at producere de resultater, de formuende nyder godt af i øjeblikket. Vi ser skattelettelser til de rige på baggrund af nedskæringer til de fattige. Den afledte dårligere helbredstilstand hos de socialt udsatte er at betragte som systematisk vold fra samfundets side, dette bør ikke tolereres. Corydons ofre tæller omkring halvdelen af vælgerskaren, som bliver fattigere år for år, ved lov gennemført af folketinget, samtidigt med at fattigdommens arkitekter selv lever højt på strå.

Vi har tvungen fattigdom i Danmark: Fattigdom er et spørgsmål om den førte politik. De sidst 20 år har den herskende politik været at reducere indtægterne for befolkningen i bunden, og reducere den procentvise del af samfundskagen som går til de økonomiske minoriteter. Dem som træffer afgørelserne har ingen føling med dem som afgørelserne går ud over, dette går igen hele vejen op i systemet.

Befolkningen fortjener et bedre demokrati, end den rå magt som vi i disse år oplever. Hvornår har vi sidst haft en socialminister som virkede til fordel for de socialt udsatte? Socialpolitikken i Danmark er blevet redesignet for at skabe mest mulig usikkerhed, og for at fjerne så mange penge som muligt fra de syge, de handicappede og pensionisterne.

Velfærden og sundhedsvæsenet er i dag i højere grad flyttet væk fra bunden af samfundet, op til middelklassen og op over. Forstår vi ikke det, forstår vi heller ikke baggrunden for, at velfærdsstaten bliver afviklet for dem i bunden. I Tyskland er 40 % af befolkningen fattige og 1/4 af tyskerne går for 80 kr. i timen. Den kontante udbetaling, til alle andre end de socialt udsatte, som fulgte i hælene på de såkaldte reformer, har over to årtier forøget uligheden, ødelagt sammenholdet i samfundet og skabt en regulær velfærdskrig.

De privilegerede og magtfulde tilstræber en politik som er til fordel for dem selv og som skader alle andre, de bryder sig ikke om demokrati. Det er tid til at vælge, demokrati eller magtkoncentration hos de få, samfundet kan ikke længere rumme begge dele. Politikerne vælger generelt at reducere demokratiet, at mørkelægge de fleste politiske processer og forøge uligheden.

Der forligger et stort oprydningsarbejde når Venstre-regeringen engang er væltet. Det er et kæmpe demokratisk problem, at den rige middelklasse er gået sammen med overklassen for at suge al rigdom til sig, og hver gang der har været en reduktion i bunden, har der været kontant udbetaling til middelklassen og specielt til de rige, til virksomhederne.

Politikerne bekæmper de fattige i stedet for at bekæmpe fattigdommen. Politikerne fører krig mod de fattige. Rigdom og fattigdom hænger uløseligt sammen, man kan ikke skille dem ad, tilsammen hedder det ulighed; for at fjerne fattigdommen er man nødt til at fordele rigdommen. Hvilken fordelingsnøgle man benytter for at fjerne fattigdommen, afhænger af den politik man vælger at føre.

Bunden af Danmark er nu ødelagt af de konstante nedskæringer, at der er brug for en øjeblikkelig Bail-Out for de fattige. Der skal en ny Marshall-hjælp til for at redde den Skandinaviske Velfærdsmodel. Efter finanskrisen kom der 5 bankpakker for at redde bankerne, selv om det var en krise som finansvæsenet selv havde skabt.

Finanssektoren ønsker at pengene og magten koncentreres på alt færre hænder, det er den tendens som vi ser alle vegne. Finanssektoren har arbejdet hårdt på at redesigne hele den danske økonomi, så den passer med deres interesser, i dag står den for størstedelen af virksomhedsprofitten, spekulation er mere givende end produktion, hvor man skaber arbejdspladser.

De laveste lønninger skal forhøjes og ligeledes skal overførselsindkomsterne forøges til et niveau som er til at leve for i et land med høje huslejer, og der skal bygges almene boliger til en husleje som de fattige kan betale; den sociale sikkerhed for bunden af Danmark skal genoprettes.

Anne-Marie Paul, Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, David Adam, Randi Christiansen, lone hansen, Steen K Petersen, Jan Nielsen, Søren Thuesen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Poul Erik Pedersen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Poul Erik Pedersen:”Det var først den 9. april 1940, den tyske besættelse, at den demokratiske grundordning bid for bid blev afmonteret.”

- og hertil ydede Stauning sit bidrag, bl.a. med sin tale d. 8. marts 1941, hvori han med disse uforglemmelige ord erklærede sig indforstået med at lade Danmark indgå i opbygningen af Hitlers Neuropa:

”Det er usundt og uklogt at vende sig imod en Udvikling, som Tid og Forhold fører med sig. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af Tidens politiske Opgaver.”

Poul Erik Pedersen

Det slog mig, da jeg læste Corydons udtalelser at der sådan set er en påfaldende mangel på overvejelser over hvad der, forhåbentligt også set ud fra en socialdemokratisk synsvinkel, egentligt er målet med at føre politik. Koncentreret vil jeg mene, det spørgsmål handler om: er det politikkens mål at skabe optimale rammer for den økonomiske udvikling eller er politikkens mål at bruge de gode økonomiske rammer til en samfundsmæssig udvikling, der er til gavn for alle samfundets borgere. - Og en gavn der her er forstået i en bredere forstand, end blot "en god samfundsøkonomi". Altså en tilstand, hvor vi får mulighed for at realisere en diskussion af hvad det vil sige at leve et godt liv - og det gennem alle livets faser.
Forenklet spurgt: er en god økonomi et middel til at nå det gode liv - eller er en god økonomi et mål i sig selv.
Med hensyn til Socialdemokratiets rolle i den diskussion: man kan gribe tilbage til nogle elementer i den, historisk funderede forklaringsramme jeg var inde på tidligere. Et væsentligt element i Socialdemokratiets selvforståelse helt frem til slutningen af 1950-erne, årene umiddelbart før højkonjunkturen i 1960-erne, var jo at sociale, politiske og kulturelle kampe hang sammen. Den erkendelse var partiet for så vidt ikke ene om, den delte de faktisk også med det Radikale Venstre.
Det betød at begge partier lagde vægt på at føre kulturkamp og kulturpolitik, fordi begge partier troede på at en demokratisk udvikling var dybt afhængig af den demokratiske debat. I et videre perspektiv: at det menneskesyn der lå bag de politiske midler man valgte for at indfrie de politiske mål man satte sig, var af central betydning. Lige præcis på baggrund af denne demokratiforståelse blev kulturkamp og kulturpolitik central, fordi det er i de mange forskellige kulturudtryk at den overordnede dialog om hvad det vil sige "at være menneske" formes og udvikles.
Jeg har funderet på hvad der kan forklare at dette element af den demokratiske debat, tilsyneladende, er forsvundet som politisk perspektiv. En af årsagerne tror jeg er at udviklingen i velstanden i 1960-erne forskød det politiske fokus, til at have en sikring af velstanden som politisk hovedmål. Det betød videre at det politiske fokus i langt højere grad var på de økonomiske forhold, end de egentligt var på en udvikling af de demokratiske og kulturelle institutioner i samfundet - på daværende tidspunkt.
Hvis den antagelse holder stik, er det vel også muligt at nærme sig en forklaring på hvorledes konkurrencestats-begrebet kan vinde frem og, af Corydon, blive opfattet som en upolitisk realitet hvorom der ikke kan diskuteres. Det kan det netop fordi vi har "glemt" at målet med politikken ikke kun er en velfungerende økonomi, men et velfungerende demokrati hvor borgerne har mulighed for at realisere deres menneskelige potentialer og på lige grundlag indgå i en demokratisk debat om den fremtidige udvikling. Skal det ideal realiseres skal samfundsøkonomien gøres til tjener for menneske og miljø, menneske og miljø skal ikke være samfundsøkonomiens tjener.
mvh. poul.

Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Ellen Jeppesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lad mig sige det så klart som muligt! her:

Socialdemokraterne vil gøre hvad som helst for at redde kapitalismen! Også indgå alliancer med djævelen selv! Og djævelen er her netop den kapitalisme som Børsen repræsenterer: finans-kapitalen! Den ser, i modsætning, til landbrugs, handels, og industri-kapitalen, sociale udgifter som totalt overflødige; de forhindrer nemlig at finanskapitalen kan hoppe, hvorhen den vil, de forhindrer finanskapitalens eksorbitante overskud år efter år efter år. Og heri ligger grunden til, mener jeg, Socialdemokratiets omfavning af konkurrencestaten - dets forbrødring og alliance med finans-kapitalen! Og skal man sige noget positivt om den typisk danske konkurrencestat, så er det da korrekt, at vi nok ikke har så mange working som i andre lande, måske bl.a. fordi S og DF passer lidt på her! Men det er bare ikke det som det handler om; det handler om at S totalt har omfavnet konkurrencestaten, købt den præmis (forudsætning) at det ene og alene handler om konkurrence på et frit marked, og at det gælder om at få danske lønninger mm. så langt ned som muligt, så vi kan (ud) konkurrere de andre lande! Denne antagelse, at det frie marked - uden regulering, eller med meget lidt regulering - er det bedste for alle troede jeg ellers fik et ordentlig grundskud i årene 2007-2009! Åbenbart ikke!

Lige så snart man mener, at et frit marked - stor set uden regulering af nogen art - er godt, er man altså ikke socialdemokrat mere mine øjne! Så er man endt langt ovre i den borgerlige lejr hos Venstre, og Liberal Alliance, der hele tiden taler om arbejdsudbud; det samme gør Bjarne Corydon åbenbart. Han kalder det bare 'arbejdskraft'; hvis Corydon virkelig mente, at man skulle øge udbuddet af arbejdskraft, hvorfor satte han så ikke optaget op på lærer-studiet, på sygeplejerske-studierne, på sosu-assistent studierne, på studiet til læge, medicin-studiet, eller sørgede for, at erhvervsskolerne fik meget bedre vilkår end de har i dag! Fordi det er jo lige præcis her i 2018, at vi mangler den arbejdskraft, der skulle være begyndt på deres uddannelse for 4, 5, eller 6 år siden!

Nej, det gør Corydon jo ikke, fordi Corydon har købt det borgerlige økonomiske vrøvl om supply-side economics, hvor det at man sætter en læges skat ned med x procent får man til at arbejde y procent mere. Ja, måske i andre lande, hvor yngre læger ikke tjener så meget, kan man måske få nogle yngre læger til det! Men ikke DK, hvor selv yngre læger, og især da medicinske professor-læger er meget godt lønnede!

Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Mogens Holme, Steen K Petersen, David Adam, Jørn Andersen, Torben Skov, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Konkurrencestaten er en succesfuld videreudvikling af velfærdsstaten.” For et par dage siden blev en hjemløs arresteret og slæbt i retten for at have overtrådt det såkaldte zoneforbud. Hans overnatning på et offentligt sted blev betegnet som en ”utryghedsskabende lejr”. I Corydons og Ove Kaj Pedersens 'videreudviklede velfærdsstat', nøjes man ikke med at udstøde mennesker. Man kriminaliser de udstødte. At en enkelt person kan betegnes som en lejr, minder mest om George Orwell's 'newspeak'. Det næste bliver vel, at man forbyder fattigdom? Så er velfærdsstaten for alvor videreudviklet.
https://arbejderen.dk/node/174872

Philip B. Johnsen, Bettina Jensen, Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, Olav Bo Hessellund, Ebbe Overbye, Torsten Jacobsen, Karsten Aaen, Mogens Holme, Ib Christensen, Steen K Petersen, Stig Bøg, David Adam, Torben Skov, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og lone hansen anbefalede denne kommentar

Det er da ikke ansvarligt at tage beslutninger, der går stik imod den retning, det store flertal har gavn og ønsker for samfundet! Det er da totalt uansvarligt.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Corydons og co's udfordring er selvfølgelig, at de ikke forstår de permakulturelle principper, som kort sagt er en helhedsanskuelse af og forståelse for, hvorledes interaktionen imellem planeten og dens indbyggere foregår. Når man forstår det, så ved man også, hvorledes omstillingen må foregå.

Allerførst er man nødt til at være enige om den helt nøgterne situationsrapport. Det burde ikke være så svært. Hvad har vi, hvad mangler vi og hvordan er tidsperspektivet ifht en optimalt effektiv og samtidig nænsom omstilling?

Så vi kommer ikke uden om at diskutere fordelingsnøgle. Hvis omstillingen skal lykkes, må den ene procent og co ud af deres materielle flyverskjul og tage deres del af ansvaret. Nuværende fordelingsnøgle og ressourceadministration er mildt sagt dybt uansvarlig og kan også anklages for at være røveri af fællesejet.

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Olav Bo Hessellund, Anne Mette Jørgensen, Henrik Peter Bentzen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

@Poul Erik:
Staunings beskrivelse af situationen i Europa på daværende tidspunkt er forsåvidt rimelig nok - men skridtet herfra og til at give sin direkte tilslutning til Hitlers Neuropa var ikke nødvendigt. Alle var heller ikke enige med Stauning dengang.

I sidste ende er det en vurderingssag, hvor imødekommende overfor Nazityskland, regeringen burde være i situationen, som den forelå i de første besættelsesår. Den danske regering var vitterlig meget imødekommende: Vilhelm Buhls opfordring til stikkeri, Alsing Andersens kritik af modstandsbevægelsen, Frikorps Danmark med 6.000 danskere under fanerne og sendt afsted med fuld officiel honnør, indførelse af censur, regeringens opfordring til højere tjenestemænd om at indgå i venskabelige, sociale relationer til besættelsesmagten osv.

Anne Mette Jørgensen

Steffen Gliese;
Hvor ser du, at flertallet ønsker en anden samfundsorden?
Vores politik er på samtlige fronter kreeret til middelklassen og overklassen.
Gadejuristen har som en af de få med lidt stemme, men desværre uden den store lydhørhed beskrevet det - spot on. Og tror mig hendes viden vil få flere til at havne på den bund, som hun og hendes så fremragende hjælper.
Det er i samtlige ministerier en accepteret overbevisning og med en ombudsmand og en formand for folketinget er der kun tilbage at bede til Gud.
Overbevisninger er en større trussel mod løgnen end sandheden.

Poul Erik Pedersen

Olav Bo Hessellund: der er nok god grund til at præcisere, at min kommentar begrænsede sig til forholdene i Danmark og Norden op til 9. april 1940. Om man så kan belaste regeringen for den førte politik EFTER 9. april forholdt jeg mig faktisk ikke til. Men jeg mener til stadighed ikke det rokker ved at regeringen formåede at fastholde den demokratiske grundordning 1930-erne igennem, samtidig med at kriseløsningen, som model betragtet, faktisk viste sig at være brugbar uden for landets grænser.
Hvordan forholdene så var efter 9. april vil jeg mene må være en anden diskussion, som ikke direkte vedrører krisepolitikken 1930-erne. En enkelt afsluttende bemærkning: både Bo Lidegaard og Niels Wium Olesen mfl. har skrevet nogle ganske givende analyser af besættelsestidens historie. Fælles for dem er at de pointerer at besættelsestidens politik var kompliceret og at politikerne stod over for svære, til tider ubærlige valg. Niels Wium Olesen, Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund og Jacob Sørensen afslutter bogen "Danmark besat. Krig og hverdag 1940 - 45" med følgende ord: "Samlet set kom det danske samfund således ud af Verdenskrigen med værdigheden så nogenlunde i behold. Prøvet, slidt og forslået - men i mindre grad end andre europæiske nationer. Skulle man tænke ilde herom?
Hvis ja, også i dag?".
Citatet er hentet i nævnte værk, s. 727. For god ordens skyld: jeg citerer fra første udgaven. Høst og Søn udgav den 2005.
Personligt synes jeg citatet er ganske tankevækkende, det åbner nogle perspektiver i forståelsen af periodens historie og for en kritisk overvejelse over forståelsen af politikernes rolle i besættelsestidens historie.
Når det så er sagt, synes jeg ikke jeg har så meget mere at tilføje om selve besættelsestidens historie.
mvh. poul.

Philip B. Johnsen

Konkurrencestaten er skadelig, den førte politik skaber mere fattigdom og sult i verden og det er vel pointen, små justeringer løser ikke problemet, det er spild af kræfter og tid med udenomssnak, når ingen kan bevise det modsatte.

Fattigdom og arbejdende fattige, er resultatet af konkurrencestaten, nogle lande er hårdere ramt end andre, men det er unægteligt, den vej det går.

Hvornår kommer den dag, hvor diskussionerne om den stigende ulighed, fattigdom, sult og løsning på de menneskeskabte klimaforandringer overtager forside pladsen, fra de riges ragen magt og penge til sig?

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Citat Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Citat Bjarne Corydon

‘People at risk of poverty or social exclusion’
16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.
Link: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_r...

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungerer det internationale marked."
Citat Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Citat Bjarne Corydon"

Say WHAT?

Tak til phillip for at registrere og formidle disse udsagn, som udstiller corydons klasseforræderi og eu's egentlige sengekammerater.

Ulve i fåreklæder er, hvad sos'erne, v, df og resten af banden er - og de ved selv, hvem det er. Vi andre må vente på, at de afslører sig selv.

Jeg husker meget tydeligt tiden omkring dong salget. Det var en fortvivlende fortælling, som daværende s/r regering tyranniserede befolkningen med og på trods af massive protester fra mere end 200.000 borgere alligevel gennemførte. Selv enhedslisten lod sig manipulere med mantraet 'hvis I vælter os, får vi bare løkke i stedet'.

I øvrigt forekommer corydon og co's urokkelige insisteren på at gennemføre dong handelen at være bundet op på uigennemsigtige forhold i forbindelse med finanskrisen og danske banks gambling i det internationale boligcasino, som den danske stat endte med at redde banken ud af 'too big to fail'. Garneret med sass larsens mindeværdige ord : 'danmarkshistoriens største røveri'.

Det burde efterhånden være tydeligt for enhver hvem, der bliver tørret her og hvem, der griner hele vejen hen til banken.

Olav Bo Hessellund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Aske Bjerre-Larsen

Jeg anerkender konkurrencestatens resultater!
Jeg mener blot at de er entydigt negative: anti-demokratiske, vækst-fetichistiske, asociale, usunde, klimaskadelige, fordummende, udbyttende og listen fortsætter.

Jeg oplever at konkurrencestaten undergraver den hensigtsmæssige samfundsudvikling, stabilitet og kultur ved at prioritere magt, økonomi og resurser til mennesker der, uden forstand eller hensyn til noget som helst andet, søger kortsigtet profit og tilfredsstillelse af primitive drifter.

Konkurrencestatens resultater er katastrofale og den demokratiske stat vil være nærmest umulig at genoprette med normale demokratiske metoder.
Vi står derfor med valget mellem at bøje os i støvet som velkompenserede husslaver eller gribe til våben, parate til at rive hele lortet ned.
Der findes ingen mellemvej.

Randi Christiansen

Enig aske, bortset fra at offensive våben aldrig er en god ide. Det må være muligt at omstille mindsettet hos de, som tror, at vækst-og konkurrencestaten er en god ide endsige en redning for dem selv. Disse ignorante, fascistoide typer må bringes til at indse, at jorden også brænder under dem.

Ja, de holder sig ikke selv tilbage med at anvende alle de mest beskidte tricks i bogen, men hvis de bliver afsløret, får de vel i det mindste folkestemningen imod sig. Det er trods alt kun een procent, og hvis deres lakajer vender sig i mod dem, er det retlige og moralske styrkeforhold i folkets favør. Det bør have betydning, med mindre den ene procent tyr til militære aktioner under dække af snart hvad som helst, de kan få den fjerde statsmagt, mainstreammedierne, til at vildlede befolkningerne med. Som det ses.

I syrien, i det arabiske forår, usa som ikke vil have kineserne på grønland, men som selv tillader sig at intervenere militært overalt samtidig med, at de sanktionerer russerne for at beskytte sine nærområer. Og hvad har den engelske regering gang i i skripal affæren? Røveriet af palæstina ... med videre.

Hvornår bliver der sagt massivt fra? Kan det overhovedet lade sig gøre? Eller står vi over for uigennemtrængelige bastioner af mere eller mindre okkulte (skjulte) monetære og militærfascistiske fraktioner, som ikke viger tilbage for at ofre ubegrænsede mængder af civile tab i deres bestræbelser på at realisere de psykotiske agendaer, vi under en tynd fernis af vækst-og konkurrencestatens bedrageriske resultater ser udspille sig på verdensscenen?

Måske er det værd lige at erindre sig fortiden i forbindelse med Corydons udsagn; "Hvis man ikke anerkender konkurrencestatens resultater, er det svært at lede landet", - det gik sgu da meget godt inden Corydon kom med konkurrencestaten!

Sider