Læsetid: 2 min.

Nu skal Danmark tage højde for, at hjertesyge Latif Wadood vil have 700 km til hospitalet i Afghanistan

45-årige Latif Wadood fra Afghanistan fik afslag på humanitært ophold, selv om han med en kunstig hjerteklap er helt afhængig af hurtig behandling, og der ville være 700 km til hospitalet, hvis han blev sendt hjem. Nu er hans sag genoptaget som følge af Paposhvili-dommen
18. september 2018

I disse måneder er Inger Støjbergs ministerium i færd med at behandle en række sager om humanitær opholdstilladelse til alvorligt syge udlændinge set i lyset af den såkaldte Paposhvili-dom, som Den Europæiske Menneskeretsdomstol afsagde i december 2016. Dommen førte til, at Danmark måtte lempe sin hidtidige praksis.

En af sagerne drejer sig om 45-årige Latif Wadood, som selv er uddannet læge og flygtede fra Afghanistan tilbage i 2010. Han har fået indopereret en kunstig hjerteklap og er derfor helt afhængig af hjertemedicin og en hurtig indsats, hvis han skulle få en blodprop. Det oplevede Latif Wadood i 2014, da han havde flere blodpropper og blødninger.

Hans sygdom er af så alvorlig karakter, at den kan begrunde en humanitær opholdstilladelse. Men da han i 2015 ville forlænge sin humanitære opholdstilladelse, som kun gives for to år ad gangen, gav Justitsministeriet afslag.

Ministeriet fandt nemlig, at både den nødvendige blodfortyndende medicin og adgangen til relevant behandling i tilfælde af en blodprop nu var blevet tilgængelig i Afghanistan. Derfor var der ikke længere grundlag for en humanitær opholdstilladelse.

Og selv om – som anført af Latif Wadood – at der ville være 700 km fra hans hjem i Afghanistan til et hospital med den relevante behandling i Kabul, kunne det ikke føre til, at ministeriet ændrede sit afslag.

»Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det vil være uden betydning, om et givet præparat alene er tilgængeligt i dele af hjemlandet, idet Afghanistan asylretligt anses som værende et samlet land,« som ministeriet skrev.

Det er netop her, at Paposhvili-dommen kan gøre en forskel. Den forpligter nemlig myndighederne til at en nøjere undersøgelse af, om den nødvendige medicin og behandling også konkret er tilgængelig.

Ifølge dommen skal myndighederne således undersøge, om f.eks. prisen, afstanden eller mangel på netværk i hjemlandet reelt betyder, at den livsnødvendige behandling ikke er tilgængelig. Hvis behandlingen ikke konkret er tilgængelig, vil det være en knægtelse af menneskerettighederne at afslå at give humanitært ophold.

Foreløbig har Latif Wadood fået stillet i udsigt, at ministeriet vil være færdig med vurderingen af hans sag til februar.

Inger Støjbergs ministerium undlod gennem et helt år at inddrage dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i deres afgørelser i sager om humanitære opholdstilladelser, selv om den ifølge jurister ikke var vanskelig at forstå
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Lindegaard
Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer