»Det er decideret modbydeligt, at en asylansøger stikker en fængselsbetjent i ansigtet med en kniv. Den slags skal føre til øjeblikkelig udvisning af vedkommende! Er du enig, så del og like.«
Sådan skrev Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, i 2017 i et af de af partiets opslag, der har fået størst opmærksomhed på Facebook.
Opslaget er et eksempel på en klar tendens til, at det især er højrefløjens politiske budskaber, der sejrer på det sociale medie. Det kan man konstatere ud fra data, som analysebureauet Analyse & Tal og konsulentfirmaet Nextwork har lavet for Information.
I perioden 1. januar til 31. maj 2018 har Dansk Folkeparti i alt knap 1,2 millioner interaktioner i form af likes, delinger og kommentarer på Facebook. Det er omkring 500.000 flere end Venstre, Enhedslisten og SF, der hver har opnået mellem 6-700.000 interaktioner. Socialdemokratiet, landets største parti, har haft 530.000.
Måler man på antal interaktioner pr. opslag, vinder Dansk Folkeparti også. Her får partiet i gennemsnit 213 interaktioner pr. opslag, det laver. Det næstbedste folketingsparti er SF med 129 interaktioner, mens De Konservative skraber bunden med blot 49 interaktioner pr. opslag i gennemsnit.
Et andet parti, der – lidt overraskende – formår at bryde igennem larmen på Facebook er Nye Borgerlige, der endnu ikke er repræsenteret i Folketinget. Formand Pernille Vermund & Co. får i gennemsnit 117 interaktioner pr. opslag og står for en lige så stor andel af alle interaktioner med de politiske partier som de etablerede partier De Konservative og Liberal Alliance.
Tallene bekræfter, at der er en tendens til, at mere yderligtgående politikere trænger bedre igennem med deres budskaber på Facebook og dermed når en større vælgerskare, end mere moderate politikere gør. Det vurderer Thomas Albrechtsen, der er ekspert i dataanalyse og politisk kommunikation og direktør i konsulenthuset Nextwork.
»Ofte kommer de yderste fløje ud med budskaber og indhold, der deler vandene, og som er splittende. Og det kan de sociale mediers algoritmer rigtig godt lide. For det gør, at vi som brugere reagerer på opslagene, hvilket betyder, at de får rigtig mange interaktioner i form af likes, delinger og kommentarer,« siger Thomas Albrechtsen. »Derfor er der nogle ting ved de sociale medier, der belønner deres indhold.«
Michael Bossetta er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i politiske kampagner og sociale medier. Han deler vurderingen, at fløjpartierne er overrepræsenterede på Facebook i forhold til deres andel af stemmerne ved valg.
»Den tendens ser vi på alle de sociale medier,« siger han og tilføjer, at den enkelte brugers individuelle nyhedsfeed varierer alt efter personlige forhold.
Negativitet skaber stort engagement
Michael Bossettas forskning viser, at det særligt er negativitet og hadefulde udsagn, der fremmer en høj grad af engagement på sociale medier.
»Aggressive indlæg har fire gange større sandsynlighed for at generere svar i kommentarsporet. Hvis folk ser holdninger, de er uenige i, er de altså mere tilbøjelige til at kommentere, end ved opslag, de faktisk er enige i. Og det gør, at opslaget bliver vist hos endnu flere mennesker,« forklarer Michael Bossetta.
Men ifølge Bossetta bidrager det til at fragmentere debatten, fordi brugerne i højere grad eksponeres for indhold, som støder dem. Det er Thomas Albrechtsen enig i. Derfor er de interaktioner, som politikere og partier får, ikke kun udtryk for positive tilkendegivelser.
»Hvis f.eks. Martin Henriksen (DF, red.) eller Rasmus Paludan (leder af Stram Kurs, red.) skriver noget kontroversielt, så er der måske mange, der vil argumentere imod dem i kommentarfeltet. Men det, at man kommenterer, er med til at katapultere budskabet endnu længere ud i Facebooks sfære.«
De mange kommentarer bekræftes også af analysen foretaget for Information. Dansk Folkeparti får i optællingsperioden nemlig 135.000 kommentarer, næsten dobbelt så mange som Venstre og tre gange så mange som Socialdemokratiet.
I vinter lancerede Facebook en ændring af sin algoritme under overskriften »meningsfulde interaktioner«. Ændringen skulle styrke samtalen på mediet og føre os sammen på ny ved at favorisere kommentaraktivitet frem for likes. Og det er en fin tanke, mener Albrechtsen. Den har bare ikke virket efter hensigten.
»I en politisk kontekst er kommentarer ofte kritiske. Derfor skaber det paradoksalt nok en situation, hvor man belønner opslag, som får meget modstand. Og jo mere modstand, du får, des længere kommer budskabet ud,« siger Thomas Albrechtsen.
Det afføder en retorisk udfordring for politikerne på de sociale medier. For mens det er nemmere at nå mange vælgere med ekstreme holdninger, bliver det vanskeligere med moderate synspunkter.
»Det bliver sværere at være en in middle of the road, saglig kandidat med nogle lidt kedelige budskaber,« siger Thomas Albrechtsen.
At de ekstreme budskaber trænger bedre igennem bidrager ifølge Thomas Albrechtsen til en skævvredet politisk samtale, hvor vælgerne på Facebook får en opfattelse af, at den anden fløj kommer med opslag og budskaber, som fremstår »vanvittige«. Det er med til at drive en kile ind i befolkningen, mener han.
»Det er svært at fremme indhold, som samler os. Og det er et problem, for jeg tror egentligt, der er mange politikere, der gerne vil tale om ting, de er enige om. Men Facebook belønner det, der splitter befolkningen,« siger Thomas Albrechtsen.
SD vandt facebookvalgkamp
At budskaber fra den yderste højrefløj stortrives i det digitale forsamlingshus ses også uden for Danmark.
I månederne op til det tyske valg sidste efterår tilkom over 30 procent af al politisk facebookaktivitet det nationalistiske og indvandrerkritiske Alternative für Deutschland. Angela Merkels CDU var næstbedst med omkring 20 procent af aktiviteten, mens forbundsdagens resterende partier måtte nøjes med 5-15 procent af interaktionerne, viser data fra Analyse & Tal.
Og imens den netop overståede svenske valgkamp rasede, kunne man i avisen Svenska Dagbladet læse, at de højreorienterede partier Alternativ för Sverige (AfS) og Sverigedemokraterna (SD) udkonkurrerede deres politiske modstandere målt på antallet af interaktioner.
Selvom AfS ved valget havnede langt under spærregrænsen, skabte partiet et højere facebookengagement end Sveriges største parti, Socialdemokraterna. Læg dertil, at SD stod for 47 procent af alle politiske interaktioner i de sidste fire uger op til valget.
De svenske tal, opgjort af firmaet Ezyinsights, er dog ikke korrigeret for antallet af følgere og antallet af postede indlæg, som de danske tal er. Og det er ikke uvæsentligt. For med 165 opslag i valgkampens slutfase var SD også mere aktiv på Facebook end f.eks. Moderaterna, der kun lagde indhold på Facebook 99 gange i samme periode. Antallet af opslag påvirker antallet af interaktioner.
Anamaria Dutceac Segesten, der er lektor i statskundskab på Lunds Universitet og forsker i politisk kommunikation på sociale medier, bekræfter, at SD og AfS var overrepræsenterede på Facebook sammenholdt med deres reelle vælgertilslutning.
»Det ser vi meget ofte,« lyder hendes reaktion. »Deres volumen i diskussionen beror ikke kun på, at deres medlemmer er meget aktive og vældigt investerede emotionelt i den ideologiske sag. Det handler også om, at de strategisk kan anvende teknologien til at øge deres digitale nærvær over for vælgerne med hjælp fra algoritmerne,« siger Anamaria Dutceac Segesten.
Ketchupeffekten
Ifølge både Anamaria Dutceac Segesten og Thomas Albrechtsen har tendensen været særlig tydelig under den svenske valgkamp. Det kan til dels være et resultat af de traditionelle nyhedsmediers linje, mener de.
»De politisk korrekte medier i Sverige har ikke givet visse stemmer plads i debatten, fordi der har været en tradition for ikke at tillade det ekstreme på offentlighedens kanaler. Og så er der ikke så mange andre steder at gå hen for dem, der ikke er repræsenteret i mainstreamdiskursen,« siger Segesten.
I Danmark er debatten på sociale medier mindre polariseret end i Sverige. Det skyldes, at flere store partier som Venstre og Socialdemokraterne har revurderet deres integrations- og asylpolitik, vurderer Thomas Albrechtsen.
»Når medierne i Sverige forsøger at holde en diskussion nede og ignorere den, så sker der en ketchupeffekt, hvor det skvulper over på de sociale medier, der ikke er redigeret på samme måde. Her kan diskussionen få frit løb,« siger han.
»De sociale medier afspejler jo også nogle konkrete politiske strømninger i samfundet. Så det at flere danske partier har flyttet sig på dagsordenen, og at medierne har fortalt om problemerne på integrationsområdet, har været med til at bløde det lidt op. Og derfor har vi ikke et helt så polariseret socialt mediebillede i Danmark som f.eks. i Sverige og Tyskland.«
Facebook: Ikke et retvisende billede
Noget tyder på, at det ikke kun er algoritmerne, der favoriserer splittende indhold. I den ny dokumentar Facebook bag lukkede døre produceret af britiske Channel 4 og som kan ses på DR2 afslører en journalist, der er gået undercover som indholdsmoderator for Facebook i Irland, hvordan man bevidst undlader at fjerne indhold med vold, hadefulde udsagn og racisme – bl.a. fra bevægelser fra den yderste højrefløj. Det er i modstrid med Facebooks tidligere udsagn om, at man aktivt arbejder for at lukke ned netop den form for indhold.
Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, har ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret skriftligt på Informations spørgsmål.
»Det gælder for alle platforme, at følelser, eksklusivt indhold eller kontroversielle standpunkter får mere opmærksomhed. I forbindelse med valg har alle partier ens muligheder for at bruge Facebook til at føre valgkamp. Vi tillader f.eks. ikke racistiske udtalelser eller forherligelse af terror, men inden for de rammer er debatten fri,« skriver Peter Münster.
– Hvordan hænger det sammen med de afsløringer, der bliver afdækket i Channel 4’s dokumentar?
»Flere af de forhold, dokumentaren afdækker, er i strid med både vores politikker på området og med de standarder, vi forventer. Vi tager disse brud meget alvorligt og har efterforsket, hvad der er årsagen, så vi kan forhindre, det sker igen. Derudover har vi gennemgået de konkrete eksempler fra udsendelsen og rettet de fejl, der var begået.«
– Hvordan forholder I jer til, at jeres platform alligevel optimerer det indhold, der splitter folk?
»Jeg synes ikke, de påstande giver et retvisende billede af, hvordan Facebook fungerer. Det har altid være en fordel for politiske kandidater eller andre, der ønsker at bygge en karriere på andre menneskers opbakning, at de er i stand til at få folks opmærksomhed.«
– Skaber det ikke et skævvredet billede af den politiske samtale, hvis det ekstreme indhold trænger lettere igennem end det moderate?
»Der er plads til alle ideologier på Facebook, og du styrer selv dit newsfeed ved at vælge, hvem, du er venner med, og hvilke sider, du følger. Vores mål er at give dig de opslag, der interesserer dig mest, som starter debatter, og som kommer fra folk, du kender. Alle partier, der ønsker at nå et bredere publikum på Facebook, har adgang til de samme værktøjer under en valgkamp.«
Facebookaktivitet 1. januar - 31. maj 2018
Antal opslag
Antal interaktioner
Interaktioner pr. opslag
Hvis man tager sit politiske liv alvorligt, holder man sig fra Facebook.
Mens EU bevæger sig fra anstændighed til en fornyet populistisk nationalisme som det sidst sås for 75 år siden er resten af verden bedøvende ligeglade.
Vi er bare 6 % af verdens befolkning i EU. Alene i Kina bor der næsten 3 gange så mange mennesker som i EU. Det samme glæder efterhånden også Indien.
Vestens tid er slut. Vi har bare ikke opdaget det endnu.
For det første: Dansk Folkeparti er IKKE en del af højrefløjen. Dertil er partiet for langt fra almindelig ordentlighed og anstændighed. Når selv en socialdemokrat kan erkende DFs mangel på ordentlighed ("Stuerene, der bliver I aldrig), så kan ingen være i tvivl.
For det andet: Facebook er pøblens mødesplads - derfor er det ikke underligt, at Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne og AfD er talrigt tilstede der.
Troede det var Twitter - Trump´s favoritmedie.
Vist kan man kagle op om DF, SD og AfD i renhedskulturens ånd der går hånd i hånd med den politiske korrekthed, som det sømmelige og anstændige, - for at slippe for en debat om hvad den politiske og kultur-eliten gjorde forkert, siden det står så sløjt til for dem politisk og kulturmæssigt, at de er nødt til at gribe til den slags virkemidler, som at kalde dem antidemokratiske og højre nationalister - hvis ikke endnu værre med nazistiske tilbøjeligheder, eller det helt bløde populister.
Hver gang disse forbandelser imod borgerne udtales fra de politisk korrekte og kultur-eliten, ser vi det samme ske igen og igen, - bålet brænder endnu mere, som om der blev smidt benzin på bålet, og folkets demokratiske stemmer ved valgene øger disse partier, - og det var vel næppe hensigten, hvis man vil bevare demokratiet?
Det er nærmest blevet til en skyttegravskrig - for og imod emnet, uden anden forandring end den der skabes via valg, der indtil videre har bragt DF, SD og AfD mere fremgang, og mere tilbagegang for flere af de gamle partier.
Man kan så gætte på hvor det ender, men mere og mere tyder på de opstrakte arme fra DF, SD og AfD ender som de store vindere med tiden indtil deres regeringstid oprinder.
I Danmark har DF opnået dette i det skjulte, - uden selv at tage ansvar, men det lader sig ikke gøre uden et regeringsparti der for enhver pris vil have statsministerposten.
Med DF ser vi allerede undergravelsen af demokratiets bærende søjler, hvor ministre med svag sans for redelig information til folketingets medlemmer om love og lovforslag, sådan som det er ikke vil være med til at rejse rigsretssag mod disse ministre fordi partiet så ikke kan få gennemført sine mærkesager som nye "lovstramninger"!
"Lovstramninger" der mangler holdpunkt i sund fornuft og helt uden moralsk eller etisk sunde principper, men er nået psykotisk hysterisk lavpunkts yderlighed.
Vælgerne jubler i stadig større tilslutning, og ser intet forkert heri, at love indføres der krænker friheden - ikke blot for dem "stramningerne" er udset til, men også begrænser friheden for alle borgere i samfundet.
I "blindhed" genkender man ikke billederne fra fortiden med opstrakte armes jublen, mens demokratiet langsom kvæles i magtbegæret, der drives af forfølgelse af udvalgte.
Vi har netop set hvordan udviklingen bliver fremover, med vedtagelsen af DR's ny budget, - den store danske kulturinstitution, som skulle give danskerne sit eget TV og radio med egne programmer for at styrke den danske kultur for alle.
- Åh, skråles der, - der er så mange andre udbud af TV kanaler, - ja og TV2 der selv om de får statstilskud ikke fik det beskåret ved samme lejlighed. - men så er der alle de andre store kanaler.
- Jo..., tak, vist er det det, som hver aften sender X-faktor på kanal 5, 8, 17 og 22, og på kanal 6, 9, 18 og 23 sender "den store bage dyst", men sandelig om ikke også kanal 7, 9, 21 og 25 der sender de "vild med dans" - sikke et udbud at prale med, - det er lige de kanaler som face-book brugerne har brug for når de efter timer er trætte face-book og vil foretage sig noget andet.
Jovist er der rigeligt med udbud, - men ikke kvalitet der udvikler eller giver ny viden eller indsigt - for slet ikke at tale om nye tanker, nej forsnævringen er det foretrukne når der skal tjenes penge, - for det er bestemt ikke åndelig føde, sådan som nogle vil fremstille udbuddet af TV kanaler.
DF holdt til fulde deres trusler tidligere mod DR - for bl.a. serien 1864, om krigen som Danmark tabte, men ikke blev vel modtaget som et stykke Danmarks historie, der hvilede på bogen "slagtebænk Dybbøl" af Tom Buk-Swientys, som DF heldigvis endnu ikke har forsøgt gjort til kætterske, og som skal brændes offentligt.
DF's magtmodel i den forbindelse, - med trusler først og siden repressalier i form af beskæring af DR, følger til fulde den fascistiske ideologi - trusler og tvang for den åndelige magt over medierne og siden over borgerne.
Med jubel fra de mange over det enkle og let forståelige, men også demokratisk fordærvelige, går demokratiet sin undergang i møde med opstrakte arme, for at følge de lette paroler der lyder så indsmigrende rigtige.
Det bliver kun patetisk og stupidt når et ungdomsmedlem fra DF gladelig udstøder sit budskab om, "tro hører hjemme i kirken", men helt har glemt at netop Tro bygger DF mange af sine udsagn på for at skaffe endnu flere vælgere - "man tror ikke på samfundstjeneste - kun på fængselsstraffe", "man tro ikke på korte fængselsstraffe - kun de rigtig lange", - når de bryder den barriere, som de endnu ikke har brudt, men gerne vil, så er vejen banet for overtagelse af vore domstole og tredeling af magten også brudt, og den totalitære stat holder sit indtog, - til det strakte armes juble.
Mistrøstig. Kan vi virkelig ikke udtænke et bedre ledelsessystem end dette misrepræsentative demokrati.
Eller sagt på en anden måde.... jo dummere det man siger er jo mere opmærksomhed giver det.
DF, SD, AfD og ren populisme er der samme.
Man kunne jo forledes til at tro, at den, der giver disse synspunkter spalteplads, selv er med til at støtte dem.
Måske skulle medierne se lidt på deres muligheder for at eksistere frit, før de er forsvundne.
Ale medier har en for-og en bagside og hvis den enkelte kun ser en side, kan det let blive bagsiden-lidt afhængig hvilket menneskesyn det enkelte menneske har. Face book tror jeg er kommet for at blive i det mindste foreløbig og ja tonen kan være hård. Men Henrik Brøndum skriver man bør holde sig fra Face book, men rigtig mange medier og dagblade bruger så også face book som platform for deres læseres engagement og kommentarer. Vi kan så godt blive enige om at det ikke er skøn læsning mange gange Men jeg vil nu påstå jeg er samfunds-og politisk engageret og ved at bruge flere opslag får man trods alt et bredere billede end kun ved at læse et enkelt dagblad, som så for mit vedkommende er denne her.
Viggo Okholm,22. september, 2018 - 08:30
Måske skulle flere dagblade /medier lukke hullet til Face-book for åben debat, og ikke som nu overlade rummet for debat til Face-book, - og samtidig kræve "der "fægtes" med åben pande" - dvs. under eget navn og ikke som i Face-book eller Ekstra Bladet - mærkelige navne.
Ved at overlade "banen" til Face-book - der uden ansvar bringer disse indlæg, i modsætning til vore egne medier, hvor redaktionerne er ansvarlige for indholdet, bliver det netop en fri debat, og ganske rigtigt med visse restriktioner, men hellere der end Face-book.
Politiken har valgt en helt anden linje, - "vi er åndseliten der udgiver den rigtige mening til læsning, og vil ikke modsiges i vort medie, eller for vores åndberigende tanker"!
Med medieforliget for DR er der lagt politisk begrænsning på mediets udfoldelse af frie tanker om dagligdagens politiske udvikling osv. i samfundet som helhed, og som DF sammen med LA har været bannerfører for, - noget man ikke forbinder med den største visdom her til lands, men nærmere i den anden ende af skalaen.
Lad debatten være dansk og i medierne vi selv har, ikke i fremmede medier udenfor ansvar, og som kræver læserne tilslutter sig disse medier i stedet for en debat i vore egne medier, både om egne og forhold udenfor Danmark.
"Noget tyder på, at det ikke kun er algoritmerne, der favoriserer splittende indhold. I den ny dokumentar Facebook bag lukkede døre produceret af britiske Channel 4 og som kan ses på DR2 afslører en journalist, der er gået undercover som indholdsmoderator for Facebook i Irland, hvordan man bevidst undlader at fjerne indhold med vold, hadefulde udsagn og racisme – bl.a. fra bevægelser fra den yderste højrefløj. Det er i modstrid med Facebooks tidligere udsagn om, at man aktivt arbejder for at lukke ned netop den form for indhold."
Det er blevet mainstream at ytre sig hadsk, og Facebook har sat sig på kommunikationen.
Stort set alle er på Facebook, og politikere og medier har sat sig selv i en prekær situation ved at overlade deres nyhedsflade til algoritmer og tilfældige moderationer, der hovedsageligt styres af klik og 'popularitet' baseret på laveste fællesnævner.
Toget er kørt for medierne, medmindre de kunne skabe en selvstændig, fælles platform for nyhedsdeling der er ligeså populær.
Men det er nok tvivlsomt.
Fordummelse er ikke svær at gennemføre i en globaliseret verden, når det foretrukne medie er 'gratis', (du betaler med dine egne data), og der ikke er nogen grænser for hvad du må sige, (jo værre, jo bedre).
Mange får deciderede 'highs' af al den ballade deres opslag eller kommentarer forårsager - og det inkluderer ikke kun trolls, men i tilgift visse politikere og deres proselytter, (også på Twitter).
Det eneste forsvar vi endnu har tilbage er hvad der er levnet af den frie presse.
Public Service er jo blevet invaderet..
Nu skal det så for god ordens skyld siges at man kan dele Informations artikler på Face book, hvilket jeg gør, hvis jeg føler en bredere skare bør læse det. Jeg synes altså at jeg også får gode feed backs på den front.
Jeg ved ikke om I andre har bemærket det samme. Men flere og flere netmedier - pt. nichemedier - er begyndt at fravælge facebook-plugin'et på deres hjemmesider og moderere deres respektive facebookvægge hårdere. Jeg ser en tendens til at facebookværktøjet, som kommunikationsmiddel og talerør, er på retræte og det bifalder jeg.
Meget tyder på, at populister ikke ønsker demokrati, men de ønsker eller ender i autokrati.