Dansk statsborger skrev kritisk om Erdogan på Facebook – og blev anklaget for terrorpropaganda

Med fem soldater på hver side af sig trådte 42-årige Erdem ind i en retsbygning i den østlige, kurdiske del af Tyrkiet, hvor en politibil med matterede ruder netop havde sat ham af. Rundt om hans håndled gnavede et par hvide strips sig ind i huden som erstatning for et sæt håndjern i metal.

Han blev vist ind til en anklager, der sad bag et skrivebord i mørkt mahognitræ. Anklageren spurgte ham til hans Facebook-profil. Var den hans?  

»Ja,« svarede Erdem.

Anklageren begyndte at referere til i alt seks opslag på profilen i perioden 2012 til 2015, som dannede grundlag for, at han nu var anklaget for at »udøve propaganda på vegne af en terrororganisation«. I et opslag havde han kaldt Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, for ’Kerdogan’, som er et udbredt øgenavn til præsidenten i kurdiske kredse, hvilket skyldes, at ’ker’ betyder æsel på kurdisk.

I et andet opslag havde Erdem, der er kurdisk af afstamning, skrevet, at »PKK ikke er en terrororganisation«, og at præsident Erdogan »ikke kan løse det kurdiske problem«.

Erdem fik beskikket en advokat, der ifølge retsdokumenter, som Information har fået indsigt i, ihærdigt forsøgte at forklare, at Erdem ikke burde blive tilbageholdt, fordi han er dansk statsborger og har både egen virksomhed og familie i Danmark.

Men lige lidt hjalp det. Erdem blev nægtet at udrejse fra Tyrkiet og blev pålagt at melde sig på den lokale politistation en gang om ugen for at bevise, at han stadig opholdt sig i landet. Den følgende mandag skulle han aflevere sit pas på politistationen.

»Jeg er ikke medlem af nogen organisation, politisk parti eller gruppe. Jeg vil ikke forsvare PKK eller YPG (kurdisk seperatistbevægelse i Syrien, red.) eller lave propaganda for dem. De har også gjort mange forkerte ting. Men i Erdogans øjne er alle kurdere terrorister,« fortæller Erdem.

Information møder ham i det indre København, hvor han gengiver episoden, som fandt sted for to måneder siden.

»Jeg havde derfor to muligheder: Enten skulle jeg flygte fra Tyrkiet eller vente i landet i måske flere år, hvor de tyrkiske myndigheder ville behandle mig som en terrorist,« siger Erdem.

Storebror fængslet i to år

Erdem er ikke den eneste danske statsborger, som er blevet tilbageholdt. Kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice Kristoffer Vivike fortæller – hvad han også tidligere offentligt har gjort opmærksom på – at de i ministeriet har kendskab til »en håndfuld« verserende sager. Sager, hvor danske statsborgere, dansk-tyrkiske statsborgere og tyrkiske statsborgere med fast ophold i Danmark har fået et udrejseforbud. De handler om alt lige fra mistanke om PKK-tilknytning til indblanding i alvorlige trafikulykker.

Ud over de aktuelle sager har der også været en række andre sager siden kupforsøget i Tyrkiet i 2016. Men selv om Erdem ikke er den eneste, som Tyrkiet har forsøgt at tilbageholde, skiller hans historie sig alligevel ud, fordi han valgte at trodse udrejseforbuddet og tage tilbage til Danmark med hjælp fra en menneskesmugler. Men det kommer vi tilbage til.

Årsagen til, at Erdem den 12. juli rejste ind i Tyrkiet, var, at en stor del af hans familie stadig bor i den kurdiske del af landet. Erdem fik i 2008 dansk statsborgerskab og opgav samtidig sit tyrkiske. En af dem, han skulle besøge, var hans 60-årige bror, som har siddet fængslet i knap to år.

Broren er anklaget for at være medlem af PKK, men ifølge Erdem »er han ikke medlem af den gruppe«.

Den dag, Erdem blev arresteret, var han på besøg hos broren i fængslet. Da han om formiddagen ankom dertil, afleverede han sit pas i receptionen som identifikation og fik udleveret et besøgskort. Efter de 45 minutter, som besøget varede, stillede han sig igen op i køen til receptionsskranken for at få passet tilbage.

Da han stod der, kunne han ud af øjenkrogen se 10 soldater, som stod ved indgangen til fængslet. Han tænkte, at det nok var meget normalt, eftersom det jo var et militærfængsel.

Men inden han nåede op til skranken, blev han omringet af de 10 soldater, som han nu fandt ud af var der på grund af ham. En af dem viftede med hans rødbedefarvede pas, mens en anden læste hans navn op.

»Jeg havde en knugende fornemmelse i maven og følte, at jeg virkelig havde gjort noget forkert. Jeg vidste bare ikke, hvad det var,« husker han.

Kontakt til menneskesmugler

Efter at Erdem havde fået besked på, at han ikke måtte forlade landet, kørte han som det første til Ankara, fordi han ville i kontakt med den danske ambassade.

Efter en otte timer lang køretur ankom han til ambassaden, hvor han fortalte om forløbet og remsede de anklager op, som var rejst mod ham. Ud over de allerede nævnte eksempler, blev Erdem også anklaget for i 2012 at have skrevet på sin facebookprofil:

»Menneskenes private liv vedrører ikke Kerdogan. Det er ikke noget, han skal blande sig i.«

Opslaget var en kommentar til præsidentens udtalelser om, hvor mange børn hver tyrkisk kvinde bør føde. En politik, Erdem anser for at være et voldsomt indgreb i den personlige frihed.

Et andet af de i alt seks opslag, som ligger til grund for anklagen, er fra 2015, hvor Erdem havde delt et billede af en gruppe mennesker, som sad rundt om et bord. En af dem var præsidentens søn, Bilal Erdogan, og Erdem havde skrevet følgende kommentar til billedet:

»Tayyip, hvad siger du til dette? Erdogan kalder en 15-årig dreng for terrorist, mens hans søn sidder ved samme bord som medlemmer af al-Qaeda, som er en terrororganisation.«

Da han havde fortalt om forløbet, var beskeden fra den danske ambassade i Ankara ifølge Erdem, at han skulle finde sig en god advokat og afvente sagens gang. Information har stillet spørgsmål til Udenrigsministeriets Borgerservice om forløbet, men her vil men ikke kommentere enkeltsager. Man vil imidlertid gerne fortælle, hvordan sådanne sager normalt håndteres.

»Hvis vi får kendskab til en sag, tilbyder vi altid konsulær bistand bl.a. i form af direkte kontakt med den berørte borger og dennes advokat og pårørende. Desuden kan vi om nødvendigt rejse sagen med de lokale myndigheder, eksempelvis gennem ambassaden,« siger kontorchef Kristoffer Vivike.

»Det gælder dog for al konsulær bistand, at en dansk ambassade hverken kan yde juridisk støtte eller blande sig i værtslandets retsproces. Sådan er spillereglerne.«

Foruden de i alt ti sager om personer, som er blevet tilbageholdt, har det også tidligere været fremme i medierne, at 35 danske statsborgere blev nægtet indrejse i Tyrkiet fra juli 2016 til juli 2017 på grund af mistanke om, at de udgjorde en sikkerheds- eller terrorrisiko.

Erdem syntes ikke, han kunne bruge meldingen fra ambassaden til ret meget. Han begyndte at tænke på en række tidligere sager. For eksempel en historie bragt i Berlingske om den danske statsborger og skolelærer Erkan (som ikke er hans rigtige navn). Han blev sidste år nægtet udrejse fra Tyrkiet efter anklager om at være formand for PKK’s danske afdeling – anklager, han selv afviste.

Ifølge Informations oplysninger, er Erkan kommet tilbage til Danmark i maj og har altså sammenlagt været tilbageholdt i Tyrkiet omkring et år.

»Jeg var bange for, hvad der ville ske, når nu de ikke kunne hjælpe mig. Hvor længe skulle jeg vente i Tyrkiet? Ville jeg miste min forretning i Danmark? Hvad med min familie der?« siger Erdem.

Samtalen med ambassaden fandt sted om torsdagen, hvilket gav ham tre dage, inden han skulle aflevere sit pas og melde sig på politistationen for at bevise, at han var blevet i landet. Han tog derfor kontakt til en menneskesmugler, som lovede at få ham ud af Tyrkiet lørdag aften.

I gummibåd mod Grækenland

I Edirne, som ligger i den modsatte ende af Tyrkiet i forhold til den kurdiske del, satte Erdem sig ind på bagsædet af en bil, som holdt i tomgang. Han var ikke blevet informeret om, hvor de skulle hen, eller hvor længe det ville vare. Men han husker, at de kørte gennem et skovrigt landskab, hvor de pludselig gjorde holdt.

Med sig havde han en taske med lidt kontanter, pas, kørekort og telefon. Til fods fortsatte de til grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien og Grækenland, fortæller han.

Menneskesmugleren hev noget op af sin rygsæk, der viste sig at være en oppustelig gummibåd, som skulle fragte Erdem alene over floden Maritsa og ind i Grækenland.

»Jeg har aldrig sejlet før, og jeg kan ikke svømme,« fortæller han.

Det tog to timer at komme over floden. Da det endelig lykkedes, var der mere skov. Efter en lang gåtur, blev Erdem anholdt af græsk politi og tilbragte et par dage i et græsk fængsel. Han blev løsladt og rejste med fly fra Athen til Kastrup Lufthavn.

Hvad der herfra skal ske, er usikkert. Det eneste, Erdem ved, er, at retssagen kører videre i Tyrkiet, og at han ikke kan tage tilbage og besøge sin familie, »medmindre jeg frivilligt vil gå i fængsel«, som han siger.

Selv om den undtagelsestilstand, som har præget Tyrkiet siden det mislykkede militærkup, blev ophævet i juli 2018, har myndighederne stadig udvidede beføjelser på en række områder, for eksempel i forbindelse med terrorbekæmpelse og sikkerhed. Det har ifølge det danske Udenrigsministerium indflydelse på, hvor længe en mistænkt kan være anholdt.

Erdogans magtbeføjelser er også blevet styrket af det seneste parlaments- og præsidentvalg, hvor han endnu en gang blev sejrherre, samtidig med at landets nye grundlov, som blev stemt igennem i 2017, trådte i kraft. Med det nye system har præsidenten overtaget beføjelser, som tidligere lå under premierministeren og dennes ministre, ligesom han blandt andet egenrådigt kan udpege nye ministre og har større indflydelse på valget af dommere.

»Erdogan har gjort sig urørlig, og man må på ingen måde sige noget imod ham. Hvis du omvendt er tilhænger af Erdogan, må du gøre alt. Det vil jeg gerne have ret til at udtale mig om,« siger Erdem.

»Det har nu ført til, at jeg har brudt tyrkisk lov og er flygtet fra en i mine øjne urimelig anklage. Men jeg turde simpelthen ikke andet.«

Erdem er ikke kildens rigtige navn, men det er redaktionen bekendt. Han har ønsket anonymitet af hensyn til sin egen og sin familie i Tyrkiets sikkerhed.

Information har gennemgået dokumenterne fra de tyrkiske myndigheder, som Erdem fik udleveret i forbindelse med anholdelsen. Af dem fremgår anklagerne imod ham. Ligeledes har Information fået indsigt i de græske dokumenter vedrørende Erdems anholdelse der.