Læsetid: 7 min.

DR må ikke længere skrive langt på nettet og skal lave mindre underholdning

Information har talt med tre medieeksperter om den nye public service-kontrakt
DR’s generaldirektør præsenterer besparelserne.

DR’s generaldirektør præsenterer besparelserne.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

19. september 2018

Danmarks Radio skal spare 20 procent af sit samlede budget. Besparelserne blev tirsdag præsenteret sammen med den public service-kontrakt, der definerer DR’s opgaver som medieorganisation.

Nogle af de mange millioner skal hentes ved at nedlægge og sammenlægge radio- og tv-kanaler, og så må DR ikke længere skrive langt på nettet, og de skal producere mindre af den brede underholdning. 

Lisbeth Knudsen, direktør og chefredaktør for Mandag Morgen, tidligere nyhedsdirektør i DR

– Hvad siger du til public service-kontrakten?

»To ting påvirker armslængdeprincippet, nemlig at DR’s regionale enheder skal friholdes fra enhver tanke om økonomiske besparelser, og at man på dr.dk kun må skrive korte artikler, ikke lange tekster. Desuden er det nu skrevet ind, at DR’s programflader og platforme tydeligt skal afspejle, at vi er et samfund med rod i kristendommen. Underholdning er forsvundet, taget ud af kulturbegrebet, og det er forkert. Kultur er nu alene bevaring af den danske kulturarv og den kristne kulturarv.«

– Hvorfor er det vigtigt med danskproduceret underholdning?

»Fordi dansk satire er vigtig for vores identitet, og det at samles omkring nogle store underholdningsprogrammer er afgørende. Det er en segmentknuser. Man sidder sammen i en familie – børn, forældre og bedsteforældre – og ser et eller andet, som er danskproduceret og med danske skuespillere i en underholdningssammenhæng. Den slags skal Danmarks Radio gøre, og det er kultur på samme måde som historieprogrammer. Hvis progammer af samme type som Den Store Bagedyst og Hammerslag forsvinder, bliver det et smallere DR. Det har kulturministeren også bebudet, at hun gerne vil have. Men hvis en public service-virksomhed mister sin public, mister den også sin legitimitet.«

– Er det begyndelsen til enden for DR?

»Nej, overhovedet ikke. Man kan få et godt og stærkt DR for tre milliarder. Det er der ingen tvivl om. De greb, som ledelsen har taget omkring omlægningen af kanalerne, virker gennemtænkte og logiske. At man også rydder op i organisationen mht. kanalchefer og et stort apparat, som man har udviklet gennem årene, er også positivt og kan blive godt for Danmarks Radio. Hvis jeg ser på det, der er meldt ud i dag, så synes jeg, at der stadig står et stærkt DR tilbage. Når det er sagt, kan det selvfølgelig mærkes, når man fjerner 3-400 medarbejdere.«

DR's spareplan

 

Danmarks Radio skal ifølge det seneste medieforlig spare 20 procent på sit budget. Det beløber sig til 773 millioner kroner over de næste fem år.

Mandag fremlagde DR første del af sin spareplan – 420 millioner på tre år – og samtidig offentliggjorde man den public service-kontrakt, som DR indgår med kulturministeren hvert fjerde år, og som definerer rammerne for mediekoncernens arbejde.

Blandt de mest opsigtsvækkende besparelser er:

  • Radiokanalerne P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz nedlægges.
  • Tv-kanalerne DR 2 og DR K lægges sammen, mens DR 3 og DR Ultra for fremtiden kun kan ses på nettet.
  • 375-400 medarbejdere skal fyres, heraf 25 chefer, hvis stillinger nedlægges.
  • Flere nyhedsudsendelser nedlægges, og der skal transmitteres fra færre sportsbegivenheder
  • En række livsstils- og magasinprogrammer – Langt fra Borgen, Gejst, Antikduellen, Guld i købstæderne – sløjfes.

Mange af besparelserne er direkte svar på den nye public service-kontrakt, hvoraf det blandt andet fremgår, at DR:

  • kun skal have tre tv-kanaler.
  • skal producere færre brede underholdningsprogrammer.
  • skal have større fokus på regionale programmer, debat og kultur.
  • ikke længere må skrive lange, dybdegående artikler, kun korte nyheder, på dr.dk.
  • skal sørge for at tydeliggøre, at »vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen«.

– Hvad betyder den nye public service-kontrakt umiddelbart for DR’s lyttere, seere og brugere?

»Det er en tilpasning, vi kommer til at mærke gradvist. Jeg vil inderligt håbe, at man, når DR er kommet over udmeldingerne omkring afskedigelserne, rent faktisk kan få gang i entusiasmen omkring nyudviklingen af ting og tænke nyt. Nogle gange ser man, at der ud af en total krise, som DR befinder sig i internt, kommer en fandenivoldskhed, og så sker der en udvikling. Jeg håber, at den nye bestyrelse og ledelsen er i stand til at skabe det, fordi DR er vigtig for os alle som kulturinstitution. Der skal være et DR, og det skal være et stærkt DR.«

Henrik Søndergaard, lektor og forsker i public service, Københavns Universitet

– Hvad er dine umiddelbare tanker om den nye public service-kontrakt?

»Det er en nedskæringsplan for public service, ikke en afviklingsplan. Det er en mere snæver fortolkning af public service, og der er fokus på programmer, som er mindre populære hos befolkningen. Der er mere kultur og debat og nyheder, hvilket du og jeg sikkert er godt tilfredse med, fordi det interesserer os. Men da public service-medierne netop skal være til for hele befolkningen, betyder det, at man kommer til at skubbe befolkningsgrupper væk. Og så har man en situation, hvor public service-medierne ikke længere er for alle, men for nogle.«

– Men hvad skal vi overhovedet bruge public service til?

»Det har en politisk funktion. Det skal sørge for, at vi som borgere har en vis andel i demokratiet. Så vi kan agere som nogenlunde velinformerede borgere i et samfund. Og så skal det formidle, skabe interesse om og selv skabe dansk kunst og kultur. Opgaven bliver ganske særlig, når man skal ramme en hel befolkning. Så har man langt bedre mulighed for at vedligeholde og udvikle den kultur, vi lever i, og sørge for, at der er en tilpas informeret befolkning.«

– Public service-mediernes opgave er vel heller ikke blevet nemmere i takt med mediebilledets fragmentering og kommercialisering?

»Nej, og det, DR har gjort, er at lave flere kanaler. Så kan man bedre målrette indhold til bestemte målgrupper, og derved kan man også levere et bedre indhold for de målgrupper. Programmer, der er velegnede til DR3, og som DR3’s seere synes er supergode, ville formentlig skabe ravage og skabe opstandelse, hvis de blev sendt på DR1. Målrettede kanaler er én måde, man tilpasser sig et fragmenteret mediebillede på, samtidig med at man selv bidrager til fragmenteringen. Det, at man har en meget veludbygget streamingtjeneste og onlineservice, er en anden måde at tilpasse sig en ny medievirkelighed på.«

– Har DR været for dårlige til at følge med udviklingen?

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. Tidligere, inden de to Lars Løkke-ledede regeringer, var der konsensus om, at det gik strygende for DR. DR klarede sig rigtig godt, så godt, at mange af de kommercielle spillere blev sure på DR, fordi DR fyldte for meget. De politiske vinde er vendt, og foreningen Danske Medier og andre har kunnet presse på med en anden dagsorden. Nu er der blevet en eller anden form for bred konsensus om, at DR er et problem, og DR er alt for stor.«

Morten Hesseldahl, direktør, Gyldendal, tidligere kulturdirektør i Danmarks Radio

– Hvad siger du til public service-kontrakten?

»Mange af de programmer, som DF-vælgerne værdsætter, er forsvundet fra sendefladen, livsstilsprogrammer og underholdningsprogrammer. I stedet får man flere af den slags programmer, som dannede mennesker synes er vigtige. Det er den gruppe, man typisk siger, er overserviceret i forvejen.«

– Overrasker det dig, at Dansk Folkeparti, der har sat et kraftigt fingeraftryk på både medieaftalen og public service-kontrakten, på den måde skærer sine egne vælgere fra?

»Når man insisterer på et bestemt kultursyn, er det paradoksale, at man får en public service-profil, som kommer til at henvende sig til nogle få mennesker. Der skal være en public, man kan lave service for, og den udebliver jo, hvis man ikke kan få lov til at lave de brede programmer. Det er meget ambitiøst at tro, at man kan nå bredt ud, hvis man kun laver traditionelle kulturprogrammer. Derfor var det væsentligt, at man på DR1 kunne lave Maestro, en meget populær måde at formidle klassisk musik på, og at man på de andre kanaler havde nogle mere fagligt skridsikre programmer.«

– Har politikerne misforstået, hvad public service er?

»Aftenshowet og P3 når typisk langt ud til mennesker, som ikke læser aviser, men som alligevel får leveret nogle temaer, så de kan følge med i, hvad der sker i verden. At sige, at P3 udelukkende spiller musik ligesom The Voice, er fuldstændig forkert. Og selv om Aftenshowet selvfølgelig har en emotionel tilgang til alting, forsøger programmet rent faktisk at koble sig på den dagsorden, der er i samfundet. Hvis ikke de programmer var der, ville en masse af de mennesker, som ikke læser aviser eller hører P1, risikere at falde helt ud af kredsløbet.«

»Man kan argumentere for, at DR har grebet X Factor an på en måde, så det åbner for, at vi kan kigge ind i hinandens verdener i det her land. Man har gjort meget ud af at komme hjem til folk, hjem til de etniske minoriteter, og præsentere dem på en måde, så de ikke var problemer eller kriminalstof eller ofre, men ligeværdigt til stede sammen med de andre deltagere. Man flyttede fokus fra, hvem de var, til hvad de gjorde i positiv forstand. X Factor er også et af de eneste programmer, der samler tre generationer. Kritikerne har ikke kunnet se kvaliteten i den form for public service, og DR har været virkelig, virkelig dårlige til at forsvare og forklare det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Larsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Jeppe Larsen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er jo sådan set absurd, hvis et elektronisk medie skulle give sig af med at skrive lange artikler. I det hele taget er det absurd, at det, der burde være en kulturinstitution først og fremmest, synes at være blevet kuppet af journaliststanden for årtier siden - med udrensning af de højtuddannede eksperter, der kunne formidle vigtig og grundlæggende viden til følge.

Torben Bruhn Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mette Bock er Danmarks svar på Cruella de Ville.
DF har bestilt en dalmatiner-pels, og den får de pinedød leveret..

Uffe Gammelby, peter juhl petersen, Torben Bruhn Andersen, Runa Lystlund, Hans Larsen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Minna Rasmussen, Bent Gregersen, Ole Frank, Frede Jørgensen, Bjarne Andersen, Thomas Tanghus og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Er det lange artikler eller lange ord, DF ikke kan lide?

/O

Uffe Gammelby, peter juhl petersen, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Verner Nielsen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Anders J, Tue Romanow, Steffen Gliese og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Sørgeligt hvis P6 Beat ikke skal sendes længere. En af de få stationer med god musik og en kanal, som mange flere burde have kendt og nydt. Øv. Pop og kommercielt bras er der jo nok af i forvejen.

Uffe Gammelby, Hanne Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

DR har dygtige rapportere, mange af dem kvinder. Anne Gaarslev, Mathilde Kimer, Puk Damsgaard og Stephanie Surrugue gør det særdeles fremragende. Andre mandlige rapportere ligeså, men hvad alle de mennesker der er ansat på DR ellers går og laver er svært at finde ud af. Da håndslag var på den lille ø hvor jeg har et hus, var der et opbud af lydmænd og teknikere og fanden og hans pumpestok. Ugen før havde et team været ude på research. Da udsendelsen blev fyret af var der en halvanden minuts intro til øen, en introduktion som viste det grimmeste hus på øen og overhovedet ikke gav et indtryk af den lille bys charme. Heldigvis var der en drone der havde taget billeder af øen fra luften og de var smukke. Mens dette foregik sad 6 mennesker i tre optagevogne eller hvad det nu var. Man blev imponeret over det opbud af mennesker, der skulle til for at barsle med en grim skifting. Professionelt tja, jeg mener nej.

Henrik Brøndum

Skam at det kun er halvdelen af Monrad og Rislund vi stadig har. De kunne ellers blive ansat som "korthedskonsulenter" - og videreudvikle på den legendariske:

"Sporten kort - vandt 2-0"

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Ellegaard

Ikke mere jazz i dansk radio, udover et enkelt trut i Natsværmeren i ny og næ, så i stedet må jeg nøjes med playlisterne i Apple Music. Godt for Apples bugnende pengekasse, men skidt for min nysgerrighed. Jeg vil savne værternes spændende valg og store viden :(

Det er vist ikke alene lange artikler, der er problemet?
Lange ord, som for eksempel "armslængdeprincippet" er bestemt heller ikke populære.

Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Bemærk lige Morten Hesseldahls modsætning mellem “DF-vælgere” og “dannede mennesker”. Det er selvfølgelig en fortalelse, og Informations redaktør har nok også været lidt ufokuseret, men jeg kan godt frygte en voldelig kulturrevolution med retning mod Hovedstaden hvis den slags fortsat slipper ud i æteren. Tror jeg vil nyde mine Operaer i Metropolitanteatret, Manhattan fremover, der kan vel næppe være så mange DF’ er der ser mig gå fra limo’en og op af trappen?