Læsetid: 8 min.

Eksperter: Hvis politikerne vil reducere bureaukratiet, skal de lave politik på en ny måde

Regeringen vil med sin afbureaukratiseringsreform frigøre fire milliarder kroner ved at skære ned på regler, puljer og mål. Eksperter mener, at de fire milliarder er en skjult besparelse, og stiller sig tvivlende over for, om politikerne virkelig vil få reduceret bureaukratiet
Statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen, justitsminister Søren Pape og innovationsminister Sophie Løhde ses her på pressemødet efter regeringsseminaret på St. Restrup Herregård ved Nibe, tirsdag 4. september 2018.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen, justitsminister Søren Pape og innovationsminister Sophie Løhde ses her på pressemødet efter regeringsseminaret på St. Restrup Herregård ved Nibe, tirsdag 4. september 2018.

Henning Bagger

5. september 2018

’Færre regler og mindre bureaukrati’ hedder regeringens nye afbureaukratiseringsreform, som blev præsenteret tirsdag af statsminister Lars Løkke Rasmussen og innovationsminister Sophie Løhde.

Budskabet fra regeringsseminaret i Nibe i Nordjylland var, at nu skal borgeren og de ansatte i centrum i det offentlige.

»Der er for meget topstyring og for lidt nærhed,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen, inden han lod sin særlige afbureaukratiseringsminister overtage mikrofonen.

Sophie Løhde kunne fortælle, at regeringens reform byder på 130 konkrete initiativer til afbureaukratisering på de store velfærdsområder.

Regeringen vil blandt andet droppe 300 regler, som borgere og fagfolk det seneste år har anmeldt igennem ’Meld en regel’-kampagnen, halvering af antallet af puljer, forenkle registreringskrav for sosu-assistenter i ældreplejen, gøre det lettere for lærerne at lave elevplaner i folkeskolen samt lave forsøg med frie institutioner, som fritages fra statslige og kommunale regler.

Alt i alt vil regeringens afbureaukratiseringsinitiativer kunne frigøre fire milliarder kroner over de næste fire år, og de penge skal ifølge innovationsministeren bruges lokalt på at løfte velfærden. Eksperter stiller sig dog tvivlende over for regeringens regnestykke og ser det som skjult besparelse.

Lærer: Man kunne sagtens afbureaukratisere elevplaner kraftigt

Mette Frederiksen har været lærer i 22 år og er medlem af Rådet for Børns Læring, som er et organ, der skal rådgive undervisningsministeren.

Den erfarne lærer ærgrer sig over, at der er så meget fokus på de skriftlige elevplaner, når eleverne skal evalueres.

»De it-systemer, som elevplaner ofte er en del af, er meget snævert funderet. Her skal lærerne eksempelvis vurdere elevernes indsats på en skala fra 1-5. Og i den tænkning er der store begrænsninger – for hvordan kan man bedømme for eksempel en elevs demokratiske forståelse, fantasi og kreativitet ud fra tal? Det giver ingen mening. Det presser mig på tid, og det er heller ikke nok i forhold til elevens udbytte,« siger Mette Frederiksen.

Med det tidspres, som lærerne er underlagt i dag, ville det i hendes optik være mere optimalt, hvis hun fik lov til at udforme en fyldig mundtlig feedback, som kunne gives i samarbejde med eleven og forældrene. Det har langt større værdi, og det er også det, som forældrene efterspørger, oplever Mette Frederiksen.

»En skriftlig evaluering løbende er da også effektfuld, men jeg oplever tit, at når forældrene møder op til skole-hjem-samtaler, så er de meget mere opmærksomme på at få den faglige vurdering fra mig. De har måske ikke rigtigt kunnet finde ud af at finde den elektroniske elevplan eller har ikke haft tid til at kigge på den. De siger: Kan du bare fortælle mig, hvor mit barn står? Og det kan jeg godt, fordi jeg som lærer selvfølgelig har den nødvendige viden om elevernes faglighed og mål,« siger hun.

Mette Frederiksen understreger, at hun bestemt ikke er imod evaluering. Men hun har et problem med den måde, evalueringen foregår i dag.

»Jeg evaluerer ikke mere, siden elevplanerne blev obligatoriske, men jeg bruger simpelthen mere tid på at skriftliggøre det. Og her oplever jeg også, at denne her skriftliggørelse sådan set er ligegyldig. For forældrene er i vid udstrækning ligeglade med den. Elevplanerne kunne man sagtens afbureaukratisere kraftigt, og det ville stadigvæk ikke gå ud over undervisningens kvalitet.«

»Når man skærer i sosu-assistenternes dokumentationskrav fem minutter her og fem minutter der, så er det på sin vis nærliggende at godtgøre, at det munder ud i løntimer svarende til én milliard kroner, som kan frigives. Men jeg frygter lidt, at det er den samme manøvre som med statslige udflytninger,« siger Jacob Torfing, der er professor i politik og offentlig administration på Roskilde Universitet.

Ved de statslige udflytninger havde man også regnet sig frem til besparelser, men i stedet førte de til flere udgifter.

Også Niels Åkerstrøm Andersen, der er professor i offentlig styring på Copenhagen Business School, mener, at de fire milliarder kroner, som regeringen regner med at kunne få ud af afbureaukratiseringen, kan ende som en besparelse.

»Mit gæt er, at man nok ikke venter og ser, om forandringerne rent faktisk frigiver nogle penge, men bare høster det som en besparelse. På den måde er det her et tryllenummer, hvor det gælder om at få pengene til at se ud af noget andet,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Virker sjældent

Det er langtfra første gang, at en regering forsøger at afbureaukratisere. Ifølge Niels Åkerstrøm Andersen, har afbureaukratisering været til debat siden 1920’erne, og med velfærdsstatens vækst i 1960’erne begynder forsøgene på at holde bureaukratiet nede. Når de gentagne forsøg på afbureaukratisering sjældent virker, så skyldes det, at politikerne ofte glemmer, at de fleste regler er der af god grund.

»Når politikerne går i krig mod bureaukratiet, så bliver det ofte unuanceret, fordi der er meget symbolpolitik i det her. Men jo mere følelsesladet en reform er, des mere blind risikerer den at være for, hvad der virkelig kan føre til afbureaukratisering. Og den her regering er jo ikke lykkedes med skattelettelser, så derfor er det her en måde at vise affekt: Regeringen kæmper for friheden, selvom det er meget luftigt,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Ifølge seniorforsker på VIVE, Niels Ejersbo, hvis speciale er reformer og regulering af den offentlige sektor, er afbureaukratisering en vindersag. Og som Niels Åkerstrøm Andersen mener han, at afbureaukratiseringsforsøg sjældent virker, fordi der oftest er god mening bag de eksisterende regler. Desuden at politikerne oftest kigger tilbage i stedet for at se på sig selv, og den måde de fører politik.

»De ser kun på eksisterende regler, der kan afskaffes, men det kunne være mere interessant, hvis de så på, hvordan vi sikrer, at vi ikke bliver ved med at lave fjollede regler. For nye regler og krav om dokumentation er jo en måde, som politikerne bruger til at løse problemer. Derfor er det nødvendigt også at kigge fremad, hvis man for alvor vil afbureaukratisere,« siger Niels Ejersbo.

Sosu-assistent: Unødvendig dokumentation stjæler kostbar tid fra borgerne

Therese Holgersen er sosu-assistent på Møllehøj Plejecenter i Karlslunde. Hun oplever, at dokumentationskrav optager en betydelig del af hendes arbejdsdag.

»I gennemsnit vil jeg sige, at der går en time om dagen, måske op til to timer, på at dokumentere og ajourføre,« siger hun.

Sosu-assistenterne sidder derfor med en følelse af, at tiden bliver taget fra de borgere, der har brug for dem. Therese Holgersen oplever til tider, at hun skal sidde og dokumentere i tre forskellige systemer. Det fører til, at der nogle gange deles »ligegyldige« informationer.

Det koster dyrebar tid, når man skal skrive samme information ind i flere systemer. Det er derfor vigtigt, at folk klædes på, så de ved, hvilke informationer der skal skrives ind i systemet.

»Det kan eksempelvis være, hvis en dement person ændrer adfærd til at være mere aggressiv, forvirret eller vandrende. Adfærdsændringen kan være et tegn på, at en dement person har ondt, for eksempel på grund af urinsvejsinfektion og ikke kan sige det,« siger Therese Holgersen.

Men mængden af dokumentation er blevet for stor:

»Der skal dokumenteres hele tiden, for ellers får man ballade. Det er blevet for meget, og det har det været længe, og det er svært at komme af med igen.«

Også i selve afbureaukratiseringsreformen mener Niels Åkerstrøm Andersen, at regeringen for at løse et problem med for meget styring i det offentlige faktisk risikerer at skabe mere bureaukrati. Regeringen lægger eksempelvis op til at skabe en lang række friinstitutioner, herunder blandt andet et forsøg med et stort antal folkeskoler, som skal være fritaget fra reglerne i skolereformen.

»For at du kan blive en fri folkeskole, så skal der laves yderligere bureaukrati i kommunerne og Undervisningsministeriet. Så du har et bureaukrati kaldet skolereformen, og nu kommer der så et metabureaukrati i form af den her reform, som fører til, at du kommer ind i et andet bureaukrati. Så det, der kan se ud som en lettelse for den enkelte skole, kan skabe andre former for bureaukrati, derfor er det ikke så forfærdeligt let at afbureaukratisere,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Dødsspiral af regler

New Public Management-bølgen var også et forsøg på at afbureaukratisere det offentlige, forklarer Jakob Torfing, men styringsformen viste sig i stedet at føre til mere bureaukrati.

»Man troede, at det ville føre til mere frihed til velfærdsinstitutionerne. Realiteten blev dog, at man skulle målstyre og resultatmåle meget mere,« siger Jakob Torfing og forklarer, at de mange målinger førte til et konstant blik på effektiviseringer og fejl. Og når fejlene blev opdaget, gav det typisk anledning til, at en handlekraftig politiker løste problemet ved at opfinde flere regler.

»Man har været inde i en dødsspiral med mere og mere resultatmåling, der egentlig bare har affødt flere og flere regler. Det har regeringen nu opdaget ikke virker, hvorfor de forsøger at afskaffe regler og registreringskrav, så der bliver mere plads til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed til at skabe bedre løsninger for borgerne. Det er et godt tegn,« siger Jakob Torfing.

Det vigtigste i regeringens afbureaukratiseringsproces er inddragelsen af de offentligt ansatte og kommunerne i arbejdet, for regeringen kan ikke for alvor afbureaukratise, uden at kommunerne bliver inddraget. Og det arbejde er allerede i fuld gang, påpeger Jakob Torfing.  

En af kommunerne er Roskilde, hvor borgmester Joy Mogensen (S) ser det som kommunens ultimative ansvar at beskytte borgerne mod bureaukratisering, men også mod fejl og mangler. Derfor har kommunen på det seneste haft mere fokus på, hvad der helt konkret sker, når der bliver lavet fejl, så kommunen kan bruge regler og registrering mere effektivt.

»Det har vi for eksempel gjort i forhold til at registrere den ældres sundhed. Vi opdagede, at sygeplejersker registrerede det på en måde og sosu’erne på en anden, og det var faktisk ret svært at give den viden videre til en tredje aktør. Derfor har vi strømlinet registreringen, så det ikke er nødvendigt for de forskellige fagområder at dokumentere det samme,« siger Joy Mortensen.

Roskilde-borgmesteren hilser især regeringens reduktion af de statslige puljer med 50 procent velkommen, fordi puljemidlerne har udviklet sig til det groteske.

»Man kan få puljeprojekter til alt muligt ovenpå. Men hvad er vigtigst? At man opfylder den basale personlige pleje for ældre, eller at man kan lave alle mulige projekter med dem ved siden af. Det forekommer mig sommetider komisk, at staten har så travlt med give puljemidler til alt muligt, men samtidig har problemer med at finde penge til den helt basale pleje af de ældre,« siger Joy Mortensen.

Finansminister Kristian Jensen præsenterede torsdag regeringens forslag til finanslov for det kommende år. Han lovede blandt andet, at regeringen vil lave »offensive prioriteringer«, og at kernevelfærden« vil blive løftet.
Læs også
»I Socialdemokratiet er vi klar til at tage et opgør med den åndsforladte styring af den offentlige sektor. New Public Management, evige effektiviseringer, lovgivning og lovgivning og lovgivning og bureaukrati og bureaukrati og bureaukrati,« sagde Mette Frederiksen i sin 1. maj-tale.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Regeringens sparegris er umættelig :-(

Nette Skov, Carsten Wienholtz, Henrik Peter Bentzen, kjeld jensen, Jens J. Pedersen, Torben K L Jensen, Connie Brask, Anne Eriksen og Berith Skovbo anbefalede denne kommentar

Joh, men det er kun de kedelige regler, vi slår ned på.
Som kontrol af forurening, medicin på plejehjem og revision - hvem sagde topstyring?

Steffen Gliese, jørgen djørup, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen og Connie Brask anbefalede denne kommentar

Pligtopfyldenhed og konfliktskyhed.
F... hvor det fylder meget i mange offentlige ansattes sind og tanker.
Været konsulent der i mange år, og har forsøgt at få geninstalleret den individuel sunde fornuft, - og tage sin faglige og individuelle frihed tilbage.
Der er nemli INGEN der giver den til een.
Det er og bliver alle de brave mennesker der arbejder i den offentlige sektor der simpelthen må sige fra. Ved at handle ud fra deres uddannelse, viden, erfaringer og dialoger med borgerne. Sådan. Back To Basis.
Og væk fra de ligeså mange ansatte der på et kontor sidder på deres flade og udformer tomme, ureflekterede, tusindtallige regler, praksisser for nogen andre end dem selv.
Kunne godt tænke mig at se en graf, der viser hvor mange offentlige ansatte der laver regler for nogen andre.
Regeringens udspil, - er netop bare spil for galleriet. Og savlende leflen.

Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen, jørgen djørup, Nette Skov, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

De har jo selv skabt det bureaukrati og virker jublende glade for et håbløst resultat i skoler, på hospitaler og især for de svageste i kommunernes RÆDSELSFULDE jobcentre. Så det tror jeg ikke på. Til gengæld har de sparet penge, hvilket åbenbart er det eneste resultat mål, som gælder i Venstre.

I feel like I'm in FUCKING WASHINGTON!

Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen, Nette Skov, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Henrik Peter Bentzen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det her er smart af Løhde og co. Næste gang kommunerne klager over manglende midler bliver svaret, jamen I kunne da bare have været bedre til at regelsanere. Så er den ged barberet.

Steffen Gliese, Connie Brask, Arne Albatros Olsen, Nette Skov, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar

rent fup på aller øverste hylde,samme dag som fupmageren Lars Løkke vil afbureaukratiserer,lægger han op til mere bureaukrati ,ved at man skal give hånd for blive dansk statsborger,så er det at man
nået dertil om Lars Løkke kun er egnet være gadefejer

En stor part af bureaukratiet opstår i medfør af politikernes vedtagelse af love - og der er altså en international faktor som overses ... eller måske med vilje holdes ude af iagttagelse, og det er vores tilknytning til en overnational koncern ved navn EU - som, anslået af selv eksperter med sympati for koncernen, provokerer mere end halvdelen af al den lovgivning, som vedtages af Folketinget.

Store dele af dét bureaukrati som idag råder, udgår fra EU-relateret lovgivning; det gælder på udliciterings-/udbudsområdet, på skatteområdet, på tilsynsområderne, på medicinområdet, på databeskyttelsesområdet, på forbrugerbeskyttelsesområdet og på en række andre områder.

Så det ser jo øh, visionært og smukt ud.

Connie Brask, Inger Nilsson, Bjørn Pedersen, Flemming Berger, Jan Jensen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Magt kan kun afgives frivilligt i det omfang, man har magten.
Afbureaukratisering er afgivelse af magt og styring over personer, institutioner og kommuner.
Smukt at starte dette - starte valgkampen ! - men det ligner at ville afskaffe modvind på cykelstierne.
At fjerne EU-overmagten er endnu mere utopisk.
Alle siden Schlüter har snakket om dette, men det bliver ved snak og valgflæsk..

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der kommer hurtigt ønsker på banen - Medico-branchen vil gerne have færre udgifter i forbindelse med life-science. Måske smutter fødevare kontrollen også?

Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ kjeld jensen
05. september, 2018 - 12:03 :
"rent fup på aller øverste hylde, samme dag som fupmageren Lars Løkke vil
afbureaukratisere, lægger han op til mere bureaukrati, ved at man skal give hånd for blive dansk statsborger, så er det at man er nået dertil om Lars Løkke kun er egnet være gadefejer".

Kjeld, det samme tænker jeg også !!

Argumenter imod "håndtryksloven" :

1) Den er i bund og grund udansk.
Der har aldrig været en tradition for håndtryk i Danmark, såfremt det ikke vedrørte handel eller aftaler mellem ligesindede adel eller borgere. Håndtrykket blev først alment i Danmark i slutningen af 1800 - tallet og i begyndelsen af det 1900 århundrede. Her drejede håndtrykket sig til at mænd hilste på hinanden.
Man løftede på hatten for kvinder, fx Fru Klædehandlerske Mæsken eller Fru Doktor Overlæge Væsken.
Der var blandt bønder en tradition for at spytte i sin hånd før man gav 'håndslag' på en handel, der blev kritiseret af de nu bedre videnskabelige argumenter for smitte. For dette håndslag bragte uvægerligt smitte hjem til gården.
Dette håndtryk var noget Romerne fandt på. Så vi har importeret det med kristendommen.
Vikingerne lagde hånden på hjertet, og udtalte en tro- og love erklæring mundtligt, som blev husket af familierne og ætterne i mindst syv led.
Således kunne man ikke lyve på Tinget.

2) I mange religioner praktiserer man slet ikke håndtryk.
Det drejer sig om Buddhisme, Hinduisme, ortodoks Islam, ortodoks Jødedom, og flere grene af de monoteistiske religioner, såsom Jehovas Vidner og flere af samme dur.
I Jehovas Vidner må et barn slet ikke holde fødselsdag eller Juleaften.
Når der således er et barn i børnehaven der bliver fejret, ved børnene i Jehovas vidner at disse børn kommer i helvede når de dør.
De får fortalt, at alle andre mennesker end dem selv er splittergale, fordi Vorherre ikke har indgivet dem "synet".
Hvem stopper den slags indoktrinering?

Steffen Gliese, Connie Brask, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er også mandlige kristne præster, der ikke vil give hånd til kvindelige præster.
Skal de ikke ekskluderes af Folkekirken?

Nej, for kampen for kvindekønnets såkaldte 'ligeret' handler ikke om kvinderne.
Den handler om at udstille mænd af anden etnicitet for forbrydelser mod kvinder.
Istedet for at kigge sig selv i spejlet og opdage hvor idiotiske de er, vælger de at beskylde alle andre for deres uformåen.

Eva Schwanenflügel

Mindre end halvdelen af Dansk Folkepartis MF'ere bestod Danskhedsprøven.
Ca. 95 % af deres vælgere fejlede.

Anne Eriksen, Arne Albatros Olsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvor mange kan på stående fod huske Adam Öehenslägers fødselsdag, eller datoen for Olsen-bandens første film?
INGEN.
Medmindre man er den største nørd i Danmarkshistorien.
Hvem tror, Inger Støjberg kunne bestå testen uden hjælp?
INGEN.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jesper Graugaard

først bruger man milliarder på ligegyldig software, som skal kontrollere den offentlige sektor ,hinanden og samfundet. Så vil man lave love om beklædning og håndtryk, og vupti - så vil man i samme håndtryk lave afbureaukratiseringsreformer. Om lidt vil man lave paroler i stil med "Vi vil lave Danmark stor igen" og andet vås. Danske politikere koster samfundet milliarder at skattekroner og det fører ingen veje, har ingen visioner der rækker længere end max. 4 år. Det er så afgørende at stemme i den rigtige retning ved næste valg, men udfordringen er, at det er meget svært at finde et parti og en politiker, som rent faktisk har konstruktive visioner, som ikke er funderet med "hate-crime" og på bekostning af en tilfældig befolkingsgruppe. Det er for tamt, at et så rigt land ødsler med så meget og får så lidt gjort.
Danske medier har en kæmpe opgave foran sig, når de skal dæmme op får hadske paroler, twitter & fabookbotter, får at sikre befolkningen rent faktisk få kompetent information, der kan danne grundlag for et sagligt valg, der tilgodeser kommende generationer. Men også de danske medier er til fals for den hadske og grimme tone, som politikere udtaler, da det er ren klik-bait. Det mentale tomrum bliver gabende stort og eneste gængse valuta er angst og had. Som nation burde vi være kloge nok til ikke at være til fals for tomme floskler men være istand til, at se en sund og bæredygtig fremtid i sigte. Men vi fejler, fordi politikere finder den laveste tegneserie-nævner og medierne lapper det i sig imens vi alle deler det, vi hader og derved fremmer dumheden.

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

"Smukt at starte dette - starte valgkampen ! - men det ligner at ville afskaffe modvind på cykelstierne.
At fjerne EU-overmagten er endnu mere utopisk."

Hvis vi vi gør medvind på cykelstier til et mere realistisk ønske end at bringe magtdistancerne ned i form af en udmeldelse af EU, subsidiært en betragtelig indskrænkning af koncernens udbredelse og magt, så har neoliberalismen vundet endnu en sejr. Endda i folkedemokratisk-progressives egen mund.

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar