Læsetid: 6 min.

Enhedslisten vil regulere »svingdørskultur« i Finanstilsynet – åbner for at give embedsmænd højere løn

Et råd skal fra sag til sag godkende jobskifter mellem offentlige tilsynsmyndigheder og finanssektoren, foreslår Enhedslisten. Det sker efter habilitetsproblemer i hvidvasksagen. Direktør i Finanstilsynet Jesper Berg erkender, at han mister »meget attraktive folk« til finanssektoren
Tidligere formand for Finanstilsynet Henrik Ramlau-Hansen var en del af Danske Banks topledelse og sad ifølge Financial Times med et møde i 2014, hvor der blev advaret om hvidvask i den estiske filial. 

Tidligere formand for Finanstilsynet Henrik Ramlau-Hansen var en del af Danske Banks topledelse og sad ifølge Financial Times med et møde i 2014, hvor der blev advaret om hvidvask i den estiske filial. 

Niels Hougaard

26. september 2018

Sagen om milliardhvidvask i Danske Bank har udstillet, at de hyppige personaleudvekslinger mellem finanssektoren og tilsynsmyndighederne udgør et problem.

Det mener Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, der derfor vil gøre det sværere for medarbejdere at skifte job mellem f.eks. en bank og Finanstilsynet.

»Det er stærkt problematisk, når vi blandt andet i den aktuelle hvidvasksag ser, at samme personer sidder på den ene side af bordet den ene dag og på den anden side af bordet den anden dag. Det skaber mistillid og mistanke om inhabilitet og kasketforvirring,« siger Rune Lund.

Den daværende formand for Finanstilsynet Henrik Ramlau-Hansen erklærede sig fluks inhabil, da hvidvaskskandalen i Danske Bank begyndte at rulle i 2017. Han var tidligere finansdirektør i Danske Bank, og det kom for nylig frem, at han havde deltaget i centrale møder om pengestrømmene gennem Danske Banks estiske filial, hvor hvidvasken fandt sted.

Historien har affødt spekulationer om, hvor meget Henrik Ramlau-Hansen vidste om milliard-hvidvasken i Danske Bank, mens han bestred formandsposten i Finanstilsynet.

I det hele taget har Finanstilsynet været under kritik for ikke at være gået kritisk nok til Dansk Bank, selv om tilsynet fik klare advarsler om mistanke om hvidvask. Og ved tirsdagens samråd om hvidvasksagen sagde erhvervsminiser Rasmus Jarlov (K) diplomatisk, at »Finanstilsynet kunne have været mere kritiske over for de oplysninger, som Danske Bank stillede til rådighed«.

Med inspiration fra Storbritannien foreslår Enhedslisten konkret at oprette et råd, der fra sag til sag skal vurdere topchefers jobskifte mellem den finansielle sektor og myndigheder, der fører tilsyn med sektoren. Rådet skal have beføjelse til at forhindre en ansættelse, så man sikrer, at usaglige motiver ikke influerer på tilsynet med bankerne.

Det skal dog kun være i en toårig periode, efter at en topchef har forladt sin stilling hos en myndighed eller i finanssektoren, at vedkommende skal være underlagt rådets vurderinger.

»Jeg forstår godt, at personer, der i deres arbejde beskæftiger sig med finansiel regulering på chefniveau, er interessante for finanssektoren og for det offentlige tilsyn med finanssektoren. Men vi kan simpelthen ikke være tjent med, at de folk, der skal kontrollere bankerne, er for tætte på bankerne,« siger Rune Lund, der endnu ikke har et bud på, hvem der præcis kunne sidde i rådet. 

Uden for skiven

Noget tyder da også på, at den såkaldte svingdørskultur særligt er et problem i finanssektoren. I hvert fald hvis man spørger Christoph Ellersgaard, der er adjunkt på CBS, forfatter til bogen Magteliten og vært på Radio24syv-programmet Magtens stemmer.

Hans kortlægning viser, at personer tilhørende finanssektoren har signifikant større sandsynlighed end andre for at ende i en stilling i staten på et tidspunkt i deres karriere.

»Ser vi på hele erhvervslivets topfolk, har de typisk rene erhvervslivskarrierer. Men lige præcis med bank- og finansfolk er der flere, der bruger en svingdør frem og tilbage mellem private og statslige poster,« siger Christoph Ellersgaard og påpeger, at det særligt er problematisk for den finansielle vagthund.

»Der er jo en kultur i Finanstilsynet om, at det er et sted, man er, før man bevæger sig videre igen. Et springbræt kan du sige.«

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der sidder dygtige medarbejdere i Finanstilsynet. Men at nogle benytter sig af svingdøren, gør, at alle medarbejdere kollektivt kommer under mistanke for ikke at være nidkære nok.«

Et andet jobskift i den finansielle top, der affødte kritik, var den tidligere tilsynsdirektør Ulrik Nødgaards skift i 2015 fra Finanstilsynet til posten som direktør og cheflobbyist for bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

»I mange andre lande ville det have været totalt uden for skiven. Det kan næsten ikke blive et tydeligere eksempel på interessekonflikt. At man går fra at skulle regulere nogen til at tale deres sag,« siger Christoph Ellersgaard.

Ifølge ham er det svært at forestille sig, at ansatte ikke kommer til at agere anderledes – bevidst eller ubevidst – når de i møder sidder over for en potentiel fremtidig arbejdsgiver. Det svækker tilliden til institutionerne, vurderer han, hvis de, der fører tilsyn, en dag skal arbejde for nogle af de personer, de har til opgave at kontrollere.

»Det kræver lidt af en jernrygrad overhovedet ikke at blive påvirket af det på nogen måde,« siger Christoph Ellersgaard.

Ikke desto mindre er danske embedsfolk »utroligt ukorrupte« sammenlignet med eksempelvis amerikanske og franske, påpeger Jesper Lau Hansen, der er juraprofessor og en af landets førende eksperter i kapitalmarkedsret og regulering af finansielle virksomheder. Han understreger, at der allerede findes regler mod direkte inhabilitet, som gør, at medarbejdere i offentlige myndigheder ikke kan behandle sager, hvor de har en interessekonflikt.

Ifølge Jesper Lau er der både fordele og ulemper ved, at de samme personer kan pendle mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder.

»Der er nogle oplagte problemer med det. Hvis du har været et andet sted eller har udsigt til at komme ud igen, vil du så som myndighedsperson være så renfærdig i dit job, som du skal være,« spørger Jesper Lau Hansen.

Han ser dog hovedsagligt udvekslingen mellem Finanstilsynet og finanssektoren som en positiv ting, da der er brug for folk med erfaring og dybdegående viden i eksempelvis Finanstilsynet. Samtidig bliver de dygtige folk bl.a. ansat på deres faglige integritet og respekt, mener Jesper Lau Hansen.

Dermed er svingdøren mest et problem, derved at for mange forlader Finanstilsynet efter korte ansættelsesperioder.

»Det er svært at fastholde dygtige medarbejdere, fordi man ikke kan konkurrere lønmæssigt fra det offentliges side. Derfor mister de mange dygtige folk,« siger Jesper Lau Hansen.

Legitimt at kapitalisere på ekspertise

Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, erkender, at den finansielle vagthund mister »meget attraktive folk«.

»Men jeg kan ikke konkurrere med lønningerne i finanssektoren. Og når medarbejdere opbygger en ekspertise, er det legitimt nok, at der er nogle, der vil kapitalisere på den,« siger Jesper Berg.

Ifølge direktøren var medarbejderudskiftningen i tilsynet i 2007 på 30 procent. I 2015 og 2016 lå den på mellem 20 og 25 procent. Det betød, at omkring to ud af ti medarbejdere forlod Finanstilsynet om året.

Jesper Berg ser det dog generelt ikke som et problem, at folk frit kan skifte til et andet job – »hverken den ene eller den anden vej«.

»Det kan vi ikke gøre noget ved, når der ikke er et stavnsbånd. Samtidig har det nogle positive aspekter i den forstand, at man kan tilføre noget viden fra den private sektor til mig og omvendt.«

– Hvad tænker du om Enhedslistens forslag om at regulere muligheden for at skifte job mellem finanssektoren og tilsynsmyndigheder – bl.a. ved at indføre en karensperiode?

»Det er et politisk spørgsmål, som jeg helst ikke vil vurdere. Jeg vil bare opfordre til, at det hele hænger sammen. Hvis du forringer vilkårene ved at indføre karensperiode, så må man jo enten sætte lønnen op eller betale under selve karensperioden,« siger Jesper Berg.

Adspurgt om Enhedslisten vil overveje at se på lønningerne for at fastholde medarbejderne, svarer Rune Lund:

»Det er helt nødvendigt, at det offentlige også er i stand til at tilbyde en lønpakke og et lønniveau, der gør, at vi kan tiltrække og fastholde de meget specialiserede medarbejdere, som er afgørende for, at vi for eksempel kan have en ordentlig kontrol af finanssektoren.«

Venstres finansordfører Jacob Jensen vil ikke udelukke Enhedslistens forslag på forhånd.

»Vi står i en usædvanlig situation, hvor vi også er villige til at kigge på usædvanlige skridt – selv om de kommer fra Enhedslisten.«

»Men jeg vil dog i udgangspunktet være varsom med at lave meget præcise retningslinjer for det danske arbejdsmarked. Vi har allerede i dag nogle fit and proper-regler, hvor Finanstilsynet kan bruges til at vurdere, hvem der kan sidde i ledelsen i finansielle institutioner. Om de skal udvides eller justeres, vil jeg gerne være med til at se på,« siger Jacob Jensen.

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar til Enhedslistens forslag fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

Det fremgik tidligere af denne artikel, at Henrik Ramlau-Hansen var tilsynsdirektør i Finanstilsynet, da han erklærede sig inhabil. Men hans rette titel var formand for Finanstilsynet. Der stod også fejlagtigt i en billedtekst, at Ramlau-Hansen var gået fra at være tilsynsdirektør til en toppost i Danske Bank.

Finanstilsynet har oplyst til Information, at medarbejderudskiftningen i tilsynet i øjeblikket ligger på 20-25 procent om året. Finanstilsynet har efterfølgende præciseret, at de tal stammer fra 2015 og 2016.

Det er ikke hver dag, at The Wall Street Journal og Financial Times er til et dansk pressemøde. De fik dog lige så dårlige svar fra Danske Bank som alle de andre fremmødte journalister
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Nissen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Oluf Husted
  • Torben Lindegaard
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel, Erik Nissen, Anne-Marie Krogsbøll, Oluf Husted, Torben Lindegaard, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej. Vi skal have et tjenestemandssystem tilbage, der sikrer det offentlige imod, at folk skifter til privat ansættelse - f.eks. ved en opsplitning af uddannelserne, som målretter dem offentlig tjeneste og gør dem ubrugelige i det private erhvervsliv.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, kjeld jensen, Arne Lund, Anne-Marie Krogsbøll, Jan Jensen og Klaus Flemløse anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Et mandarin-system som de havde i Kina - hvor mandarin-uddannelsen var lang,havde sit eget skrift-sprog der kunne bruges overalt i riget i midten som kejserens embedsmænd med kejserlige beføjelser.
Uhyggeligt -du. En professionel stavnsbinding vil vist ikke være populær.

Torben K L Jensen

Det letteste vil være at give dem vide beføjelser og en løn der altid kan reguleres til at være højere end i det private - så at sige i den gode sags tjeneste.

Godt at vi har et parti, der tør tage kampen op mod bankmafien herhjemme.

Per Hansen, Niels Bønding, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Anders Graae, kjeld jensen, Ole Kristensen, Arne Lund, Anne-Marie Krogsbøll, Oluf Husted, Jørgen Tryggestad, Kurt Nielsen, Frede Jørgensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at banksterne er i så ond hensigt, at de altid vil overbyde lønnen i det offentlige, med mindre niveauet når absolut urimelige højder.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Verner Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Oluf Husted og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja det enkelte menneskes ulidelige begær efter mere på trods af om man har nok hersker så også i lille "Dannevang" trist og uhyggelig og vores system bruger det hele vejen igennem-desværre. Hvor bliver moralen og respekten for sammenhæng af?

Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Steffen Gliese, Verner Nielsen, Ib Christensen, Arne Lund, Anne-Marie Krogsbøll og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Kan jeg få bare én politiker, eller journalist, der tør forlange at se årsopgørelserne hos disse højtlønnede bank- og tilsynschefer?

Jeg tvivler på at de betaler indkomstskat efter reglerne, indtil jeg ser deres selvangivelser.

I må gerne se mine, tilbage fra 1959, altså "duel" på skattevillighed.

John Poulsen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Knud Anker Iversen, Viggo Okholm og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Indtil vi finder en system, der bedre kan holde på dygtige offentlig ansatte - og som, når de alligevel forlader deres offentlige job med specialviden, også sørger for at de ikke udnytter denne viden til at omgå vores love, må vi jo straffe dem ekstra hårdt, når vi knalder dem med fingrene i kagedåsen.....

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Der er så mange ting at tage fat på i den spillebulesektor. Højere lønninger er ikke en af løsningerne.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Øjenåbner.: Se engang hvad Berlinske skriver herom: "Whistlebloweren har tidligere erklæret sig parat til at tale med de danske myndigheder, hvis banken ville frigøre ham helt fra hans underskrevne tavshedsklausul. Men ifølge ham har han og Finanstilsynet ikke kunnet nå til enighed med Danske Bank om vilkårene."
Så den tavshed pligt skal myndighederne naturligvis kunne fritage whistleblowere fra i.f.t.myndighederne selv i det mindste og efter et sæt spilleregler, dommerkendelse f.eks.

Til gengæld er whistlebloweren nu i dialog med det estiske finanstilsyn, bekræfter han. Her er sagen angiveligt mere enkel, da estisk lovgivning giver det estiske tilsyn bredere juridiske beføjelser til at kontakte og afhøre centrale vidner.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Verner Nielsen, Viggo Okholm, Poul Simonsen, Oluf Husted og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Niels Jakobs, det er sgu meget enkelt: hvis bagmandspolitiet (SØIK) bare havde fået fingeren ud i stedet for at snorksove, kunne de forlængst have indkaldt whistlebloweren som vidne.

Lise Lotte Rahbek

Det er lidt somom man går ud fra som en selvfølgelighed, at høj løn alene er årsagen til at skifte job.
Kunne man måske overveje, om der er andre faktorer, som er årsagen til, at medarbejdere skifter mellem sektorerne? Jeg forestiller mig at alm. arbejdsforhold, vidensbegærlighed på den anden sektor, prestige og geografisk (!) placering også kunne have en stor indflydelse.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Man kunne til en begyndelse, for at komme dette uvæsen til livs, at gøre det ulovligt for de lovgivende politikere og partier,at modtage støttepenge fra bankmafien.

Eigil Hansen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

@ Holger Madsen, jeg er principielt enig, men tror at vi kun lige har lettet låget en ganske lille smule for et hav af korruption.
Det er penge contra demokrati.
Vi har givet pengene stemmeret.
Det mindste - og helt nødvendige - er da at gøre korruption strafbart - og med korruption mener jeg alt, hvor penge overtrumfer folkestyre.

Eigil Hansen, Egon Stich, P.G. Olsen, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Min frustration er nok, hvordan råber vi politikerne op, omkring de store milliardbeløb , SKAT og DANSKE BANK, der går danskers næse forbi.
Den politiske energi i DK er jo koncentreret om flygtninge og asylansøgere. Det største partis retsordfører har kastet sig over asylansøgeres manglende betaling i den kollektive trafik.
Vores justitsminister kaster sig over bandekriminalitet, fint nok. Men jeg kunne godt ønske mig samme ihærdighed omkring bank og skattekriminalitet.

Niels Jakobs, Eigil Hansen, jørgen djørup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dannevang er et indspist lille land, hvor under 500 mennesker sidder på den absolutte magt.
Naturligvis skal det ikke være muligt at fise frem og tilbage mellem offentlige styrelser, finanssektoren og lobbyorganisationer.
Gør det mere attraktivt at arbejde i det offentlige igen, det behøver ikke være eksorbitante lønninger, der er afgørende - dem er det alligevel umuligt at konkurrere med.
Giv stoltheden tilbage til de fagligt dygtige medarbejdere, og fjern uduelige ledelseslag og New Public Management.
Giv tryghed i ansættelsen tilbage, og tilfør de ressourcer der er brug for til at udføre arbejdet professionelt.
Giv bemyndigelsen tilbage, så de kriminelle banditter i habitter vitterligt kan drages til ansvar, og ikke bliver beskyttet af erhvervslivet og politiske interessenter.
Hvem gider arbejde på skrømt, når der hverken er konsekvenser for bedragere eller anerkendelse af indsatsen?

Frede Jørgensen, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Oluf Husted og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Giv blot medarbejderne i tilsynet bonus som andel af bøderne som de kan inddrive. Feks. 10% af bødebeløbet. Så er incitamentet på plads og en win-win for staten, borgerne og de ansatte i tilsynet.

Claus E. Petersen

@Steffen Gliese

Jeg ved ikke hvor gammel du er, men før VKO's opgør med ordningen var det evendelige stridspunkt ved familie middage netop tjenestemands systemet.
I hine tide var det således at ganske vist var lønnen relativt lav, i forhold til det pulserende private, men til gengæld havde man visse privilegier.
Det mest kontroversielle blandt disse var uopsigeligheden. Man kunne ikke fyres, endsige nedrangeres når man var stats tjenestemand.
Som min svoger, lokofører i DSB, fortalte; når en inkompetent leder i dén grad havde kvajet sig og vist sig uegnet til stillingen, så opfandt man en ny stilling, uden ansvar og indflydelse, i en lønramme lige over, og forfremmede idioten til samme stilling, eftersom man ikke kunne fyre folk.

Er det dét system du vil have tilbage?

Eigil Hansen, Jens Winther og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

@Mike Twardale, nu er det faktisk ikke Finanstilsynets mål at udskrive flest mulige bøder. Synes du også, at dommerne skal have bonus for at sende tiltalte i fængsel?