Nyhed
Læsetid: 5 min.

Finanstilsynet lod sig vildlede af Danske Bank og greb ikke ind over for hvidvask

Finanstilsynet retter hård kritik mod Danske Bank i hvidvasksag for at give misvisende forklaringer. Men Finanstilsynet kunne selv have opdaget hvidvasksagen allerede i 2007, hvis det havde reageret på en rapport fra de estiske tilsynsmyndigheder. Det burde Finanstilsynet have gjort, siger eksperter. Vi har lært af vores fejl, siger tilsynet
Flere juraeksperter undrer sig over, at Finanstilsynet ikke læste den inspektionsrapport fra det estiske finanstilsyn, som Danske Bank henviste til i deres svar til Finanstilsynet, da der første gang blev advaret om »mulig kriminel aktivitet og hvidvask«.

Flere juraeksperter undrer sig over, at Finanstilsynet ikke læste den inspektionsrapport fra det estiske finanstilsyn, som Danske Bank henviste til i deres svar til Finanstilsynet, da der første gang blev advaret om »mulig kriminel aktivitet og hvidvask«.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
20. september 2018

Onsdag rettede Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, en hård kritik mod Danske Bank for ved flere lejligheder at have givet misvisende forklaringer til tilsynet. Det skete på baggrund af storbankens egen interne undersøgelse af hvidvask i bankens filial i Estland.

Men statens finansielle vagthund kunne selv været kommet på sporet af skandalen allerede i 2007, hvis tilsynet havde reageret på det materiale, Danske Bank dengang henviste til – men som banken misinformerede tilsynet om.

Nu undrer flere juraeksperter sig over, at det ikke skete.

»Det ville have været oplagt,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert hos Revisorjura.dk, der har fulgt sagen tæt.

Det fremgår af den interne undersøgelse, at Finanstilsynet i 2007 anmodede Danske Bank om oplysninger om bankens såkaldte nonresident portefølje i Estland, fordi Danske Bank så vel som Finanstilsynet i klare vendinger var blevet advaret af den russiske centralbank om »mulig kriminel aktivitet og hvidvask« anslået til »milliarder af rubler om måneden«. Det fik Finanstilsynet til at rette henvendelse til Dansk Bank.

Samme år havde Finanstilsynets estiske pendant udarbejdet en kritisk inspektionsrapport, som Danske Bank også henviser til i sit svar til Finanstilsynet i 2007. Men Danske Bank skrev til det danske finanstilsyn, at det estiske finanstilsyns inspektion ikke gav anledning til mistanke om problemer med hvidvask.

»Det havde været mere korrekt at konkludere det modsatte,« konstaterer Danske Banks egen undersøgelse, som er udarbejdet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle.

Det er bl.a. den misinformation, som Finanstilsynets direktør Jesper Berg har kritiseret Danske Bank for i kølvandet på bankens egen undersøgelse.

Vækker undren

Ifølge juraprofessor Linda Nielsen, Københavns Universitet, er Finanstilsynet berettiget til at tage Danske Banks svar for pålydende. Men også Linda Nielsen undrer sig over, at Finanstilsynet ikke læste den inspektionsrapport fra det estiske finanstilsyn, som Danske Bank henviste til i deres svar til Finanstilsynet.

»Det burde de selvfølgelig have gjort. Og det burde være relativt nærliggende, når nu det er deres egen pendant i Estland, der har lavet den,« siger hun.

Jakob Dedenroth Bernhoft forstår ikke, at Finanstilsynet bare tog Danske Banks svar for gode varer:

»Forestil dig, der sidder en, som er anklaget for økonomisk kriminalitet, og så siger anklagemyndigheden: ’Kan du ikke lige sende os din redegørelse, for så ser vi lige, om du er skyldig’. Altså, man kan jo ikke lave en undersøgelse, hvor oplysningerne bliver givet af den, der er anklaget. Umiddelbart set kan det ikke forsvares.«

Jakob Dedenroth Bernhoft peger desuden på, at det i maj 2018 kom frem, at Finanstilsynet havde navn og nummer på en intern whistleblower, der allerede i 2013 havde advaret ledelsen i den estiske filial om hvidvaskproblemer med bankens non resident-kunder.

Til Berlingske har den interne whistleblower sagt, at Finanstilsynets hvidvaskrapport fra maj i år om Danske Bank havde »væsentlige mangler«. Men selv om store dele af rapporten netop handlede om whistleblowerens advarsler, havde Finanstilsynet ikke taget kontakt til den centrale kilde.

Det er ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft endnu et eksempel på, at Finanstilsynet ikke har været grundige nok i deres granskning af hvidvaskskandalen:

»Der tegner sig et billede af, at Finanstilsynet har spurgt, og så har man fået svar, som man bare har taget for gode varer. Men hvorfor tog man ikke til Estland? Og hvorfor ringede man ikke til whistlebloweren, når nu man var bekendt med hans oplysninger,« spørger han.

Få ressourcer

Til gengæld mener Jakob Dedenroth Bernhoft, at Finanstilsynet har været oppe imod en meget stor spiller, den største i den danske finansverden, og det med sammenligneligt meget færre ressourcer.

»Finanstilsynet mangler generelt ressourcer på det område her. Der har været 1.000 ansat i Danske Bank i en Compliance-afdeling, der ser på hvidvaskreglerne. Til sammenligning sidder der tre-fire stykker i Finanstilsynet. Det skriger jo til himlen. Hvis de skal bruge 1.000 mennesker på, at de overholder reglerne, hvordan skal Finanstilsynets tre-fire ansatte så finde hullerne i det,« spørger han.

Den rapport, Finanstilsynet lavede i maj 2018, baserer sig ifølge Bernhoft desuden på en mindre del af det samlede materiale. Materiale, som tilsynet har fået fra Danske Bank.

»De har fået 1.000 sider fra Danske Bank, men Danske Bank selv sidder med 12.000 sider og laver deres egen rapport. Så må man jo spørge, hvorfor der ikke er nogen, der må læse de sidste 11.000 ud over Danske Bank selv? Men Finanstilsynet har været tilfreds med de 1.000 sider, som er udvalgt af Danske Bank,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Ifølge Lisbeth Bech Poulsen, erhvervs- og finansordfører for SF, har Finanstilsynet over for Folketinget oplyst, at tilsynet mener, det har de ressourcer, det skal bruge.

»Og det siger de uanset, hvornår vi spørger, og hvor mange de har haft på det givne tidspunkt. Og så er det jo svært for os politikere, når vi i SF siger, at vi gerne vil være med til at finde penge til de ressourcer, det kræver at have et finanstilsyn, der kan løfte sin opgave.«

Lisbeth Bech Poulsen henviser desuden til, at et flertal i Folketinget onsdag har lavet en aftale med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet skal have de ressourcer, der er behov for.

»Der må aldrig komme en situation, hvor der ikke er ressourcer nok til at lave et ordentligt tilsyn. Men jeg ved ikke, om det har været tilfældet her, og det vil SF nu forfølge i et samråd med ministeren om Finanstilsynets rolle,« siger hun.

Også Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen er klar til at tilføre flere ressourcer, hvis Finanstilsynet beder om det. Men derudover opfordrer han til, at tilsynet genåbner sagen på baggrund af de oplysninger, der kom frem onsdag med advokatundersøgelsen.

»For mig er det afgørende, at Finanstilsynet i sin afgørelse i skrev maj, at de ville genåbne sagen, hvis der kom nye oplysninger. Jeg har svært ved at forestille mig, at det har været inde over alle de oplysninger, som er kommet frem i dag,« siger Torsten Schack Pedersen.

Ifølge Finanstilsynets direktør Jesper Berg er der da også grund til selvkritik. Han skriver i en mail til Information som svar på, hvorvidt Finanstilsynet burde have læst den estiske inspektionsrapport:

»Når man ser tilbage, er det naturligt at overveje, om der er noget, der skulle have være gjort anderledes med den viden, vi har i dag. Det står således helt klart, at Finanstilsynet skulle have været mere kritisk over for Danske Banks oplysninger om bankens hvidvaskforanstaltninger. Det har vi selvfølgelig lært af, og det er derfor, vi har påbudt bestyrelsen og direktionen i Danske Bank at sikre, at banken giver Finanstilsynet fyldestgørende information.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Finanstilsynet fører ikke tilsyn med Mærsk familiens og pensionsselskabernes forbrydelser.

Torben Lindegaard, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Finanstilsynet er en myndighed der hører under Erhvervsministeriet, og som primært har til opgave at føre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark.

Denne opgave har de ikke løst, så det må da få konsekvenser.!

Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Marianne Stockmarr, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ejvind Larsen, Egon Stich, Steffen Gliese, Ole Frank, Alvin Jensen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Ku' det have noget at gøre med, at Finanstilsynet ledes af en person, der kommer direkte fra den private finanssektor? Der er jo nok et vist branche-sammenhold. Korpsånd, måske.

Henrik L Nielsen, Mogens Holme, Ivan Breinholt Leth, Espen Bøgh, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Marianne Stockmarr, Randi Christiansen, Nette Skov, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, John Andersen, Steffen Gliese, Bettina Jensen, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Tommy Clausen, Alvin Jensen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Finanstilsynets svigt er ikke alene et spørgsmål om manglende ressourcer -
hovedproblemet er en alt for kraftig sammenspisthed med bankverdenen, som de fleste medarbejdere oprindelig er uddannet hos.

Henrik L Nielsen, Mogens Holme, Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Marianne Stockmarr, Randi Christiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, John Andersen, Steffen Gliese, Bettina Jensen, David Breuer, Lis djørup, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Tommy Clausen, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Oluf Husted, Holger Madsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

"Vi har »lært« af vores fejl". Det er da kun, fordi de ikke kan skjules. Der er kø ved håndvasken.

Marianne Visby, Mogens Holme, Ivan Breinholt Leth, Marianne Stockmarr, Randi Christiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, John Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Brian Mikkelsen forlod posten som erhvervsminister! Han vidste udmærket godt hvor det bar hen. Sådan er en rigtig politiker!

Marianne Visby, Ivan Breinholt Leth, Marianne Stockmarr, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Ejvind Larsen, John Andersen, Ole Frank, Hans Larsen, David Breuer og Mathias Petersen anbefalede denne kommentar

Vi har simpelthen fået et dysfunktionelt demokrati, hvor man overvåger dem, der har krav på frihed, og giver friheden til dem, man er nødt til at overvåge! Borgeren i et demokrati er suveræn, men virksomheder er altid potentielle samfundsomstyrtere, når de spekulerer mere i at rage til sig end at løse opgaverne med at sikre borgerne i fællesskabet et livsgrundlag.
Så vi skal væk fra den tanke, at virksomhederne alene har til opgave at tjene mest muligt.

Henrik L Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Leif Andersen, Carsten Munk, Jacob Mathiasen, Marianne Stockmarr, Randi Christiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Brian Mikkelsen blev direktør i Dansk Erhverv, kredsløbene er åbenbare.

Men tilfældige, siger det pæne Danmark. Stokastiske, hvis vi skal være rigtigt fine.

Lise Lotte Rahbek, Jacob Mathiasen, Marianne Stockmarr, Randi Christiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Der findes ikke noget mere potent narkotikum end penge, det får folk til at begå de værste uhyrligheder, og det er en fuldkommen irrationel drift, for penge er i sig selv intet. Den dag, produktionen kører af sig selv, vil vi være endeligt fri for det lort.

Ole Frank, Marianne Stockmarr, Randi Christiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Medicinalindustrien, bankverdenen, narkopusherne, alle ligger de under logikken om, at hvis gevinsten er stor nok, accepterer man gerne en risiko i samme størrelsesorden. At staten så reducerer risiko for en del af kreativiteten, gør jo bare valget lettere.

Mogens Holme, Leif Andersen, Marianne Stockmarr, Randi Christiansen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et indre billede af tre aber toner frem; se intet, hør intet, sig intet..

Ville det virkelig have krævet herkulinske ressourcer at løfte telefonen og ringe til whistebloweren?
At læse rapporten fra Estland, eller have rejst dertil?
Og hvorfor tage Danske Banks egne ord for pålydende?

Det ville være en overdrivelse at påstå Finanstilsynet tilnærmelsesvis udfylder deres rolle som financiel vagthund, og direktør Jesper Berg virker desværre lidt for indspist med de store spillere på markedet.
Hvor er Lisbeth Salander når vi behøver hende ?!?

Ole Frank, Egon Stich, Mogens Holme, Hans Larsen, Steffen Gliese, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Marianne Stockmarr og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Der er styr paa tingende i "rasmussenland"

Kommer til at tænke på spionen Kim Philby, som kunne arbejde som sovjet-spion i næsten 30 år - selvom der var masser af tegn på, at lige netop han havde stukket engelske agenter.

Det lykkedes, fordi englænderne ikke kunne forestille sig, at Philby - søn af en koloniembedsmand i Indien og uddannet på Cambridge - havde forrådt sit land og sin klasse.

Det samme er helt sikkert sket her. Direktøren for Finanstilsynet, Jesper Berg, er - SURPRISE - cand.polit. fra Københavns Unitet og har altså gået samme sted som flere at Danske Banks topledere.

Så når de har fortalt Berg, at der ikke er sket noget snavs - så har han reageret som et prefekt afrettet eksemplar af DJØF-kasten: Han har taget sine kolleger på ordet.

Måske skulle Danmark overveje at give denne slags nøglestillinger til folk fra andre nordiske lande, som ikke er sovset ind i denne sump af Vitamin F(orbindelser) .

Hans Larsen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg husker ikke navnet, men en medarbejder i den absolutte top af danske bank gik jo direkte over til at være ansat i finanstilsynet. Det lugter meget som i hvert fald en del af forklaringen på finanstilsynets forsømmelighed i denne sag.

Vi må spørge os selv, hvor omfangsrig og globalt forgrenet nepotismen og indspistheden i de ledende lag er. Det kan vi håbe, at sagens videre forløb vil afsløre. Læs karsten køllikers interessante pointer desangående :

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=1832919390077888&id=10000079...

Ole Frank, Ivan Breinholt Leth, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Michaelsen

Marianne og Eva

I anbefaler en konspirationsteoretiker, der henviser til en konspirationsteoretiker, der henviser til en konspirationsteoretiker?

Når en løgn bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange riskerer det at blive en sandhed - var det ikke sådan golfkrigen startede?

Torben Lindegaard

@Randi Christiansen

Tidligere finansdirektør i Danske Bank, Henrik Ramlau-Hansen, var formand for bestyrelsen i Finanstilsynet indtil maj 2018, hvor han måtte trække sig på grund af hvidvaskskandalen i Danske Bank.
Så han var formand for Finanstilsynets bestyrelse i et par år.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Peter michaelsen, her er på ingen måde tale om konspirationsteorier men solide pointer. Så jeg forstår ikke, hvilket ærinde du er ude i?

Den modsatte problemstilling blev imidlertid fremført i Deadline i går: at de dygtigste medarbejdere blev headhuntet fra ikke mindst skat af de private finansielle institutioner.

Eva Schwanenflügel

"Marianne og Eva

@ Peter Michaelsen
20. september, 2018 - 17:51

"Marianne og Eva,
I anbefaler en konspirationsteoretiker, der henviser til en konspirationsteoretiker, der henviser til en konspirationsteoretiker?"

Øh.. Hva' ba', som man overrumplet siger når nogen ytrer sig komplet uforklarligt..
Hvad hentyder du til, Peter Michaelsen?

På hvilken måde har jeg - eller Marianne, som slet ikke har skrevet en kommentar - anbefalet og henvist til konspirationsteoretikere i tredie led ?!?

Eva Schwanenflügel

PS. Ups, der gik lidt kludder i posten ;-)

Det er uhyggeligt lidt ansvar, de ansvarlige i virkeligheden har.
En beklagelse af fejlen eller at ligge sig flat på maven, så skal vi tro på en lære er draget og fejlene er rettet. Men hov så sker det igen og igen og igen - og almindelige borgere, skatteydere, bankkunder og andre uden den mindste indflydelse på sagerne må til lommerne og redde trådene ud, og ofte med et lovindgreb til sikring af at de samme aktører kan fortsætte med de samme uhyrligheder.

Mogens Holme, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Hvorfor hører vi evigt de samme undskyldninger; "Vi har lært af vores fejl", - fra finanstilsynet osv., for de er ikke de eneste der benytter den undskyldning.

Mogens Holme, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Uddannelse af folk til både privat og offentlig tjeneste kan faktisk være et problem, som universitetet er blevet påført indenfor de seneste årtier - og den offentlige sektor meget konkret med personlige karriereforløbs voksende betydning som kultur, fremfor embedsmandens sikkerhed i ansættelsen og dermed forbundne loyalitet overfor sin institution. Alt dette er blevet lagt for had af en nærmest religiøst forståelse af 'talent', ''intelligens', 'egnethed'. Hvad der gør den enkelte egnet til et job, er som hovedregel træning i de elementer, jobbet består af.
Kommer det imidlertid til offentlig tjeneste, kræves der mere i bærende funktioner: en omfattende metaviden om historiske og strukturelle forhold, som holder samfundet sammen - i modsætning til en økonomisk forståelse, der er skrevet i vand.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Steffen Gliese 20. september, 2018 - 19:28

Jeg hørte ikke Deadline d. 19.9; men det er en velkendt problemstilling, at erfarne Skatte-medarbejdere kan opnå gedigen lønfremgang ved at skifte til f. ex. et revisions- eller advokatfirmas skatteafdeling.

Og de er pengene værd - hvis man får en skattesag på halsen, er det absolut pengene værd at hyre f. ex. en dygtig skatteadvokat med gode medarbejdere ansat, som kender sagsgangen også fra den anden side.

Randi Christiansen

Corporate governance har overtaget lokal og global forvaltningsramme. Folkestyret er en illusion, som den ene procent, kleptokratregimet, gemmer sig bag.

Hvordan etablere et velfungerende retsvæsen? Første skridt må være at identificere den funktionelle, permakulturelle omstilling. Opskriften på den? Åbn øjnene og se på biotopen og dens iboende lovmæssigheder.

Ordet “Corporatism” er i brug i forvejen - det er den officielle betegnelse for systemet I fascismens Italien:

https://en.wikipedia.org/wiki/Fascism#Corporatist_economic_system

Corporatist economic system
The Fascist regime created a corporatist economic system in 1925 with creation of the Palazzo Vidioni Pact, in which the Italian employers' association Confindustria and Fascist trade unions agreed to recognize each other as the sole representatives of Italy's employers and employees, excluding non-Fascist trade unions.[151] The Fascist regime first created a Ministry of Corporations that organized the Italian economy into 22 sectoral corporations, banned workers' strikes and lock-outs and in 1927 created the Charter of Labour