15 kommuner gjorde sidste år brug af en regel i serviceloven, der gør det muligt at opkræve anbragte børn og unges løn fra deres fritidsjob. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.
Idéen er, at lønnen fra teenagerens fritidsjob skal gå til egenbetaling af den unges ophold på anbringelsesstedet.
Af de 15 kommuner, der oplyser, at de har opkrævet egenbetaling fra anbragte børn og unge under 18 år, har 14 af kommunerne tilsammen opkrævet egenbetaling i 49 sager i 2017, viser undersøgelsen.
Og det finder socialordfører for Dansk Folkeparti Karin Nødgaard kritisabelt. Hun fremsatte i maj et beslutningsforslag i Folketinget om at få reglen afskaffet.
»Når vi i forvejen ved, at anbragte børn har så mange odds imod sig i det videre liv både uddannelses- og skolemæssigt, så burde man ikke gøre det her. For jeg synes, at det er vigtigt, at de unge mennesker får et incitament til at få et fritidsjob,« siger hun.
I forbindelse med beslutningsforslaget besluttede regeringen at bede Ankestyrelsen undersøge, hvor mange kommuner der benytter sig af muligheden for at inddrage lønnen fra de unges fritidsjob. Omfanget har nemlig hidtil været ukendt. Nu hvor undersøgelsen er færdig, hæfter Karin Nødgaard sig ved, at der overhovedet er kommuner, som gør brug af paragraffen.
»Vi ved ikke, hvad det er for nogle typer af sager, men for mig er det småligt at gøre. Det kan ikke være noget, der gør fra eller til i kommunekassen, men for et ungt menneske betyder det meget,« siger hun.
Tusindvis af kroner pr. barn
Kun seks kommuner kan opgøre det beløb, de har bedt anbragte børn og unge om at betale tilbage.
De seks kommuner har tilsammen opkrævet egenbetaling i 13 sager. Det løb op i et samlet beløb på 146.188 kroner, hvilket betyder, at der i gennemsnit er blevet opkrævet 11.245 kr. pr. anbragt barn eller ung.
»For den enkelte unge betyder disse penge rigtig meget. Hvorfor skal de ikke have lov til at beholde dem for at forsøde tilværelsen, når nu deres liv i øvrigt er svært?« siger Karin Nødgaard.
Ikke desto mindre handler disse kommuner helt i overensstemmelse med loven. Den lyder, at »et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse«.
Loven blev først kendt i offentligheden, da Information bragte en kronik af Helga Sofia Nielsen i 2017. Hun beskrev, hvordan hun blev bedt om at tilbagebetale lønnen fra sit job i 7-Eleven til den kommune, hun var anbragt i.
»Det job flyttede mig mere end de mange kommunale indsatser, jeg havde stiftet bekendtskab med gennem årene,« skrev hun.
Men lovgivningen gjorde, at hun sagde op.
»Hver gang jeg skulle betale til kommunen, følte jeg mig magtesløs og til grin. Resultatet blev, at jeg ad flere omgange gik ned i arbejdstid. Til sidst sagde jeg op, men det var med tårer i øjnene. Det kunne bare ikke betale sig for mig at blive.«
Minister: Kommuner går i små sko
Ankestyrelsen har oplyst til Information, hvilke 15 kommuner der har opkrævet egenbetaling. De har dog afvist at oplyse, hvad den enkelte kommune har svaret på undersøgelsen. De fleste kommuner inddrog fritidsløn i en eller to sager, mens én kommune gjorde det i hele 25 sager.
Flere kommuner oplyser til Ankestyrelsen, at de har beregnet barnets eller den unges egenbetaling ved at modregne deres indtægter i de tøj- og lommepenge, som de får udbetalt af kommunen.
72 kommuner oplyser, at de ikke har krævet egenbetaling. Flere af dem svarer, at det ikke har været relevant, eller at det er for ressourcekrævende og svært at administrere. En enkelt kommune svarer, at det kan fjerne incitamenterne til at tage et fritidsjob.
Da Karin Nødgaard fremsatte beslutningsforslaget i foråret, tegnede der sig allerede her et flertal i Folketinget for at afskaffe reglen. Både Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Alternativet og Enhedslisten er ligesom Dansk Folkeparti imod, at det skal være muligt for kommunerne at fratage de unge deres løn fra fritidsjob.
Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) er glad for, at Dansk Folkeparti har sat sagen på dagsordenen, og hun er også villig til at ændre lovgivningen, som ikke er lavet i hendes ministertid.
»Jeg synes, at kommunerne går i meget små sko, når de trækker anbragte børn og unge i løn. Derfor er jeg også meget lydhør over for Dansk Folkepartis ønsker om en lovændring, og så må vi finde en løsning i fællesskab, så anbragte børn fremover ikke bliver straffet for at tage et fritidsjob,« skriver hun i en mail til Information.
Der skal jo spares - og hvis der skal være råd til bedre økonomiske forhold for folketingspolitikerne, så må også udsatte børn bidrage til deres underhold. Det er vigtigt at alle forstår at krisen kradser de fattige bagi ... og så har man jo også et ansvar selv. Vigtigt at lære i alle aldre.
Småligheden kender ingen grænser i Danmark.
Der er ting anbragte børn skal skånes for at høre om. Som at Helle Thorning , Chef for Save the Children. Tjener $299,900 pludselig diverse omkostninger Om året.
Det er jo et dilemma, for det er jo heller ikke meningen, at de i den alder skal have alt for mange penge at lege med. Man burde nok gøre det, som en klog familie ville gøre, nemlig at indsætte differencen på en opsparing til hjælp den dag, hvor opholdet er slut.
Minder mig om at skal jeg stoppe BS - overførsler til Red Barnet og omdirigere pengene til Amensty International.
Steffen Gliese, disse spørgsmål henhører under et værgemål for barnet. Det er ikke noget en kommune skal mixe op med egen, efterhånden lettere tvangsprægede, økonomistyringsmani.
Fin informativ artikel. Håber den bidrager til at loven ændres. Det hører ingen steder hjemme og virker både ubarmhjertigt og uforståeligt at kommunerne inddrager lønnen fra unge anbragte børns fritidsjob. Hurra for den ene kommune, som har mod og mandshjerte til at tage åbenlyst afstand fra bestemmelsen. Fint at flere kommuner vælger ikke at benytte sig af muligheden.
Selvom det begrundes med at det ville være for besværligt at administrere har man da lov at håbe, at den virkelige begrundelse ligger i et hensyn til barnets tarv, selvom det ikke meldes ud...
Det er med garanti dyrere at administrere konfiskationen af disse plejebørns løn, end det er at lade dem beholde deres beskedne indtægt.
Derudover er det jo fuldstændig kontraproduktivt i forhold til at alle unge forventes at stå på egne ben og skulle klare sig selv det sekund de fylder 18 år.
De har ikke forældre, der kan hjælpe dem på deres videre vej. Nogle har slet ingen anden familie end de eventuelle plejeforældre, der ikke har nogensomhelst forpligtelse overfor dem efter endt ophold. Ingen vil købe en lejlighed til dem eller lade dem bo hjemme indtil de selv finder et sted at bo.
Disse børn og unge har oplevet omsorgssvigt, vanrøgt og i mange tilfælde seksuelt misbrug af de voksne, der skulle have elsket og passet på dem.
Måske er et fritidsjob den første oplevelse de får af at have en hvis kontrol over deres eget liv, hvor de i mange tilfælde har været kastebold uden stemme. Her får de også mulighed for at forsøde livet lidt, og eventuelt begynde at spare op til deres fremtidige liv. At opleve selvstændighed for første gang.
Men det skal ikke være sådan i mange kommuner, der opfører sig ligeså nidkært som Støjberg, da hun indførte smykkeloven. Her går man i så små sko, at de fra forne tiders kinesiske fodbindersker ville have været misundelige.
Gud bevare Danmark.
Lad mig lige få rigtigt fat i det her. 15 kommuner i Kongeriget Danmark stjæler fra skrøbelige unge som i forvejen har fået en svær start på livet...
Men sagen er også den, at mange danske børn med fritidsjob tjener deres egne penge for at gøre sig uafhængige af forældres indkøb af f.eks. tøj, og mange af de unge modtager ikke lommepenge fra deres forældre. Det skal ikke forfordele børnene, at de tjener deres egne penge, men omvendt er det altså heller ikke en god idé, at de bare uden videre har begge dele til disposition. Ergo er en opsparing til de bliver 18 den bedste løsning.
Udstiller meget godt den bi-polare lidelse vores socialsystem lider af.. Folk skal mases helt ned i mudderet før de hjælpes. Men så hjælper man også, men, hvis de får det lidt for godt så kommer foden frem igen og maser dem i ansigtet ned i mudderet igen. De skulle jo nødigt tro de er noget værd.
Jeg er vild med, hvordan Folketingspolitikere, herunder en minister, forsøger at smøre det af på kommunerne. Loven er undfanget i Folketinget og bliver altså også nødt til at blive aborteret dér, hvis ikke man vil have den skal leve.
@ Mette Poulsen
Ja, mange Christiansborg-politikere er ganske dygtige til at kaste aben fra sig og sætte kommunerne i gabestokken.
Men, men.. I dette tilfælde er der efter min mening ingen undskyldning mulig for de kommuner, der benytter sig af hvad jeg ville kalde et hul i lovgivningen. Der er jo ingen der KRÆVER af dem, at de partout skal stjæle unge udsatte børns penge, vel?
Iøvrigt er det så små beløb det drejer sig om, at den administrative omkostning ved tyveriet givet overstiger den 'indtægt' kommunerne får i kassen.
Derfor drejer det sig om smålig nidkærhed fra disse kommuners side.
Pengene skal betales tilbage til børnene. De griske kommuner skal dog nok finde ud af at flå dem ud af de unges hænder igen, hvis de skulle være så uheldige at komme på kontanthjælp.
Min kommune er på listen. I dag fik de kommunalpolitikere, jeg kender, en kopi af Informations dækning af sagen.
At dømme efter de første reaktioner, vil de meget gerne lave praksis om...
Smykkeloven smitter af.
Det der med jagten og umyndiggørelsen af borgerne. Det stopper ikke ved flygtninge og indvandrer.
Det kan dagpengemodtagere, flexjobbere, sygedagpengemodtagere, ressouceydelses borgere, og førtidspensionister tale med om.
Det er bare så smart, hvis man som borgerlig redaktør på sin egen avis kan formå at spille disse grupper ud mod flygtninge og indvandrene, så de vender deres berettiget afmagt og vrede over en dårlig behandling mod en anden gruppe, som behandles ligeså skidt.
DET KALDES DEL OG HERSK PRINCIPPET. GAD VIDE OM DET IKKE SKULLE HÆNGE SOM ET SKILT OVER FOLKETINGETS FORMAND: DET PRINCIP HYLDER VI I DET HØJE TING.
DEL OG HERSK PRINCIPPET.
Nidkærheden kender ingen grænser og skal nu gå ud over anbragte børn. De må ikke få lov at beholde lidt af deres fritidsarbejdes optjente løn, for den skal modregnes kan jeg forstå.
Jeg hørte forleden i min vennekreds, at det var normalt der, hvor jeg kommer fra ( det velstående Nordsjælland ), at børn i de velstillede kredse fik en børneopsparing på mindst +500.000 DKK plus forældrekøb af lejlighed plus bil, så cyklen ikke behøves ved kørsel til uddannelse.
I Danmark er vi alle lige. Vi skal arbejde for sammenhængskraften i det danske samfund, det magiske tryllebegreb, som omtales i dansk politik, men som jeg ikke kan se har noget med virkeligheden at gøre i Danmark.
Jeg mener, at denne sag handler om den brugerbetaling, der lige så stille er ved at snige sig ind på forskellige velfærdsområder. Det vil sige først betaler de anbragte unge over en beskæring af deres lommepenge. Når de får lønindkomst eller anden indkomst, så skal de betale for anden gang over skatten.
Må jeg gøre opmærksom på, at alle lønmodtagere uanset indkomst betaler 8% AMB bidrag før skat til opretholdelse af det Jobcentersystem, der kontrollerer og overvåger dem i en uendelighed, hvis de bliver arbejdsløse.
Jeg tager afstand fra dette forsøg på at indføre dobbeltbetaling og plukke borgere, som i forvejen er udsat og ikke har mange penge.
Der er faktisk én kommune, der - efter indstilling fra et lokalt rådgivende råd af de unge selv - gør, som jeg foreslår: lader børnene klare deres egne lommepenge med egne tjente penge, men sætter de offentlige lommepenge til side til dem som en opsparing. Som i rigtig mange danske familier.
Stefen Gliese:
Jeg kan godt se din pointe og det vil være fint med en rådgivning også for disse unge enten fra plejeforældre eller en tillidsperson, men det at have et arbejde som her nævnes er jo i sig selv en styrke og at opkræve penge foren forsørgelse, de ikke selv har bedt om og er herre over er da helt sygt.
Jo, Viggo Okholm, men samtidig er de penge, de modtager, jo kompensation for lommepenge, som de ellers ville modtage i stedet for at arbejde. Problemet opstår jo, fordi noget, der organiseres i den enkelte familie, underlægges en administrativ praksis. Man kan jo heller ikke bære at gøre forskel på børn, der kan arbejde og børn, der af den ene eller anden grund ikke kan eller ikke kan finde arbejde.
@ Eva, jeg er ganske uenig. Folketingspolitikere har retten og magten til at lovgive - det er deres primære arbejdsområde. Kommunerne skal efterleve lovgivningen og ikke bryde den.
Det er ikke tyveri, for det ville være ulovligt, hvilket dette ikke er.
niels astrup: "Min kommune er på listen. I dag fik de kommunalpolitikere, jeg kender, en kopi af Informations dækning af sagen."
Glimrende ide - måske er det vejen frem?
I USA skriver man til sin congressman/woman, hvis der er noget, man er utilfreds med, måske skulle vi begynde på noget tilsvarende her i landet? Det er ikke sikkert at det hjælper, men vi klager hele tiden over, at politikerne ikke har føling med, hvad befolkningen tænker, så måske er dette en måde at råbe dem op på?
Måske er vi som befolkning ikke gode nok til at få vores budskab igennem, for nu at bruge en af politikernes standardfloskler? I vore dage er kan politikerne trods alt nås via email. Selvfølgelig er der et filter af sekretærer og ideologiske bodyguards, der frasorterer uønsket post, men hvis vi alle skrev til de folkevalgte, ville nogle af vore klagepunkter måske slippe igennem til de ansvarlige politikere?
Tak til niels astrup for en glimrende ide!
Niels Duus:
Svaret kom i dag...kommunen har ikke opkrævet penge af de anbragte. (Det mener jeg nu de har gjort, men i hvert fald sker det ikke mere). Det er en indberetningsfejl.
https://da-dk.facebook.com/rebildkommune/
Men jeg kan kun anbefale at tage kontakt til lokalpolitikerne i sager som denne. De agerede på sagen allerede i går middags - og blev kontaktet af kommunen kort tid senere.
@ niels astrup
14. september, 2018 - 14:01
Godt gået !! Kommunerne skal ikke dø i synden.
@ Niels Duus Nielsen
14. september, 2018 - 12:40
Velkommen tilbage, Niels - du har været savnet herinde :-)
Apropos nidkærhed - det stopper aldrig, åbenbart.
Idag 14. September skriver Altinget i Dagens Overblik :
"Radikale vil fremover "automatisk" regne alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år med som jobparate, skriver Politiken.
Det betyder, at man hurtigst muligt skal i job og intensivt søge arbejde, hvis man fortsat vil modtage kontanthjælp. I partiformand Morten Østergaards optik sidder for mange nemlig fast i kontanthjælpssystemet.
"Det er vores bud på en ny retning for Danmark," siger politisk leder Morten Østergaard, der kalder det en "markant skærpelse af vilkårene for at være på kontanthjælp i Danmark".
Radikale holder landsmøde i weekenden, hvor partiet har samlet over 100 forslag om alt fra kontanthjælp over klima til uddannelse i sit nye valgoplæg "Fremad".
Dette forslag vil ramme unge der har været i pleje som en forhammer, skulle det få gang på jord.
Fra den dag de unge fylder 18 år, står de som før nævnt fuldstændig alene, uden opbakning fra forældre, og forventes at skulle opretholde livet uden andet sikkerhedsnet end det velfærdssystem vi i fællesskab har vedtaget skal støtte de der er udsatte.
Hjemløsheden stiger alarmerende. Og det er især de unge, der har været plejebørn den rammer.
Og vi ved forhåbentlig alle, hvor usandsynligt det er at kunne tage en uddannelse eller arbejde, såfremt man ikke har et sted at bo.
De Radikale viser tydeligt, at de ikke har forstået hvor frygteligt det er at stå helt alene, når de foreslår at fjerne forsørgelsen helt fra unge mennesker uden ballast.
FØJ !!