Læsetid: 4 min.

Folkets Klimamarch: »Vi er nødt til at fortælle politikerne, at vi skal handle nu«

Bedømt ud fra tilslutningen til klimamarchen i København er klimakampen blevet en folkelig sag. 15.000 mennesker i alle aldre dukkede op for sætte fokus på klimaforandringerne. Blandt andre Alfred på ni år, hvis far netop har fortalt ham om de klimaforandringer, der kan få stor betydning for hans fremtid
Klimamarchen i København vandrede lørdag rundt i centrum omkring Christiansborg.

Klimamarchen i København vandrede lørdag rundt i centrum omkring Christiansborg.

Ólafur Steinar Gestsson

10. september 2018

En ung pige i isbjørnekostume danser rundt på Thorvaldsens Plads i indre København. Hun hedder Rosa Skovfoged, er 17 år gammel og læser til sygeplejerske på Sopu Skolen i København.

Sammen med sine to jævnaldrende veninder er hun taget til Folkets Klimamarch i København for at støtte op om kampen mod klimaforandringerne og lære mere om emnet. Blandt andet vil hun gerne vide, hvorfor fly forurener så meget, og hvad hun selv kan gøre for at mindske CO2-udslippet.

»Selvfølgelig bekymrer det mig. Det kan gå helt galt, hvis ikke vi gør noget,« siger hun.

Et gråhåret ægtepar bevæger sig mod pladsen med oppustelige fly i hænderne og et skilt, hvor der står: »Nej til 60 procent flere fly til Kastrup«. De slutter sig til den voksende menneskemængde, der står med hovederne vendt mod en scene.

Den tidligere tv-vært, tegner og forfatter Anders Morgenthaler træder op på den og råber: »Vi står her, fordi vi tror på fremtiden!« Folk hujer og klapper, og flere forældre løfter deres små børn op på skuldrene, så de kan følge med i begivenhederne.

I alt er omkring 15.000 mennesker i alle aldre dukket op for at sætte fokus på klimaforandringerne ved marchen i København, der er en af 900 byer med klimamarcher denne lørdag. Så bedømt ud fra tilslutningen ser kampen for vores klima ud til at være blevet en folkelig sag. 

Politikerne i arbejdstøjet

En høj, lyshåret mand løfter et papskilt op, hvor der står, at alle har ret til en bæredygtig fremtid. Imens er Anders Morgenthaler ved at lære folket »chanting« – at messe.

»Sig efter mig: Vegetarisk stegt flæsk,« råber han.

»Vegetarisk stegt flæsk,« lyder det tilbage.

To unge mænd med håndværkerbukser og stort skæg råber ekstra højt. En midaldrende dame hvisker til sin veninde, at hun altså spiser meget kød.

»Men jeg sørger for, at det er produceret på en ordentlig måde,« forsikrer hun, idet Jesper Theilgaard, DR’s tidligere vejrvært og metrolog, træder op på scenen.

»Oversvømmelser, hedebølger, skybrud, orkaner. Valgkampen skal ikke handle om flygtninge. Den skal handle om klimaet,« siger han.

Ólafur Steinar Gestsson

Metrologen opfordrer politikerne til at tage arbejdstøjet på. En demonstrant med en Lars Løkke Rasmussen-maske på skrår igennem menneskemængden med et skilt, hvor der står:

»Jeg har sgu gjort nok. Eller hvad?«

For vores børns fremtid

Efter talerne på Thorvaldsens Plads bevæger folkets sig ud på den planlagte rute, der går forbi syv forskellige ministerier – fra Transport- og Bygningsministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Bagerst i flokken står Allan Nissen, politibetjent fra Sydhavnen på 40 år, med sine tre sønner, Alfred, Emil og August på ni, syv og seks år. Informations udsendte når knapt at spørge, hvorfor de er her i dag, før niårige Alfred tager ordet:

»Vi vil have, at miljøet bliver bedre, at Nordpolen ikke smelter, og at alt ikke bliver oversvømmet,« siger han med et beslutsomt blik i sine store, grønne øjne.

– Hvornår hørte du første gang om klimaforandringerne?

»For ti minutter siden,« siger Alfred. Hans far korrigerer og fortæller, at han læste om Folkets Klimamarch for nogle dage siden og besluttede, at det var en god anledning til at fortælle sine børn om klimaforandringerne.

Over 10.000 deltog lørdag i klimamarchen i København. Der var også march i Aarhus og København – og i alt over 800 byer verden over.

Ólafur Steinar Gestsson

»Det her er ikke symbolpolitik som et eller andet ligegyldigt håndtryk. Det her er rigtig politik. Klimaforandringerne rammer meget, fordi det er mine børn, der kommer til at slås med de problemer, som jeg ikke har tænkt på,« siger Allan Nissen og tilføjer:

»Jeg kommer ikke til at være her til at ændre det. Så de skal lære det nu.«

Alfred har tilsyneladende allerede lært en del.

»Vi har taget bussen herhen sammen med en masse andre mennesker, fordi bilen sviner for meget,« siger han.

Folket er gået ud på kørebanen og er kommet til at spærre for tre gule, benzindrevne busser. Én af dem, der går på vejen, er niårige Gustav Boysen med sin mor. Han har en grøn klovneparyk på, og to stykker A4-papir er sat fast på hans grønne T-shirt foran og bagved med påskriften: »Red jorden og få en bedre fremtid.«

»Vi er nødt til at fortælle politikerne, at vi skal handle nu. Det her er en mulighed for at vise dem, at der er en folkelig opbakning. Det må åbenbart starte nedefra,« siger hans mor, Trine Boysen, der er overlæge på Køge Hospital.

De unge er med

Over broen til Christiansborg Slotsplads går tre veninder på 14 og 15 år og holder hinanden i hånden. De er taget til København fra Hillerød, hvor de bor, fordi de mener, det er særligt vigtigt, at de unge viser deres støtte til klimakampen, fortæller de.

»Jeg begynder at tænke mere og mere over klimaet. Man bliver påvirket af det og tænker, at forureningen bare går hurtigere og hurtigere,« siger Sophia Daastrup-Hansen på 14 år.

Hendes veninde Mille Munch nikker.

»Det er vigtigt at vise, at det er en vigtig sag, især med en præsident som Trump, der ikke tror på klimaforandringer,« siger hun.

En flok geologistuderende fra Københavns Universitet kommer gående med bannere og grøn maling i ansigtet. En ung fyr råber:

»Hvad vil vi have?«

»Klimahandling,« råber de studerende tilbage.

»Hvornår vil vi have det?«

»NU!«

Ólafur Steinar Gestsson

Da Rosa Skovfoged i isbjørnekostumet er færdig med at gå marchen, fortæller hun, at hun er blevet klogere på, hvordan isbjørnene har det i øjeblikket.

Der er kommet færre af dem de seneste år, fordi polerne smelter, og dem, der er tilbage, har haft en ekstra hård sommer på grund af den ekstreme varme. Hun har også fået at vide, hvor meget et fly brænder af, når det flyver til Bangkok.

»Og så har jeg også bare lært en helt masse om sammenhold.«

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

    19. september 2018
    Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Thomas Olsen
  • Ejvind Larsen
Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Thomas Olsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor tror i ikke der sker noget politisk? Ganske simpelt har politikerne intet at skulle have sagt. De er rene marionetdukker. Derfor kræver det vi fjerner dem og sætter ganske almindelige Danskere i Folketinget der ikke er korrumperet endnu.

I et nyt Folketing er lobbyister bandlyst. I et nyt Folketing er penge til partier ulovlige og straffes med fængsle. Alle partier får derimod ligelig TV tid i henhold til ny lov. Vores tidligere demokrati som arbejdede for os Danskere er væk og korrumperet. Det gælder os alle - akademikere, arbejdere og alle over en bred kam. Vores politikere skal ud og væk, de skal om nødvendigt sættes i fængsle for deres korruption i samarbejde med eliten. Før sker der intet, udover små flis som bliver markedsført som om "Nu gør vi noget" Intet kommer til at ske! Fordi det er imod elitens interesser.

De mennesker(Eliten) Som vores politikere er i lommen på, er fuldkommen ligeglade med miljø, klima, vores ve og vel. De har lagt planen for langt tid siden, mens du og jeg fik børn, og troede vi levede i et demokrati. De er langt forud for os. De bestemmer over du og jeg. De bestemmer du skal arbejde hverdag i din primetime. Komme hjem træt, købe ind, sørge for dine børn, gå i seng, gå på arbejde for dem, mens de skummer fløden. Vores politikere kan ikke engang sørge for de betaler SKAT i Danmark og resten af verden! Hvorfor spørger jeg om? Fordi de er en del af dem! Fordi de er økonomisk smurt ind i dem.

John Andersen, Toke Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"Klima" "forurening" "bæredygtig"
Det er meget brede og diffuse sager at kæmpe for.
Og det kræver kompromisser.
F.eks. atomkraft kan reducere CO2, men det føles ikke rigtig.
F.eks. vegetarkost kan spare CO2, men smager kedligt.
F.eks. færre fødte børn, men de er jo søde.
Vil demostranterne egentlig have den "handling". Jeg vil hellere nøjes med at genbruge køkkenaffald og tro på, at jeg gør noget :)

Handel lokalt, Tænk globalt. Denne kamp er svær at vinde! Vi er bagud på point da vi skal gøre noget nu men vi skal have hele kloden med os. Det er en svær kamp men heldigvis har vi mennesker være gode gennem tiderne til at finde løsninger teknologisk. Jeg vil putte alt mit håb på at teknologien kan hjælpe os til at vi ikke bliver afhængig af olie og et mind-set om at vi kan begrænse vores kødindtag men det er nok for sent...

Niels K. Nielsen

Det bliver svært.

Vores nuværende velstand/samfund er baseret på billig energi; olie. 1 liter svarende til 1000 timers menneske arbejde koster ca. 3 kr. Olien indgår endvidere i rigtig mange produkter; plast osv.

Befolkningseksplosionen og stigende velstand medfører opvarmning og forurening.

Vores danske stat skal bruge godt 1.100 mia. kr. om året, som inddrives ved at beskatte lønninger og omsætning. Det medfører en miljøbelastende køb og smid væk kultur.

Danske politikere skal bruge de over 1.100 mia. kr. til at købe stemmer for - til at indfri deres livsambition. En kraft så stærk som kønsdriften - og lige så svær at tøjle.

Vi ønsker at flyve på ferie, ny bolig, nyt tøj, ny bil, nyt køkken, nyt nyt nyt

Vi ønsker billige varer, og får derfor skibe og fly og lastbiler til at transportere dem fra fjerne billige lande. Og billige varer holder typisk i kort tid.

Modeindustri får os til at købe nyt og smide væk - tøj, biler, boliger, køkkener osv.

Selv maden er så billig, at en stor del af den smides væk - og der bruges store mængder olie til at producere, transportere og indpakke den.

Klimaproblemer vil iflg. det oplyste blot koste 2 % af BNP i 2050 - tror jeg nok. Så der vil ikke være nogen økonomisk tilskyndelse til at ændre radikalt, og så sker det jo nok ikke.

Men følelserne skal have afløb - fakta kommer i 2. række.

Det var dog en masse opgivende kommentarer. Selvfølgelig kan vi/menneskeheden gøre klimakrisen mindre. Her i Danmark skal vi (ud over overgang til klimavenlig energi) holde op med at "vækste", og i stedet fordele "goderne" mere ligeligt imellem os.
I modsat fald sker der vel i fremtiden en "naturlig" reduktion af mennesker på jorden på grund af klimakatastrofer.

Niels K. Nielsen

Leif Høybye
10. september, 2018 - 16:43

Du har vel ikke lyst til at forklare, hvordan dine 2 forslag kan reducere klimaændringer?