Læsetid: 1 min.

Forstå hvorfor så mange er kritiske overfor at bruge BNP som målestok

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 3 er Bruttonationalprodukt
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 3 er Bruttonationalprodukt
17. september 2018

BNP (bruttonationprodukt) beskriver værdien af et lands samlede produktion i et givent år. BNP er dermed et udtryk for, hvad der kan bruges på privat og offentligt forbrug, eksport af varer og tjenester og investeringer. Oftest præsenteres det i procentvis ændring fra kvartal til kvartal eller år til år for at vise størrelsen på den økonomiske vækst.

BNP opfattes som den mest centrale indikator på velstand, og FN har udgivet retningslinjer for BNP-mål, som gør det muligt at måle lande mod hinanden som BNP pr. indbygger.

Kritikere hævder dog, at der efterhånden er så mange problemer ved BNP-målet, at det ikke længere er en særlig god indikator. For det første betyder den teknologiske udvikling, at der kan være en masse ting som BNP ikke får med, da det er sværere at få mål for immaterielle goder ind. For det andet ser BNP ikke på kvaliteten af væksten, men udelukkende på kvantiteten.

Et absurd eksempel er, at hvis der sker en naturkatastrofe med enorme ødelæggelser til følge, vil det være glimrende for BNP, da de store investeringer til genopbygning vil blive set som vækst, mens målet ikke vil opfange de enorme ødelæggelser.

BNP kan heller ikke fange fordelingen af goderne inden for landet og kan derfor heller ikke sige noget om, hvordan væksten fordeles, og om det er udtryk for en samfundsmæssig sund udvikling eller ej.

BNP har også som centralt økonomisk måleredskab fået en del kritik fra særligt grønne økonomer, fordi det skaber et ensidigt fokus på økonomisk vækst, og intet siger om ressourceforbrug eller bæredygtighed. En stigning i BNP vil altid blive tolket som positivt, men tager ikke højde for, om der sker et stort overforbrug af jordens ressourcer, forurening eller andre langsigtede skadelige virkninger, der underminerer samfundsøkonomien på sigt.

De, der fortsat mener, at BNP er en god indikator vil i mange tilfælde anerkende, at der er problemer med målet. Men at der endnu ikke er nogen bedre indikator at bruge.

Den russiskfødte, amerikanske økonom Simon Kuznets udviklede på grund af krisen i 1930’erne BNP som mål for et lands produktivitet. Det skulle blive århundredes mest brugte målestok for et land og bruges stadig i dag
Læs også
Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Henrik Leffers
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Toke Kåre Wagener
  • Ejvind Larsen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Torben K L Jensen
Espen Bøgh, Henrik Leffers, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Toke Kåre Wagener, Ejvind Larsen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Hans Ditlev Nissen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men vi må lige huske på, at grunden til at vi er afhængige af uendelig vækst, er den måde vi har skruet vores pengesystem sammen på. Pengene i vores samfund bliver skabt som gæld gennem optagelse af lån i private banker. Vi har altså “leaset” vores penge fra private banker og skal derfor kontinuerligt betale lånene tilbage PLUS RENTER af alle pengene i vores samfund.

Vi har altså sat os selv i en gældsfælde og derfor kan vi desværre ikke bare opgive BNP og vækst før vi ændrer det bagvedliggende system - Selvom BNP er en åbenlys absurd målestok set fra et bæredygtigt og menneskeligt synspunkt.

Det er denne ændring foreningen “Gode Penge” arbejder for.

Erling Vetterstein, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Skov, Rasmus Knus, Ivan Breinholt Leth, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Toke Kåre Wagener og Henning-Buerup Jørgensen anbefalede denne kommentar

I stedet for at ændre formlen for BNP kunne man opfinde nogle andre måleenheder som f.eks "produktivitet og værdiskabelse ved brug af ressourcer" som kan indikere om vi bruger ressourcerne korrekt. BNP gør hvad den skal. Fejlen ligger i at folk (politikere og journalister) bruger den som en genvej til at fremstille en sandhed omkring et lands økonomi gennem en enkelt faktor som slet ikke er brugbar til formålet.

I Danmark har vi et højt BNP men ikke en tilsvarende høj personlig købekraft pga. det store og dyre offentlige forbrug. I andre lande er det omvendt, mindre BNP, mere købekraft men også mindre offentlig service.

Ivan Breinholt Leth

Joachim Jepsen
Gæld er ikke den eneste vækstfremmende faktor i et kapitalistisk system, men gæld har sat turbo på vækst i en grad, så vi er nødt til at have fokus på den finansielle sektor, når talen er om miljø- og klimapolitik. Hvis vi ikke gør det, beskæftiger vi os blot med fromme ønsker, og påstande som: Reducer dit kødforbrug og bliv et bedre menneske.
Det bedste eksempel er landbruget. Når talen er om vores drikkevand, landbrugets udledninger af pesticider o. a. og diverse miljøministres passivitet, omtales landbrugets gæld så godt som aldrig. Heller ikke landmændene og deres organisationer omtaler gælden, som den primære faktor, der driver landbruget mod højere og højere produktivitet. Gæld er ikke noget, man taler om, fordi dette at have pådraget sig en gæld som er uholdbar er forbundet med skam. Derfor lader vi altid aben lande hos landbruget, deres organisationer og evt. miljøministeren, hvor sidstnævnte beskyldes for at holde hånden over landbruget. Landbruget står for mindre end 5 pct. af dansk eksport, og det kunne tænkes, at det slet ikke er landbruget, som er miljøministerens og regeringens primære bekymring men bankerne, som ikke får deres forrentede gæld tilbagebetalt, hvis landbruget ikke kan opretholde væksten.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Kollektivet Fabuladen

@Joachim Jepsen, så vidt jeg kan se udstiller du en mangel på artiklen: Der er oftest tales om er det Reale BNP, hvor der altså er renset ud for eventuelle prisstigninger. Prisstigninger kan rigtigt nok ske gennem ændring af pengemængden i bankerne, men vil ikke umiddelbart have indflydelse på det reale BNP, som er en mængdemæssig størrelse. De sidste ca 20 år har prisstigningerne i DK dog været lave og stabile i forhold til tidligere perioder.
Jonas Holst