Læsetid: 1 min.

Forstå hvad økonomerne siger, når de taler om overskud på betalingsbalancen

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 2 er Betalingsbalance
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 2 er Betalingsbalance
15. september 2018

Betalingsbalancen er en opgørelse af værdien af alle transaktioner mellem et land og udlandet. Det er Nationalbanken og Danmarks Statistik, der løbende opgør den danske betalingsbalance.

Betalingsbalancen udgøres af flere løbende poster heriblandt varehandel, tjenestehandel, løn og formueindkomst samt løbende overførsler som f.eks. ulandsbistand. Forskellen mellem import og eksport af varer og tjenesteydelser kaldes også for handelsbalancen – og er en af betalingsbalancens løbende poster.

Op gennem det 20. århundrede var der i Danmark langvarige perioder med underskud på betalingsbalancen. Det blev dog først for alvor opfattet som et problem i 1970’erne, da der opstod bekymring omkring den hastigt voksende udlandsgæld.

Fra 1990’erne og frem har der stort set været overskud på betalingsbalancen hvert eneste år. De seneste år har det været helt oppe på mellem syv og ni procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det skyldes ifølge Nationalbanken, at de danske husholdninger og virksomheder efter finanskrisen i 2008 fortsat sparer langt mere op og afdrager på gæld, end de forbruger. Også de høje danske arbejdsmarkedspensioner bidrager til det store overskud på betalingsbalancen.

Et overskud på betalingsbalancen er positivt, i den forstand at et land så ikke oparbejder en stor udlandsgæld. Men samtidig kan det også blandt økonomer blive tolket negativt, da det kan tyde på, at både husholdningerne og virksomhederne sparer for meget op i stedet for at investere og forbruge.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Hans Ditlev Nissen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Visse økonomer anser det for negativt "at både husholdningerne og virksomhederne sparer for meget op i stedet for at investere og forbruge". Dette som en illustration af at den økonomiske tænkning stedvist er asocial. Når behovene er dækket så kan man holde fri for det mis-priste knokleri, skåne naturen, sysselsætte sig med lødig og relevant tænkning, ha´det sjovt med venner og familie osv.. .
Udsagnet er kapitalisme-propaganda. Føl skyld når du udlever dit menneskelige potentiale. Det er ønskværdigt at du besøger en kirke, bekender din tro og føler skyld og ”arvesynd”.
De økonomiske spådomme bliver ikke mere troværdige af at de anvender massevis af matematik. Således rekrutteres mange af de nyuddannede fysikere og matematiker for at styrke den matematiske faglighed. Desværre uden at løfte fagets troværdighed. Man skal ikke bare regne, men osse regne den ud.

Gert Lindberg, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar